
Dagens EU-tophistorier
Udenrigspolitik: Donald Trump vil få Danmark til at afstå Grønland
Flere kilder rapporterer om Donald Trumps ambition om at få Danmark til at afstå Grønland. Donald Trump truet med at indføre told på mellem 10 og 20 procent på varer fra EU. Dette har skabt bekymring blandt europæiske ledere, da det kan påvirke handel og økonomiske relationer mellem USA og EU. Trump har tidligere udtrykt ønske om at beskytte amerikanske produkter mod udenlandsk konkurrence, og hans seneste udmeldinger har igen sat EU på vagt. Under hans første præsidentperiode lærte diplomater at tage hans udmeldinger "alvorligt, men ikke bogstaveligt". Det er endnu uvist, om Trump vil gennemføre disse toldplaner, men hans udtalelser har allerede skabt usikkerhed i EU. En nylig musketered i EU kunne påvirke forholdet til USA, hvis Donald Trump indfører økonomiske sanktioner mod Danmark. EU's medlemslande har indgået en aftale, der skal afskrække tredjelande fra at true unionens lande. Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet udtaler, at "hvis EU skal give mening og leve op til traktatmæssige forpligtelser, så skal EU-Kommissionen lave modforanstaltninger, altså modtold." EU vil handle samlet, hvis Trump gør alvor af sine trusler, og sagen kan blive taget op i WTO som en akutsag. Politiken skriver, at Grønlands bevægelse mod selvstændighed sammenlignes med Brexit, hvor briterne forlod EU, hvilket understreger de komplekse bånd, der skal brydes. Artiklen nævner, at Grønland og Danmark har været forbundet i århundreder, og at processen mod selvstændighed kan tage lang tid. Politiken rapporterer videre, at ifølge Ladefoged Mortensen vil alle EU-lande blive involveret i en handelskonflikt med USA. Ifølge Børsen understreger Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for partiet iA, at Grønland er "open for business" og søger investeringer fra både USA og EU, men er ikke til salg. Chemnitz fremhæver behovet for samarbejde inden for minedrift, turisme og forsvar, og understreger, at EU og USA bør samarbejde for at sikre, at Kina ikke får monopol på sjældne jordarter. Ifølge Berlingske siger erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen, at »Det er uhørt og meget opsigtsvækkende, at USAs kommende præsident, Donald Trump, truer med at lægge told på danske varer på grund af spørgsmålet om Grønlands status som nation.« Information skriver, at ristian Søby Kristensen, expert i arktisk sikkerhed, siger: »Det er ret vildt at true en tæt allieret med straftold for ikke at ville indgå en aftale om at afgive territorium. Det er uhørt.«
I en kommentar i Børsen skriver Hakon Redder om Grønlands betydning for kritiske råstoffer. Grønland besidder 25 ud af de 34 mineraler, som EU-Kommissionen har defineret som kritiske råstoffer, herunder grafit, litium og sjældne jordarter. Disse mineraler er essentielle for produktionen af elbiler, vindmøller og solceller, samt militært udstyr som kampfly og missiler. Artiklen fremhæver, at både Bruxelles og Washington DC ser Grønland som en mulighed for at reducere afhængigheden af Kina. EU-Kommissionen betragter Grønlands mineraler som en "stor mulighed for at slippe ud af Kinas dominans og nærmonopol på udvinding og produktion af mineralerne."
I en leder i Berlingske, skrevet af Pierre Collignon, analyseres Donald Trumps trusler om at bruge militær magt og økonomiske sanktioner mod Danmark for at afstå Grønland, hvilket ses som et alvorligt brud på den transatlantiske pagt. Artiklen fremhæver behovet for stærke reaktioner fra EU og NATO. EU's musketered om økonomisk sammenhold, vedtaget i 2023, kan blive relevant, og Ursula von der Leyen, chef for Europa-Kommissionen, skal forklare, hvordan den kan anvendes mod amerikansk pression. "Trump truer også Canada og Panama," skriver Collignon.
