Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7 September 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 7. september 2022



Tophistorier

Vi skal spare på energien for at afværge et "skrækscenario"
Flere af dagens aviser skriver om det kæmpe prispres på energien i Europa, som følge af, at Rusland har lukket for gasleverancerne fra Nordstream 1. Selvom det er alvorligt, har vi i Danmark dog endnu ikke ramt et kriseniveau. Det siger Trine Villumsen Berling, seniorforsker i energisikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), til Berlingske. "Situationen er alvorlig, og vi skal allesammen spare for at undgå, at krisen bliver endnu dybere. Vi skal ikke kun spare, fordi det er dyrt, men fordi det også er nødvendigt for at få samfundet rimeligt sikkert gennem krisen," siger hun. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener ikke, det er usandsynligt, at vi rammer et kriseniveau denne vinter: "Det er ikke et usandsynligt scenario, at virksomheder i Danmark skal lukke, men jo mere vi sparer på energien i hele samfundet, desto bedre en situation står vi i i forhold til at kunne undgå det så lang tid som muligt," siger han og peger på, at vi skal øge vores energibesparelser til 20 procent for at undgå, at situationen bliver mere kritisk herhjemme. "Vi skal øge vores besparelsesindsats til 20 procent i Europa og gennemføre en lignende regulering som den tyske model, der sikrer, at vi får besparelser over hele linjen. Hvis vi gør det, så kan vi også regne med, at priserne ikke bliver ved med at stige, hvilket også vil gavne inflationen og borgernes almindelige privatøkonomi," siger han.

Berlingske skriver, at Europa stadig er hovedimportør af russisk gas og kul. En ny rapport viser, at Ruslands samlede indtjening på eksport af fossile brændstoffer langt overstiger de omkostninger, landet har haft ved at føre krig mod Ukraine. De europæiske lande har endda været hovedimportør, når det gælder køb af russiske fossile brændstoffer og har stået for over halvdelen af de samlede eksportindtægter siden Ruslands invasion af Ukraine. "Det har været og er en stor kæmpe strategisk fejltagelse, at vi har været så afhængige af russisk energi, og det betaler vi prisen for nu," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Rapporten er udarbejdet af Crea - en finsk tænketank og forskningsinstitution, der er sat i verden for at fremme ren energi og ren luft og bruger data til at overvåge brugen af fossile brændstoffer. Crea anslår, at Ruslands indtjening fra olie, gas og kul, siden landet invaderede Ukraine, overstiger den pris, det har kostet at føre krig. Rusland har haft indtægter for 1.175 milliarder kroner, hvoraf 632 milliarder kroner kommer fra EU.

Politiken skriver i dag om, hvordan de europæiske lande håndterer energikrisen forskelligt. I Tyskland har trepartiregeringen fremlagt en stor aflastningspakke til en værdi af 483 milliarder kroner. Det er den tredje og hidtil største tyske pakke til at imødegå stigende energipriser og inflation. Pakken skal finansieres ved at opkræve penge fra de energiselskaber, der producerer relativt billig strøm og har fået ekstra profit. I Storbritannien ventes den nye premierminister, Liz Truss, at komme med en udmelding, der omhandler en fastfrysning af husholdningernes energiregninger. Den østrigske regering annoncerede søndag en plan for en 'prisbremse' på elektricitet. Alle husholdninger skal ifølge regeringen kunne forbruge omkring 3.000 kilowatt-timer med 10 procent rabat. I Slovakiet har regeringen foreslået et prisloft for elektricitet og gas. Industrien venter utålmodigt på de europæiske initiativer. Energipriserne faldt markant, da EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, for nylig annoncerede indgreb og reformer af elmarkedet.

Politiken skriver desuden, at et prisloft på gas skal drøftes af EU's energiministre fredag. Ursula von der Leyen, har over de seneste uger varslet nye markedsindgreb for at imødegå de eksploderende gas- og elpriser. På Twitter løftede hun mandag aften lidt mere af sløret for, hvad hun ønsker: Et prisloft særligt for den russiske gas. Ifølge et lækket dokument anbefaler EU-Kommissionen at lave prisloftet som et nødindgreb for den russiske gas efter to modeller. En, hvor der sættes et fælles loft for, hvad man kan betale for russisk gas, og en, hvor landene får deres egne grænseværdier alt efter deres energimiks. Forslagene er dog ikke færdigdrøftet eller godkendt endnu, hverken blandt kommissærer eller lande.

