EU i dagens aviser onsdag den 8. maj 2024

Tophistorier

Rusland følger den militære drejebog for en konfrontation mod Vesten
Flere aviser skriver om krigen mellem Rusland og Ukraine. Jyllands-Posten skriver, at NATO advarer mod russisk hybridkrig, som defineres som værende en trussel mod Vesten og Danmark. Blandt andet er russisk hacking mod Vesten taget til siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Ifølge vestlige analytikere er intensiveringen del af den russiske optakt til en egentlig militærkonfrontation med NATO. Og netop NATO advarede altså i sidste uge om russiske "fjendtlige" hybrid-aktiviteter. I en erklæring kalder NATO udviklingen for "en trussel mod Vestens sikkerhed." Også Danmark fordømmer "de russiske aktiviteter på tværs af Europa med bl.a. sabotage, påvirkningskampagner og cyber-angreb." "De danske efterretningstjenester kan konstatere en øget risikovillighed fra Rusland til at bruge hybride virkemidler, og Forsvarets Efterretningstjeneste har hævet trusselsniveauet for sabotage mod den militære støtte til Ukraine. Det er dybt bekymrende," udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). I Danmark er hybridtruslen primært rettet mod myndigheder, virksomheder og organisationer som kan knyttes til den militære støtte til Ukraine. Danske efterretningstjenester har ikke kendskab til konkrete sabotageaktioner mod Danmark. Men i Tyskland, Sverige og England har der været tilfælde af sabotage, som har ført til anholdelser i både England og Tyskland. Især Polen er særlig udsat for russiske hybridangreb på grund af landets nøglerolle i forbindelse med levering af forsyninger til Ukraine. Danmarks Radio berettede sidste år, hvordan Rusland er i færd med at kortlægge havvindmølleparker, gasrørledninger og strøm- og internetkabler omkring Danmark. Norge, Finland og Sverige. "I tilfælde af en konflikt mod Vesten er de parate og ved, hvor de skal sætte ind, hvis de ønsker at lamme det danske samfund," udtalte kontraspionagechef hos PET Anders Henriksen dengang til DR. Rusland menes også at benytte sig af GPS-jamming til at forstyrre og lamme skibs- og flytrafikken. Forleden indstillede Finnair flyvningerne til Tartu i Estland på grund af formodet russisk GPS-jamming. "Vi betragter, hvad der sker med gps, som en del af Ruslands fjendtlige aktiviteter, og vi vil helt sikkert diskutere det med vores allierede. Sådanne handlinger er et hybridangreb og er en trussel mod vores folk og sikkerhed, og vi vil ikke tolerere dem," udtalte Margus Tsahkna, estisk udenrigsminister i den forbindelse. I en analyse fra 2020 har en gruppe forskere set på, hvordan Rusland vil kunne hindre NATO i at føre sine styrker frem til fronten ved hjælp af hybrid krigsførelse. En af analysens forfattere skrev for nylig i en artikel, at russiske hydridaktioner "gradvist bliver normaliseret, fordi ingen er parat til at gøre noget ved det." Ifølge Troels Lund Poulsen, har russiske hybridtrusler ikke indflydelse på Danmarks fortsatte støtte til Ukraine.