I en analyse i Ekstra Bladet skriver Hans Engell, at statsminister Mette Frederiksen bør undgå at reagere på Trumps provokationer, da hans udtalelser kan skabe usikkerhed i forholdet mellem Grønland, Danmark og USA. Artiklen nævner, at "hvis vi ikke nu for alvor tager os sammen og lægger kræfterne i en fælles indsats, risikerer vi at blive spillet ud mod hinanden og misbrugt af en amerikansk præsident". Dette er en opfordring til EU og NATO om at tage situationen alvorligt.
I en kommentar på Altinget.dk skriver Bertel Haarder, at Rigsfællesskabet bør ses som et samarbejde mellem selvstændige lande, der vælger at løse opgaver i fællesskab. Han fremhæver, at Grønland bør forblive i NATO og det nordiske samarbejde, og at et EU-medlemskab ikke er udelukket. Haarder citerer Aki-Matilda Høegh-Dam: "Skabelsen af et reelt rigsfællesskab som i en slags Commonwealth, hvor ét samlet kongerige råder over selvstændige nationer." Han understreger vigtigheden af ligestilling og gensidig respekt i samarbejdet.
Kilder: Børsen, onsdag, s. 6,7,8; Ekstra Bladet, onsdag, s. 8; Politiken, tirsdag, onsdag, s. 1,3; Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Information, tirsdag; Altinget.dk, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Økonomi: Inflationen i eurozonen steg til 2,4 procent i december
Nye tal fra Eurostat viser, at inflationen i eurozonen er steget til 2,4 procent i december. Trods denne stigning er økonomer ikke bekymrede. Allan Sørensen fra Dansk Industri bemærker, at "de seneste inflationstal kan dog godt få ECB til at vakle om, hvorvidt den næste rentesænkning skal komme allerede her i januar." Økonomer som Tore Stramer fra Dansk Erhverv og Søren V. Kristensen fra Sydbank forventer, at inflationen vil falde til omkring to procent i år. ECB's næste rentemøde finder sted den 30. januar, hvor beslutninger om renten kan blive påvirket af de aktuelle inflationstal. Børsen skriver, at den vedvarende inflation over 2% kan gøre det udfordrende at sænke renten, men et større inflationsfald i 2025 kan muligvis føre til større rentenedsættelser. Økonomer overvåger især servicesektoren, hvor inflationspresset er størst, som en nøglefaktor i ECB's strategi. Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank advarer: "Hvis inflationen bliver ved med at være lidt for høj, så vil det stille spørgsmålstegn ved, hvor mange rentenedsættelser der bliver plads til i sidste ende." Jyllands-Posten skriver, at økonomer ikke mener, det vil afspore ECB’s plan om lavere renter. Christine Lagarde fra ECB havde allerede forudset stigningen. Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank bemærker, at "de nye tal bliver taget med ophøjet ro, hvor renterne ligefrem bliver sendt en snas ned."
I en leder i Børsen skriver Steen Bocian, at Den Europæiske Centralbank, med Christine Lagarde i spidsen, sigter mod en inflation på omkring 2% årligt. Artiklen bemærker, at "renteudsvingene kan sagtens vise sig meget betydelige," hvilket indikerer en usikker fremtid for renteniveauer. På trods af forventninger om rentenedsættelser i Europa i 2024, er der ingen garanti for, at renterne vil falde betydeligt, især for lån med længere rentebinding. Dette skaber et komplekst finansielt landskab for både investorer og låntagere.
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, at inflationen er steget, hvilket har påvirket forventningerne til ECB's rentenedsættelser. ECB har valgt en forsigtig tilgang til rentepolitik, hvilket beskrives som en "skildpaddes" tempo. Christine Lagarde, ECB's chef, forudså udfordringer: »Der vil være bump på vejen« mod lavere inflation. Artiklen fremhæver, at de økonomiske udsigter i euroområdet er komplekse, med stigende prispres og forskellige vækstrater i medlemslandene.
