Dagens EU-tophistorier
Landbrug: Landbruget skal betale 19 milliarder kroner for den grønne omstilling
En stor del af landbrugets EU-støtte skal bruges til at finansiere en grøn omstilling af erhvervet skriver Jyllands-Posten - dermed kommer de danske landmænd selv til at betale størstedelen af regningen for den grønne omstilling af erhvervet. Ud af den samlede regning på 27 milliarder kroner, så skal 19 milliarder kroner finansieres via landbrugsstøtten fremgår det af det 10-årsbudget, som Finansministeriet har offentliggjort sammen med den brede politiske landbrugsaftale. "Langt størstedelen af de 19 milliarder kroner forsvinder dermed fra erhvervets bundlinje. Pengene bliver i stedet brugt til at dække omkostninger for blandt andet omlægning til økologi, miljø- og klimavenligt græs, ekstensivering af lavbundsjorder, biodiversitet og bæredygtighed," forklarer Niels Lindberg Madsen, som er EU-politisk chef hos Landbrug & Fødevarer. Den andel del af landbrugsstøtten, der inddrages til grønne formål, vil gradvist stige fra 1,4 milliarder kroner i 2023 til 2,9 milliarder kroner i 2027. En del af de penge hentes ved at reducere den direkte landbrugsstøtte, mens resten finansieres via de såkaldte landdistriktsordninger, der også er en del af EU's landbrugspolitik. "Vi vidste, at en stor del af EU-støtten skulle bruges til investeringer i grønne tiltag. Det, vi har kæmpet for, er at få kanaliseret pengene ind i investeringer, der forbedrer vores konkurrenceevne og sikrer, at erhvervet reelt bliver grønnere. Det er langt hen ad vejen lykkedes," vurderer Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug & Fødevarer. Jens Hesselbjerg Christensen, der er klimaprofessor ved Københavns Universitet, roser aftalens målsætning. Aftalen taler ifølge ham fint ind i målet med 70 procent reduktion i 2030 og det langsigtede mål i 2050 med en klimaneutral økonomi i EU. "Hvis de her ting kan lade sig gøre, har man taget hul på den byld, der hedder landbruget," siger Jens Hesselbjerg, der er tidligere hovedforfatter ved FN's klimapanel. Ifølge Altinget onsdag vurderer eksperter dog, at landbrugsaftalen ikke sikrer, at Danmark kommer i mål med EU's vandrammedirektiv.
I et debatindlæg i Politiken skriver Kjeld Hansen, forfatter og gårdejer blandt andet: "Landbrugsforliget betyder et farvel til klimaindsatsen, biodiversiteten samt det gode liv på landet, og den største klimasynder slipper for at yde sit. Det første punkt i landbrugsforligets aftaletekst siger det hele. Den lyder: "Landbruget skal udvikles, ikke afvikles". [...] En grøn omstilling, der er baseret på yderligere vækst, er pænt sagt en umulighed. Det har de seneste tre årtier vist os. Siden 1990 er vi gået fra slemt til værre i forhold til klima, biodiversitet, drikkevandsforurening, overfiskning og velfærd på landet. Og alle disse negative trends rummer elementer af den samme krise: den ukontrollerede vækst i kødindustrien. [...] Læg dertil at aftalens mål om at sænke landbrugets forurening med kvælstof er langt fra nok til, at vi kan leve op til EU's krav og stoppe forureningen af vores fjorde og havmiljø. For at opfylde EU's vandrammedirektiv er partierne enige om at reducere landbrugets kvælstofudledning, der er en central årsag til iltsvind og fiskedød i det danske vandmiljø, med 10.800 tons. Udfordringen er bare, at der bør være et bindende reduktionsmål på mindst 13.100 tons, hvis regeringen med sikkerhed skal kunne leve op til vandrammedirektivet. [...] Tag for eksempel de 580 mio. kr. fra EU's landbrugsstøtte, der nu afsættes som en ekstra bonus til landmænd, der vil dyrke planter til menneskeføde frem for foder til dyr. Beløbet modsvarer de 500 mio. kr., samme regering har støttet nye kødfabrikker med alene i 2020, men de 580 mio. kr. skal fordeles over fem år, så i virkeligheden er det blot 116 mio. årligt. Det beløb får man ingen revolution for."
I en analyse på Altinget tirsdag skriver politisk redaktør Esben Schjørring blandt andet: "Hockeystaven er tilbage i dansk klimapolitik. Regeringen havde ellers for en uge siden ført kampagne på, at hockeystaven - som billede på idéen om, at fremtidig teknologi vil indfri klimaambitionerne - med den såkaldte klimaplan frem mod 2025 var knækket. Men med mandagens historisk brede klimaaftale på landburgsområdet er den blevet tapet sammen igen. [...] Christiansborgpolitisk set er landbrugsaftalen delvis entrébillet til nye, og langt mere alvorlige forhandlinger om landbruget efter næste folketingsvalg, delvis fælles afpolitisering af klimapolitikken. [...] Vendes blikket mod reduktionen af kvælstofudledningen, er det i virkeligheden et krav fra EU, men har alligevel været det som landbruget har frygtet i forhandlingerne ville ende med at gøre ondt og koste arbejdspladser. [...] Ifølge EU skal Danmark reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet med 13.100 ton i 2027. Umiddelbart lægger aftalen op til en reduktion på 10.800. Hvordan det skal gå op, er altså også udskudt til senere. [...] Tilbage står, at landbrugsaftalen for nu har annuleret klimaet som den nye, afgørende slagmark i dansk politik. Venstre og Socialdemokratiet vil hellere udkæmpe næste folketingsvalg på hjemmevandt terræn, hvor frihed, skat, tryghed, velfærd er nøgleord."
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Så holdt statsminister Mette Frederiksen den store, bevægende grønne åbningstale i Folketinget - men landbrugsaftalen, hun berømmer, er præget af luftige ambitioner, princippet om frivillighed og udskydelse af kritisk handling. [...] Men de ekstra milliarder oven i EU-støtten er det mindste af det. Landbrugsaftalen er tydeligvis det muliges kunst i aktuel dansk realpolitik, men dermed også en aftale, der kan komme til at koste dyrt for klima og miljø. [...] Tag klimadelen af landbrugsaftalen: Det er isoleret set opløftende og godt gået af støttepartierne, at landbruget nu pålægges et bindende CO2-reduktionsmål på 55-65 procent i 2030 målt i forhold til 1990-niveauet. Det er således mere end regeringsudspillets på 40-60 procent, og det er kommet med på trods af blå bloks modvilje mod et sådant mål overhovedet. Men det bindende mål er ikke i aftalen udmøntet i forpligtende handling. [...] Og i landbrugsaftalens kvælstofdel konstaterer man, at landbrugets kvælstofudvaskning skal reduceres med 13.100 tons i 2027 for at leve op til EU's Vandrammedirektiv, som Danmark er langt bagud med, men man definerer kun tiltag, der kan bringe udvaskningen ned med 10.800 ton. [...] Den håndfuld delaftaler om klimaet, som efterhånden er forhandlet på plads, er jo ikke realiserede CO2-reduktioner, men en blanding af målsætninger, håndslag og drømme om, hvad der fra nu af skal gøres i alle sektorer af samfundet. Forhåbentlig bliver det gjort, men sporene skræmmer, især når det gælder tempoet, og når så meget hviler på henstillinger, gode viljer og fromme ønsker. Mette Frederiksen sagde i sin åbningstale, at uanset hvad vi allerede har gjort og har lavet aftaler om at gøre, "så er det ikke nok". Det har hun ret i, og det bør få konsekvenser."
I en analyse i Berlingske skriver klimajournalist Vlbeke Lyngkllp Svansø blandt andet: "Efter mere end 60 møder lykkedes det et meget bredt flertal at indgå et historisk forlig om en klimarigtig omstilling af landbruget. Men hvad indebærer den nye aftale så helt præcis? [...] Landbruget har fået opfyldt et stort ønske, nemlig et bredt forlig hen over midten. Der kommer bindende klimamål på, med mellem 55 og 65 procent CO svarer til et sted mellem 6,1 og 8 millioner ton. [...] Alle initiativerne er finansieret ved en omlægning af EUs landbrugsstøtte, som skulle gennemføres i en eller anden form alligevel, og af yderligere 3,9 milliarder kroner, som regeringen har fundet under forhandlingerne. I alt rykkes der rundt på omkring 27 milliarder kroner. De 19 milliarder kommer fra EUs landbrugsstøtte. Omlægningen af landbrugsstøtte vil kunne mærkes især hos de landmænd, der har en dårlig økonomi i forvejen, til gengæld har politikerne afsat midler til øgede lånefaciliteter og til etableringsstøtte til unge landmænd. [...] Så muligheden for, at landbruget kan komme til at betale en generel klimaafgift ligesom resten af samfundet, er der stadig. Men det er også stadig muligt, at landbruget slipper, og at resten af samfundet dermed skal betale en højere afgift - sådan som de miljøøkonomiske vismænd tidligere har advaret om."
Kilder: Information, s. 1, 20; Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 5; Altinget, tirsdag, onsdag; Berlingske, s. 9
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Migration: EU har fået smag for lukkede grænser. Men er der et alternativ til Fort Europa?
Det handler om at demonstrere kontrol, når Europa isolerer sig selv ved at opbygge hegn og mure for at holde migranter og flygtninge ude, skriver Information. En førende migrationsekspert siger dog, at selv om regeringer har fået smag for mure og hegn, så betyder det ikke, at der ikke er alternativer. "Førhen blev det anset som en umulighed, og det var også uønsket, at man kunne og skulle lukke sig selv hermetisk inde bag egne grænser og holde folk ude, inklusive asylansøgere," siger migrationsekspert Hanne Beirens. Nu lever vi dog i en ny verden. I længere tid har et politisk mål været at holde folk ude, men med coronapandemien, hvor verden lukkede ned, og antallet af flygtninge og migranter, der krydsede EU's grænser, i perioder var uanseligt lille, begyndte forseglede, uigennemtrængelige grænser for alvor at fremstå som en realistisk mulighed. "Mange politikere kan nu se det fulde potentiale i grænsenedlukninger. De har fået smag for det, og de ønsker, det skal fortsætte," siger Hanne Beirens, som specialiserer sig i EU's asyl- og indvandringspolitik og leder den uafhængige Bruxelles-tænketank Migration Policy Institute Europe. Gennem de seneste år, og i særdeleshed med øget tempo de seneste uger, er der blevet rullet pigtrådsruller ud og blevet bygget mure op for at befæste grænserne. Grækenland og Bulgarien har gjort det mod Tyrkiet, Ungarn mod Serbien, Polen og Litauen mod Belarus og Spanien mod Marokko. Det er blevet slået fast af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at grænsehegn skal være en integreret del af dansk og europæisk udlændingepolitik. De seneste år har EU indgået en række aftaler med tredjelande om at forhindre migranter og flygtninge i at nå frem til Europa. Tyrkiet har blandt andet fået 45 milliarder kroner og politiske indrømmelser for at forhindre flygtninge i at rejse videre til Europa. "Med Europas ensidige fokus på at holde folk ude, glemmer man i EU, at man også har andre forpligtelser end blot at beskytte sit lands suverænitet, nemlig at yde beskyttelse til flygtninge og give dem adgang til at få deres asylkrav prøvet," siger Hanne Beirens. Hun mener, at den nuværende europæiske politik er en voldsom overreaktion, der er indført af et Europa, som fortsat er traumatiseret af flygtningekrisen i 2015, hvor hundredtusindvis af syriske flygtninge krydsede EU's ydre grænse. Kristeligt Dagblad skriver, at Polen, Litauen og EU beskylder Lukasjenko for at sætte trafikken med migranter fra Mellemøsten i system. De mener, at Belarus sender migranter ind i EU i et forsøg på at presse EU, der opretholder sanktioner mod Lukasjenkostyret på grund af krænkelser af menneskerettigheder. Polen og Litauen gør hvad de kan for at befæste deres grænser og for at sikre, at de ikke krydses illegalt. Der er indsat ekstra bevogtning skriver B.T.
Altinget tirsdag skriver, at EU og Den Afrikanske Union har rettet en skarp kritik af regeringens plan om at etablere modtagecentre for asylansøgere i et tredjeland, men Danmark fortsætter ufortrødent. Den Afrikanske Union har senest langet ud efter Danmark for løsningen, som de mener er både fremmedfjendsk og uacceptabel.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Murat Can, cand.soc. i udviklingsstudier og internationale forhold med speciale i flygtningestudier, blandt andet: "Regeringen har for nylig meldt ud om at sende 15 kilometer pigtrådshegn til Litauen samt planlagt at yde økonomisk støtte til Tyrkiet for at styrke de pågældende landes grænser mod en potentiel ny flygtningebølge. Indhegning af EU er en kortsigtet løsning og vil ikke afholde mennesker, som flygter fra dødsstraf og tortur, fra deres forsøg på at krydse grænsen. Høje mure og grænsehegn bør ikke være regeringens primære løsningsforslag på et universelt problem, der kalder på kollektivt europæisk samarbejde og nytænkning. [...] Regeringens (og visse EU-landes) opskrift kan måske holde asyltallet nede, men den kan også skabe nye farefulde ruter, der ikke kan kontrolleres. Vi er nødt til at få drejet fokus over til roden, hvori problemet er placeret - EU og den manglende tillid, solidaritet og samarbejde mellem medlemslande. Og det første, der bør kigges på, er EU's asylsystem. [...] Det lægger tilmed et enormt pres på uledsagede flygtningebørns skuldre, som både skal bruge mange kræfter på de omfattende og lange bureaukratiske processer med hensyn til familiesammenføring, men samtidig også har en kulturel og økonomisk ansvarsforpligtelse om at forsørge hele familien i oprindelseslandet. Ovenstående problematikker har jeg oplevet gennem flere år som socialrådgiver. For at imødekomme problematikkerne er der et stærkt behov for at reformere EU's asylsystem. [...] EU bør overveje at ophæve den juridiske territoriale kontakt og i stedet fokusere på incitamenter til at tage flere kvoteflygtninge ind og fordele dem ligeligt. Jeg er ikke fortaler for, at vi modtager asylsøgere i Danmark på niveau som i 2014-2015 - det har vi ikke kapacitet til - men vi bør omvendt også vise mere solidaritet end blot at tage 200 kvoteflygtninge om året."
Kilder: B.T., s. 13; Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 21; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget, tirsdag
Grundlæggende rettigheder: EU vil bekæmpe jødehad ved at slå ned på hadtale
Den voksende antisemitisme i mange europæiske lande har nu fået EU-Kommissionen til at præsentere en handlingsplan skriver flere af dagens aviser. Margaritis Schinas, der er EU-kommissær for fremme af europæisk levevis, mener, at EU skylder jøderne at bekæmpe den fjendtlighed, de møder skriver Kristeligt Dagblad og Politiken. ”Antisemitisme er uforeneligt med EU's værdier og den europæiske levevis. Denne strategi - den første af sin slags - er vores forpligtelse til at bekæmpe antisemitismen i alle dens former og at sikre en fremtid for jødisk liv i Europa. Det skylder vi dem, der døde i holocaust. Det skylder vi de overlevende, og det skylder vi de fremtidige generationer,” siger Schinas i en pressemeddelelse. EUs medlemslande skal derfor ifølge udspillet med hjælp fra EU-Kommissionen udarbejde nationale strategier på området. Derudover vil EU-Kommissionen støtte oprettelsen af et netværk, der skal fjerne ulovlig hadtale mod jøder online.
Kilder: Politiken, s. 9; Berlingske, s. 24; B.T., s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5
Andre EU-historier
Interne anliggender: Italiensk provoparti taber borgmesterposten i Rom
Italiensk provoparti taber borgmesterposten i Rom skriver Politiken. Da den 38-årige advokat Virginia Raggi fra det populistiske parti Femstjernebevægelsen for fem år siden var nykåret borgmester, efter at have fået 67 procent af stemmerne, var Femstjernebevægelsen kun et fire år gammelt parti. Partiet, der blev dannet af den rebelske komiker Bebe Grillo, blev dannet som et oprør mod den politiske elite. Det politiske program bestod af blandt andet EU-skepsis, en kamp for borgerløn og grøn omstilling. Men efter lokalvalget i Rom mandag aften måtte Virginia Raggi erkende sit nederlag. Topscorerne ved borgmestervalget i Rom blev Enrico Michetti, der bakkes op af centrum-højrefløjen, samt tidligere finansminister Roberto Gualtieri fra Partito Democratico, der repræsenterer centrum-venstrefløjen. De to fik næsten lige mange stemmer og skal dermed ud i en omkamp om borgmesterstolen den 18. oktober. "Styrkelsen af Partito Democratico vil give mere stabilitet til Mario Draghis regering," vurderer Maurizio Ferrera, der er politolog ved Milano universitet.
Kilde: Politiken, s. 11
Klima: Se og læs Mette Frederiksens åbningstale: "At lade klimakrisen løbe løbsk er ikke en mulighed"
Altinget tirsdag skriver om statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget. En tale med fokus på klima, uddannelse og nærhed. I talen lyder det blandt andet: "Vi skal have hele Europa ud af krisen. Ved at investere i grøn omstilling, nye arbejdspladser, digitalisering. Mere end halvdelen af midlerne i EU's genopretningsfond er målrettet det grønne og det digitale. Det peger fremad. Og det giver et godt fundament for at bygge et både bedre og stærkere Europa, end det vi kom fra."
Kilde: Altinget, tirsdag
Klima: Nord Stream 2 er klar - men gassen når næppe frem før vinter
Teknisk set er den omstridte gasforbindelse fra Rusland til Tyskland klar skriver Politiken, men nu begynder slagsmålet om, hvordan gasledningen skal leve op til EU's seneste gasdirektiv. De danske myndigheder bidrog mandag med med en teknisk godkendelse af den del af ledningen, som går igennem den danske økonomiske zone i Østersøen. Det sker efter sikkerhedspolitiske politiske masseslagsmål om Nord Stream 2. Selvom denne godkendelse kunne ligne slutningen på striden om, hvorvidt mere russisk gas gennem Nord Stream 2 til EU er en ren kommerciel forretning, som blot skal sikre forsyningerne - eller om gasledningen er endnu en trumf til præsident Putin, som kan dirigere EU rundt i manegen. Men fejden mellem verdens topledere, anført af først præsident Trump og derefter Joe Biden på den ene side og russiske Vladimir Putin og den afgående kansler Angela Merkel på den anden, er ikke nødvendigvis slut. "Vores mål er, at gasledningen er kommercielt operationel i løbet af i år. Vi vil komme med nærmere oplysninger i rette tid," lyder det i en mail fra Nord Stream 2's hovedkontor i Schweiz. Nord Stream 2 skal leve op til tysk lovgivning, som hviler på EU's gasdirektiver. Dette betyder blandt andet, at ejeren og brugeren af en gasledning ikke kan være det samme selskab, og det giver Nord Stream 2 et problem, da Gazprom også er sælger af den gas, som skal igennem ledningen.
Kilde: Politiken, s. 10
Migration: Læserne mener
I et debatindlæg i Politiken skriver Merete Katznelson, Hellerup blandt andet: "Mathias Tesfaye har lige været i Litauen for at støtte opsætningen af pigtrådshegn på grænsen til Hviderusland. Den demonstrative støtte til projektet vises både ved hans tilstedeværelse som dansk minister og ved et kontant beløb. For mig, som opvokset på en gård i Vestjylland, er pigtrådshegn noget, man anvender til at indhegne dyr, ikke mennesker. [...] Jeg ved selvfølgelig godt, at EU-landene ikke kan modtage et ubegrænset antal flygtninge, men at flygtninge fra bl.a. Afghanistan dør i skovene i grænseområderne bag pigtråden, er helt uacceptabelt og uværdigt for os alle. Men i stedet for at gå aktivt ind i at støtte EUs forsøg på at komme de nødstedte til hjælp, går vores udlændingeog integrationsminister aktivt ud med donation af danske penge til køb af avanceret pigtråd samt sin egen tilstedeværelse."
Kilde: Politiken, s. 6
Institutionelle anliggender: Den danske suverænitetsopfattelse er under pres
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa blandt andet: "Kina, klima, corona og kurrer på tråden i det transatlantiske samarbejde. Disse fire, mere eller mindre uafhængige, faktorer har på få år givet langt mere ammunition til debatten om et stærkt Europa, end det gamle, kriseramte EU kunne have drømt om. Problemet er, lyder argumentet, at vi europæere i dag lever som menige soldater uden kontrol over de kampe, der har betydning for vores tilværelse. [...] EU er vores chance for at genoprette vores fulde suverænitet, fastslog Frankrigs præsident Macron for fire år siden i sin skelsættende Europa-tale på Sorbonneuniversitetet. De fleste meldte hus forbi i Danmark, på trods af at ønsket om at have suverænitet ellers også er kendt herhjemme, hvor det f.eks. udgør baggrunden for vores EU-forbehold. [...] Tænketanken Europa holdt kort efter talen en række fokusgrupper, hvor vi spurgte danskerne, hvad de tænkte om europæisk suverænitet. Her var den gennemgående reaktion, at det var en fortænkt, forvirrende og selvmodsigende udtalelse fra den dengang nyvalgte franske præsident. Suverænitet er noget, EU tager fra Danmark, lød det. [...] I flere af vores nabolande og i Bruxelles har modtagelsen af Macrons tale været en noget anden. Her deles opfattelsen af, at EU kan styrke medlemslandenes suverænitet, og derfor ser vi disse måneder - på baggrund af Kina, klima, corona og de transatlantiske kurrer - et festfyrværkeri af opråb om f.eks. europæisk økonomisk suverænitet, teknologisk suverænitet, klimasuverænitet - og sågar, blandt de mest vidtgående, militær suverænitet. Undervejs i den netop overståede tyske valgkamp omtalte alle de tre kanslerkandidater - SPD's Olaf Scholz, CDU's Armin Laschet og De Grønnes Annalena Baerbock - behovet for at styrke EU's suverænitet som en naturlig del af deres Europa-politik."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22
Udenrigspolitik: Boris Johnson vandt en sejr på udebane
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Jonathan Frismodt, cand.mag. i historie og samfundsfag, Aarhus blandt andet: "Det kan godt være, at briterne kæmper med at opretholde forsyningslinjerne på hjemmefronten efter brexit og corona, men det nye Aukus-samarbejde viser, at briterne ikke tøver med at finde nye partnere efter at have vendt EU ryggen - og udstiller EU's akilleshæl: EU er ikke en geopolitisk magt. [...] Budskabet var ikke til at tage fejl af, da de tre angelsaksiske statsledere fra USA, Storbritannien og Australien indgik et nyt og tæt sikkerhedspartnerskab for Indo-Pacific-området. Kinas indflydelse skal holdes i skak, hvis den liberale, regelbaserede verdensorden skal opretholdes. Status quo er ikke længere nok, når den internationale retsordens spilleregler udfordres af Kinas stigende magtindflydelse i regionen. [...] Timingen kunne ikke være mere katastrofal for den franske præsident Macrons ambitioner om at lede EU på den globale scene. Annonceringen af forsvarsalliancen blev præsenteret samme dag, som kommissionsformand Ursula von der Leyen holdt sin tale om Den Europæiske Unions tilstand, hvor strategisk autonomi var det altoverskyggende tema. Frankrig overtager formandskabet i EU i januar 2022, hvor Macrons prestigeprojekt om unionens sikkerhedspolitiske visioner skal realiseres og vise verden, at han er Europas stærke mand, som vil sikre ham genvalg som fransk præsident i 2022. [...] Især briternes deltagelse i forsvarssamarbejdet med USA og Australien har såret franskmændenes stolthed, da brexit skulle udstille Storbritannien som en irrelevant aktør på den globale scene, mens den globale kampplads ville blive overladt til Kina, USA og EU. Den engelsksprogede forsvarsalliance vil animere Macron endnu en gang til at skubbe yderligere på for, at EU skal vågne op og blive strategisk uafhængige af USA. Macron vil argumentere for, at det transatlantiske forhold flere gange har vist over for europæerne, at amerikanerne kun plejer sine egne interesser. [...] EU's akilleshæl er, at det ikke er en geopolitisk magt, men en klub for 27 medlemslande, som ikke har noget fælles geopolitisk og geoøkonomisk syn på verden. Dette ses bl.a. i spørgsmålet om forholdet til den russiske gasledning Nord Stream 2 og investeringsaftalen med Kina, hvor Europas økonomiske sværvægter Tyskland er fortaler for begge. Selv om franskmændene anser briterne som opportunistiske medløbere og Storbritannien som en vasalstat for amerikanske interesser på den globale scene, kan briterne på længere sigt være den store vinder i det geopolitiske spil i Europa. [...] Hvis EU fortsætter med at behandle Storbritannien som en vasalstat, vil det betyde, at briterne vil trække sig militært, økonomisk og diplomatisk fra Europa, og EU vil ende som tilskuer i den globale magtkamp mellem USA og Kina. Historien har netop lært os, at Storbritannien spiller en central rolle i den europæiske sikkerhedsorden. Internationalt diplomati er transaktionelt. Hvis europæerne ønsker, at Storbritannien forsat skal spille en stor rolle i den europæiske sikkerhedsorden, kræver det også fleksibilitet og indrømmelser fra EU's side i det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23
Landbrug: EU åbner mulighed for direkte milliardstøtte til danske fiskere
Danske fiskere har nu udsigt til alligevel at få kompensation for de fiskekvoter, erhvervet mistede efter brexit skriver Jyllands-Posten. De danske fiskere har udsigt til en direkte økonomisk kompensation i milliardklassen. EU-Kommissionen åbner for at den såkaldte brexitreserve kan bruges til at yde direkte statsstøtte til de fiskere, som mister kvoter. Det kommer højst overraskende efter EU-Kommissionen i første omgang vurderede, at direkte kompensation ville være i strid med statsstøttereglerne. "Det er klart, at fiskerne følte sig voldsomt trådt på. Pludselig stod de tilbage med regningen for aftalen mellem EU og Storbritannien. Det virkede komplet ulogisk, da EU jo faktisk havde afsat en brexit-reserve, der skulle kompensere de berørte erhverv. Man nåede så bare frem til, at reserven ikke kunne bruges til at betale direkte erstatning til de fiskere, der rent faktisk lider tab," forklarer Kenn Skau Fischer, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening. Konklusionen fra EU-juristerne lyder, at "kompensation for tab af kvoter som følge af brexit i princippet kan være en tilladelig form for statsstøtte". Statsstøtteordningerne skal udformes, så de ikke kolliderer med andre bestemmelser, herunder EU's fælles fiskeripolitik. "Det her er gode nyheder for de danske fiskere. Når EU-Kommissionen nu rykker sig på spørgsmålet om statsstøttereglerne, er vi et vigtigt skridt tættere på at kunne kompensere fiskerne direkte for de kvoter, de taber som følge af brexit," lyder det i en skriftlig kommentar fra Rasmus Prehn, der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 3
Interne anliggender: Macrons optimistiske støtter lægger planer for den næste sejr
Information skriver at i weekenden mødtes præsident Macrons støtter i Avignon. I Avignon er Europa det ultimative plusord, og EU-kommissær Thierry Breton fik store bifald, når han sagde, at unionen skal forstærke sit forsvar, handelspolitik og beskyttelsen af borgerne. "Hver dag arbejder vi for at gøre det til virkelighed, som Macron sagde i sin tale i Sorbonne. Ja, Europa går fremad. 750 milliarder euro, i fælles gæld, hvem havde troet det? Hvem havde troet, at Frankrig i dag ville ligge forrest med hensyn til vacciner?" lød det fra EU-kommissæren til store klapsalver.
Kilde: Information, s. 12-13
Sikkerhedspolitik: EU-forfatter: Med politisk vilje kan EU på sigt forsvare sig uden om NATO og USA
I et debatindlæg på Altinget skriver Bjarke Møller, forhenværende direktør, Tænketanken Europa og forhenværende chefredaktør, Mandag Morgen blandt andet: "Det geopolitiske landskab befinder sig i et større opbrud, hvor Danmark får brug for et nyt strategisk kompas. Verden er forandret. Det er en turbulent virkelighed med flere muterende megakriser, hvor vi ikke længere kan forlade os på en nostalgisk drøm om, at det gamle Amerika er tilbage. NATO-alliancen har siden afslutningen af den kolde krig befundet sig i en dyb identitets- og missionskrise. USA ønsker, at vi europæere påtager os en større del af ansvaret for vores eget forsvar og sikkerhed. Den amerikanske økonomi lider af imperial overanstrengelse efter krigene i Afghanistan og Irak, der kostede over 6000 milliarder dollars. [...] Den kaotiske tilbagetrækning fra Kabul, som Biden gennemtrumfede uden først at konsultere sine europæiske allierede, viste, at det er nye tider. USA har begrænsede ressourcer, og talibanere i Kabul kan nu juble. Det er også historien om et USA, der trækker sig tilbage og omgrupperer. [...] Vi må i Europa tage bestik af denne nye realitet. Vi skal stadig samarbejde med USA, hvor det er muligt. Men vi har forskellige strategiske, sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser. Den erkendelse er ved at sive ind i de europæiske hovedstæder. I EU arbejdes for at skabe en åben strategisk suverænitet, så vi bedre kan forsvare vores egne interesser og beskytte vores europæiske samfundsmodel. Senest har formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, sagt, at ”2022 bliver året for det europæiske forsvar”. [...] Danmark er kørt ud på et sidespor på grund af forsvarsforbeholdet. Selv om Danmark står udenfor det meste, er EU-landene ikke magtesløse. I det sidste årti har EU-landene i snit udsendt 107.000 soldater per år til militære land- og søoperationer udenfor unionen. Kun USA overgår EU. Og EU-landene har lavet over 35 fredsskabende militære og civile operationer fra Balkan til afrikanske lande fra Somalia til Congo. [...] En analyse fra McKinsey vurderer, at vi i EU kan få lige så stor forsvarsstyrke for 30 procent færre penge, hvis vi bliver dygtigere til at samarbejde om udvikling af våben og ikke har så mange forskellige typer kampvogne, pansrede køretøjer, kampfly med videre. Vi kunne få meget mere sikkerhed for pengene, hvis vi Europa samarbejdede og brugte pengene intelligent. [...] EU kan nå længst ved at tage pragmatiske skridt i stedet for at lancere en stor ny vision for en europæisk hær. EU-forsvarsalliancen kan i 2020´erne udformes som et stærkt strategisk supplement til NATO-alliancen. Man kan lade koalitioner af villige nationer – gerne under fransk-tysk lederskab – tage teten, og så lade fodslæbende lande nøle."
Kilde: Altinget, onsdag
Udvidelse: EU diskuterer udvidelse - i virkeligheden er døren lukket
Seks lande på det vestlige Balkan har i 22 år stået med hatten i hånden og banket på hos EU skriver Berlingske. Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes EU-kolleger vil onsdag på et EU-møde i Slovenien med landene fra Balkan igen med alvorlige miner forklare, at de meget gerne vil have landene med i klubben, men det går bare ikke lige nu. EU hverken kan eller vil lukke flere lande ind lyder analysen fra den anerkendte EU-ekspert Josef Janning, som er tilknyttet den tyske tænketank DGAP (Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik). En intern EU-kilde tæt på forhandlingerne siger til avisen Financial Times, at hvis det stod til modstanderne af en udvidelse, "kan det vente til år 2100". Milan Nic, som er Balkan-ekspert hos den tyske tænketank DGAP, siger til nyhedsbureauet Reuters, at "beredskabet til udvidelser svinder hele tiden i EU". Fra Josef Janning lyder det yderligere: "EU kan ikke tale åbent om det, fordi den samlede kommunikation om udvidelsen altid vil handle om intentioner. Man er taktisk, og det fører til ønsketænkning. Ingen siger, at kejseren er nøgen, selvom han er nøgen".
Jyllands-Posten skriver om samme emne, at i forberedelserne til onsdagens topmøde har værten for mødet, det slovenske EU-formandskab, foreslået, at Balkanlandene skulle loves EU-medlemskab senest i 2030. Dog er en så konkret tidsplan på forhånd blevet afvist af en stor del af de 26 andre EU-lande, blandt andet fordi optagelse i EU ud over en politisk enighed blandt alle 27 yderligere kræver, at et nyt medlem lever op til en lang række krav om økonomisk styrke, demokratisk fundament, velfungerende retsstat med mere.
Kilder: Berlingske, s. 5; Jyllands-Posten, s. 11
Udenrigspolitik: Tænketanke: Kina fjerner sig fra markedsøkonomi
Børsen skriver, at en ny rapport fra Atlantic Council og Rhodium Group, to tænketanke, hvoraf den sidstnævnte er specialiseret i Kina har konkluderet, at Kina under præsident Xi Jinping hastigt er ved at bevæge sig væk fra den markedsøkonomi, som var undervejs indtil 2016, og som mange lande i Vesten troede, ville blive grundlaget for samhandel og økonomisk samarbejde. Det hedder i rapporten, at Kina har “styrket en uventet nationalisme af private data og støttet statslig planlægning til at udforme morgendagens markedsstrukturer”, og det understreges, at Kinas medlemskab af verdenshandelsorganisationen WTO ikke er forløbet som forventet. Det har ramt forholdet mellem Kina og USA. “Den gensidige tillid mellem verdens to største økonomier er fuldstændig undergravet, ingen af parterne kan blive enige om basale fakta,” lyder det fra Josh Lipsky, direktør i Geoeconomics Centre, Atlantic Council. Til South China Morning Post forklarer han yderligere, at "USA mener, de bliver udnyttet, mens Kina er overbeviste om, at de uretfærdigt bliver udskammet for at gøre, hvad ethvert land vil gøre, når økonomien modnes”. Tirsdag aften mødtes EU's regeringschefer til en uformel middag, hvor en ny Kina-politik stod højt på dagsordenen.
Kilde: Børsen, s. 19
Klima: De europæiske energiprisers himmelflugt bringer EU's grønne planer i fare
I en analyse i Information skriver Tore Keller og Mathias Sonne, europakorrespondent i henholdvis Paris og Berlin blandt andet: "En række øst- og sydeuropæiske lande bekæmper de stærkt stigende energipriser med statslige reguleringer og kræver ændringer i EU's klimapolitik. Bruxelles understreger, at prisstigningerne kun i ringe grad skyldes klimapolitikken, men alligevel er de en potentiel bombe under EU's Green Deal. [...] Hele balladen handler om et sammensurium af energipolitik, socialpolitik og geopolitik. Og det handler ikke mindst om at undgå optøjer som følge af de stigende energipriser: En ny omgang gule veste på gaderne i oprør mod prisstigninger på el og gas er for eksempel det sidste, Emmanuel Macron har brug for op til forårets franske valg og EU-formandskab. [...] EU's økonomikommissær, den italienske Paolo Gentiloni, indledte et finansministermøde i Luxembourg mandag med at betone, at de høje energipriser mest handler om »usædvanlige engangseffekter« som høj efterspørgsel på energi i det økonomiske boom efter corona. Samt et usædvanligt lavt og dyrt udbud af russisk gas her op til den endegyldige tilladelse og åbning af den omstridte Nord Stream 2-forbindelse mellem Rusland og Tyskland. Om det skyldes en russisk afpresningsstrategi, som flere tyske medier mener, kommenterede Gentiloni ikke. [...] At en række europæiske regeringer alligevel er bekymrede for prisstigningerne, er derfor umiddelbart dårlige nyheder for EU's grønne planer. "Når vi udformer energi- og klimapolitikker, er vi nødt til at sikre, at de er socialt acceptable, ellers risikerer vi, at de mislykkes," lød det i et papir fra den polske regering forud for topmødet. Den tjekkiske premierminister Andrej Babis, hvis land om få dage går til parlamentsvalg, vil sågar sætte et loft over prisen på de europæiske CO2-kvoter, som er steget kraftigt de senere år - og dermed lægge låg på de grønne ambitioner og omkostninger. [...] Forud for EU-topmødet tirsdag og onsdag blev der ikke blæst til åben kamp mod klimamålene som sådan. Men der blev kæmpet bravt om, hvilke veje der er acceptable. Det viser ikke mindst de franske stikpiller til Tyskland. Frankrig advarede mod »den stigende afhængighed af gaskraftværker« og slog et slag for, at Tyskland og de øvrige EU-lande accepterer den meget høje franske andel af atomkraft som ikke bare billig, men også grøn energi. Underforstået: I fremtiden bør atomkraft være omfattet af EU's grønne investeringsregler. [...] Le Maire mener, at der er behov for en revision af EU's gasdirektiv og et opgør med automatikken i, at elpriserne nødvendigvis følger gaspriserne på det europæiske marked. Naturgas er en vigtig komponent i elproduktionen, og priserne på gas og el fluktuerer således op og ned i samme tempo. Franskmændene mener derfor, at de betaler prisen for fejl i energimikset i andre europæiske lande. [...] Oven i det hele kommer prisstigningerne, netop som Europas miljøministre skal sætte gang i næste etape af lovgivningsprocessen i EU's storstilede Green Deal. Onsdag skal ministrene blandt andet diskutere, hvordan og i hvilket tempo europæerne skal udfase benzinbiler, og hvilke midler der i øvrigt skal i brug for at nå EU's klimamål i 2030. [...] I sidste ende står dilemmaet mellem EU's økonomiske pres for en hurtig grøn omstilling og det nationale pres for en betalelig omstilling uden sociale protester tilbage. Som en sydeuropæisk EU-diplomat har udtalt til den tyske avis Süddeutsche Zeitung, skal befolkningen stadig overbevises - ikke mindst om, at vedvarende energi på sigt er billigst: "Hvis europæerne får indtrykket af, at der er en modsætning mellem grøn energi og billig energi, så kan vi ikke overbevise dem om den grønne omstilling"."
Kilde: Information, s. 6
Det digitale indre marked: Facebooks syndefald: Nu begynder opgøret med den trængte techgigant
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Sidsel Nyholm, korrespondent i USA blandt andet: "Afsløringer og massivt Facebook-nedbrud viser, hvor afhængig verden er af den stadig mere skandaleramte techgigant Da det mandag aften dansk tid stod klart, at Facebooks og Instagrams milliarder af brugere måtte slå sig til tåls med et massivt og langvarigt nedbrud af de to kommunikationsplatforme, var konkurrenten Twitter hurtig til at byde sig til. [...] De langvarige tekniske problemer forstyrrede arbejdsgange og hverdagsliv verden over og kunne også mærkes på de amerikanske børser, der lukkede med et fald. For Facebook har udviklet sig til verdens toneangivende digitale platform. Flere end 3,5 milliarder mennesker bruger det sociale medie og dens øvrige tjenester som kommunikationskanal, som et arbejdsredskab og som et filter til at se verden og danne sig deres holdninger igennem. I nyhedsmediet The Atlantic beskrives effekten af nedbruddet af alle Facebooks tjenester som svarende til, at ”adskillige af verdens største lande forsvinder samtidigt”. [...] I Washington vokser harmen over Facebook, og både demokrater og republikanere signalerer, at de nu vil gøre alvor af deres årelange trusler om at stramme tøjlerne om de hidtil stort set selvregulerede techgiganter. Den mest drastiske løsning ville være at klassificere sociale medier som udgivere snarere end som platforme, hvilket ville betyde, at de ligesom nyhedsmedierne vil hæfte for at sprede misinformation. Også i Europa-Parlamentet efterlyser flere medlemmer en undersøgelse af Frances Haugens afsløringer og en skærpelse af EU's lovgivning for digitale tjenester."
En tidligere Facebook-ansat har leveret en større mængde hemmeligt materiale til journalister og politikere i USA om det sociale medies ageren blandt andet over for teenagere skriver Jyllands-Posten. Denne nye sag om Facebook har skabt en ny heftig debat i USA om, hvorvidt det sociale medie overhovedet har noget moralsk kompas, når det kommer til dets voksende og verdensomspændende milliardforretning. Den tidligere Facebook-ansatte deltog ifølge planen i en kongreshøring i Washington tirsdag. Ifølge New York Times har hun også indvilget i at tale med politikere fra EU-parlamentet om sagen i november.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12-13
Institutionelle anliggender: Vi har alt for mange akademikere og kolde hænder
I et læserbrev i Berlingske skriver Filippa Gottlieb, Allerød blandt andet: "Kaos hersker i England, og ledende politikere og meningsdannere argumenterer med, at det skyldes Brexit. Men er det nu også tilfældet? Brexit er kun en lille del af årsagen, for problemet er ikke kun mangel på østeuropæisk arbejdskraft. [...] Vi ser det samme i Danmark, og vi kan derfor meget let komme i samme situation som England, selvom vi er med i EU. Vi har alt for mange akademikere og kolde hænder, hvilket er et resultat af 50 års socialdemokratisk indflydelse på samfundet. [...] Løsningen er derfor at genetablere respekten for håndens arbejde, reducere optaget på længerevarende uddannelser markant, fastholde de ældre på arbejdsmarkedet (ingen Arne-pension) og lade arbejdsløse arbejde i de ledige stillinger, der er rundt omkring."
Kilde: Berlingske, s. 35
Sikkerhedspolitik: S i EU: Nato og USA er fortsat Danmarks vigtigste forsvarsalliance
I et debatindlæg på Altinget skriver Christel Schaldemose, MEP (S) blandt andet: "De vestlige styrkers tilbagetrækning fra Afghanistan har fået spørgsmålet om en europæisk forsvarsalliance til at dukke op igen. [...] EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, brugte sin 'State of the European Union' tale til at understrege sit ønske om et stærkere og mere reaktionsdygtigt europæisk militær. Det har selvfølgelig også fået debatten om det danske forsvarsforbehold til at blusse op igen. Der er dem, som mener, at mere EU altid er bedre og for dem er debatten som sendt fra himlen. Beslutningen virker nem: af med forbeholdet og ind i en EU-hær. Jeg er ikke enig. Danmark allerede i vigtige forsvarssamarbejder i EU. Debatten om det danske forsvarsforbehold bliver ofte unuanceret: "Vi er sat ud af det europæiske forsvarssamarbejde på grund af forbeholdet" overfor "hvis forbeholdet afskaffes skal danske soldater bære EU-flaget på uniformen og være en del af en europæisk angrebsstyrke". Virkeligheden er selvfølgelig et sted ind imellem de to yderpoler. [...] Danmark indgår allerede i dag i vigtige forsvarssamarbejder i EU. Vi har adgang til EU's forsvarsfond, der støtter forsvarsforskning og udvikling af forsvarsmateriel. Det gavner direkte danske virksomheder og det danske forsvar. Samtidig har vi et tæt samarbejde i EU om cybersikkerhed. [...] eg er helt overbevist om, at Danmark har den bedste position, når vi samarbejder bredt. Som medlem af EU, som medlem af Nato, som tæt allieret med USA, og som en del en række forsvars- og sikkerhedsinitiativer i EU. [...] Uanset om det er Trump eller Biden, der er præsident, giver vores transatlantiske samarbejde mening og muligheder. Jeg er ikke i tvivl om, at vi varetager det danske forsvar bedst i en tæt alliance med Nato og USA. Det er en helt forfejlet tilgang at tro, at et større og mere fælles europæisk militær parallelt til Nato automatisk vil føre til en fredeligere verden. Det virker samtidig som en unødvendigt besværlig øvelse, som Ursula von der Leyen kaster sig ud i. Var alle EU-lande enige om en fælles tilgang til militær og forsvar, var de nok allerede medlem af Nato allesammen. Det er ikke tilfældet, og det skyldes, at der er grundlæggende uenigheder EU-landene imellem om, hvordan man bedst styrker sit nationale forsvar. Og det er helt i orden. EU's motto er trods alt "forenet i mangfoldighed". [...] Ursula von der Leyen foreslog blandt andet i sin "State of the European Union"-tale, at vi skal lave et europæisk importforbud af varer, som er produceret af tvangsarbejdere og, at EU skal producere mikrochips så vi sikrer forsyningskæden til europæiske virksomheder. Det er forslag, som vil give genlyd i verdenshandlen. Samtidig spiller EU en rolle internationalt, når vi sanktionerer udemokratiske regimer, der undertrykker deres befolkning - som vi for eksempel har gjort med sanktioner mod det illegitime styre i Belarus. Og her er Danmark også med. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har gået forrest for at få Rådet til at blive enige om sanktioner."
Kilde: Altinget, onsdag
Grundlæggende rettigheder: Dignity: Ny udenrigspolitisk strategi risikerer at svigte Danmarks demokratiske forpligtelser
I et debatindlæg på Altinget skriver Rasmus Grue Christensen, direktør, DIGNITY blandt andet: "Det er klogt og fornuftigt, hvis den dramatiske udvikling i Afghanistan kommer til at stå som en kraftig påmindelse om, hvor uendeligt vanskeligt det er at fremme demokrati og menneskerettigheder med militære midler. Men det vil være dumt og kortsigtet, hvis læren fra Afghanistan bliver, at vi skal engagere os mindre i verden rundt om os. Vi har nemlig al mulig grund til at styrke vores diplomatiske og udviklingspolitiske indsatser i de kommende år - ikke mindst til at fremme demokrati og menneskerettigheder. Danmark og EU skal øge støtten til uafhængige menneskerettighedsorganisationer og hæve stemmen over for menneskerettighedsforbrydelser rundt om i verden. [...] Menneskerettigheder er altså ikke blot 'fine franske principper', som nogle kritikere mener, men en direkte vej til øget tryghed for os alle sammen. Derfor er der ikke alene stærke humanistiske argumenter for at skabe et styrket fokus på demokrati og menneskerettigheder i dansk udenrigspolitik. Der er også vigtige danske egeninteresser på spil. Den gode nyhed er, at diplomatiske og udviklingspolitiske indsatser faktisk kan virke i kampen for menneskerettigheder. Selvfølgelig kan Danmark ikke tvinge stormagter til at behandle deres borgere bedre. Men selv et lille land kan faktisk - med nødvendige investeringer og udenrigspolitisk fokus - skabe konkrete fremskridt for menneskerettigheder rundt om i verden, herunder i samarbejde med stater, hvor der er politisk vilje til at fremme og beskytte menneskerettighederne. I de sidste årtier har skiftende danske regeringer investeret politiske kræfter i at skabe en verden uden tortur. [...] Derfor bør den nye udenrigspolitiske strategi, som regeringen snart præsenterer, også rumme et stærkt og konkret fokus på fremme af demokrati og menneskerettigheder. Godt for verden - og godt for Danmark."
Kilde: Altinget, onsdag
Institutionelle anliggender: Mette Frederiksen har helt styr på sin fortælling, mens alt sejler for briternes Boris Johnson
I en kommentar i Berlingske skriver økonomisk redaktør Ulrik Bie blandt andet: "Der var ikke meget nyt under solen i statsminister Mette Frederiksens (S) tale til Folketingets åbning. Men man skal ikke lade sig narre. Der er sammenhængende fortælling, som sætter en retning. Det er præcis det modsatte af, hvad briterne oplever i deres leder, Boris Johnson. Fra corona til Brexit er Storbritannien et land uden sammenhængskraft. Jeg er faktisk imponeret over statsminister Mette Frederiksen (S). Det er ikke det samme, som jeg er enig i regeringens politik. Det er ikke det samme, som at jeg accepterer den magtfuldkommenhed, som prægede hele coronahåndteringen. [...] I EU har vi efter en langsom start noget, der ligner en verdensrekord i coronavaccinationer. Danmark ligger i den høje ende, men ikke højest. I januar brugte DF-næstformand Morten Messerschmidt netop vaccinerne som argument for at forlade EU: "Man sidder jo og kigger med misundelse på briterne, som har kunnet foretage deres egen markedsgodkendelse, og selv har kunnet købe vacciner ind. De er langt foran os, ligesom amerikanerne og canadierne er det." Den lader vi stå et øjeblik, for hverken når det gælder vacciner eller evnen til at løse de store eller dagligdagens problemer er der meget at være misundelig på i det britiske. [...] Lige nu ligner det engelske samfund en syg mand på kanten af et sammenbrud. Sådan helt bogstaveligt. Den seneste tids benzinmangel og de panikagtige scener har kun været i Storbritannien. Ikke i et eneste EU-land. Måske er briter mere hysteriske og hamstrer ved enhver given lejlighed? Jeg tvivler. Måske er det snarere, fordi mange nok vil give Boris Johnsons konservative regering lang snor for endelig at have fået Brexit ført ud i livet, men til gengæld ikke tror dem over en dørtærskel, når minister efter minister toner frem og pointerer, at der "ikke er grund til panik". [...] I de mange argumenter for Brexit har Boris Johnson valgt, at den frie bevægelighed for arbejdskraft var den vigtigste faktor. Det har man stoppet. Derfor mangler der nu EU-borgere i stort set alle sektorer af økonomien og ikke kun lastbilchauffører. [...] Herhjemme har vi en bred enighed om, hvad den fortælling dækker over, i hvert fald når det gælder de store træk. Innovation, forskning, uddannelse. Et system, der giver muligheder og stiller krav. Vi kan være uenige om, hvordan tingene skal vægtes i forhold til hinanden. Men i det mindste har vi en fælles fortælling som rammen om vores uenighed. Det er en styrke, som mere end måske noget andet gør Danmark til et foregangsland."
Kilde: Berlingske, s. 16
Interne anliggender: Rumæniens centrumhøjreregering væltet
Rumæniens parlament har væltet premierminister Florin Citus ni måneder gamle mindretalsregering skriver flere af dagens aviser. Det skete tirsdag med et overvældende flertal i en tillidsafstemning. Den politiske krise rammer Rumænien, mens de som er et af de fattigste lande i EU, kæmper med en dødelig fjerde coronabølge. I Informations leder kan man blandt andet læse: "Akut mangel på sundhedspersonale tilsat kronisk lave investeringer i hospitalsvæsnet rørt sammen med en pandemi. Lige nu bulderkoger katastrofen i Rumænien, og COVID-19 sætter en stor fed streg under, at vi inden for EU lever i vidt forskellige verdener. [...] Pandemihåndteringen er bestemt ikke blevet hjulpet på vej af landets længerevarende politiske krise, som tirsdag førte til, at centrum-højre-regeringen blev væltet. Men der er også den ekstremt lave vaccinerate. Blot en tredjedel af rumænerne er blevet vaccineret mod coronavirus, mens gennemsnittet i EU er over 70 procent. Samtidig er der blevet tilført alt for få midler til sundhedsvæsnet. Rumænien er det EU-land, der investerer mindst i sundhedsvæsnet med fem procent af BNP, cirka halvdelen af EU-gennemsnittet. [...] Pandemien har nu med dødelig tydelighed vist, hvilke konsekvenser den udvikling også kan have. Vil man det til livs, skal der skrues op for EU's indsats for at mindske forskellene mellem øst og vest, både økonomisk og på velfærdsområdet, så østlandene ikke bliver helt støvsuget for værdifuld arbejdskraft. Ellers vil vi - også lang tid efter, at pandemien er slut i alle unionens lande - kæmpe med en stadig større kløft, der vil udhule vores fællesskab endnu mere."
Kilder: Politiken, s. 2; Information, s. 2; B.T., s. 8; Berlingske, s. 24
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. oktober 2021