EU i dagens aviser onsdag den 7. august 2024

Tophistorier

Ursula von der Leyen vil fordoble antallet af ansatte i Europol
Altinget skriver tirsdag, at den organiserede kriminalitet i Europa stiger og Ursula von der Leyen, der er blevet genvalgt som formand for EU-Kommissionen, mener, at der er derfor behov for at styrke Europol, som er EU's politiagentur, der støtter efterforskninger inden for terrorisme, narkotikahandel, hvidvaskning af penge, menneskehandel og cyberkriminalitet. Hun foreslår at gøre Europol til et reelt operationelt politiagentur og mere end fordoble personalet over tid, hvilket skal ledsages af et styrket tilsyn og mandat. Europol har i dag over 1.400 ansatte, som støtter medlemsstaternes efterforskninger, men kan ikke selv anholde borgere eller indlede efterforskninger. Von der Leyen foreslår også at styrke den europæiske arrestordre for at sikre, at kriminelle bliver retsforfulgt, og overvejer at give Den Europæiske Anklagemyndighed flere beføjelser til at undersøge alvorlig grænseoverskridende kriminalitet som korruption, der påvirker EU-midler. Desuden ønsker hun, at myndigheder får bedre adgang til digitale oplysninger og at der etableres et nyt europæisk system for kritisk kommunikation, som skal bruges af offentlige sikkerhedsmyndigheder for at forbedre samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme og kriminalitet samt redde liv i nødsituationer.
Altinget, tirsdag (07.08.2024)

Tre ord går igen og igen: Sådan vil von der Leyen styrke industrien i Europa
Den nye EU-kommission skal have en helt ny tilgang til europæisk konkurrencepolitik, lyder det fra den genvalgte kommissionsformand Ursula von der Leyen, som har fremlagt sine politiske prioriteter for den kommende valgperiode. Det skriver Altinget i dag. Hendes mål er at sikre, at konkurrencepolitikken følger med udviklingen på de globale markeder. Dette indebærer et stærkt fokus på erhvervslivet og en forenkling af regler og godkendelsesprocesser, som ofte er mere komplekse i EU end i USA og Kina. Rikke Wetendorff Nørgaard fra Dansk Industri påpeger, at von der Leyen ser konkurrencekraft som et centralt perspektiv i alle politikområder, inklusive forsvar og grøn omstilling. Der er planer om at reducere administrative byrder med 25 procent og udnævne en ny næstformand til at hjælpe med at fjerne unødig lovgivning og bureaukrati. Alle kommissærer skal desuden arbejde på at nedbringe administrative byrder på deres områder og lave årlige statusrapporter. Von der Leyen vil også oprette en europæisk fond for konkurrenceevne, som skal investere i udviklingen af strategiske teknologier som bioteknologi, rumfart og kunstig intelligens. Inden for de første 100 dage vil hun lancere 'Clean Industrial Deal' for at støtte europæiske virksomheder i at opnå klimamæssig og økonomisk bæredygtighed gennem forenkling af regler og investeringer i bæredygtige forsyninger. EU skal også gennemgå en datarevolution for at styrke produktiviteten og konkurrenceevnen. En datastrategi skal sikre virksomheders adgang til brugbar data og høje standarder for databeskyttelse. Der vil også blive udviklet en strategi for anvendelsen af kunstig intelligens i samarbejde med medlemslande, erhvervslivet og civilsamfundet. Små og mellemstore virksomheder skal også styrkes ved at give dem en særlig juridisk status, hvilket vil føre til et enklere regelsæt i EU. "Den fremtidige lovgivning skal også forenkles og udformes med tanke på små virksomheder og i nærhedsprincippets ånd. Dette vil navnlig ske gennem en ny SMV-test og kontrol af konkurrenceevnen for at undgå unødvendige administrative byrder, samtidig med at de høje standarder opretholdes," skriver Ursula von der Leyen.
Altinget, onsdag (07.08.2024)

Prioriterede historier

Orbán omdannede Ungarn til et illiberalt regime. Nu vil han forandre Europa
Premierminister Viktor Orbán har sat sig tungt på magten i Ungarn og med det ungarske EU-formandskab accelererer han en offensiv for at trække hele EU i sin illiberale retning, advarer en af hans tidligere nære allierede, Zsuzsanna Szelényi, som nu er en af hans største kritikere. Det skriver Information i dag. "Orbán har længe ikke villet lade sig styre af EU. Men nu vil han også forsøge at sætte kursen for hele EU," siger Zsuzsanna Szelényi, leder af demokratiinstituttet ved Central European University. Derudover har Orbán sikret sig en større politisk platform, da han den 30. juni stod i spidsen for dannelsen af en ny gruppering i Europa-Parlamentet under navnet ’Patrioter for Europa’. Grupperingen blev hurtigt den største på den yderste højrefløj og tiltrak sig ekstremistiske højrepopulister og Putin-venlige nationalister, der er enige om en indædt skepsis over for EU og en modstand mod den grønne omstilling og migranter. Orbán er længe blevet anklaget for at forbryde sig mod EU's værdigrundlag og svække EU's sammenhængskraft, men trods stærk utilfredshed i Bruxelles har EU aldrig været i stand til at banke Orbán på plads. "Hans forståelse er, at EU er svag, og at det er de liberale strømninger, der har svækket unionen. Han er overbevist om, at Europa ville stå stærkere, hvis man blot fulgte hans linje. Ja, helt fundamentalt mener han, at alle de andre er idioter, fordi de ikke kan se sandheden," siger Zsuzsanna Szelényi. Bruxelles tilbageholder et gigantisk milliardbeløb i EU-midler netop som straf for Ungarns demokratiske tilbageskridt, imens Orbán forsøger at styrke sin politiske hånd, så han kan presse EU til at frigive nogle af de fastfrosne midler. "Orbán vil have fat i pengene. Hans styre har virkelig brug for dem. Det er eksempelvis en primær grund til, at Orbán hele tiden forsøger at blokere for EU's støtte til Ukraine. Han tager støtten til Ukraine - et land, som er offer for en angrebskrig - som gidsel i et forsøg på at presse EU til at udbetale pengene," siger Zsuzsanna Szelényi og tilføjer: "Det er jo dybt amoralsk."
Information, s. 10-11 (07.08.2024)

Google taber “historisk” retssag i USA
Mandag aften dansk tid faldt der dom i en sag mod tech-giganten Google, som det amerikanske justitsministerium indledte i september sidste år, skriver flere af dagens aviser. Den amerikanske domstol fastslår, at Google ulovligt fastholder sin dominans ved at købe sig til at være standardsøgemaskine på smartphones og i internetbrowsere. Justitsminister Merrick Garland kalder afgørelsen for "en historisk sejr for det amerikanske folk". Dommer Amit Mehta skriver i den 277 sider lange afgørelse: "Google er en monopolist, og de har opført sig som sådan en for at fastholde sit monopol. Derudover lyder det også i dommen, at betalingerne til Apple og andre browser-producenter blev centrale, for ved at betale så stort et beløb til Apple og de andre konkurrenter, har Google selv bevist, hvor vigtigt det er at undgå konkurrence. I de kommende måneder vil straffen blive udmålt, men internetgiganten har allerede sagt, at den vil appellere afgørelsen. "Afgørelsen anerkender, at Google tilbyder den bedste søgemaskine, men konkluderer, at vi ikke skal have lov til at gøre den lettilgængelig," hedder det i en udtalelse fra Google. På europæisk grund har EU-Kommissionen, ledet af konkurrencekommissær Margrethe Vestager, intensiveret indsatsen mod store tech-selskaber, hvilket muligvis har inspireret USA til at gøre det samme. I 2022 blev Google idømt en bøde på 18 milliarder kroner af EU-Domstolen for at stille ulovlige krav til producenterne af Android-telefoner for at styrke sin dominerende position som søgemaskine. Google har gentagne gange fået sanktioner fra Vestager og EU-Kommissionen og har modtaget bøder på i alt 60 milliarder kroner. Selvom konsekvenserne primært har været mindre gener for forbrugerne, som fx at Googles søgemaskine ikke længere linker direkte til Google Maps, er dommen betydningsfuld. Den fastslår, at Google bedriver et monopol, hvilket betyder, at alle Googles fremtidige handlinger vil kunne blive nøje overvåget af myndighederne.
Børsen, s. 10; Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 10 (07.08.2024)

Handel

Danmark har en klar interesse i at undgå et protektionistisk EU
Kristeligt Dagblad bringer en politisk analyse af Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Såvel USA som EU har fået en industripolitik, der gør, at områderne også fremover er hjemsted for produktionen af industrivarer. Der er imidlertid en nærliggende fare for, at både USA og EU går for langt, så det ikke kun drejer sig om at hjemtage den strategisk vigtige produktion, men at hjemtage vareproduktionen mere generelt. [...] Man taler i EU om, at man gerne vil opnå, hvad man kalder ”åben strategisk autonomi” på det handelspolitiske område. Det er udtryk for, at man på den ene side gerne vil sikre den strategisk vigtige produktion i Europa, men samtidig vil man i hvert fald retorisk gøre det på en måde, som også sikrer en betydelig grad af åben samhandel. Sikringen af mest mulig global frihandel, som Danmark, danske forbrugere og danske arbejdspladser nyder så stor fordel af, er også besværliggjort af, at USA under Joe Biden har strammet handels- og industripolitikken. [...] Endelig er den globale frihandel kommet under pres, fordi sikkerhedspolitiske hensyn mere og mere tænkes sammen med handelspolitikken. Nogle er begyndt at argumentere for, at vi skal undgå at handle med lande, som sikkerhedspolitisk står os fjernt. Det kan også blive fremtidens vind på den globale protektionismes sejl. Alt i alt står den globale handel over for store udfordringer. I den forbindelse er der sandsynligvis mere end nogensinde brug for nogle, som stadig minder om, at frihandel i sidste ende er til helhedens - og Danmarks - fordel."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (07.08.2024)

Interne anliggender

Danmark svigter Europa, hvis regeringen sender en letvægter til EU-Kommissionen
Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Ursula von der Leyen blev hen over sommerferien godkendt for en ny femårig periode som formand for EU-Kommissionen. Nu skal hun sammensætte sit hold. Danmarks bidrag til kabalen forventes nomineret som led i en regeringsrokade, der sætter gang i den politiske efterårssæson. Så hvad er vigtigst? Muligheden for at bruge kommissærposten som en brik i den indenrigspolitiske kabale, der styrker regeringen, dens tre partier og balancen mellem dem? Eller muligheden for at gøre Kommissionen så kompetent og ansvarlig som muligt? Måske kan begge hensyn tilgodeses i skøn forening. Men for små medlemslande er det afgørende at have en stærk kandidat. [...] Fra Danmark har f.eks. Henning Christophersen og Margrethe Vestager haft tyngde nok til at blive en del af Unionens topledelse. Når vi derimod har sendt en svag kommissær til Bruxelles, fordi dansk indenrigspolitik reelt blev prioriteret over Unionens ve og vel, er vedkommende - ingen nævnt, ingen glemt - som regel endt langt nede i Kommissionens hakkeorden. Med opgaver uden egentlig strukturel betydning. [...] Endnu mere indlysende er det, at Europas situation er kritisk. Ikke bare på grund af de geopolitiske rystelser, der kommer udefra. Men også fordi selve Europa balancerer på randen af handlingslammelse - eller måske endnu værre: Fristende politiske vildveje. [...] Ungarns Viktor Orbán sidder med EU-formandskabet. Italiens Meloni kræver en stærk kommissærpost som kompensation for sit nederlag i forsommerens opgør om de tungeste topposter. Og der er rygter om, at Italien, Spanien og Frankrig kan ende med alle de tunge økonomiske poster i Kommissionen med risiko for et skred væk fra den nordeuropæiske tilgang til økonomi, gæld, underskud, udgiftsstyring, erhvervsliv og konkurrence. Som konkurrencekommissær sidder Margrethe Vestager i dag centralt placeret i den del af Unionens magtstruktur. Det ville være et svigt af de større, hvis den danske regering erstattede hende med en letvægter."
Børsen, s. 24 (07.08.2024)

Kultur

Der skal ryddes op
Europaparlamentarikeren Niels Fuglsang (S) sidder som næstformand i Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe, og han mener, at der hviler et stort ansvar på bestyrelsen i Dansk Ride Forbund i kølvandet på sagerne om dyremishandling. Idrætsmonitors billeder af flere danske toprytteres heste, der er fotograferet under konkurrencer over længere tid, viser, at flere heste havde blå tunger, hvilket ifølge eksperter på området er ensbetydende med ubehag eller smerte for hestene. "Sporten er i krise, efter vi har set en række eksempler i både Danmark og udlandet på rent ud sagt mishandling i sporten. Og man kan ikke, som man ellers hører inden for branchen, tale om et enkelt broddent kar," siger Niels Fuglsang. Han vil derfor indkalde til møde i Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe, når han er tilbage i Bruxelles, og her bliver såvel det danske som det internationale rideforbund samt dyrevelfærdsorganisationer også inviteret. "Det er oplagt at tage den op i EU, fordi der er tale om en international sport. Men jeg håber da godt nok, at forbundet selv kommer på banen med nogle forslag," siger han og fortsætter: "Jeg synes egentlig ikke, det er sjovt at skulle lovgive omkring det her, men det kræver, at forbundet tager sig gevaldigt sammen."
Ekstra Bladet, s. 12 (07.08.2024)

Sikkerhedspolitik

Sikkerhedsekspert er ikke bange for ny russisk kryptolov
Russiske virksomheder står over for store udfordringer på grund af sanktioner, men en ny lovgivning skal afhjælpe dette ved at tillade betalinger i kryptovaluta til og fra andre lande under kontrol af den russiske centralbank. Loven forventes at træde i kraft 1. september 2024 med præsident Putins godkendelse. Valerie Kennedy fra Chainalysis bemærker, at denne udvikling er i tråd med Ruslands politik om at undgå det traditionelle finansielle system. Tidligere har kryptovaluta været fuldstændig forbudt i Rusland, men økonomisk pres har fået landet til at tillade visse virksomheder at foretage kryptobaserede betalinger under statslig kontrol. Kennedy påpeger, at blockchain-teknologiens gennemsigtighed vil gøre det muligt at spore og identificere russiske virksomheder, der bruger denne betalingsmetode. For privatpersoner vil handel på kryptobørser forblive forbudt, og forsøg på at blokere adgang til disse børser blev intensiveret efter invasionen af Ukraine i 2022, da børser som Binance nægtede at acceptere russiske Visa og Mastercard.
Børsen, s. 14 (07.08.2024)

Udenrigspolitik

Udfaldet af krigen kan præge verdens udvikling
Politiken bringer et debatindlæg af Andreas Umland, tysk politolog og analytiker ved Stockholm Centre For Eastern European Studies under Utrikespolitiska Institutet i Stockholm. Han skriver blandt andet: "Krigen mellem Rusland og Ukraine er en kamp om Europas fremtid og princippet om grænsers ukrænkelighed. Krigens udvikling og udfald vil kunne accelerere, begrænse eller omgøre det bredere politiske, sociale og juridiske forfald på tværs af kloden. For det første vil en ukrainsk sejr føre til en stabilisering af den regelbaserede FN-orden, der voksede frem efter 1945. [...] For det andet er Ukraines kamp for uafhængighed ikke blot et forsvar for international lov og orden, men også en kamp for det globale demokratis sag. Striden mellem pro- og antidemokratiske kræfter er verdensomspændende og var allerede skærpet parallelt med og uafhængigt af den russisk-ukrainske krig. [...] Et tredje og indtil videre lidt overset aspekt ved Kyivs bidrag til det globale fremskridt er et stigende antal nye og til dels revolutionære ukrainske kognitive, institutionelle og teknologiske fremskridt, der også kan anvendes andre steder. [...] Eskalationen af den såkaldte Ukraine-krise i 2022 er blot ét udtryk for de internationale spændinger, der allerede var vokset gennem længere tid. Samtidig er den russisk-ukrainske krig ikke en banal manifestation af disse større tendenser og ikke et perifert emne i verdenspolitikken. En russisk sejr over Ukraine vil få alvorlige konsekvenser ikke blot i den postsovjetiske region, men også langt videre. Omvendt vil en ukrainsk succes i forsvaret mod Ruslands folkemorderiske angreb samt skabelsen af en retfærdig fred have en stabiliserende og innovativ effekt langt ud over Østeuropas grænser."
Politiken, s. 7 (07.08.2024)

Økonomi

Et amerikansk valg mellem to onder
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos. Han skriver blandt andet: "En valgsejr til Donald Trump vil ikke være godt for amerikansk økonomi. Men udsigterne er mindst lige så dårlige ved en Kamala Harris-sejr. Og hvad med EU? Trump er jovist ekstrem i sine udtryksformer, men når det gælder økonomisk politik, har man ikke nødvendigvis så meget at lade ham høre for. Elefanten i rummet er den eksplosive amerikanske statsgæld, der nu er over 120 pct. af bnp og dobbelt så høj som ved århundredskiftet. [...] En stærk økonomi er ikke alene af betydning for USA, men også for omverdenen, ikke mindst landets allierede i Europa. Men det må noteres, at USA ikke er alene om at være udfordret. Også i EU er der massive statsfinansielle problemer, protektionisme, statsstøtte og voksende reguleringsbyrde. Den underliggende vækst halter endda efter den amerikanske. Nu er det ikke præsidenten, der suverænt afgør USA's økonomiske politik. Faktisk har nogle af de største fremskridt kunnet noteres under delt politisk flertal under Reagan og Clinton og selv den politiske stillingskrig under Obama. Så man kan håbe på, at resultatet denne gang bliver bedre end summen af de to kandidaters politik."
Børsen, s. 22 (07.08.2024)