Kilder: B.T., tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag, onsdag, s. 2; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 2; Jyllands-Posten, onsdag, s. 9
Andre EU-historier
Klima: Olaf Scholz beder Ursula von der Leyen om at udsætte bæredygtighedskravene med to år
Altinget rapporterer, at den tyske kansler Olaf Scholz har opfordret EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen til at udskyde implementeringen af EU's bæredygtighedsdirektiv med to år. Scholz mener, at de nuværende rapporteringskrav udgør en betydelig bureaukratisk byrde for virksomhederne. I et brev til von der Leyen skriver Scholz, at en udskydelse er "akut nødvendigt for at undgå overbelastning af virksomhederne." Ursula von der Leyen har tidligere udtrykt ønske om at reducere overlappende krav i EU's regelværk, herunder bæredygtighedsdirektivet. Dette initiativ understøttes af DI, der mener, at udskydelsen vil give virksomhederne tid til at tilpasse sig de nye krav.
Kilder: Altinget.dk, onsdag
Det digitale indre marked: Mangler i krav fra EU gør Telegram til et "digitalt ingenmandsland"
I en kommentar på Altinget.dk skriver Ask Hesby Holm at Telegram fungerer som et digitalt ingenmandsland, hvor ulovligt indhold deles uden konsekvenser, og at der mangler EU-regulering for at forhindre dette. Han beskriver, hvordan Telegram tiltrækker kriminelle ved at tilbyde en platform for deling af ulovligt indhold, herunder seksuelt materiale uden samtykke. Holm opfordrer til, at Telegram underlægges de samme EU-krav som større digitale tjenester. "Telegram overholder alle DSA-bestemmelser i EU," skriver Remi Vaughn, talsperson for Telegram, som svar på kritikken. Holm mener, at det kommende danske EU-formandskab er en mulighed for at tage dette op.
Kilder: Altinget.dk, onsdag
Udenrigspolitik: Dyb indenrigspolitisk krise i Georgien
Politiken rapporterer om den politiske krise i Georgien, som har påvirket landets forhold til EU. Georgien, der tidligere blev betragtet som et lovende EU-kandidatland, har oplevet demokratiske tilbageskridt, hvilket har fået EU-landene til at sætte optagelsesprocessen på pause. Ambassadør Anne Toft Sørensen udtaler: "En række demokratiske tilbageskridt har fået EU-landene til at sætte optagelsesprocessen på hold og begrænse kontakten til regeringen og de georgiske myndigheder." EU-landene har omdirigeret støtte til civilsamfundet og begrænset officielle besøg. Den georgiske befolkning ønsker fortsat EU-medlemskab, men politisk uro og beskyldninger om valgsvindel har skabt usikkerhed om landets fremtidige tilknytning til EU.
Kilder: Politiken, onsdag, s. 8
Sikkerhedspolitik: Putin udnytter veto-venner til at fremme sine ambitioner
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jens Kristian Lings at Vladimir Putin udnytter sine allierede, herunder den ungarske premierminister Orbán, der har vetoret i EU, til at fremme sine territoriale ambitioner. Dette har gjort det vanskeligt for Sverige at blive medlem af NATO, hvilket kan skyldes Putins drømme om at kontrollere strategiske områder som Gotland og Bornholm. Artiklen fremhæver, hvordan Putin latterliggør Vestens demokrati gennem sine aggressive handlinger. "Denne fysisk lille mand drømmer formodentlig om at blive nævnt i verdens historiebøger som 'Putin den Store'."
Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag
Udenrigspolitik: Morten Løkkegaard ønsker at se sanktioner mod russiske transportlinjer
Ifølge Børsen ønsker Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, at indføre nye sanktioner mod russisk transport til EU. Han foreslår afgifter på fly, der bruger russisk luftrum, og på speditører, der anvender russiske jernbaner. Løkkegaard udtaler: "Der er så mange smuthuller i transportbranchen, at det efterhånden er til grin, at man ikke får gjort noget ved det." Forslagene inkluderer også ekstra told på vejtransport gennem Rusland og afgifter på skibe, der anløber EU-havne efter at have brugt russiske havne. Indtægterne fra disse sanktioner skal styrke Ukraines forsvar. Forslagene skal drøftes i Det Europæiske Råd, men eksperter er skeptiske over for, om de kan blive til en reel sanktionspakke.
Kilder: Børsen, onsdag, s. 14
Klima: Kina udleder mest CO2, men er også hurtigst med grøn omstilling
Kilde: Information. Artiklen diskuterer Kinas rolle i den globale klimakamp og nævner, at Kinas CO2-udledninger nu overstiger dem fra både USA og EU tilsammen. EU er en vigtig referencepunkt, da Kina har overhalet EU i det akkumulerede historiske ansvar for klimabelastning. Artiklen fremhæver, at Kinas mål om CO2-neutralitet inden 2060 er afgørende for at nå Parisaftalens klimamål. Kaare Sandholt, en dansk energianalytiker, siger: "Viljen til denne grønne omstilling er klart til stede, og det bliver drevet helt oppefra." EU's rolle i den globale klimakamp er implicit, da Kinas handlinger har en direkte indvirkning på globale mål, som EU også forfølger.
Kilder: Information, onsdag, s. 12,13
Det digitale indre marked: EU-Kommissionen skal beslutte om lov, der kan straffe X for at sprede falske nyheder
I en analyse på Altinget.dk skriver Jakob Nielsen om Elon Musks indflydelse på europæisk politik gennem spredning af misinformation via hans platform, X. EU-Kommissionen overvejer at anvende nye love til at straffe Musk for at sprede falske nyheder. Musks handlinger sammenlignes med russiske destabiliseringskampagner mod EU-lande. Robert Habeck, kanslerkandidat for De Grønne, udtaler: "Der er kun ét svar: Hænderne væk fra vores demokrati, Hr. Musk!" EU-Kommissionen har allerede åbnet en sag mod X, men der er pres for at tage yderligere skridt.
Tore Keller skriver i en analyse i Information om Elon Musks og Donald Trumps indflydelse på europæiske lande og institutioner. Musk bruger sin platform X til at støtte højrefløjspartier som AfD i Tyskland, hvilket EU-Kommissionen følger nøje på grund af EU's lov om digitale tjenester, DSA. Artiklen nævner, at "EU-Kommissionen har oplyst, at man denne uge nøje vil følge, hvordan Musks promovering på X af AfD-lederen Alice Weidel forløber," hvilket understreger EU's bekymring over Musks handlinger. Artiklen stiller spørgsmålstegn ved, om europæerne vil konfrontere Musk og Trump.
Kilder: Altinget.dk, tirsdag; Information, onsdag, s. 10
Klima: Elektrificering afgørende for at tackle Europas udfordringer
I en debatartikel i Jyllands-Posten skriver Anca Galinescu-Almiray, Schneider Electric, og Esben Thietje Mortensen, Dansk Erhverv, at elektrificering er afgørende for at tackle Europas udfordringer med høje energipriser og afhængighed af fossile brændsler. Mario Draghi har påpeget, at Europas konkurrenceevne er svækket af høje energipriser. Artiklen fremhæver, at elektrificering er nødvendig for at forbedre konkurrenceevnen og energiuafhængigheden. "Europa er kun sparsomt udstyret med olie og gas," understreger artiklen, og derfor er elektrificering vejen frem. Artiklen kritiserer Danmarks langsomme fremskridt og opfordrer til investeringer og skattekreditter for at fremme den grønne omstilling.
Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 10
Økonomi: Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU
Jyllands-Posten skriver, at ifølge upgørelser fra Danmarks Statistik, er Danmark det dyreste land i EU med priser 45,1% over EU-gennemsnittet, ifølge Eurostat-data. Dette gælder for varer som brød, sko, tøj, møbler, transport, samt hoteller og restauranter, hvor Danmark er 52% over EU-gennemsnittet. "Danmark har de højeste priser i kategorien 'Bolig, vand, el, gas og andet brændsel'," viser opgørelserne. De høje priser skyldes blandt andet høj moms og afgifter, som er blandt de højeste i EU. Dette presser købekraften, selvom lønniveauet er højt. Danskerne har oplevet et fald i det "faktiske individuelle forbrug," som nu kun er 8% over EU-gennemsnittet, en markant nedgang fra tidligere år.
Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 2
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 8. januar 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark