Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. februar 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 8. februar 2023



Tophistorier

EU sender redningshold til Tyrkiet
EU sender 1150 redningsfolk og 70 sporhunde til Tyrkiet efter det voldsomme jordskælv, der foreløbigt har kostet over 4544 menneskeliv, skriver flere af dagens aviser. Redningsholdenes indsættelse koordineres gennem EU's mekanisme for civilbeskyttelse, efter at Tyrkiet har erklæret den igangværende katastrofe for en nødsituation og anmodet om international bistand fra EU. På Twitter skrev EU's nødhjælpskommissær, Janez Lenarcic, tisdag morgen, at der er 19 europæiske lande, som har sendt en række redningshold afsted til Tyrkiet. Han takker samtidig de lande, der deltager i redningsarbejdet og kalder det EU-solidaritet, når det er bedst. WHO anslår, at 23 millioner mennesker vil være påvirket af jordskælvet og dets konsekvenser. ”Vi ser altid det samme med jordskælv. Det er, at de første meldinger om antallet af mennesker, der er døde eller er blevet såret, vil stige ganske markant i ugen, der følger,” siger WHO's seniorberedskabsofficer for Europa, Catherine Smallwood ifølge Kristeligt Dagblad. Også det danske beredskab har sendt et hold til Tyrkiet, der skal hjælpe med redningsarbejdet efter mandagens jordskælv. Beredskabsstyrelsen, der står i spidsen for det udsendte hold, skriver i en pressemeddelelse, at der i alt sendes 12-13 tekniske specialister til Tyrkiet fra Danmark, Finland og Sverige, hvor de vil få en koordinerende rolle.

Politiken skriver, at situationen i det sydlige Tyrkiet og det nordlige Syrien lige nu er kaos og fra Røde Kors' katastrofechef, Bjarke Skaanning, lyder det, at udfordringerne er enorme, specielt fordi det er så svært at få et overblik. Der er 80 kilometer mellem de to epicentre, og FN har vurderet, at jordskælvene har berørt 22 millioner mennesker. "Der er jo byer på størrelse med København og Aalborg, og vores folk i Tyrkiet fortæller, at vejene er propfulde af mennesker. De, der forsøger at komme væk fra området, og ambulancer, der skal have sårede ud af området til andre hospitaler. Og så alle dem, der vil ind i området med nødhjælp og maskiner og de tusindvis af frivillige tyrkere, der tager ned for at hjælpe eller for at lede efter familiemedlemmer, de ikke har hørt fra," siger Bjarke Skaaning. Han fortæller samtidig, at der er meget stor forskel på katastrofen i Tyrkiet og Syrien, hvor der i det nordlige Syrien ofte er uvejsomt terræn præget af mange års borgerkrig og ekstrem fattigdom. "Der er ikke infrastruktur, redningsarbejdere eller et sygehussystem på samme måde som i Tyrkiet. Der er landsbyer, som myndighederne ikke har været i endnu, og steder, hvor man ved, der ligger folk, fordi de ringer til venner eller Røde Halvmåne, men hvor der ikke er gravemaskiner eller adgang til diesel, og det vil tage dage for hjælpen at nå frem," siger han.

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse, hvor udlandsredaktør Sidsel Nyholm blandt andet skriver: "Da jordskælvet ramte natten til mandag, fik det ikke bare skæbnesvangre følger for de titusinder af berørte mennesker i Tyrkiet og Syrien. Det rokkede også ved de storpolitiske dynamikker, der tegner Europa og verden her i begyndelsen af 2023. Det gælder først og fremmest Tyrkiets tilgang til omverdenen. [...] Den internationale hjælp strømmer til Tyrkiet. Det på trods af, at præsident Erdogan befinder sig i en enorm selvskabt konflikt med de øvrige lande i forsvarsalliancen Nato på grund af hans modvilje mod at godkende Sveriges ansøgning om medlemskab med henvisning til, at den svenske regering angiveligt støtter Kurdistans Arbejderparti, PKK, der står på EU's terrorliste. I Nato ses Erdogan og den tyrkiske uforsonlighed som en pestilens, der sætter hele Europas sikkerhed på spil, på et tidspunkt hvor der er behov for at danne fælles front mod Rusland over krigen i Ukraine. [...] Skælvet kan give Erdogan, der står over for et vanskeligt præsident- og parlamentsvalg i maj, en åbning til at sætte en ny diplomatisk dagsorden og række en olivengren ud til både allierede og fjender. Det er pludselig blevet usandsynligt, at han vil vælge at provokere Nato med nye udmeldinger om Sverige, og han kan - måske - ligefrem vælge at benytte lejligheden til at opgive modstanden mod svensk Nato-medlemskab uden at tabe ansigt. Erdogan vil formentlig heller ikke stramme skruen over for kurderne lige nu eller indlede nye slåskampe med grækerne over kontrollen med den østlige del af Middelhavet. [...] Redningsarbejdet i Tyrkiet og Syrien fortsætter, og fokus er stadig på at redde de liv, der kan reddes, og at sørge over de, der er gået tabt. Rusland og Iran er blandt de lande, der nu vil sende redningsarbejdere og anden hjælp til de områder, der er ramt af jordskælvet. Når russerne og iranerne bevæger sig rundt i marken, kan de komme til at opleve at støde på amerikanere, europæere og israelere på samme mission. Det vil i sig selv ikke lægge låg på den globale trykkoger. Men det kan være et symbolsk vidnesbyrd om, at tragedier kan fremkalde solidaritet og skubbe til globale dynamikker. I hvert fald for en stund."