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Både i den hjemlige valgkamp, i de europæiske hovedstæder og i Bruxelles er den primære politiske opmærksomhed lige nu rettet mod selve energipriserne, og der florerer flere dårlige forslag om blandt andet at sænke elafgifter eller sætte loft over gaspriser - dårlige, fordi de fratager incitamentet til at spare på energien, og fordi de giver velhavende storforbrugere den største gevinst. Bedre er det at lade priserne være og i stedet kompensere de særligt sårbare befolkningsgrupper og virksomheder samt belønne dem, der præsterer store besparelser. Finansiering hertil kan skaffes ved at beskatte de store ekstraindtægter, olie- og energiselskaber scorer for tiden. En sådan windfall tax, som Frankrigs præsident Macron og måske også EU-Kommissionens von der Leyen taler for, kan føre selskabernes 'overnormale profitter' tilbage til samfundet. [...] Andre EU-lande har indført andre energisparekrav som beskrevet i et indlæg på dagens debatsider, og det giver ikke mening, hvis det energi- og klimabevidste Danmark ikke også får en plan med officielle regler og retningslinjer for energibesparelser. Rammen bør være et forpligtende nationalt mål om 40 procent energieffektivisering i 2030 ledsaget af krav til kommunerne om egne energispareplaner - fire ud af ti kommuner har ingen. [...] Skal indsatsen for at spare på energien blive et samlende projekt for nationen, er der brug for et meget synligt tiltag, vi kan mødes om og i fællesskab opleve effekterne af. Så giv os dog de bilfri søndage tilbage."

International korrespondent, Jesper Kongstad, skriver i Jyllands-Postens Indblik i dag blandt andet: "Energikrisen, galopperende strømpriser og frygten for en kold vinter tvinger flere europæiske lande ud i opsigtsvækkende beslutninger, som ville være utænkelige før Putins invasionskrig i Ukraine. [...] En måned efter Ruslands invasion besluttede Belgien at udskyde en planlagt lukning i 2025 af landets atomkraftværker. Den belgiske energiminister, Tinne Van der Straeten, forklarede i juli, at den belgiske beslutning om at holde fast i atomkraften handler om at undgå afhængigheden af Rusland, og at det efter krigen er kommet til at stå klart, hvor meget energi betyder for den nationale sikkerhed. I Holland, som tidligt under krigen blev afskåret fra russiske gasleverancer, er der forslag og planer om at bygge nye atomkraftværker. Det skal sikre en robust og stabil energiforsyning, som kan supplere den planlagte udbygning af vedvarende energikilder, lød det i sommer fra den hollandske energi- og klimaminister, Rob Jetten. [...] Det forventes tillige, at den nytiltrådte premierminister i Storbritannien, Liz Truss, vil videreføre planerne om et nyt atomkraftværk og nye mindre atomreaktorer."
Berlingske, s. 2, 4; Information, s. 20; Politiken, s. 6; Børsen, s. 8 (07.09.2022)

Putin gnider sig i hænderne
Flere af dagens aviser bringer artikler og kommentarer om, hvordan det er lykkedes Putin at udløse uro og vrede i Europa. Marlene Wind, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, mener, at Rusland og Putin er de eneste vindere. Lørdag eftermiddag var det gaderne i Tjekkiets hovedstad, Prag, som var tætpakket med 70.000 demonstranter. De demonstrerede mod EU, NATO og deres egen regering - men højt på dagsordenen var de stigende el- og gaspriser, som truer med at udløse en energikrise i Europa den kommende vinter. Det er de voldsomt stigende energipriser, som især er drevet af sanktioner mod Rusland, demonstranterne retter deres vrede imod. "Man er virkelig, virkelig bekymret for, at folk går på gaden på den her måde. Der er en frygt for, at energipriserne udløser så voldsom uro, at det kan vælte regeringer," siger Marlene Wind til B.T. og fortsætter: "Og så er der en frygt for, at opbakningen til at hjælpe Ukraine med sanktioner mod Rusland simpelthen forsvinder i de europæiske befolkninger. Så de her demonstrationer er der ingen, der har lyst til at se. Putin sidder og gnider sig i hænderne. Hver gang, nogen går på gaden over det her, så er Putin glad. Det er hele taktikken."

Berlingske bringer en analyse skrevet af Solveig Gram Jensen, avisens Europa-korrespondent. Her kan man blandt andet læse: "Russerne har drejet gashanen om, og vi går en kold og dyr vinter i møde. Men i Moskva begynder selv eliten at forstå, at de er i krig. [...] Men med sin udmelding har Ruslands præsident, Vladimir Putin, også sendt en kugle direkte i egen fod, lyder vurderingen fra flere eksperter, som Berlingske har talt med. Russerne har drejet gashanen om, og vi går en kold og dyr vinter i møde. Men i Moskva begynder selv eliten at forstå, at de er i krig. Og selvom Putin har fat i den lange ende lige nu, tyder alt på, at han netop har scoret et gigantisk selvmål, vurderer eksperter over for Berlingske. [...] "Rusland er ved at nå kulminationen i det politiske spil, fordi de ikke har meget handlerum tilbage. Medmindre de truer os med atomvåben, har de ikke så meget at gøre med mere," siger Flemming Splidsboel, Ruslandsekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). [...] Den seneste udmelding er anderledes, fordi den ikke kom fra den statsejede energigigant Gazprom, men fra Kreml selv. Og fordi Putins talsmand, Dmitry Peskov, helt åbent begrundede stoppet med den del af de vestlige sanktioner, som "gør det umuligt at servicere turbinerne og få garantier om, at de ville blive repareret", lød det ifølge avisen Financial Times fra en talsmand. [...] Men der er to begivenheder, som kan være årsagen til, at Moskva rykker nu. Til en start har Putin ikke noget svar på rede hånd, hvis europæerne skulle holde op med at udstede visa til russiske turister, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har ønsket det. Alene ideen har gjort de rige russere rasende. Og skulle europæerne gå så langt, kan det blive farligt for Putin."

Politiken bringer en kommentar af international kommentator Michael Jarlner. Han skriver blandt andet: "Måske var det et varsel om, hvad der er i vente, da 3.000-4.000 mennesker mandag aften mødte op i den østtyske by Leipzig for at demonstrere imod høje gaspriser og inflation: at vi rundt om i Europa står over for et politisk varmt efterår, efterhånden som temperaturerne falder, og folk for alvor kan mærke behovet for dyr varme. [...] Det var imidlertid også en test af partiets evne til at sikre en klar afgrænsning over for de omkring 1.000 højreradikale, der ligeledes var mødt op denne mandag for at demonstrere imod den tyske regerings krise-og energipolitik på Leipzigs såkaldte Augustusplads. Stemningen var indimellem aggressiv, lød det ifølge Såchsische Zeitung fra politiet. 'Vi har intet at gøre med dette højreorienterede slæng', lød det fra en af Die Linkes politiske spydspidser, Gregor Gysi, der talte foran et skilt med ordene 'Et varmt efterår mod social kulde'. [...] Han er ikke den eneste, der satser på et varmt efterår i europæisk politik. Det samme gør Ruslands præsident, Vladimir Putin, der selv har pirket til udviklingen ved at skære gasforsyningen til Europa så massivt ned, at det har fået risikoen for social uro til at vokse i takt med inflationen og de højere el- og gaspriser. [...] Den russiske præsident har således givet glædet sig over både Leipzig-demonstrationen og over de 70.000, der i Tjekkiet i søndags demonstrerede for en ny gasaftale med Rusland og et stop for sanktionerne mod landet. Ligeledes har han givet noteret sig de højreskred, der er udsigt til ved denne måneds valg i først Sverige og dernæst i Italien, hvor henholdsvis det højrenationale svenske parti Sverigedemokraterna og Giorgia Melonis postfascistiske Fratelli d'Italia spås kanonvalg. Begge partier taler i hvert fald ind i den russiske præsidents narrativ - læs: håb - om tiltagende politisk polarisering og ustabilitet i EU. [...] Lige nu kæmper EU for en løsning, der for at undgå social uro skal lette det økonomiske pres på de svageste grupper, mens præsident Putin i Rusland kan nøjes med at skrue op for undertrykkelse og propaganda. Men EU kæmper også mod en iboende selvmodsigelse: Det er jo netop for at imødegå gasmangel, at energipriserne stiger så meget, at folk sænker forbruget. Hvis man tager den prismekanisme ud af ligningen, hvorfor så sænke forbruget, som der ellers er brug for?"
B.T., s. 8; Berlingske, s. 1, 12-13; Politiken, s. 6 (07.09.2022)

Prioriterede historier

Inflationspres tiltager - derfor får vi stort rentehop i ECB
Flere af dagens aviser bringer artikler, analyser og kommentarer om de finansielle anliggender på de europæiske markeder samt de renteforhøjelser, som Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at komme med. Børsen skriver, at der torsdag er rentemøde i ECB, hvor spørgmålet er, hvordan ECB-chef Christine Lagarde vil imødegå situationen. "Udtrykker Lagarde store bekymringer for en hård recession, kan det presse renterne ned. Nedtoner Lagarde derimod risikoen, vil renterne stige. Vi vurderer, at det aktuelle inflationspres, som stadig tiltager, taler for en renteforhøjelse på 0,75 procentpoint. Vi venter, at renteforhøjelsen bliver kopieret i Danmark," siger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.Børsen skriver desuden, at europæisk økonomi befinder sig i en paradoksal situation: På den ene side kaster flere politikere nu om sig med penge til inflationsramte familier - det øger efterspørgslen i økonomien. På den anden side kæmper Den Europæiske Centralbank (ECB) med næb og kløer for at begrænse efterspørgslen og dermed tæmme inflationen. "Centralbanken står nu i en endnu sværere situation. Vi ser et politisk skifte i øjeblikket, og det kan godt betyde, at inflationspresset fortsætter gennem hele 2023 i Europa. Men hvis staterne giver subsidier, får du ikke den samme udhuling af købekraften - og det betyder, at inflationen ikke falder tilbage. Det betyder dermed også, at ECB skal stramme endnu mere," siger Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank.

I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at frygten for en kombination af økonomisk recession og stigende renter de seneste uger har sendt chokbølger gennem aktiemarkedet. "Mange investorer har måske være overbeviste om, at hvis økonomien og aktiemarkedet knirker, så vil centralbankerne redde os. Men vi må bare erkende, at de ikke smider en redningskrans og sænker renterne denne gang, da de har for travlt med at banke inflationen ned," siger Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. Frank Øland kalder den seneste tids udvikling for et ”bear-marked rally”, mens prominente investorer som Jeremy Grantham i samme ombæring har advaret om, at aktiemarkedet stadig er langt fra at ramme en bund. Nedturen har til dels været udløst af, at USA's centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) strammede deres tone til Jackson Hole-symposiet i august, hvor de fastslog, at det vil blive nødvendigt at hæve de ledende renter for at få inflationen ned - om så det er i en recession." Jyllands-Posten skriver desuden, at renterne skød i vejret tirsdag eftermiddag. Facit ved børslukketid var en tiårig dansk rente på 2,00 procent - en stigning på 10 basispoint fra mandag og det højeste niveau i over to måneder. Inden rentestigninger skyllede ind over obligationsmarkedet tirsdag eftermiddag, var der ved middagstid små rentefald, og det skete ifølge analytiker i Nordea Jan von Gerich sideløbende med medieforlydender om, at Den Europæiske Centralbank på torsdag vil drøfte en renteforhøjelse på 60 basispoint i stedet for de 75 basispoint, økonomer har sat næsen op efter.

Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, skriver i en analyse blandt andet: "Inflationen er løbet løbsk i euroområdet, og derfor er Den Europæiske Centralbank tvunget til at følge andre centralbanker og hæve renten kraftigt. På ugens møde er et historisk rentehop i spil, men der er også en anden mulighed. Den store usikkerhed om de økonomiske udsigter er en joker, men danske boligejere gør klogt i regne med højere korte renter - hurtigt. Den vestlige verdens mest langsommelige centralbank, Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt, er endelig ved at komme op i fart i forsøget på at dæmme op for den galopperende inflation. [...] Det er helt åbenlyst, at ECB har mistet grebet om inflationen, der i august kom over ni procent. Det er også derfor, at en række ledende centralbankfolk ved det årlige centralbanksymposium i Jackson Hole skruede bissen på. Og det var ikke de sædvanlige rentehøge, der ønsker en strammere pengepolitik, der bød op til dans. Det var nogle af dem, der traditionelt er blandt slapperne - renteduerne. [...] Det vigtigste ved hastigheden er, at det sender et signal om, at man tager problemet alvorligt. Forventningerne til inflation på længere sigt er begyndt at bevæge sig opad, og det vil sætte sig i løndannelsen - krav om højere lønstigninger - og i virksomhedernes prispolitik. Det er værd at bemærke, at forbrugerne i euroområdet er helt nede i den dybe kulkælder, men forbavsende få frygter stigende ledighed. [...] Med til at understøtte en hurtigere bevægelse mod slutrenten er de enorme inflationspakker, der bliver rullet ud i land efter land. Tyskland har netop præsenteret en plan til 65 milliarder euro, men er langtfra alene i Europa. Der kommer også en kraftig vækstimpuls i år fra EUs genopretningsfond, militærudgifter er også aktivitet og beskæftigelse - og det samme er energiinvesteringer."

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver i en økonomisk kommentar i Børsen blandt andet: "Hvorfor er inflationen så høj? Og hvem har skylden for, at priserne er stukket af? [...] Inflationen er høj i langt de fleste vestlige økonomier, men det betyder ikke, at vi kan snakke om inflation som værende det samme i hele den vestlige verden, for der er forskellige årsager til inflationen. I USA er gasprisen f.eks. langt mere upåvirket end i Europa, ligesom lønudviklingen på hver sin side af Atlanten har været i forskellige tempi. I Danmark skyldes det i høj grad varer, hvor prisen bestemmes på verdensmarkedet, eller hvor vi køber varen udenlands. [...] Både forskellige landes regeringer og pengepolitik har fået skylden for den høje inflation. Det er dog meget svært at se, at det skulle være tilfældet, når det indenlandske prispres er så lavt, som det er. En regering kan påvirke inflationen ved at føre ekspansiv finanspolitik, der øger efterspørgslen efter varer og tjenester. Hvis udbuddet ikke kan følge med, vil det medføre prisstigninger - ofte som følge af højere lønninger til de ansatte, fordi der er mere rift om dem. [...] Om pengepolitikken er ekspansiv eller ej, afhænger dermed primært af, om ECB's pengepolitik er ekspansiv eller ej. Har finanspolitikken så pustet til inflationen? Ja, men meget lidt. Inflationshjælpen var ufinansieret og har medvirket til højere inflation."
Børsen, s. 14, 29, 38; Jyllands-Posten, s. 16, 20 (07.09.2022)

Institutionelle anliggender

Stakkels briter
I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Mandag blev den tidligere udenrigsminister Liz Truss kåret som briternes nye premierminister efter en afstemning i det konservative parti. Det gik elendigt med Theresa May, der blev valgt på samme måde, og det vil næppe gå meget bedre med Truss. [...] Truss var imod Brexit, før hun blev fanatisk tilhænger. Hun har stået i spidsen for, at Storbritannien egenhændigt skal bryde sin møjsommeligt forhandlede handelsaftale med EU og dermed totalt undergrave den sidste rest af sin internationale troværdighed. Johnsons populisme og slåen politisk plat på Brexit ser dermed ud til at fortsætte. [...] At Storbritannien skal styres af Liz Truss og hendes konservative kolleger frem til valget i 2024, er trist. Skidt for briterne og skidt for EU, der kan se frem til flere konflikter snarere end det solide, tætte forhold, begge er bedst tjent med. Storbritannien har brug for forandring - en forandring, som Truss som den fjerde konservative premierminister i træk ikke repræsenterer."
Politiken, s. 1 (07.09.2022)

Klima

Forbrugerrådet svarer professor igen: Butiksdød skal ikke bekæmpes med ressourcespild
Uffe Rabe Bang, politisk chef i Trygt Forbrug og Forbrugerrådet Tænk, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ” Reklamerne er uønskede af et stort flertal af danskerne og bliver i mange tilfælde ikke læst, men prompte smidt ud. Det er ikke kun til forbrugernes gene, men i højeste grad også miljøets. Tilbage i februar foreslog vi sammen blandt andet Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening og Coop derfor en ja tak-ordning fremfor den nuværende nej tak-ordning. […] I 2021 spurgte vi forbrugerne om deres holdning til et ja tak-mærke. Af de forbrugere, som ikke havde et nej tak-mærke og derfor modtog reklamer, foretrak tre ud af fire en ja tak-ordning. Dertil skal tilføjes, at over halvdelen af danskerne aktivt har frasagt sig reklamer med et nej tak-mærke. Ifølge en undersøgelse af Coop Analyse fra 2019 ønsker over halvdelen af befolkningen tilbudsaviser helt afskaffet. […] I Danmark uddeles titusindvis tons fysiske reklamer om året til en befolkning, der i stort omfang ikke ønsker dem. Det bør også betragtes som spam. Derfor bør vi også ved fysiske reklamer først indhente forbrugernes samtykke. Ifølge Bent Ole Gram Mogensen vil en tilvalgsordning være imod EU-retten. Men via en aktindsigt i Kommissionens behandling af regeringens forespørgsel ved vi, at EU-Kommissionen holder muligheden åben. De efterspørger samtidig et konkret lovudkast, som de kan tage stilling til. Så lad os teste en dansk ja tak-ordning og opfordre butikker, der hviler på fysiske reklamer, til at søge nye veje. Veje, der hverken generer miljøet eller forbrugerne.
Altinget (07.09.2022)

Tænketank: Kaos i energiforsyningen til Europa kan kun løses, hvis vi står sammen
Susi Dennison, seniorpolitisk stipendiat og direktør for programmet ‘European Power', European Council on Foreign Relations, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I takt med at vi nærmer os det ekstraordinære energitopmøde 9. september, som er blevet hasteindkaldt af det tjekkiske formandskab, er de europæiske lederes holdninger gradvist begyndt at ændre sig. De bliver mere og mere opmærksomme på, at kraftigt stigende energipriser og leveomkostninger, som Rusland sikkert har til hensigt, fratager dem evnen til at forfølge strammere sanktioner mod Rusland, selvom landet fortsætter dets grusomme krig mod Ukraine gennem efteråret. På regeringsplan er der en voksende forståelse for, at det kaos, som Putin påfører de europæiske energiforsyninger – under påskud af uenighed om kontrakter og vedligeholdelse af rørledninger – ikke kommer til at aftage, før EU-landene begynder at reagere og modstå kollektivt. [... ] I stedet for at se på de stigende energiomkostninger ud fra et isoleret, nationalt perspektiv, har de europæiske borgere krav på ærlighed fra deres ledere, omkring hvilken rolle vi spiller i det større billede. I det geopolitiske spil omkring Putins krig i Ukraine spiller Europa i øjeblikket ikke med, vi er en brik, og vores valg er blevet taget fra os. Når Tyskland, som vi så det i juli, presser deres allierede Canada til at omgå Tysklands egne sanktioner, for at kunne reparere Nordstream 1-rørledningen og dermed holde forsyningen af russisk gas åben, er Europa ikke suverænt. [...] Det EU's ledere skylder deres vælgere nu er ærlighed omkring alt det ovenstående, men det er ikke ensbetydende med, at alt dermed er tabt. Det indebærer snarere, at der er klarhed omkring, at den dybe krise som EU befinder sig i, ikke kun - som det ofte bliver fremført - er et resultat af utilstrækkelig solidaritet, men derimod er en sikkerhedskrise i ordets sandebetydning."
Altinget (07.09.2022)

Vejret i Italien er blevet "helt og aldeles vanvittig". Men det fylder intet i valgkampen
Information skriver, at Italien i år har været ramt af store klimaforandringer, hvilket har gjort, at landet står tilbage med alvorlige økonomiske og menneskelige omkostninger. Bønders og fiskeres eksistensgrundlag er truet, men alligevel fylder det så godt som ingenting i valgkampen, og landet går med bind for øjnene ind i en katastrofe, advarer eksperter. "Der er ingen tvivl om, at det, vi oplever nu, er resultatet af klimaforandringer. Det her år har været forfærdeligt," siger Claudia Pasquero, klimaforsker ved Milano-Bicocca Universitet. For hende og andre videnskabsfolk har det derfor været chokerende at konstatere, at de ødelæggende klimaforandringer stort set ikke er på dagsordenen frem mod det italienske parlamentsvalg den 25. september. Italiens videnskabsfolk har forsøgt at råbe politikerne op. I et åbent brev beskriver et stort antal af landets mest prominente klimaforskere, hvordan den igangværende og tiltagende klimakrise 'har en stærk og negativ indflydelse på den økonomiske aktivitet og det sociale liv' i Italien. De opfordrer politikerne til at placere klimaforandringerne 'på toppen af den politiske agenda'. Gennem hele året er Italien blevet mindet om klimaforandringernes effekt, og hvad der er i vente. Da Marmolada-gletsjeren kollapsede i juli og dræbte 11 personer, var det en klar advarsel om, at Alpernes gletsjere vil være så godt som forsvundet om få årtier på grund af klimaforandringerne.
Information, s. 10-11 (07.09.2022)

Landbrug

Organisation kræver klimaafgifter for landbruget: Omstillingen kan blive et nyt vindmølleeventyr
Annika Lund Gade, rådgiver og projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ” Global opvarmning. Klimakrise. For mange er det meget abstrakte koncepter. Eller det har det været.For på trods af at nyhedsstrømmen er fyldt med historier om krig i Europa, galopperende energipriser og et forestående folketingsvalg er der også en anden type historie, der efterhånden fylder rigtig godt i mediebilledet. […] I det store, globale billede fylder Danmarks bidrag til fødevareproduktionen meget lidt. Derfor skal vores fokus ikke være på at maksimere vores egen fødevareproduktion, men at udvikle de teknologier og dyrkningsmetoder, der er en del af den grønne omstilling mod et bæredygtigt landbrug. Denne viden kan vi eksportere, og på den måde sikre en langt større effekt, end vi overhovedet kunne drømme om at opnå inden for egne landegrænser. Vi har gjort det før. Omstillingen af landbruget kan blive et nyt vindmølleeventyr. I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at landbruget på linje med andre erhverv skal omfattes af en generel afgift på drivhusgasudledninger – en CO2-ækvivalent (CO2e) afgift, der omfatter alle drivhusgasser. Herunder specifikt lattergas og metan, som udgør langt størstedelen af landbrugets drivhusgasudledning. En afgift er nemlig den samfundsøkonomisk mest omkostningseffektive måde at opnå de nødvendige reduktioner i drivhusgasudledningerne. Med en afgift skabes der et tydeligt økonomisk incitament for den enkelte landbruger til at reducere udledningerne fra egen bedrift mest effektivt. […] Derfor skal CO2e-afgiften tænkes sammen med EU's landbrugsstøtteordning og andre tiltag inden for forbedring af vandmiljø, biodiversitet og cirkulær økonomi. De samfundsøkonomiske beregninger for virkemidler skal derfor medregne både positive og negative sideeffekter, da det kan have afgørende betydning for prioriteringen af virkemidler.”
Altinget (07.09.2022)

Retlige anliggender

SAS gør sidste forsøg på at slippe ud af stor kartelbøde
Jyllands-Posten skriver, at SAS i mere end ti år har kæmpet for at afværge en kæmpe bøde for selskabets rolle i et luftfragtskartel i perioden 1999-2006. Nu gør de et nyt forsøg ved EU-domstolen. SAS har således anket den afgørelse, som faldt i foråret ved EU-Domstolen, som var den foreløbige kulmination på sagen, hvor SAS sammen med en række andre store flyselskaber har været anklaget for at indgå ulovlige aftaler om niveauet for brændstof- og sikkerhedstillæg. Tidligere har EU-Kommissionen ad to omgange uddelt en samlet bøde på 6 milliarder kroner, hvoraf SAS har skullet betale 522 millioner kroner. SAS har allerede tilbage i 2016 udgiftsført den oprindelige bøde på 70,2 millioner euro. Der vil således kun være tale om en gevinst for selskabet, hvis det via ankesagen lykkes at få streget bøden eller få størrelsen af den sænket.
Jyllands-Posten, s. 2 (07.09.2022)

Sikkerhedspolitik

Per fra it får nu rygvind til at styrke sikkerheden
Morten Løkkegaard (V), gruppeformand i Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Truslen fra blandt andet russiske og kinesiske hackerhære har aldrig været større, og det stiller krav til, at vi i det europæiske fællesskab styrker vores cyberforsvar. Derfor er det et vigtigt skridt, at EU nu opdaterer reglerne for cybersikkerhed. Erhvervslivet skal investere endnu mere i cybersikkerhed. Netop det er formålet med EU's kommende cyberlovgivning. Som chefforhandler i Europa-Parlamentets udvalg for EU's indre marked har jeg arbejdet for at løfte cybersikkerheden på tværs af medlemslande. [...] Når først en virksomhed står midt i katastrofen, og kriminelle hackere eksempelvis har taget dyrebare data som gidsel, er det for sent. Derfor skal de nye regler øge incitamentet til at opgradere sikkerheden; hellere investere i cybersikkerhed end at betale løsesummer til russiske hackere. [... ] Flere og flere sektorer udgør en risiko, hvor et vellykket hackerangreb kan påvirke hele samfundet, og derfor er vi i EU nødt til at udvide fokusområdet for lovgivningen. For mig har det været vigtigt, at små og mikrovirksomheder kan undtages, hvis de ikke udgør en samfundsrisiko. Og præcis det er jeg glad for blev en del af den endelige aftale mellem Europa-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen."
Børsen, s. 39 (07.09.2022)

Udenrigspolitik

EU's hykleri kan føre til desillusion
Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Diskussionen om visumforbud for russere er kun det seneste eksempel på, hvor udfordret EU er i sin balancering mellem realpolitiske interesser og hensynet til værdier og principper. De europæiske regeringsledere blev den 31. august enige om at suspendere en visumaftale med Rusland, så det nu bliver sværere for russere at rejse ind i EU på et turistvisum. Der er flere grunde til at være varsom med den slags forbud. For det første er det usandsynligt, at skrappere visumkrav vil have nogen nævneværdig effekt på Putins popularitet og mulighed for at føre krig i Ukraine. For det andet er det vanskeligt at retfærdiggøre at drage den russiske befolkning til ansvar for deres regerings handlinger, hvis man samtidig anerkender, at de aktuelt ikke har nogen mulighed for at vælge eller vælte den. [... ] Når EU ønsker at begrænse russeres mulighed for at rejse til Europa, er det, fordi det skurrer, at russere fortsat kan få lov til at holde ferie i EU, alt imens den russiske regering fortsætter sin krig mod Ukraine. Men hvordan undgår man at gøre sig skyldig i hykleri, når man på den ene side står fast på at begrænse russeres adgang til Europa og på den anden side ikke har travlt med at bremse passagen af russisk gas til Europa? [...] Selv om det kan argumenteres, at det var nødvendigt at aktivere bestemmelsen om midlertidig beskyttelse for at redde de nationale asylsystemer fra at bryde sammen, blev modtagelsen af de ukrainske flygtninge et spejl, der afslørede den inhumanitet, som findes i behandlingen af andre, der forsøger at komme til Europa. På samme vis har sammenfaldet af EU-lederes kritik af Ruslands autoritære styre og den pludselige villighed til at samarbejde med lande som Qatar og Saudi-Arabien været med til at understrege, at det langtfra kun er hensynet til liberale værdier, der bestemmer Europas ageren. [...] En anden - og mere grundlæggende - frygt er, at hykleriet kan være med til at fremme politisk desillusion i de europæiske befolkninger. Hvor krigen i Ukraine har forstærket fortællingen om europæisk sammenhold og den følelse af stolthed, der er forbundet med at gøre det rigtige, så har krigen også genaktualiseret diskussioner om legitimiteten af Europas interventioner ude i verden, behandlingen af mennesker, der flygter til vores kontinent, og om Vestens fortsatte forhold til problematiske samarbejdspartnere."
Jyllands-Posten, s. 26 (07.09.2022)

Hemmelige papirer: Ruslands økonomi bløder
Berlingske skriver, at hemmelige interne dokumenter i Rusland viser, at de vestlige sanktioner mod Rusland har ramt langt hårdere, end Rusland har givet udtryk for. To af de tre scenarier, som beskrives i rapporten, viser, at nedgangen accelererer næste år, og at økonomien først vender tilbage til niveauet før krigen ved udgangen af dette årti eller senere. Officielt har Rusland meldt ud, at økonomien er skrumpet under tre procent i år som følge af sanktionerne, og at det i 2023 vil blive mindre end det. Europa er Ruslands største eksportmarked, og et fuldt stop for russiske gasleverancer kan koste op mod 400 milliarder rubler eller næsten 50 milliarder kroner i manglende skatteindtægter. Metalproducenter står til at miste indtægter for 42,7 milliarder kroner om året. Ifølge rapporten vil helt op mod 200.000 it-specialister muligvis have forladt Rusland i 2025 og søgt ud i verden, hvor der er stor mange på arbejdskraft med netop disse kvalifikationer. Det kan udvikle sig til en videnflugt fra Rusland, som vil ramme landet på længere sigt.
Berlingske, s. 5 (07.09.2022)

Retsforbeholdet står igen i vejen for snusfornuftigt samarbejde
I et debatindlæg i Politiken skriver Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet fra Radikale Venstre, blandt andet: "Historien om et turnerende musikband fra Madagaskar her på Politikens debatsider 31. august bekræfter, at visumreglerne til Danmark er blevet så komplicerede og bureaukratiske, at selv de danske ambassader har svært ved at rådgive ansøgere. I nødens stund er hjælpen nærmest, og en ny lov, jeg arbejder med, er netop på vej gennem EU-systemet. Loven er en yderligere standardisering af de fælles visumregler, som samtidig digitaliserer ansøgningsprocessen. I fremtiden vil turister således kunne nøjes med en enkelt ansøgning, selv om besøget omfatter flere EU-lande (ansøgningen skal dog stadigvæk behandles af alle værtslande). [...] EU-Kommissionen vurderer, at medlemslandene sparer ca. 750 millioner kroner ved at reducere den administrative byrde. I tillæg vil turismen stige, mens den digitale visumproces vil gøre det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at rejse ind i EU på falske papirer. På den måde er loven også et yderst vigtigt instrument til at beskytte EU's ydre grænser. [...] Realiteten er jo, at Danmark laver den ene særaftale efter den anden, når retsforbeholdet står i vejen for ellers snusfornuftigt europæisk samarbejde. Derfor er det også det rene sludder, at retsforbeholdet sikrer dansk suverænitet - et argument, som ikke så få ynder at fremføre. Når vi alligevel gennemfører al den lovgivning, som retsforbeholdet i første omgang forhindrer, er den påståede suverænitet jo en ren illusion, ikke mindst i betragtning af at vi dermed gennemfører lovgivning, som kun andre lande end Danmark har forhandlet. [...] I praksis bruges retsforbeholdet ikke til meget andet end at opretholde den symbolpolitiske grænsekontrol, der koster i omegnen af 300 årsværk og sikrer timelange køer i sommerferien, altså endnu en effektiv måde at skræmme velmenende turister væk fra Danmark på. Ulovlige immigranter fanger vi derimod ikke nogen af, og på den måde sikrer retsforbeholdet, at vi har en grænsekontrol, som ikke virker, alt imens dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet forringes."
Politiken, s. 9 (07.09.2022)

Verdens befolkninger ønsker mere internationalt samarbejde
Kristeligt Dagblad skriver, at befolkninger over hele verden, ifølge en ny meningsmåling, er skuffede over det internationale samarbejde, men samtidigt mere positive over for internationale løsninger end deres regeringer. Open Society Foundation, der har bestilt undersøgelsen, ville have svar på, om ”befolkningerne er føler, de har en fælles fremtid og støtter en fælles indsats over for globale udfordringer”. Svaret er ja, konkluderer forfatterne bag rapporten. "Internationale kommentatorer var hurtige til at beskrive invasionen af Ukraine som et vendepunkt med større international splittelse. Vores meningsmåling viser, at regeringerne misfortolker befolkningernes forventninger, når de tror, at folk tager afstand fra internationalt samarbejde og især er interesseret i nationale problemstillinger," siger Mark Malloch-Brown, formand for Open Society Foundation. Samlet set er hver anden af de interviewede i de 22 lande tilfredse med det internationale samarbejde omkring coronakrisen, mens tilfredsheden med klimakrisen og migration er langt mindre. Og der er en klar forskel mellem de industrialiserede lande i OECD og de fattigere lande, der står udenfor. De fattigere lande er langt mere positive over for det internationale samarbejde. "Herhjemme har vi haft en EU-folkeafstemning om ophævelse af forsvarsforbeholdet, som fik en massiv vælgeropbakning. To af vore nabolande har, ligeledes med stor folkelig opbakning, valgt at melde sig fuldt ind i Nato. Der er et tavst flertal, som grundlæggende støtter internationalt samarbejde og bestemt ikke ønsker at ødelægge klubben. Men de høres ikke så meget i debatten,” siger Rebecca Adler-Nissen, der forsker i international politik og diplomati.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (07.09.2022)

Økonomi

Tidligere departementschef: Næsten alle europæiske lande har todelte embedssystemer
Altinget bringer et debatindlæg af Jørgen Rosted, rådgiver og forhenværende departementschef i Erhvervsministeriet. Han skriver blandt andet: ” Både det danske system med overvejende neutrale embedsmænd i departementerne og det svenske system med overvejende politiske topembedsmænd i departementerne er særtilfælde. I dag er det mest udbredte embedssystem - i hvert fald i Europa - et todelt system med traditionelle neutrale embedsmænd, der følger et klassisk regelsæt og politiske udnævnte rådgivere, der kommer og går med ministeren, og følger et andet regelsæt end de klassiske embedsmænd. […] Andre europæiske lande med et lignende system er sjældne. Jeg kender kun Grækenland, og her rækker de politiske udnævnelser langt ud i styrelserne. I forbindelse med den græske økonomiske krise og hjælpen fra EU, stillede EU-krav om, at antallet af politisk udnævnte i de græske styrelser og institutioner blev nedbragt. I alle de EU-lande, hvor jeg har haft mulighed for at lære deres system at kende, er embedssystemet todelt. I Sydeuropa er det et kabinetssystem, hvor hver minister har et kabinet af politisk udnævnte medarbejdere, mens forvaltningen foretages i generaldirektorater med en generaldirektør i toppen, som følger de regler, vi kender fra det danske embedsværk. […] I de fleste andre europæiske lande er det helt anderledes. Her kan offentligheden gå næsten lige så meget op i, hvem der bliver politiske toprådgivere, som hvem der bliver ministre. At det danske system har udviklet sig langsommere end i andre lande har skabt et tomrum, som departementschefer og ledende medarbejdere i departementerne dygtigt har udfyldt. Et dygtigt embedsapparat har vist sig i god regeringsledelse, stærk samfundsøkonomi og i det store og hele velfungerende offentlige institutioner. Men en stigende samfundskompleksitet, større offentlig interesse for politiske beslutninger og et opskruet tempo i politiske processer har i de sidste 10-15 år presset systemet mere, end det synes at kunne holde til.”
Altinget (07.09.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
7 September 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark