EU i dagens aviser onsdag den 7. maj 2025

Dagens EU-tophistorier

Energi: EU-Kommissionen vil udfase russisk gas inden 2027
Ifølge Ritzau skriver EU-Kommissionen, at den foreslår at udfase russisk gas inden udgangen af 2027 i samarbejde med medlemslandene. Forslaget er en del af RepowerEU roadmap, som blev præsenteret af EU-kommissær Dan Jørgensen. Han udtaler: "I dag viser EU styrke og beslutsomhed. Budskabet til Rusland er klart: I skal ikke længere afpresse vores medlemsstater." Planen kræver godkendelse fra EU-landene og EU-Parlamentet, men kan vedtages med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at Ungarn ikke har veto-ret. Ifølge Altinget.dk udtalte Jørgensen: "EU sender nu et meget klart budskab til Rusland: Aldrig mere." Planen fokuserer også på at øge vedvarende energi og diversificere gasimporten fra lande som USA og Qatar. Nogle lande, som Ungarn, er dog imod at droppe russisk gas. Ifølge Jyllands-Posten planlægger EU's energikommissær Dan Jørgensen at stoppe al import af gas og olie fra Rusland inden for få år. Dette kan få betydelige konsekvenser for både Rusland og europæiske forbrugere. Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank bemærker, at EU har tid til at tilpasse sig, da målet er at stoppe gasimporten i 2027. Han siger: "Vi ønsker ikke længere så meget som ét eneste molekyle fra Rusland." EU's afhængighed af russisk gas er allerede faldet, og alternative kilder som USA kan dække behovet. Ifølge Børsen udtaler Jørgensen: "Vi vil ikke længere tillade, at Rusland bruger energi som våben mod os." EU's mål er at udfase en tredjedel af den russiske gas i 2025 og resten i 2027. Kommissionen vil forbyde nye kontrakter og tillade opsigelse af eksisterende uden store bøder. Jørgensen understreger, at alle lande skal følge de nye love, og at gaspriserne ikke vil stige som følge af forslaget. Ifølge Berlingske skriver EU-Kommissionen, at den vil gøre det ulovligt at købe russisk gas fra 2027. Forslaget møder modstand fra lande som Ungarn, der er afhængige af russisk gas. Forslaget kræver godkendelse fra EU's medlemslande og Europa-Parlamentet. Ifølge Jyllands-Posten bemærkede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at krigen i Ukraine har "brutalt afsløret risikoen for afpresning, økonomisk tvang og prischok."

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Karin Axelsson, at EU står over for udfordringer i at frigøre sig fra russisk gas. Energikommissær Dan Jørgensen bemærker, at "siden den 24. februar 2022 har vi faktisk brugt flere penge på at købe fossile brændstoffer fra Rusland i EU, end vi har givet i bistand til Ukraine." EU's plan omfatter at stoppe nye kontrakter med Rusland og udfase russisk energi, men lande som Ungarn og Slovakiet modarbejder dette. Ursula von der Leyen har udskudt en plan for at reducere afhængigheden af russisk energi.

I en kommentar i Børsen skriver Hakon Redder, at EU-landene, trods deres krav om flere sanktioner mod Rusland, fortsat økonomisk støtter Putin. "Selv EU-landene, der fører an i kravet om flere sanktioner mod den russiske krigsøkonomi, støtter massivt Putin økonomisk," siger seniorforsker Flemming Splidsboel. Importen af flydende LNG-gas fra Rusland var sidste år den største nogensinde. Dette økonomiske bånd til Rusland, trods sanktioner, bidrager til at holde Putin ved magten, selvom der er forventninger om et økonomisk sammenbrud i Rusland.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag, onsdag, s. 4,10; Altinget.dk, onsdag; Politiken, onsdag, s. 10; Børsen, onsdag, s. 14,15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Kina inviterer EU til handelsdialog
Ifølge Ritzau planlægger Kina at invitere EU's Ursula von der Leyen og António Costa for at drøfte handel og styrke forbindelserne. EU's handelskommissær, Maros Sefcovic, udtalte på et pressemøde, at "vi føler os ikke svage. Vi føler os ikke unødigt presset til at acceptere en aftale, som ikke er fair for os." Besøget skal fremme dialogen mellem EU og Kina, især i lyset af USA's handelsrestriktioner. Kina har også ophævet sanktioner mod EU-parlamentarikere, hvilket understøtter en forbedret relation. Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen intensiveret indsatsen for at indgå nye handelsaftaler som reaktion på Trumps toldpolitik. EU-Kommissær for handel, Maros Sefcovic, udtaler: "Vi vil gøre dobbelt så meget for at blive færdige med forhandlingerne, fordi vi ved, at lande rundt omkring i verden ser på EU som en pålidelig og forudsigelig handelspartner." EU søger aftaler med lande som Indien, Indonesien og Singapore. Sefcovic leder også forhandlingerne med USA for at undgå nye toldsatser. Ifølge Børsen forsøger kinesiske eksportører at omgå amerikanske toldsatser ved at "vaske" produkternes oprindelse gennem tredjelande som Malaysia og Vietnam. Dette fænomen, kendt som "oprindelsesvask", kan også påvirke EU, da kinesiske virksomheder kan flytte produktionen til andre lande for at undgå EU-told. Luke Patey fra DIIS siger: "Lande som Malaysia kan risikere at komme under yderligere pres fra USA, hvis ikke de slår ned på de her forfalskningsstrategier."

I et debatindlæg i Børsen skriver Svend Roed Nielsen, at EU bør styrke sit handelssamarbejde med CPTPP som modsvar til Trumps protektionistiske politik. "EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har da også i sidste måned meldt ud, at EU bør undersøge muligheden for samarbejde med og et evt. EU-medlemskab af den store frihandelsorganisation i Stillehavsområdet, CPTPP," skriver von der Leyen. Et EU-CPTPP-partnerskab kan styrke den internationale handel og presse Kina til at overholde WTO-reglerne. Samarbejdet kan også bruges som modtræk mod USA's toldtrusler.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at Trumps handelskrig kan få alvorlige konsekvenser for USA's forhold til EU. Trumps trussel om 100 procent told på udenlandske film kan få EU til at reagere med lignende tiltag, især hvis tolden også rammer lægemidler. "For EU nærmer sig tiden, hvor man ikke længere vender den anden kind til," skriver Bie. EU kan vælge at sætte hårdt mod hårdt, hvilket kan eskalere handelskonflikten yderligere. Trumps handlinger kan også udfordre hans forfatningsmæssige beføjelser.

Kilder: B.T., tirsdag, Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 10,11; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; Børsen, tirsdag

Andre EU-historier

Interne anliggender: Friedrich Merz godkendt som ny tysk kansler efter dramatisk afstemning
Ifølge en artikel i Børsen er Friedrich Merz blevet godkendt som Tysklands nye kansler efter en dramatisk afstemning i Forbundsdagen. Merz, der er partifælle med EU-formanden Ursula von der Leyen, modtog lykønskninger fra hende: "Tillykke med valget, kære Friedrich Merz. Med dig rykker en erfaren ven og Europa-kender ind på kanslerposten." Den nye regering forventes at styrke Tysklands lederskab i Europa og genstarte samarbejdet i en usikker tid. Merz' godkendelse krævede to afstemningsrunder, hvilket indikerer et skrøbeligt flertal. Ifølge Jyllands-Posten har Friedrich Merz tabt den første afstemning om at blive Tysklands kansler. Den tyske europaparlamentariker Michael Bloss fra De Grønne kommenterer ironisk: "Tilsyneladende kan en person, der har splittet i så lang tid, ikke forene et land." Afstemningen i Bundestag krævede et absolut flertal på 316 stemmer, men Merz fik kun 310. En ny afstemning skal finde sted inden for 14 dage, ellers kan der blive udskrevet nyvalg. AfD udnytter situationen og kræver nyvalg.

I en analyse på Altinget.dk af Thomas Lauritzen beskrives Friedrich Merz' svage start som Tysklands nye kansler og de konsekvenser, det kan have for EU. Merz' vanskeligheder ved at opnå flertal i Forbundsdagen skaber usikkerhed om hans evne til at lede både Tyskland og EU effektivt. "Det her vil komme til at hænge over ham. Det vil svække Merz fra starten, både i Tyskland og i Europa," siger Lykke Friis. Merz' svage position kan gøre det udfordrende for ham at støtte nye fælles EU-initiativer, som fælles lån, og opretholde en stærk europæisk politik.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 6; Jyllands-Posten, tirsdag; Altinget.dk, tirsdag; Politiken, tirsdag

Sundhed: PFAS-fund i jakker fra Temu, Shein og Amazon
Ifølge Ritzau skriver Forbrugerrådet Tænk, at en ny test afslører ulovlige PFAS-stoffer i jakker fra platforme uden for EU. 13 ud af 17 jakker fra Temu, Shein og Amazon indeholdt PFAS, hvoraf 12 var ulovlige i EU. Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk, udtaler: "Vores test viser tydeligt, at produkter fra platforme som Temu, Shein og Amazon langt oftere indeholder PFAS - endda ulovlige PFAS-stoffer." Forbrugerrådet opfordrer forbrugerne til at undgå disse platforme for at beskytte sundhed og miljø.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Politiken, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag

Klima: København vært for klimadiplomatisk topmøde: Skal presse lande til højere mål før COP30
Ifølge Ritzau skal et klimadiplomatisk møde i København presse verdens lande til at vedtage højere klimamål forud for COP30 i Brasilien. Mødet, som Danmark er vært for, fokuserer på at inspirere lande til at holde 1,5 graders-målet i live. Lars Aagaard udtaler: "Det er min klare opfattelse, at det er vigtigt for, at vi får forberedt en forståelse for hinandens positioner." EU, som Danmark forhandler gennem, har endnu ikke indleveret sit næste klimamål, hvilket Aagaard kalder "enormt trist". Ifølge Altinget skriver de, at EU står over for store udfordringer i klimapolitikken, da de ikke har nået deres 2040-mål og NDC for 2035. Lars Aagaard, Danmarks klimaminister, udtrykker bekymring over EU's manglende enighed og siger: "Vi må bare konstatere, at det ikke er blevet fremmet under det polske formandskab." EU's rolle som global leder er under pres, og der er kritik af, at de svækker deres klimamål. Aagaard understreger vigtigheden af USA's deltagelse: "Klimaet kan ikke undvære USA."

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Altinget.dk, onsdag

Udenrigspolitik: EU's udenrigschef: Grønland har ret til selvbestemmelse
Ifølge Ritzau siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, at Grønland skal have ret til selvbestemmelse, og at det er afgørende at opretholde FN's regler om grænser og territorial integritet. I en debat i EU-Parlamentet understreger Kallas, at "hvis den med mest magt bare kan tage, hvad de ønsker, er det en meget farlig verden." Hun fremhæver også vigtigheden af at tackle klimaforandringer i Arktis og understreger, at "enhver sikkerhedsrisiko skal blive taget seriøst." Flere danske EU-parlamentarikere deltager i debatten.

Kilder: B.T., tirsdag, Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag

Konkurrence: Debat: EU udvander due diligence-direktiv
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Søren Bo Søndergaard, at EU's nye omnibuspakke udvander det oprindelige due diligence-direktiv, som skulle forhindre menneskerettighedskrænkelser og miljøødelæggelse i virksomhedernes værdikæder. Søndergaard kritiserer, at "EU i en kovending besluttet, at det alligevel ikke er noget stort problem," og at EU-Kommissionen nu kun kræver due diligence for direkte forretningsforbindelser. Regeringen støtter denne udvanding, hvilket Søndergaard mener har negative konsekvenser for menneskerettigheder og miljø.

Kilder: Altinget.dk, onsdag