Jyllands-Posten bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen, som blandt andet skriver: "Jordskælvene i grænseregionen mellem Tyrkiet og Syrien har efter en humanitær målestok ramt en af de mest konfliktfyldte og sårbare regioner på kloden. Samtidig kan de politiske konsekvenser af katastrofen få vidtrækkende følger. [...] I forvejen er Tyrkiet under Erdogan spændt hårdt for på flere fronter. Økonomien er i dyb krise med høj inflation og arbejdsløshed. Også de løbende konflikter med EU og for tiden især Nato har udhulet Erdogans internationale position. Han blokerer indtil videre for et svensk Nato-medlemskab. På den baggrund er det næsten demonstrativt, så tydeligt både Nato, Sverige, Finland og EU foruden en masse enkeltstående lande har varslet humanitær bistand til jordskælvsområderne. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, var meget hurtigt ude med sine solidaritetstilkendegivelser. Det samme var Sverige og Finland. [...] Nødhjælpsarbejdet har også andre storpolitiske undertoner. Rusland har været hurtig til at varsle hjælp til både Tyrkiet og Syrien. For Kreml spiller Erdogan en nøglerolle i Ukraine-krigen. Tyrkiet deltager ikke i Vestens sanktioner mod Rusland, og Erdogan er efterhånden ene om at holde en kanal åben til Kreml. Hans funktion som havkat i Vestens hyttefad følger Kreml også med veltilfreds interesse. [...] Om jordskælvet kan bidrage til at bløde de mange konflikter i regionen op, er svært at forudsige. En ny tyrkisk offensiv ned i Syrien starter næppe lige med det samme. Men Erdogan skal stadig genvælges om tre måneder, og han er presset som aldrig før. [...] Internationale korrespondenter i området, også Jyllands-Postens Heidi Plougsgaard, rapporterer om en stor vrede i lokalbefolkningen, der føler sig svigtet af myndighederne. Erdogan skal finde ud af at distancere sig fra denne kritik, og her er kurderkortet stadig sikkert. [...] Et godt bud vil være, at det bliver præsident Erdogan, som bestemmer, hvilke politiske konsekvenser jordskælvet kan få. På den måde er alt ved det gamle."

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Omfanget af jordskælvskatastrofen i det sydlige Tyrkiet og i Syrien er i skrivende stund ikke klarlagt, men at der er tale om de hidtil værste rystelser i en region plaget af tektoniske forskubbelser synes evident. [...] I dag har Tyrkiet en katastrofe- og civilforsvarsstyrelse, der har mobiliseret et personel på næsten 25.000 tillige med Røde Halvmåne og lokale ngo-organisationer, der har folk i katastrofeområdet. Desuden har regeringen stik imod normal praksis anmodet om international hjælp, der er på vej fra USA og EU, herunder også fra Danmark (og Sverige!). [...] Præsident Erdogan har erklæret en ugelang sørgeperiode og de ti berørte provinser i undtagelsestilstand. Han opfordrer nu til nationalt sammenhold i en situation, der ud over et kaos med ofre under dynger af murbrokker forværres af kulde og snefald. Men det er et åbent spørgsmål, om befolkningen bakker op om den politiske ledelse. De tyrkiske medier er i sagens politiske natur regeringsloyale, men kritikken og vreden pibler frem i de sociale medier og folk imellem. Det kan uden videre konstateres på antallet af kollapsede bygninger, at jordskælvsikringen har svigtet, akkurat som i 1999. [...] Inden jordskælvene så det allerede sort ud for Erdogan og hans parti, der ifølge målinger stod til kun at beholde den vælgertredjedel, der traditionelt er AKP's provinsbaserede kerne. Og Erdogans bevidste attentat på økonomien og en inflation på 80 procent har vendt hans vælgerandel i 2018 på godt 52 procent til opinionstal på omkring 35. Han kan altså tabe, hvis oppositionen kan enes om at pege på et navn, der kan slå ham. Hvis de ikke kan det, kan det uanset katastrofehåndteringen lykkes for ham at skaffe sig endnu en periode i det vulgære palads i Ankara."
Børsen, s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 4,5, 1; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 14-15, 16; Politiken, s. 6 (08.02.2023)

Prioriterede historier

EU-kilder: Vi har ikke sagt stop til danske vindprojekter
Mandag valgte den danske regering at sætte sagsbehandlingen af 33 havvindprojekter på pause, men nu lyder det fra EU-Kommissionen, at det ikke er sket på EU's opfordring, skriver flere af dagens aviser. Kilder i EU-Kommissionen fortæller, at de først er blevet kontaktet af de danske myndigheder i slutningen af januar, og at der nu er en uformel dialog mellem Margrethe Vestagers generaldirektorat for konkurrence og Danmark. Men beslutningen om at suspendere åben dør-ordningen er en ren dansk beslutning, hvor EU-Kommissionen ikke aktivt har bedt om dette eller på anden måde involveret sig proaktivt i sagen. “Kommissionen er i kontakt med de danske myndigheder i denne sag. Vi kan ikke kommentere yderligere på indholdet. Men generelt er det op til medlemslandene at beslutte, om de ønsker at give statsstøtte til en bestemt virksomhed eller sektor,” lyder det fra en talsmand i EU-Kommissionen ifølge Børsen. Talsmanden tilføjer, at det er “op til landene at udforme deres tiltag i overensstemmelse med reglerne. Hvis en ordning udgør statsstøtte i EU-lovgivningens forstand, skal det pågældende land anmelde støtten til Kommissionen”. Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv er netop hjemvendt fra Bruxelles, hvor han bl.a. havde møder med den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager og flere EU-embedsmænd. “Jeg har haft en række møder i EU, og alle siger det samme: Det her er ikke en beslutning, som EU har truffet. Der er faktisk en del forundring over det, og der er flere, der spørger: Hvorfor har der ikke været en tættere dialog? Vestager sagde direkte til mig, at hun undrede sig over, at hun ikke havde hørt om det, for så kunne hun have hjulpet med at finde en løsning,” siger han og påpeger samtidig, at det er "dybt skuffende", at det er blevet besluttet at stoppe de 33 vindprojekter.

Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen, oplyser skriftligt til Information, at det var på baggrund af dialog med regeringens statsstøttesekretariat og dialog med EU-Kommissionen, at Energistyrelsen vurderede, at åben dør-ordningen kan være i strid med EU-retten. Han skriver endvidere, at Energistyrelsen "hurtigst muligt" vil "afklare de spørgsmål, situationen rejser" i dialog med relevante ministerier og i "dialog med EU-Kommissionen omkring vurderingen og afgrænsning af implikationerne for de enkelte ansøgninger". For nylig understregede EU-Kommissionen, at de ønsker at rydde bureaukratiske hindringer af vejen for at sætte fut under den grønne omstilling og i Kommissionens udspil om grøn industripolitik, bliver der netop åbnet op for muligheden for mere og hurtigere statsstøtte til den grønne sektor i Europa. Udspillet er dog endnu ikke vedtaget, men på EU-topmødet torsdag og fredag er emnet på dagsordenen.

Altinget skriver, at når statsminister Mette Frederiksen torsdag rejser til Bruxelles for at mødes med de andre europæiske stats- og regeringschefer, har hun i sinde at drøfte de danske udfordringer med en ordning for vedvarende energi med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, som selvfølgelig også deltager i EU-topmødet. Mandag meddelte Energistyrelsen, at al sagsbehandling i den såkaldte 'åben dør-ordning' øjeblikkeligt er sat i bero, fordi den kan være i strid med EU's regler for statsstøtte og det forventer statsministeren at drøfte med von der Leyen, fortæller hun i til årets første spørgetime på Christiansborg.

Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Politikere, organisationer, erhvervsaktører og investorer ser måbende til - eller taler om “chokbølger” og “katastrofer” og advarer om enorme “forhindringer” og “tilbageslag” for den grønne omstilling. Fordi Energistyrelsen har meldt ud, at behandlingen af 33 ansøgninger om at opføre havvindprojekter i Danmark sættes på pause på ubestemt tid. [...] Skal man tro mediet Zetland, der søgte aktindsigt for at afdække sagsbehandlingen, udspillede der sig et sælsomt teater i sensommeren 2022. Med Mette Frederiksen (S) og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i hovedrollerne ved Østersøtopmødet i august forpligtede en række lande sig til at syvdoble mængden af havvind i Østersøen frem mod 2030. En “kæmpe beslutning”. [...] Men i kulissen var myndighederne ifølge det billede, der tegnede sig, allerede godt i gang med at lede efter grunde til at afvise nye ansøgninger om havvindmølleparker i netop Nordsøen og Østersøen: “Det fremgår ikke af aktindsigterne, præcis hvorfor man gerne ville afvise ansøgningerne. Men det er tydeligt, at overvejelser om statens muligheder for at tjene penge på udbygningen af havvind har fyldt en del i sagsbehandlingen,” hedder det i artiklen i Zetland. [...] Tirsdag bekræftede to kilder i EU-Kommissionen overfor Børsen, at det ikke er på EU‘s opfordring, at den danske sagsbehandling af havvindprojekterne er sat på pause. Lige nu kan det blot konstateres, at mange med rette venter et fyldestgørende svar fra den nye regering. [...] Skal der være troværdighed i den offentlige debat og især i forhold til de investorer og aktører, der har rigtigt meget på spil, er det en bunden opgave at lægge dilemmaerne og overvejelserne ærligt frem."
Børsen, s. 2, 32; Altinget, , tirsdag; Information, s. 11 (08.02.2023)

Historisk forslag med dansk deltagelse vil forbyde 10.000 PFAS-stoffer i EU
På et pressemøde tirsdag præsenterede en sammenslutning af fem europæiske lande (Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige), et omfattende forslag, som vil forbyde mere end 10.000 af de frygtede PFAS-stoffer, skriver flere af dagens aviser. Det kan blive verdenshistoriens mest omfattende forbud mod en gruppe kemiske stoffer. "Vi har strakt den så langt, vi kan, for at sætte en prop i udledningen, så de næste generationer ikke skal døje med samme problemer som os med forurening. Der findes ikke ekstra håndtag inden for EU-lovgivningen om EU-kemikalier," siger AC-tekniker Toke Winther fra Miljøstyrelsen ifølge Politiken. Toke Winther var Danmarks repræsentant i arbejdet med at skrive de 1.800 siders indstilling til Det Europæiske Kemikalieagentur (Echa), som er den instans som i første omgang skal behandle forslaget om et forbud. Altinget skriver tirsdag, at man regner med, at Echa sender forslaget i seks måneders høring fra 22. marts og hvis forslaget bliver endeligt vedtaget af EU's medlemslande, så forventes det først at kunne træde i kraft i enten 2025 eller 2026.

Information skriver, at forslaget får ros fra både ekspert og forbrugerråd, der dog ærgrer sig over, at man ikke har valgt en endnu mere ambitiøs model. Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet Tænk, kæmper aktivt mod udbredelsen af PFAS og han synes, at det er rigtig positivt, at den danske regering sammen med fire andre lande lægger op til at samle 10.000 stoffer i et forbud. "Hvis det bliver realiseret, så er vi kommet rigtig langt i forhold til miljø- og sundhedsbeskyttelsen i EU," siger han og fortsætter: "EU-forslaget kan ende med mere end 12 år lange overgangsfaser. I den periode skal vi lukke for de haner, vi kan her i Danmark. Udledning via forbrugerprodukter er en af dem. Så det presser vi stadig på for sker." Xenia Trier, lektor i miljøkemi på Københavns Universitet, ser også overordnet positiv på forslaget fra de fem lande, men er ærgerlig over, at der ikke lægges op til et undtagelsesfrit forbud i forslaget og hun mener, at en særskilt dansk indsats har relevans. "Der kommer til at være massiv lobbyisme mod et forbud på EU-niveau. Hvis et land som Danmark går forrest og viser, at det er muligt, så tror jeg, der er større chance for, at det ikke bliver udvandet. Det er et imponerende forslag, der er lagt frem nu. Men vi er ikke i hus endnu," siger hun.

