EU i dagens aviser onsdag den 5. november 2025

Dagens EU-tophistorier

Klima: Dansk EU-formandskab søger kompromis om 2040-klimamål – små fremskridt global
Ritzau skriver, at det danske EU-formandskab håber på kompromisvilje blandt EU-landene for at fastsætte et nyt 2040-klimamål. Klima- og energiminister Lars Aagaard udtaler, at "det danske EU-formandskab har leveret en kompromistekst." EU-landene er delt i tre lejre, hvor nogle støtter en 90 procents reduktion i drivhusgasudledninger, mens andre, som Ungarn, kalder målet "urealistisk." Hvis enighed opnås, kan det danne grundlag for et 2035-mål til COP30 i Brasilien. Jyllands-Posten skriver, at en ny FN-rapport vurderer konsekvenserne af USA's udtræden af Paris-aftalen. Rapporten viser, at USA's beslutning vil medføre en global temperaturstigning på 0,1 grad frem mod 2100. EU er blandt de 60 lande, der har indsendt deres klimamål, og de repræsenterer 63% af verdens udledninger. Anne Olhoff fra FN's Miljøprogram siger: "Det gode er, at vi har udsigt til en temperaturstigning, der er 0,3 grader lavere, end vi regnede med for et år siden." Politiken skriver, at Emission Gap-rapporten fra FN's miljøagentur UNEP viser små fremskridt i kampen mod stigende temperaturer, men også udfordringer med naturens evne til at absorbere CO2. Glen Peters fra Cicero bemærker, at "skovene vokser ikke, som de plejer. De optager 25 procent mindre CO2 på grund af klimaforandringerne." EU overvejer at justere klimamålene, hvis skovenes CO2-optag er lavere end forventet. Anne Olhoff, rapportens videnskabelige hovedforfatter, påpeger, at kun en tredjedel af landene har indsendt nye klimamål for 2035. Berlingske skriver, at EU-medlemslandene endnu ikke har kunnet enes om et nyt fælles klimamål, men forventes at lande et mål for 2035 og 2040 den 4. november. Rapporten fra FN-miljøprogrammet UNEP viser, at verdens klimaambitioner halter, men der er små fremskridt. Anne Olhoff, chefredaktør for rapporten, siger: "Siden Parisaftalen blev indgået, er temperaturprojektionerne faldet med omkring én grad." UNEP-chef Inger Andersen understreger, at "det slet ikke går hurtigt nok" med at hæve klimaambitionerne.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag, onsdag, s. 4; Politiken, onsdag, s. 6 

Udvidelse: EU sigter mod medlemskab for Balkan og Ukraine i 2028-2030
Ritzau skriver, at EU-Kommissionen vurderer, at Montenegro, Albanien, Ukraine og Moldova kan blive klar til EU-medlemskab i 2028. Ursula von der Leyen udtaler: "Vi er mere engagerede end nogensinde i at gøre EU-udvidelsen til virkelighed." Rapporten fremhæver, at Montenegro kan afslutte optagelsesforhandlingerne allerede næste år, mens Ukraine og Moldova sigter mod 2028. Von der Leyen understreger, at medlemskab kræver fortsatte reformer og politisk vilje. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, mener, at nye lande realistisk kan blive medlemmer i 2030. Altinget.dk skriver, at EU-Kommissionen fortsat holder døren åben for nye medlemslande, men understreger behovet for interne reformer for at undgå "trojanske heste". Ursula von der Leyen er "fast besluttet på at gøre EU's udvidelse til en realitet". Udvidelsekommissær Marta Kos siger, "Vi tager hensyn til de bekymringer, vi får fra borgere i medlemsstaterne, om hvordan vi skal beskytte EU." EU planlægger at præsentere reformforslag snart for at sikre, at nye medlemmer overholder demokratiske spilleregler. Europaminister Marie Bjerre udtaler, at "det er bestemt ikke urealistisk," at vi ser nye medlemslande i 2030. Albanien og Montenegro er længst i forhandlingerne, mens Ukraine og Moldova håber på medlemskab i 2030. Ukraine er dog blokeret af Ungarn, men EU og Danmark arbejder på at hjælpe Ukraine med at opfylde betingelserne. Bjerre understreger, at udvidelse er strategisk vigtig for EU's sikkerhed og geopolitik.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Altinget.dk, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Bruxelles Lufthavn lukket igen på grund af droner – flytrafik påvirket
Ritzau skriver, at Bruxelles Lufthavn blev lukket igen tirsdag aften på grund af dronemeldinger. Efter en kort genåbning blev luftrummet atter lukket, bekræfter lufttrafiktjenesten Skeyes. Danmarks finansminister, Nicolai Wammen, der deltog i EU-møder i Bruxelles, blev påvirket af situationen. Han skrev på Facebook: "Dagens EU-møder i Bruxelles slutter med nedlukning af lufthavnen på grund af droneobservationer. Kan blive en lang nat." Også Liège-lufthavnen oplevede lignende problemer. Jyllands-Posten skriver, at flytrafikken i Bruxelles Lufthavn blev indstillet to gange tirsdag aften på grund af droneobservationer. Den belgiske forsvarsminister, Theo Francken, bekræftede hændelserne og sagde: "Så der er helt sikkert noget større i gang." Også lufthavnen i Liège blev lukket. Det er første gang, Bruxelles Lufthavn er lukket på grund af droner, ifølge Brussels Times.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag

Forskning og innovation: Debat: EU vil fordoble forskningsbudget – investeringer skaber stor effekt i Europa
I et debatindlæg i Børsen skriver Per Haugaard, chef, Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark, at EU's investeringer i forskning og innovation har en stærk indflydelse på videnskabelige fremskridt i Europa. "EU-støttet forskning har større gennemslagskraft, end de fleste er klar over," siger Estella Newcombe, som modtog EU-finansiering til sin forskning i molekylærbiologi i Danmark. EU-programmer som Horisont Europa har bidraget til renere miljøer og forbedret sundhed, og EU-Kommissionen foreslår at fordoble budgettet for Horisont Europa til 175 mia. euro i 2028-2034.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 28

Andre EU-historier

Handel: Trump-Xi-topmøde markerer slut på globalisering – EU mister central rolle
Weekendavisen skriver, at topmødet mellem Trump og Xi i Busan markerede en afslutning på globaliseringens æra, som blev indledt med Kinas medlemskab af WTO i 2001. Mødet bekræftede rivaliseringen mellem USA og Kina, og begge ledere ønsker at prioritere nationale interesser over globalisering. "A lot of things we brought to finalisation," sagde Trump, hvilket indikerer en våbenhvile i handelskrigen, men ikke en reel løsning. EU og andre internationale institutioner spiller ikke længere en central rolle i denne nye verdensorden.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at Trumps handelspolitik presser lande til at søge alternativer til dollaren, hvilket påvirker EU's rolle som stabil handelspartner. EU har indgået flere handelsaftaler som reaktion på Trumps politik. Bie nævner, at "når Trump tvinger andre lande til at acceptere et toldregime, der er designet til at gavne USA, er det naturligt, at man andre steder spørger sig selv om, hvordan man kan slippe ud af Trumps hårde greb." Dette har skabt en situation, hvor lande som Argentina overvejer at skifte til dollaren, men frygter amerikansk kontrol.

Kilder: Weekendavisen, onsdag; Berlingske, onsdag, s. 8,9

Handel: EU bekymret over Kinas jordarter – straffer elbiler og mindsker afhængighed
Børsen skriver, at EU står over for udfordringer med afhængighed af sjældne jordarter fra Kina, mens USA øger sin egen produktion. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, udtalte ved Berlin Global Dialogue, at Kinas restriktioner udgør en "betydelig risiko" for europæiske virksomheder. EU har vedtaget Critical Raw Materials Act for at mindske afhængigheden, men der er bekymring for, at Europa kan blive afhængig af USA i stedet. "Den verden, vi står over for i dag, belønner hurtighed - ikke tøven," sagde von der Leyen.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Frederik Engholm, at Kinas økonomiske model, der har sikret landet en stærk position på det globale marked, også skaber interne problemer. EU har allerede reageret ved at indføre straftold på kinesiske elbiler. Engholm bemærker, at "Kinas interne økonomiske udfordringer kan fungere som en bremse på præsident Xis internationale konfrontationsvillighed." EU's handlinger afspejler bekymringer over Kinas industrielle overkapacitet og dens indvirkning på europæiske producenter.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 14,15; Jyllands-Posten, onsdag, s. 10

Socialpolitik: EU gør boligpolitik til topprioritet – dansk forsker rådgiver Dan Jørgensen om ny plan
Altinget.dk skriver, at EU's boligpolitik er blevet et centralt emne i EU's magtkorridorer, især efter Ursula von der Leyens State of the Union-tale. Seniorforsker Rikke Skovgaard Nielsen fra Aalborg Universitet er med i en ekspertgruppe, der rådgiver EU's energi- og boligkommissær Dan Jørgensen om den kommende European Affordable Houses Plan. "Dan Jørgensen har givet os meget frie rammer," siger Nielsen. Planen, der skal fremrykkes til december, skal hjælpe flere europæere med at finde overkommelige boliger tæt på arbejde og uddannelse.

I en kommentar på Altinget.dk skriver Katrine Bjerre, at EU-Kommissionens kommende Affordable Housing Plan bør fokusere på grønne renoveringer for at skabe sundere og billigere boliger. "Fremtiden er allerede bygget," sagde Oliver Rapf fra BPIE ved en konference, hvilket understreger behovet for at forbedre eksisterende bygninger. Med 40% af EU's energiforbrug i bygninger og 75% af dem energimæssigt ineffektive, er energieffektivitet afgørende for at reducere boligudgifter og fremme grøn omstilling.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Institutionelle anliggender: Klumme: Europa splittet og udfordret
I en klumme i Børsen skriver Nikolaj Sommer, at Europa står over for store udfordringer, da befolkningerne er splittede, hvilket giver medvind til populistiske partier. EU-Kommissionens ambitiøse budgetforslag og investeringer i konkurrencekraft er blevet mødt med modstand i EU-Parlamentet. Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen siger, at Europa ledelsesmæssigt befinder sig "et meget sørgmodigt sted". Der er bekymring for, om EU kan opnå større handlekraft i fremtiden.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 22

Klima: Grøn omnibuspakke afvist i EU-Parlamentet – centrumvenstre skuffet, højrefløj tilfreds
Altinget.dk skriver, at Europa-Parlamentet forkastede en grøn omnibuspakke, hvilket blev set som et nederlag for alle undtagen den yderste højrefløj. Kira Marie Peter-Hansen fra De Grønne udtrykte skuffelse, men understregede, at samarbejdet i centrumvenstre er vigtigere end den specifikke lovpakke. Hun sagde: "Det er et nederlag for alle undtagen den yderste højrefløj, der får kaos." EU-Kommissionens forsøg på at forenkle regler blev kritiseret, og der er bekymring for, at EPP kan indgå aftaler med højrefløjen.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Økonomi: Pensionschef langer ud efter EU-Kommissionen: Bureaukratiet vokser, mens pengene flytter til USA
Jyllands-Posten skriver, at Kent Damsgaard fra Forsikring & Pension kritiserer EU-Kommissionen for at tale om afbureaukratisering uden at handle. Han henviser til Mario Draghis rapport om behovet for stærkere europæisk konkurrencekraft, men konstaterer, at bureaukratiet vokser, mens investeringerne flytter mod USA. Pensionsbranchen skal investere 400 mia. kr., men manglende reformer i EU gør det svært at finde attraktive projekter i Europa.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 5

Sikkerhedspolitik: USA reducerer tropper i Europa
Information skriver, at USA har påbegyndt en reduktion af sine tropper i Europa, hvilket har skabt bekymring blandt EU-lande. Beslutningen om at trække en brigade ud af Rumænien er en del af en større strategi for at fokusere på Asien. EU-Instituttet for Sikkerhedsstudier bemærker, at "vi kender retningen: færre amerikanske tropper og en forventning om, at europæerne vil udfylde hullet." Beslutningen møder kritik, da den kan opfattes som et svækket amerikansk engagement i NATO, hvilket kan friste Rusland til at teste alliancens sammenhængskraft.

Kilder: Information, tirsdag

Industri: Kronik: EU’s støttesystem bremser rumfartsindustrien
I en kronik i Børsen skriver Niels Buus, at EU's nuværende støtteordninger hæmmer væksten i rumfartsindustrien. Systemet, der bygger på nationale bidrag til ESA, begrænser små lande som Danmark, da succesfulde virksomheder rammer en bureaukratisk grænse. "Europa er ved at indhente de andre," sagde EU's forsvars- og rumkommissær Andrius Kubilius, men der er skepsis. For at fremme industrien bør EU fokusere på at skabe et marked gennem efterspørgsel frem for støtte, og Danmark bør bruge sin EU-formandskab til at kræve forandring.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 29

Uddannelse: Venstre vil styrke Erasmus for erhvervsskoleelever og femdoble udlandsophold
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Anni Matthiesen, at Venstre ønsker at forbedre Erasmus-programmet for erhvervsskoleelever i EU. Matthiesen understreger, at "det er afgørende, at EU's Erasmus-program bliver endnu bedre til at understøtte mobilitet for elever på erhvervsuddannelser." Venstre ønsker at femdoble antallet af elever, der tager en del af deres uddannelse i udlandet, og opfordrer EU til at reducere bureaukratiske hindringer og øge midlerne for at styrke både faglighed og samfund.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Institutionelle anliggender: Dansk attaché fremhæver vigtigheden af EU-sprog og samarbejde under formandskabet
Altinget.dk skriver, at Anders Arentfelt Holm, attaché ved Danmarks faste repræsentation ved EU, oplever, hvor vigtig 'EU-lingo' og relationer er i Bruxelles. Under det danske EU-formandskab er der fokus på at forenkle lovgivning, en proces der blev accelereret efter Mario Draghis rapport om EU's konkurrenceevne. Holm siger: "Det er en stor fornøjelse at få lov til at være en del af det danske EU-formandskab." Han understreger vigtigheden af samarbejde mellem medlemsstater og EU-institutioner for at opnå resultater.

Kilder: Altinget.dk, onsdag