Finland vil med en ny lov sætte en stopper for, at Rusland kan bruge flygtninge som et hybridt krigsførelsesvåben. Det skriver Politiken. For at kunne håndtere scenarier, hvor Rusland sender strømme af asylansøgere fra Mellemøsten og Afrika mod den finske grænse, har den finske regering stillet et kontroversielt lovforslag, som kritikere mener bryder med internationale traktater og grundlovsfæstede rettigheder, der relaterer til flygtninge og retten til asyl. "Jeg håber virkelig aldrig, at vi får brug for den lov," siger statsminister Petteri Orpo til Politiken. Det finske lovforslag går ud på, at man i ekstraordinære situationer skal kunne lukke midlertidigt ned for asylbehandling ved bestemte grænseovergange. Forslaget har i sin høringsfase modtaget kritik fra menneskerettighedsorganisationer, oppositionspartier samt EU-Kommissionens formand, Ursula Von Der Leyen, som i en høflig opfordring lagde vægt på vigtigheden af at "finde den rette balance mellem sikring af de ydre grænser og sikring af overholdelsen af vores internationale forpligtelser." Petteri Orpo mener, at der er balance nok i forslaget til, at de rette hensyn overfor asylsøgere kan tages. "Men du er nødt til at tilføje, at det her drejer sig om to spørgsmål. Hensynet til asyl og hensynet til national sikkerhed og hybridangreb. I mit perspektiv handler forslaget ikke om asyl, men om sikkerheden på en national grænse, en EU-grænse og en Nato-grænse," forklarer Petteri Orpo og fortsætter: "I dag har vi allerede lukket alle vores østlige grænseovergange, og det virker. Der er stille ved grænserne, men vi er nødt til at forberede os og sender et klart signal til Rusland om, at vi ikke accepterer instrumentaliseret migration." Petteri Orpo opfordrede for nylig EU til efter det kommende EU-valg at bruge tid på at reformere EU-lovgivningen, så den er gearet til denne type hybridangreb. "Andre lande er velkomne til at kopiere det, vi gør. For vi har ikke den lovgivning og de værktøjer i europæisk lovgivning i dag. Det har vi brug for, fordi verden har forandret sig. Fordi vi ikke kan stole på Rusland," siger Petteri Orpo, som medgiver, at det finske forslag er hårfint tæt på at være i konflikt med EU-lovgivning på området. Petteri Orpo har også foreslået, at EU adopterer Finlands koncept omkring at gardere sig mod mangel på vand, strøm, fødevarer med mere. Ursula von der Leyen har for nylig udpeget den tidligere finske præsident, Sauli Niinisto til at skrive en rapport om, hvordan man bedre forbereder sig civilt og militært.

Rusland forsøger at få indflydelse på europæisk politik ved at infiltrere højrepartierne i Europa. Og en række korruptionssager udstiller netop tyske højrenationalisters forbindelser til Rusland, skriver Kristeligt Dagblad. Kort før Europa-parlamentsvalget står to af det tyske højreparti AfD´s spidskandidater under anklage for korruption, der involverer russiske penge. Ugeavisen Die Zeit beskriver sagen med vendinger som "Moskvas femte kolonne" og "forræderi mod fædrelandet." AfD´s spidskandidat Maximilian Krav er under mistanke for at have modtaget russiske betalinger i forbindelse med sit arbejde som europaparlamentariker. Og for nylig blev Krahs assistent Jian G. varetægtsfængslet på grund af mistanke om spionage og videregivelse af oplysninger om forhandlinger og beslutninger i Europa-Parlamentet. Jian G. mistænkes for at have videregivet oplysningerne til den kinesiske efterretningstjeneste. I München undersøger statsadvokaten Petr Bystron, nummer to på AfD´s kandidatliste til Europaparlamentsvalget. Ifølge tyske medier sker det, fordi Petr Bystron har fået betaling for prorussiske interviews med mediet Voice of Europe, der drives og ejes af oligarken, og Putins fortrolige, Viktor Medvedtjuk. Christiern Santos Rasmussen, fra European University Institute i Firenze, forsker i blandt andet russisk misinformation. Han kalder russisk påvirkning af AfD for en klar "tendens." Christiern Santos Rasmusen tilføjer, at mange andre europæiske højrepartier har tætte bånd til Rusland. Det gælder blandt andet National Samling i Frankrig og Lega Nord i Italien. "For den yderste højrefløj i Europa er der noget ideologisk attraktivt i forestillingen om Ruslands 'suveræne demokrati' som forsvarer af konservative værdier. Dermed bliver Rusland en form for konservativ modvægt til den liberale verdensorden," fortæller Christiern Santos Rasmussen, som vurderer, at Rusland vil søge endnu større indflydelse over europæiske højrepartier efter EU-valget i juni. "Det er ikke sådan, at Rusland dikterer de højrenationale partiers politik, men strategien er formentlig, at det med flere højrepolitikere i Europa-Parlamentet vil være mere sandsynligt, at støtten til Ukraine falder, at færre vil bakke op om sanktioner mod Rusland, og at man vil lede vores politiske opmærksomhed væk fra krigen," forklarer Christiern Santos Rasmussen.