Børsen skriver, at Dansk Industri bakker op om en udfasning af de sundhedsskadelige pfas-stoffer, men påpeger også, at de er overrasket over, hvor omfattende forslaget er. “Vi havde ikke forventet, at det ville være et generelt forbud. For det er jo det, det er. Vi er ude i en ny type restriktion, hvor alt er forbudt, medmindre det er tilladt. På den måde er det mere omfattende, end vi havde forventet,” siger Karin Klitgaard, underdirektør og miljøpolitisk chef i DI. Forslaget til et EU-forbud lægger op til, at pfas hurtigt skal udfases af alle produkter inden for halvandet år, medmindre de er omfattet af en tidsbegrænset undtagelse og det betyder samtidig at der er behov for alternativer, da pfas indgår i tusindvis af produkter. “Forslaget indebærer, at så mange produkter som muligt skal være fri for pfas, så vi får bremset udledningen til miljøet. Til mange anvendelser findes der allerede alternativer til pfas på markedet, til andre skal der sættes skub i udviklingen af dem, og det arbejde håber vi på får en fremtrædende plads hos industrien,” udtaler funktionsleder Grete Lottrup Lotus fra Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.
Information, s. 5; Altinget, tirsdag; Politiken, s. 10; Berlingske, s. 13; Børsen, s. 14 (08.02.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU skal styrke Europas grønne industri
Information bringer et læserbrev af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal, som blandt andet skriver: "Globalt foregår der lige nu en kamp om at skabe og tiltrække grønne industrivirksomheder. Kigger vi mod øst, har Kina længe givet statsstøtte til deres grønne virksomheder, og kigger vi mod vest, har USA for nylig vedtaget en stor økonomisk klimapakke, Inflation Reduction Act, til samme formål. [...] Det er positivt for klimaet, og det giver også gode vækstbetingelser for en række grønne danske virksomheder med produktion i Nordamerika. Dog må vi naturligvis sikre, at vi i Europa ikke skubber alle vores grønne virksomheder over Atlanten. Derfor er det rigtigt set af både Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og ledende danske ministre, at Europa skal se at komme ud af starthullerne. Nu er Green Deal Industrial Plan blevet præsenteret af von der Leyen - en plan, som skal styrke EU's grønne industri, og som skal diskuteres, når EU's regeringsledere mødes til et ekstraordinært topmøde den 9.-10. februar 2023. Der er mange positive tiltag i planen, men det handler om det rette miks af grøn teknologi, handel og industri.[...] Handel, teknologi og industri bør være Europas fokus, så vi kan bevare den grønne førertrøje på vores kontinent. Derfor bør Danmark spille aktivt med, når Europa-Kommissionen netop nu lægger sporene for Europas grønne fremtid."
Information, s. 18 (08.02.2023)

USA lokker grønne firmaer over Atlanten
Politiken bringer et interview med erhvervsminister Morten Bødskov (S). Han vurderer, at EU skal have fart på, hvis ikke USA og Kina skal overtage Europas plads som verdensmester i grøn omstilling. "Alle her taler om den amerikanske IRA og de globale spændinger, der er mellem USA og Kina. Og det handler selvfølgelig om, hvordan EU får positioneret sig her, ikke mindst når det handler om, at vi fortsat kan være i den absolutte grønne førertrøje," siger erhvervsminister Morten Bødskov (S). I sidste uge fremlagde EU-Kommissionen nye regler, som midlertidigt vil tillade europæiske lande at give statsstøtte og skattefradrag til grønne virksomheder frem til 2025 for på den måde at fastholde den grønne industri i Europa. Bødskov mener, at forslaget er kontroversielt, fordi flere lande, heriblandt Danmark, er modstandere af øget statsstøtte, men at det samtidig er nødvendigt, at EU finder en vej til at levere hurtigere og bedre og mere smidigt, for hvis man ikke gør det, så risikerer man at tabe den grønne kamp. "Det værste, der kan ske, er en statsstøttekrig hen over Atlanten eller internt i det indre marked. Det vil være ødelæggende for Europa og ødelæggende for det tætte samarbejde, vi skal have med USA," siger Bødskov.
Politiken, s. 10 (08.02.2023)

Finansielle anliggender

Renten steg frem mod Powell-tale
Renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation steg frem mod aftenens tale fra centralbankfolk, og endte 3 basispoint højere end mandag i 2,43 procent, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Tirsdag var der kun få økonomiske nøgletal at forholde sig til, men dagen bød til gengæld på vigtige taler fra topfolk i både Den Europæiske Centralbank og den amerikanske centralbank. Ved middagstid lød det fra den franske centralbankchef, François Villeroy de Galhau, at ECB ser inflationen nærme sig de 2 pct. i slutningen af 2024 eller starten af 2025 og at en recession muligvis kan undgås. Politiken skriver, at selvom F1-lån er blevet dyrere end F5-lån per måned, så flokkes boligejerne om F1-lån. Det skyldes, at usikkerheden om økonomien på den korte bane er så stor, at folk regner med, at de hurtige og kraftige rentestigninger, som 2022 bød på, snart afløses af rentefald. Og boligejerne vil tilsyneladende hellere placere sig i et umiddelbart dyrere, men kortere lån, hvor de kan 'komme med ned'. Den Europæiske Centralbank har varslet en renteforhøjelse i marts på et halvt procentpoint, hvilket vil sende den toneangivende rente op på 3 procent og derefter vil det især være udviklingen i inflationen i EU, som afgør, om renten skal bevæge sig yderligere.
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 21; Politiken, s. 9 (08.02.2023)

Institutionelle anliggender

Nordiske lande afviser nye grønne penge
Efter møder i Bruxelles og i Stokholm står det klart, at de nordiske lande i EU er ved at finde sammen om at modsætte sig nye penge til grøn statsstøtte. Det skriver Berlingske. Både Danmark, Sverige og Finland ønsker et indgreb for at imødegå konkurrence fra USA, hvor der er lagt op til, at man vil give massiv statsstøtte til grønne virksomheder. Det nordiske udspil er et forsøg på at få andre EU-lande til at løfte blikket fra EU-kasserne og have overvejelser om, hvad der - uden nye penge til statsstøtte - kan gøres på længere sigt for at styrke virksomhederne. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at der skal fokuseres på blandt andet hurtigere tilladelser til grønne projekter.
Berlingske, s. 13 (08.02.2023)

Interne anliggender

Folketinget afholder onlinehøring
I disse dage afprøver Folketinget en ny måde at holde høringer om aktuelle politiske emner på, skriver Jyllands-Posten. En onlinehøring, som er en del af Folketingets markering af 50-året for Danmarks EU-medlemskab, begyndte mandag og slutter på torsdag. Den skal give politikerne input til, hvordan befolkningen ser på EU-politikken, og hvilke ønsker der er til at ændre den. Der er knap 500 borgere fra hele landet som deltager og de får selskab af næsten 70 folkevalgte politikere fra enten Folketinget eller Europa-Parlamentet. De 500 borgere er inviteret via digital post og repræsenterer befolkningen i forhold til alder, køn og politiske holdninger.
Jyllands-Posten, s. 2 (08.02.2023)

Klima

Cepos: EU's nye klimakvoter for transport og bygninger gør omstillingen langt dyrere end nødvendigt
I en analyse konkluderer Cepos, at EU’s kommende klimakrav til transport- og bygningssektoren er indrettet ineffektivt, og det gør det dyrere at nå landenes fælles klimamål. Det skriver Altinget. "Kvotesystemet er helt grundlæggende en god idé. Men det bør være ét samlet system, så vi høster de maksimale gevinster ved det," siger specialkonsulent i Cepos Jonas Herby, som i den nye analyse har set på de økonomiske konsekvenser af, at EU ventes at etablere et særskilt system for de to sektorer, når de bliver en del af kvotesektoren fra 2027. “Det giver ikke nogen mening, at der er nogen, der bruger tusind kroner på et reducere et ton CO2, hvis det kun koster 100 kroner et andet sted. Derfor vil man gerne have en vis ensartethed i reguleringen. Men når man opretter to adskilte kvotesystemer, risikerer man ud fra den logik, at man tvinger samfundet til at lave nogle unødvendigt dyre reduktioner," siger Jonas Herby. I stedet mener han, at man bør arbejde frem mod at lægge de to markeder sammen, da det vil give store gevinster. Torsten Hasforth, cheføkonom i Tænketanken Concito, advarer mod at ændre på det marked, da han frygter, hvad det kan betyde for kvoteprisen, hvis de nye sektorer bliver koblet på systemet. "Vi ved ikke, hvordan det ville påvirke prisen på det eksisterende kvotemarked. Det kan være, at det slår benene væk under den udvikling, der er i gang i elsektoren," siger Torsten Hasforth. Dansk Industri er heller ikke på den korte bane tilhængere af ét enkelt kvotemarked. “Vi skal have de nye sektorer med, men vi skal også passe meget på med ikke at skabe for store forstyrrelser. Derfor er det meget fornuftigt, at man gør det mere kontrolleret i en overgangsfase, inden man senere samler markederne,” siger Lars Bach Jensen, fagleder for international energi- og klimapolitik i Dansk Industri.
Altinget (08.02.2023)

Landdistrikterne har alvorligt brug for et grønt løft
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd, Ane Arnth Jensen, viceadm. direktør, Finans Danmark, Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør, Synergi, Lars Storr-Hansen, direktør, Danske Arkitektvirksomheder og Ole Hækkerup, direktør, Dansk Ej. De skriver blandt andet: "Vi nærmer os med hastige skridt året 2030, hvor et flertal i Folketinget har forpligtet sig på at levere en 70 pct. CO2-reduktion. Det er et ambitiøst og nødvendigt mål. For at nå målet skal vi i stigende omfang omlægge fra fossil energi til mere grønne energiformer. Det er ikke mindst aktuelt nu, hvor Ruslands invasion af Ukraine har vist os, at en bæredygtig fremtid ikke kan inkludere afhængighed af (sorte) energikilder fra lande som for eksempel Rusland. Et vigtigt sted at begynde er vores boliger og de energikilder, som sørger for, at vi kan holde vores hjem varmt. For bygningerne i Danmark står for 40 pct. af landets energiforbrug. [... ] EU-Kommissionen har allerede varslet ændringer af bygningsdirektivet, som får store konsekvenser for boliger med de laveste energimærker. Kort fortalt kan de nye regler betyde, at nogle boliger skal have løftet energimærket til et vist minimumsniveau. Der ligger store potentialer for både energiregningen og klimaet i direktivet. Men for nogle boligejere vil det ikke umiddelbart være rentabelt, og vi har som samfund et fælles ansvar for, at hele Danmark kommer styrket ind i den grønne fremtid - både land og by. Lad 2023 være året, hvor en bølge af energieffektiviseringer skyller ind over hele Danmark - og hvor vi kommer et stort skridt tættere på vores fælles grønne fremtid."
Jyllands-Posten, s. 26 (08.02.2023)

Uden handling går vi glip af grønne milliarder
Børsen bringer et debatindlæg af Kent Damsgaard, adm. direktør, F&P og Emil Fannikke Kiær, politisk direktør, Dansk Industri. De skriver blandt andet: "Med en ny stor energiplan forsøger EU-Kommissionen at tage handsken op med USA, Kina og resten af verden for, at Europa skal blive førende på grøn teknologi, og vi kan blive uafhængige af russisk gas og olie. Den såkaldte Green Deal Industrial Plan er et nyt og vigtigt skridt i den rigtige retning - især for Danmark. Vi opfordrer regeringen til at følge op og bruge de muligheder, som den nye plan kommer til at give Danmark. For lige nu kan vi konstatere, at milliardstore grønne investeringer går uden om Danmark. [...] Vi har et stort og naturligt ønske om, at en endnu større del af vores grønne investeringer sker i Danmark, så vi på en og samme tid kan sikre afkast til de danske pensionsopsparere og bidrage til klima, grønne job og et energiuafhængigt Danmark. Men der skal turbo på godkendelsesprocesserne, og rammerne for at investere i nye grønne løsninger skal på plads. Vi håber og tror på, at regeringen og et samlet dansk folketing vil tage det ansvar på sig. Det haster."
Børsen, s. 31 (08.02.2023)

Migration

Vi må se grundigt på vores allierede
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: "I denne uge skal EU's topledere blandt andet diskutere flygtninge- og migrationsstrømme. Flere er bekymrede for, at der venter nye flygtningekriser i horisonten. Men tidligere tiders løsninger trækker forfærdelige spor efter sig, og vi skal passe på, hvem vi vælger som tætte allierede. Under flygtningekrisen i 2015 indgik EU en flygtningeaftale med Tyrkiet, der grundlæggende går ud på, at EU giver Tyrkiet en hel masse penge for at holde flygtninge væk fra EU's grænser. Selv om aftalen af nogle betegnes som en succes, har den også givet anledning til alvorlige problemer. [...] En anden stor indsats for EU har handlet om at stoppe flygtningestrømmen via Libyen. Her har man f.eks. brugt store summer på at styrke Libyens kystvagt med henblik på, at Libyen dermed kunne forhindre flygtningene i at nå EU's grænser. Problemerne er mange, men særligt er historierne om systematiske overgreb, mishandlinger og udnyttelse af flygtningene skræmmende. Amnesty har f.eks. afdækket, hvordan de europæiske regeringer har indgået i et samarbejde med såvel kystvagten, fængselsmyndigheder og smuglerne. [...] Egentligt var Tyrkiet formelt på vej mod et egentligt EU-medlemskab helt frem til sommeren 2018. Her konstaterede EU dog, at problemerne med Tyrkiets demokrati og retsstat var for mange, og derfor blev forhandlingerne om medlemskabet sat på pause. Men nu skal vi altså til det igen. EU-lederne går i denne uge for alvor i gang med at diskutere stop for flygtninge igen. Denne gang bør de seriøst overveje, hvem de egentlig knytter tætte bånd til, og hvad prisen er."
Jyllands-Posten, s. 26 (08.02.2023)

Retlige anliggender

Nye oplysninger om grænsekontrollen belaster regeringen yderligere
Information har fået aktindsigt i beslutningsgrundlaget, da den daværende S-regering i efteråret endnu en gang besluttede at forlænge den såkaldt midlertidige grænsekontrol, der nu har stået på i over syv år. "For så vidt angår muligheden for at gøre brug af mindre indgribende foranstaltninger bemærkes, at det som alternativ til den nuværende grænsekontrol vil være muligt at styrke den kriminalitetsbekæmpende indsats i form af baglandspatruljeringen, kriminalitetskontroller og det efterretnings og analysebaserede arbejde, hvilket vurderes at ville styrke de operative resultater i forhold til særligt bekæmpelsen af omrejsende kriminelle grupperinger samt øvrig grænseoverskridende kriminalitet," fremgår det af en vurdering, som Justitsministeriet modtog den 23. september som svar på en høring af Rigspolitiet og PET. Oplysningerne er belastende, da det sår yderligere tvivl om lovligheden af grænsekontrollen, da der ifølge Schengen-reglerne kun må indføres grænsekontrol som "en sidste udvej", og den må ikke gå videre end det, der er "strengt nødvendigt". Derudover må man ifølge EU-domstolens praksis ikke forlænge grænsekontrollen med henvisning til den samme trussel, som man tidligere har brugt som begrundelse. Flere jurister vurderer, at det netop er, hvad skiftende danske regeringer har gjort. Stefan Salomon, lektor i EU-ret ved University of Amsterdam, mener også, at de nye oplysninger er belastende for den danske regering. "Hvis andre tiltag såsom efterretningssamarbejde er tilgængelige og mere effektive, så er grænsekontrollen ikke nødvendig og derfor ikke proportional," siger Stefan Salomon og fortsætter: "Det vil i så fald være i strid med EU-retten." Justitsministeriet undlader i et skriftligt svar til Information at forholde sig konkret til kritikken, men gentager blot, at det i efteråret var "vurderingen, at betingelserne for at genindføre grænsekontrol i en ny midlertidig periode er til stede" og tilføjer, at flere andre lande ligeledes har genindført grænsekontrol.
Information, s. 1,5 (08.02.2023)

Sikkerhedspolitik

Ukraine venter russisk storoffensiv i næste uge
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Udmattede ukrainske soldater og bange civile borgere i landsbyer og mindre byer på østfronten forbereder sig på en snarlig russisk storoffensiv med måske op til 200.000 friske tropper. Den kan komme allerede om en uge. Kommer offensiven, som det varsles i Ukraines politiske ledelse, måske allerede i næste uge, vil ingen af de mange kampvogne, pansrede mandskabsvogne, langtrækkende artilleri og andet tungt materiel, Nato-landene efter lange diskussioner har lovet Ukraine, være på plads til at hjælpe med forsvaret på fronten mod Rusland. Ambitioner om at få større slagkraft i luften med F-16-jagere er endnu længere væk - den debat ruller på startbanen, langt fra at lette. Det er, mener general Ben Hodges, indtil 2018 øverstkommanderende for United States Army Europe, endnu et bevis på, at Vestens våbenstøtte til Ukraine foregår alt for langsomt. [... ] Kritikken fra den amerikanske general er ligefrem og uden megen sugarcoating. Torsdag kan EU's ledere forvente af få den gentaget råt for usødet, når og hvis præsident Volodymyr Zelenskyj på sin kun anden udlandsrejse under krigen møder op til EU-topmøde med de 27 landes stats- og regeringschefer i Bruxelles. Den usikre formulering “når og hvis” skyldes, at nyheden om Zelenskyjs besøg blev lækket fra Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet, der i givet fald også får den ukrainske præsident på besøg. Tweets fra Metsolas egen parlamentsgruppe er siden blevet slettet, og i Bruxelles vil nu ingen - af sikkerhedshensyn - bekræfte, om Zelenskyj kommer. Men taler præsidenten torsdag til EU-lederne, er det et ædrueligt gæt, at han vil understrege, at våbenløfterne skal opfyldes hurtigere. For ingen Leopard 2-kampvogne er på vej til at krydse grænsen til Ukraine. Trods de klare politiske løfter går det langsommere end ventet."
Børsen, s. 17 (08.02.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
8. februar 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark