EU i dagens aviser onsdag den 6. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Dan Jørgensen lagde sin skæbne i Europa-Parlamentets hænder
Flere af dagens aviser skriver om tirsdagens høring af Dan Jørgensen i Europa-Parlamentet, der er indstillet til at blive energi- og boligkommissær. Han imponerede mange med sin imødekommende stil og humor, som bl.a. blev udstillet, da han med fynsk charme omformulerede et spørgsmål fra den franske parlamentariker Christophe Grudler om atomkraftfinansiering, hvilket skabte latter i salen. Atomkraft blev et centralt emne under høringen, idet Dan Jørgensen tidligere som dansk klimaminister havde afvist atomkraft som løsning i Danmark. Han understregede dog, at han som energikommissær vil respektere, at flere EU-lande prioriterer atomkraft, selvom Danmark ikke forventes at indføre det. "Hvis Europa - inklusiv de lande, der har atomkraft - var gået i gang med at omlægge hele deres energisystem, da jeg blev valgt til Europa-Parlamentet for over 20 år siden, så kunne det godt være, at vi kunne klare os uden atomkraft. Men situationen er bare en anden i dag. Der er 12 EU-lande, der har atomkraft. Og flere af dem er i gang med at udbygge den. Det er i øvrigt deres ret at gøre - det står i traktaten," lød det fra Dan Jørgensen. I høringen blev det tydeligt, at han, ligesom andre kommissærkandidater, forsøgte at undgå at give bindende løfter, mens han stadig formåede at gøre et positivt indtryk på de tilstedeværende parlamentarikere. Han lovede dog at gøre noget ved de høje energipriser, som EU's virksomheder og husholdninger “lider” under. “Jeg vil gøre det som led i en strategi for at dekarbonisere vores økonomi, og jeg vil gøre det på en måde, så vi bliver 100 pct. uafhængige af russisk energi,” sagde Dan Jørgensen, som samtidig understregede, at det at få adgang til billigere energi ikke betyder flere regler. Efter høringen udtrykte Dan Jørgensen tilfredshed og glæde over den gode atmosfære og pladsen til humor, selvom han også erkendte udfordringerne ved at skulle sikre, at energirenoveringer ikke skaber sociale uligheder. Europa-Parlamentet godkendte senere Jørgensen som energi- og boligkommissær med et to-tredjedelsflertal, men dette er ikke officielt, før EU-Kommissionen er godkendt samlet set. Det ventes at ske ved en afstemning i slutningen af november og bliver det et ja vil Dan Jørgensen formelt få tildelt titlen af kommissær for energi og boliger i Ursula von der Leyens anden EU-Kommission og han vil starte arbejdet fra 1. december.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 4; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 2; Børsen, s. 20; Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Dumpet eller bestået? Her er EU-Parlamentets karakterer til von der Leyens hold
Europa-Parlamentet har påbegyndt høringerne af de 26 nye kommissærkandidater til EU-Kommissionen. De første kandidater fra Slovakiet, Malta, Luxembourg og Grækenland, gennemgik hver tre timer lange høringer mandag, hvor de blev stillet til ansvar for deres politiske mål og kompetencer, skriver Altinget tirsdag. Alle fire kandidater har umiddelbart fået grønt lys, hvilket betyder, at slovakiske Maroš Šefčovič bliver den kommende handelskommissær og kommissær for inter-institutionelle anliggender, luxembourgske Christophe Hansen bliver landbrugskommissær, græske Apostolos Tzitzikostas bliver transportkommissær og Maltesiske Glen Micallef skal være kommissær for intergenerationel fairness, ungdom, kultur og sport. Under høringen lagde handelskommissærkandidat, Maroš Šefčovič, vægt på fair handel og Europas behov for at kunne forsvare egne interesser mod både kinesiske og amerikanske handelsstrategier. "Derfor skal vi i EU også tilpasse os. Vi vil altid være åbne for fair frihandel. Men vi kommer også til at være parate til at forsvare vores interesser og være meget mere agile og mere prompte i at sikre os, at vi forsvarer europæiske interesser, vores virksomheders interesser og vores borgeres interesser," sagde Maroš Šefčovič. Den luxembourgske kandidat Christophe Hansen, der er udset til rollen som landbrugskommissær, lovede en "dedikeret og stærk" støtte til landmænd, særligt dem i økonomisk behov. Han understregede nødvendigheden af, at CAP (fælles landbrugspolitik) understøtter de rigtige grupper og udtalte sig derudover omkring Ukraine, animalsk produktion og CO2-kvoter på europæisk landbrug. 42-årige Christophe Hansen skriver selv på det sociale medie X: "Beæret og ydmyg over at være blevet bekræftet af EP Agriculture som kommissær for landbrug og fødevarer. Jeg takker alle MEP'ere for den konstruktive dialog. Jeg vil arbejde hårdt for at leve op til deres tillid. Sammen kan vi skabe en bæredygtig og blomstrende EU landbrugs- og fødevaresektor og sikre liv i landdistrikterne." Trods enkelte modstandere på yderfløjene er der overordnet politisk enighed om kandidaterne, og de første fire klarede deres høringer uden problemer, godt hjulpet af en intern aftale blandt de politiske grupper om at undgå gensidig kritik af hinandens kandidater.
Kilde: Altinget, tirsdag, onsdag

Institutionelle anliggender: Høringer af Michael McGrath og Jessika Roswall tirsdag i Europa-Parlamentet
Tirsdag var ireren Michael McGrath der leverede i den varme EU-stol og få timer efter høringen kunne den liberale gruppe Renew meddele, at parlamentet har godkendt den tidligere irske finansminister som ny kommissær for demokrati, justits og retssikkerhed, skriver Altinget onsdag. Michael McGrath italesatte fire prioriteter under sin høring. 1. EU-støtte som pressionsmiddel: McGrath vil sikre, at lande, der bryder med retsstatsprincippet, kan miste adgang til EU-midler. Han understregede nødvendigheden af en tættere sammenhæng mellem retsstatsrapportens anbefalinger og adgang til støtte. 2. Demokratiskjold mod desinformation: McGrath skal implementere et "demokratiskjold" mod trusler som desinformation og manipulation. Dette skal inkludere et europæisk netværk af faktatjekkere og valgobservatører samt beskyttelse af journalisters uafhængighed og rettigheder. 3. Digital Fairness Act: For at beskytte borgerne mod skadelig onlinepraksis, vil McGrath indføre lovgivning, der adresserer problematisk markedsføring, "mørke mønstre" og afhængighedsskabende design. Han vil også regulere computerspil og lootboxes, som kan påvirke børns adfærd. 4. Styrket anklagemyndighed (EPPO): McGrath ønsker en stærkere og uafhængig Europæisk Anklagemyndighed med beføjelser til at håndtere grænseoverskridende kriminalitet, korruption og databeskyttelse. Han vil desuden udvikle en EU-strategi for korruptionsbekæmpelse.

Jessika Roswall, Sveriges kandidat til posten som EU-kommissær for miljø, vandressourcer og cirkulær økonomi, blev mødt med hård kritik under sin høring i Europa-Parlamentets miljøudvalg, skriver Altinget onsdag. Roswall, der mangler erfaring inden for miljøpolitik, blev presset på sin uafhængighed af den svenske regering og på sin indsats i forhold til konkrete miljøudfordringer. Flere parlamentarikere, særligt fra venstrefløjen og De Grønne, fandt hendes svar vage og mangelfulde, da hun fokuserede mere på erhvervsklimaet end på klimaindsatser. Venstrefløjen ønsker at afvise Roswall, mens De Grønne har bedt om afklarende skriftlige svar. "Hun gav et svagere indtryk end forventet. Det var tydeligt i lokalet, at det ikke kun var os grønne, der mente det," sagde Pär Holmgren fra Miljöpartiet, der sidder i gruppen De Grønne, til Altinget efter høringen. På grund af intern uenighed blev beslutningen om Roswalls godkendelse udskudt til næste dag. Jessika Roswall er den første af de hidtil adspurgte kommissærkandidater, der ikke får grønt lys umiddelbart efter sin høring og nu skal parlamentarikerne blive enige om, hvorvidt hun skal svare på flere skriftlige spørgsmål eller indkaldes til en ny høring - eller om de alligevel vil lade hende slippe igennem onsdag.
Kilde: Altinget, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Nedtælling til COP29: Et kæmpe slagsmål om penge forestår
Information bringer en kronik af Frode Neergaard, forhenværende diplomat med speciale i klimadiplomati. Han skriver blandt andet: "Om fem dage indledes COP29 i Baku, Aserbajdsjan: Hvad kommer der til at ske, når verdens lande mødes til den årlige klimakonference 11. til 22. november? Som tidligere diplomat inden for klima og udvikling og mangeårig klimaforhandler for Danmark og EU har jeg oplevet, hvordan et enkelt emne ofte dominerer. På COP27 var det 'klimaskabte tab og skader', på COP28 'status for implementering af Parisaftalen'. I Baku står det klart, at det bliver penge. På de fleste af Klimakonventionens årlige konferencer er finansiering et knald eller fald-tema, hvor fronter tegnes skarpt op. [...] Med Parisaftalen i 2015 blev det besluttet, at der til afløsning for 100 milliarder-målet skal vedtages et nyt finansieringsmål før 2025. Netop dette skal forhandles i Baku. Finansieringsmålet betegnes som NCQG: New Collective Quantified Goal on climate finance. Ét af de væsentlige aspekter, der skal forhandles om, er beløbsstørrelsen. En række udviklingslande lægger op til et årligt mål, der ligger ti gange over beløbet fra København, altså 1.000 milliarder dollar. Dét er ambitiøst. Derfor bliver Baku en stor finansierings-COP. [...] Hvad angår kontekst og principper for finansieringsmålet, er mistilliden mellem udviklede lande og udviklingslande en stor udfordring. Danmark og til en vis grad EU ser sig selv i brobyggerens rolle. Danmark har i kraft af stærkt klimadiplomati og en langvarig historie som pålidelig partner for fattige udviklingslande spillet og spiller fortsat en konstruktiv brobyggerrolle. Det var også tilfældet under tidligere minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, som inden sin udnævnelse til EU-kommissær var tiltænkt en facilitatorrolle i forhandlingerne om NCQG. Men det forhold, at verdens lande i klimaforhandlingerne fortsat fremstår som to relativt sammentømrede blokke af udviklede lande og udviklingslande gør, at uanset hvem der faciliterer, bliver det svært at bygge bro. [...] Mere afgørende for forhandlingerne i Baku er, at rige lande peger på behovet for at udvide kredsen af bidragydere og inddrage en bred vifte af finansieringskilder. Hermed rokkes der ved Klimakonventionens verdensbillede fra 1992. Hvis udviklingslandene kategorisk går imod dette, bliver det svært at opnå enighed i Baku om et nyt ambitiøst finansieringsmål."
Kilde: Information, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Ungarsk tænketank: Parlamentets yderfløje må inddrages, hvis EU skal modarbejde Kina og Rusland
Altinget bringer i dag en kronik af Péter Krekó, Richárd Demény og Csaba Molnár, forskere ved tænketanken Political Capital, Budapest. De skriver blandt andet: "Ekstremistiske, højreradikale og anti-establishment-partier har i år vundet markant frem i store dele af EU. [...] På europæisk niveau, trods al snak om en "bølge" af støtte til højrefløjen og forudsigelser om, at de vil få kontrol over det næste Europa-Parlament, er det stadig midterpartierne, der er stærkest. Forskellen er dog nu, at midten står over for trusler fra ekstremistiske kræfter i begge ender af det politiske spektrum, og at den vil være under pres for at engagere sig med disse grupperinger i nøglespørgsmål som migrationspolitik og indtage deres synspunkter for at undgå tab af popularitet. [...] Resultaterne af vores studie og den forandringsvilje, som nogle partier allerede har udvist, tyder på, at der, trods splittelser inden for visse grupperinger, kan være større potentiale for samarbejde på tværs af det politiske spektrum, end man tidligere havde troet. Dette er, hvad Von der Leyen og hendes kolleger bør fokusere på. For eksempel vil de sandsynligvis finde støtte til at udvikle en fælles front mod Beijing fra ECR og visse fraktioner i Patriot-gruppen, og de kan muligvis trække stemmer fra venstrefløjen i spørgsmål, der vedrører Ukraine-krigen. I begge tilfælde vil disse partiers ambitioner og deres dybt rodfæstede mistro til Bruxelles dog gøre dem til farlige samarbejdspartnere. Det står klart, at mainstream-partier endnu ikke har opdaget en mirakelkur til at modvirke fremkomsten af ekstreme politiske bevægelser på både højre- og venstrefløjen, og at pro-russiske og pro-kinesiske holdninger fortsat vil brede sig. Von der Leyen og hendes kommissions succes afhænger af deres evne til at navigere det komplekse netværk af stemmer, der nu eksisterer i Europa-Parlamentet, uden at bringe Beijing og Moskva tættere på Bruxelles. Hvis de formår at løfte denne opgave og vise sig som ledere, der kan tage fat på emner, som betyder noget for vælgerne, kan de meget vel skabe en model for de enkelte medlemsstater til at håndtere og begrænse radikale politiske strømninger i løbet af de næste fem år."
Kilde: Altinget, onsdag

Andre EU-historier

Konkurrence: Erhvervsstøtte kan ikke redde Europa
Børsen bringer en kronik af Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS. Han skriver blandt andet: "I skyggen af den amerikanske valgkamp har der igennem den seneste tid kørt en debat om Europas manglende konkurrenceevne - og den har været velbegrundet. Europa har tabt markedsandele i årtier, og det kan kun undre, at det først nu bliver taget alvorligt i EU-systemet. Det nye er ikke den dårlige konkurrenceevne, men at vi er udfordret af en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor vi skal bruge langt flere penge på at forsvare os. Vi har ikke råd til at fortsætte tilbagegangen, hvis vi skal bevare vores frihed. [...] Det er faktisk ikke indlysende, at Europa mangler kapital. Nogle europæiske lande - for eksempel Frankrig - er ret forgældede, men Europa er samlet set mindre forgældet end USA og Kina. Vi har et stort betalingsbalanceoverskud. Det er i den sammenhæng interessant, at direktøren i den europæiske centralbank ECB, Christine Lagarde, hurtigt var ude for at rose Draghi-rapporten, men i samme åndedrag fremhævede, at man ikke skal forvente finansiering fra hendes side. Det må medlemslandene selv klare, udtalte hun. Man kan måske sammenligne med en virksomhed i økonomisk uføre. Det hjælper ikke at kaste gode penge efter dårlige, tværtimod udsætter det den nødvendige tilpasning og gør den endnu dyrere. [...] Den vigtigste årsag til Europas dårlige konkurrenceevne er overregulering. Løsningen er derfor deregulering, deregulering og mere deregulering. Vi må blive verdensmestre i deregulering, så markedskræfterne får mulighed for at virke.
Kilde: Børsen, s. 30

Interne anliggender: Regeringspartier forbereder ny krisefortælling - og Trump kan hjælpe dem
I Perspektiv i Børsen skriver politisk korrespondent, Jesper Hvass, blandt andet: "Det tager tid at forberede danskerne på en ny virkelighed. Men SVM-regeringen er over de seneste uger begyndt at forberede offentligheden på, at fremtiden for de offentlige finanser ser anderledes ud, end de fleste nok havde regnet med. [...] Der venter en lang række nye regninger, som må mane til en ny alvor, lyder det fra regeringen. Og en af de største er regningen til forsvar og sikkerhed. Her tog Danmark som bekendt et stort skridt, da et bredt flertal i Folketinget i lyset af krigen i Ukraine lavede det nationale kompromis om sikkerhed i 2022. Her blev det aftalt, at Danmark fra 2033 skulle bruge 2 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed. Statsminister Mette Frederiksen har tidligere sagt, at hun betragtede 2 pct. som bunden og forventede højere udgifter. Og det var den forventning, Troels Lund Poulsen satte kul på for nogle uger siden. Årsagen er, at regeringen venter, at Natos krav til Danmark vil være markant højere, når de endelige nye såkaldte styrkemål ligger klar til næste sommer. Natos styrkemål til Danmark er klassificerede - altså hemmelige. [...] En større dansk regning til EU udestår også. Budgetprocessen går snart i gang, og regeringskilder forventer, at det endelige, nye budget lander på den anden side af det danske formandskab for EU, der udløber ved indgangen til 2026. Regeringskilder signalerer allerede nu, at Danmarks rolle som budgethøge - kritikere af højere budgetter - i EU er fortid. I regeringstoppen er der en forståelse for, at investeringer, der sikrer bedre konkurrenceevne i EU og opbygning af en fælles europæisk forsvarsindustri, kan betyde en markant merregning. [...] Både Venstre og Moderaterne bruger udsigten til nye regninger til at ramme Socialdemokratiets pensionsmelding. Og de første skridt i regeringens forsøg på at forberede danskerne er endt med at udstille regeringens interne splid. Kampen om fremtiden er begyndt.
Kilde: Børsen, s. 10-11

Handel: Bankbosser: Virksomhederne har det godt - men Trump truer
Nordiske virksomheder er stærke, men udfordringer lurer, ifølge topcheferne i Nordea og Danske Bank, Frank Vang-Jensen og Carsten Egeriis, skriver Børsen i dag. De to topchefer fremhæver, at virksomhederne har håndteret flere kriser som coronapandemien, inflation og renteudsving godt, men at et potentielt valg af Donald Trump kan skabe nye problemer. Hvis Trump indfører protektionistiske tiltag og øger spændingerne mellem USA og Kina, kan det føre til en handelskrig, som vil ramme både nordiske og europæiske virksomheder hårdt. Dansk Industri vurderer, at en handelskrig kan reducere det danske BNP med 3 procent. Bankchefer fra Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank mener også, at nordiske virksomheder klarer sig godt, men understreger, at EU's konkurrencedygtighed er truet af amerikanske og kinesiske handelsfordele. John Fisker fra Ringkjøbing Landbobank påpeger, at EU's bureaukrati og manglende støtteordninger hæmmer regionens konkurrenceevne i forhold til USA og Kina. “Her står Europa ikke nødvendigvis godt blandt alle de varer, der hamrer ind fra Kina og tilskudsreglerne i USA. Jeg forestiller mig et regime, hvor der kommer flere statstilskud i EU,” siger John Fisker og fortsætter: “Men vi er så bureaukratiske i EU, så på den måde er jeg ikke særligt opløftet.” Mario Draghi advarede desuden i en nylig rapport om, at EU risikerer at blive overhalet økonomisk af de to lande.
Kilde: Børsen, s. 12

Handel: Uro og usikkerhed får danske virksomheder til at skrue ned i Kina
Børsen bringer en kronik af Bodil Nordestgaard Ismiris, direktør, Lederne og Christian Jensby, ceo, Deloitte. De skriver blandt andet: "Krig i Europa, sanktioner over for Rusland, et Kina på randen af en militær invasion af Taiwan, handelsspændinger mellem USA, EU og Kina, frygten for nye pandemier, en påtrængende klimakrise og en polariseret politisk situation op til det amerikanske præsidentvalg. Der er ikke noget at sige til, at danske ledere i en ny analyse rangerer bekymringen for geopolitisk uro og forstyrrelser i forsyningskæderne næsten lige så højt som økonomisk afmatning, når de skal pege på de største risikofaktorer for danske virksomheder de kommende fire år. [...] Vi tror på, at dygtige ledere har et kæmpestort potentiale for at trække udviklingen den rigtige vej gennem erhvervslivets prioriteter, investeringer og satsninger. Men det kræver også, at man fra politisk side arbejder for at undgå bureaukratiske benspænd, gør det muligt at skaffe de kvalificerede hænder - både uden og inden for landets grænser - som der er så hårdt brug for ude i virksomhederne, og i det hele taget giver lederne friheden til at gøre det, de gør bedst, nemlig at lede. For der er brug for fremsynet ledelse i en usikker verden."
Kilde: Børsen, s. 31

Institutionelle anliggender: Vi skal selv skabe vores velstand og vinde vores krige
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Vi må i Danmark og Europa erkende, at det er, som Berlingske forleden citerede Politico for: "Det er ligegyldigt, om Trump eller Harris vinder. Europa har allerede tabt." Ikke alene vender USA mere og mere opmærksomheden indad på grund af ikke mindst sine egne immigrationsproblemer og måske lige om lidt sin enorme statsgæld. USA er lige nu også geopolitisk mere optaget af rivaliseringen med Kina end et Europa i økonomisk og politisk stagnation. [...] Storbritannien har meldt sig ud af EU. Den tyske kansler Olaf Scholz ser ud til at have en kort udløbsdato, mens Frankrigs præsident Emmanuel Macron har så travlt med at bevare magten i Frankrig, at han nødvendigvis må forsømme rollen som en europæisk leder. Draghi-rapporten, som den tidligere italienske premierminister og tidligere ECB-chef Mario Draghi står bag, leverer diagnosen på Europas grundlæggende sygdom, som er, at EU i stedet for at blive en motor for velstand, job og udvikling i stigende grad er blevet en motor for regulering og stagnation. Trods toldunion, fællesmarkedet, det indre marked og den fælles mønt halter EU længere og længere efter Kina og USA. På samme måde har vi lige siden slutningen af Anden Verdenskrig groft forsømt at skabe et stærkt europæisk militær. [...] I virkeligheden er kravene til Europa i 2024 enkle, nemlig at opbygge evnen til at vedligeholde og udbygge vores egen velstand og evnen til at vinde i de militære konflikter, vi vælger at gå ind i. EU og Europa kan ingen af delene lige nu. Aldrig har der været så meget brug for politisk lederskab fra Europa selv som nu. Man må frygte for Europa, hvis ingen påtager sig det ansvar." 
Kilde: Berlingske, s. 2

Sikkerhedspolitik: Efter valget: Vi må tage større ansvar i en ny verdensorden
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Natasha Friis Saxberg, direktør for IT-Branchen. Hun skriver blandt andet: "Med valget i USA er det tydeligere end nogensinde før, at amerikanerne er mere indadskuende end nogensinde og først og fremmest har fokus på egne indenrigspolitiske problemer. Europa og dermed Danmark må derfor tage et større ansvar for eget forsvar. [...] Vores nationale sikkerhed afhænger af, at vi både styrker vores digitale forsvars- og angrebsevne. Venstre har allerede været ude og anbefale, at vi i Danmark skal bidrage til opbyggelsen af en kampklar EU-cyberbrigade, der kan bekæmpe hybride trusler. En cyberbrigade, der skal have både defensive og offensive våben for at være effektiv. Og særligt idéen om, at vi også udbygger vores offensive cyberkapaciteter i Danmark, er værd at forfølge, så vi kan stå stærkt som en nation, hvis vores militære slagkraft skal tages alvorligt. Hvis vi skal blive førende internationalt inden for fremtidens krigs- og cyberteknologier, og det bør vi have som ambition, skal vi styrke samarbejdet mellem vores vidensmiljøer, Forsvaret og de innovative, private teknologileverandører. [...] Vi må erkende, at fremtidens krige i høj grad er digitale og teknologiske. Skal vi ses som en stærk og relevant samarbejdspartner inden for f.eks. Nato, er vi nødt til at mestre disse teknologier. En investering, der samtidig gør os mindre afhængige af den forsvarsmæssige innovation i andre lande og er med til at styrke Danmarks position i en multipolar verdensorden.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10