For at få vestlige lande til at overveje deres støtte til Ukraine, er Rusland i stigende grad begyndt at benytte sig af atomare trusler. Mandag eftermiddag tog Rusland i denne henseende et trin op, da landet varslede, at man nu sætter sine "ikkestrategiske atomstyrker i øget beredskab til at udføre kampopgaver." Det skete i forbindelse med en militærøvelse ikke langt fra Ukraine. Det er første gang under krigen mod Ukraine, at Rusland varsler øvelser med taktiske atomvåben. Rusland hævder nu også, at ukrainsk brug af langtrækkende britiske våben mod Rusland vil berettige gengældelse mod "ethvert britisk objekt og materiel i eller uden for Ukraine." "Jeg læser det som et led i en politik, der indebærer, at man optrapper," siger Carsten Søndergård, forhenværende dansk ambassadør i Rusland, og fortsætter: "Vi er inde i en fase nu, hvor Kreml mener, at der er medvind, og at det skal udnyttes. Derfor vil man spille på flere tangenter for at svække sammenholdet i Vesten." Carsten Søndergaard har tidligere også været dansk repræsentant i NATO, og han vurderer, at truslerne er et signal om en optrapning i de kommende uger og måneder. "Jeg ser, at de på slagmarken vil gå efter noget betydeligt større forud for NATO-topmødet i juli. Målet er, at de vestlige lande kommer til at stå forpjuskede tilbage," vurderer Carsten Søndergaard. i Ukraine melder man om en voksende russisk troppekoncentration nær millionbyen Kharkiv og både PET og FE advarer om øget risiko for hybrid angreb på dansk jord. Men ifølge Carsten Søndergaard handler de russiske udmeldinger primært om at skabe frygt. "Formålet er, at der bliver mindre enighed i Vesten. At flere siger 'nok er nok'. At der kommer flere af dem, som den polske udenrigsminister har kaldt 'lomme-Chamberlains'," forklarer Carsten Søndergaard.
Jyllands-Posten, s. 6-7; Politiken, s. 10; Berlingske, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 5 (08.05.2024)

Prioriterede historier

“En fascistisk metode, vi kun kender alt for godt fra vores historie”
Flere af dagens aviser skriver om højrepolitikkens fremgang i Europa. Overfaldet på den tyske SPD-politiker Matthias Ecke i Dresden i fredags puster frygten for, at højrenationalisterne AfD skal få markant fremgang. Matthias Enke, der er medlem af Europa-Parlamentet blev sparket og slået så slemt, at han måtte indlægges på hospitalet og opereres. Tysk politi formoder, at overfaldet blev udført af de samme højreekstremister, som kort forinden også havde overfaldet en valgplakatopsætter fra partiet Die Grünen. På tværs af politiske skel kalder tyske politikere overfaldet et foruroligende symptom på den politisk pressede stemning i Tyskland og et direkte angreb på demokratiet. "Den ekstremt brutale voldshandling viser, hvor politisk aggression fører hen. Politisk må vi meget klart udpege medansvaret hos dem, der især fra højrefløjen i stigende grad uhæmmet og skruppelløst angriber og bagvasker demokrater," siger indenrigsminister Nancy Faeser til Rheinische Post. Hun opfordrer til mere polititilstedeværelse under valgkampen og en hårdere politisk linje overfor det ekstreme højre. 100 tyske politikere på tværs af partier har efter overfaldet underskrevet en fælles erklæring mod politisk vold. Ingen medlemmer af AfD har endnu skrevet under på den fælles erklæring. Dagen efter overfaldet på Matthias Ecke blev AfD´s partiinformationsstand i Dresden angrebet og stande, plakater og borde blev beskadiget. I Tyskland er AfD det parti, som er mest udsat for politisk vold. Wilhelm Heitmeyer, psykolog og voldsforsker ved universitetet i Bielefeld mener, at stigningen i politisk vold kan knyttes til AfD´s voksende indflydelse i samfundet. "Populisternes hensynsløse fremstilling af andre politikere som fiaskoer eller forrædere har sænket barren for, hvordan man opfører sig. Volden rettes mod alle partier, men særligt AfD bruger en undergangsretorik om det tyske folk og kultur, som legitimerer vold og fremmer deres autoritære højrenationalistiske diskurs. Indtil nu har vi haft en mere eller mindre forståelsesorienteret politik i sociale konflikter - men vi ser nu en enten-eller-logik, som fører disse voldsstrategier med sig," siger Wilhelm Heitmeyer.

Information skriver i en leder blandt andet: "Europaparlamentsvalget står for døren, og flere meningsmålinger peger på, at der meget vel kan ske et drastisk skred mod højre. Det imødegår 48 fremtrædende europæiske socialdemokrater med et opsigtsvækkende løfte: Man vil ganske enkelt slet ikke samarbejde eller indgå i koalitioner med det yderste højre. Hverken statsminister Mette Frederiksen (S) eller andre danske socialdemokrater har angiveligt haft mulighed for at tage stilling til det og er ikke at finde blandt underskrifterne. Heldigvis, fristes man til at sige. [...] Erklæringen fra De Europæiske Socialdemokrater (PES) er underskrevet af blandt andre den spanske premierminister, Pedro Sanchéz, forhenværende EU-kommissær Frants Timmermanns og de tidligere svenske statsministre Magdalena Andersson og PES-præsident Stefan Löfven. Den er rettet mod grupperne Identitet og Demokrati og Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister. I dag sidder Dansk Folkeparti i førstnævnte sammen med blandt andre Alternative für Deutschland. I sidstnævnte skal Danmarksdemokraterne, hvis man får en plads, diskutere med regeringspartiet Italiens Brødre og det polske tidligere ditto, PiS. [...] Socialdemokraterne har en pointe - omend den er lige lovligt generaliserende - når de siger, at det yderste højres fremgang er en “trussel mod det europæiske projekt”. Det er typisk også rigtigt, som det beskrives i erklæringen, at hvor det yderste højre har regeringsmagten, trækker den sig et spor af underminering af grundlæggende rettigheder, autoritære metoder, frit løb for konspirationsteorier og et lidt for nært forhold til Rusland. [...] Men metoden her er nok den forkerte. For sagen er, at selv om det i nogle lande er opnået med tvivlsomme metoder, ja, så er det yderste højres opblomstring de seneste år sket med en ikke ubetydelig folkelig opbakning. En erklæring som denne er vand på det yderste højres mølle og bærer mere brænde til dets effektive selvfortællingsbål om at være undertrykt af eliterne."

Weekendavisen skriver i en leder blandt andet: "Socialdemokratiets underskrift manglede, da partifæller fra 27 europæiske lande i en udtalelse fastslog aldrig at ville samarbejde med det yderste højre. [...] Erik Boel, tidligere international sekretær i Socialdemokratiet, finder det fuldstændig utænkeligt at forestille sig, at Frederiksens forgængere ville have undladt at sætte pen til et sådant papir. Udtalelsen udelukker ethvert samarbejde med den partigruppe i Europa-Parlamentet, som Dansk Folkeparti er tilsluttet, og som spidskandidat til EU-valget Christel Schaldemose påpeger, var den hjemlige arnepension ikke blevet til noget uden Folkepartiets mandater. Politik og principper er et immer stormfuldt ægteskab."
Information, s. 12-13, 2; Weekendavisen, s. 8 (08.05.2024)

Finansielle anliggender

Pæne aktieplusser og nye rentefald
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om renteudviklingen.Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at det danske aktiemarked viste gode takter tirsdag. På det danske obligationsmarked oplevede man tirsdag rentefald for fjerde dag i træk. Udviklingen skyldes forventninger om en snarlig rentenedsættelse i Europa og måske også, senere på året, i USA. "Hvis der ikke kommer rystelser i forbrugerpriserne," så kan Den Europæiske Centralbank (ECB) begynde at sænke sin ledende rente allerede ved næste rentemøde, mener Pablo Hernandez de Cos, ECB-rådsmedlem. Den vurdering tilslutter Lars Hytting, chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning sig. "Der har været noget utryghed om, hvad den amerikanske centralbank kunne finde på - men de hæver jo i hvert fald ikke renten. Og der er kridtet op til, at Den Europæiske Centralbank sænker renten - alt tyder på, at det sker på næste rentemøde 6. juni," vurderer Lars Hytting. Næste rentemøde hos ECB finder sted den 6. juni.
Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 12 (08.05.2024)

Grundlæggende rettigheder

Abort uden grænser?
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Manuel Vigilies (K) kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "Det er en skam i ordets bogstaveligste betydning, at et politisk flertal har besluttet at fjerne 12-ugersgrænsen for fri adgang til abort til 18. uge. [...] Jeg ved, at det har været muligt i nogle lande i mange år, men det er alligevel vildt, at der ikke er flere partier, som har betænkeligheder ved at afslutte sådan et liv. Medgivet, fostre i 18. uge kan ikke ”klare sig selv” uden for livmoderen, som argumentationen blandt andet lyder. Og der er intet ”sundhedsfagligt” belæg for at bruge 12. uge som grænse. Men tænk, at individuel overlevelsesevne og sundhedsfaglighed alene skal være kriterierne for, hvornår et ufødt liv har rettigheder eller er beskyttelsesværdigt. [...] Også på europæisk plan arbejdes der på at fjerne grænser for abort. Helt specifikt ønsker et flertal i parlamentet, inklusive de fleste danske parlamentarikere, at gennemtvinge den ”frie abort” i alle lande, uanset hvad det enkelte medlemsland måtte have demokratisk flertal for. Et alvorligt indgreb i landenes suverænitet. Det skal ske ved at skrive det ind i EU's charter for grundlæggende rettigheder. Heldigvis er der danske partier og politikere, som ønsker at fastholde både den ene og den anden grænse. For der er grænser, og der skal være grænser, både for EU's indblanding og for det enkelte individ."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (08.05.2024)

Handel

Kan Indien blive erhvervslivets foretrukne alternativ til Kina?
Indien er på mange måder et oplagt handels- og produktionsalternativ til Kina. Landet tilbyder politisk stabilitet, stor arbejdsstyrke og økonomisk vækst. Til gengæld presses inderne på andre parametre. Det skriver Jyllands-Posten. "Jeg tror, at vi har undervurderet Indiens potentiale til at være et alternativ i forsyningskæden til Kina," vurderer Luke Patey, seniorforsker ved DIIS. Geopolitiske stridigheder mellem blandt andet Kina og USA gør også Indien til et mere geopolitisk stabilt og sikkert alternativ, mener Luke Patey. I en analyse, lavet af investeringsbanken Bernstein, svarer 64 procent af en række adspurgte europæiske virksomhedsledere, at Indien er det mest realistiske alternativ til Kina. Efter Indien nævnes Østeuropa og Vietnam. Bente Toftkjær, direktør i Dansk Industris (DI) kontor i Indien, fortæller, at interessen for Indien er "brandvarm." Men, Søren Marklund Kannik-Marquardsen, handelschef ved den danske ambassade i Indien, mener ikke, at Indien nødvendigst er det bedst alternative produktionsland til Kina. Der er blandt andet ingen frihandelsaftale mellem EU og Indien, forklarer Søren Marklund Kannik-Marquardsen. EU har til gengæld frihandelsaftaler med Mexico, Indonesien, Balkan og Vietnam. Bente Toftkjær vurderer da også, at en handelsaftale og medfølgende reduktion af toldsatser ville kunne gøre Indien endnu mere attraktiv for investeringer. Men at vælge Indien alene fordi det er et produktionsland er forkert. "hvis man alene er på udkig efter reduktion af produktionsomkostninger, er der andre lande, som kan være mere attraktive end Indien," forklarer Bente Toftkjær.
Jyllands-Posten, s. 10 (08.05.2024)

Institutionelle anliggender

Dagens brev: EU skal fylde mere i verden
I et debatindlæg i Berlingske skriver Anne H. Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier, blandt andet: "EU’s regler og regulering er selvsagt også vigtige for skibsfarten. Ligesom EU’s rolle i verden i det hele taget er det. Og skibsfarten har historisk gennem århundreder været afgørende for Europa. For vores forbindelse til omverdenen. Som vækst- og jobskaber. Set fra min stol er der tre overskrifter, som de nuværende og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet i særlig grad bør fokusere på. Det handler om grøn omstilling, handels- og industripolitik og sikkerhed. EU skal gå forrest i den grønne omstilling - også af skibsfarten. Man har i FN vedtaget en ambitiøs global målsætning om, at skibsfarten skal være klimaneutral. [...] Det kræver selvsagt, at de grønne brændstoffer er tilgængelige. Det er de ikke i tilstrækkelig grad i dag. Derfor skal EU være med til at sætte turbo på at sikre tilstrækkelige mængder af alternative brændstoffer og udvikling af grønne muligheder med øget støtte. Åbne markeder, fælles spilleregler og handelssamarbejde skaber vækst og velstand. Derfor skal EU styrke åben og fair handel blandt andet med handelsaftaler - også til Afrika. Åben og fair handel er hjørnestenen i Europas økonomiske styrke i en tid med store geopolitiske udfordringer. Handelshindringer og konkurrenceforvridende tiltag bør begrænses. EU bør tale med en stærkere stemme i verden. Stå mere sammen for at forsvare europæernes sikkerhed. Med en styrket europæisk udenrigstjeneste, som kan assistere europæiske virksomheder med rådgivning, scenarieplanlægning mv., når de skal navigere i en kompleks geopolitisk virkelighed. [...] å er der situationen i Det Røde Hav, hvor den fredelige civile skibstrafik har været under angreb af houthiernes fuldstændig urimelige og uacceptable angreb. EU bør arbejde på at påvirke, fastholde og forbedre indsatsen mod maritime sikkerhedstrusler for at sikre trygheden for de søfarende og den maritime transport. Vi lever i en omskiftelig og ofte konfliktfyldt verden. EU’s lederskab er mere nødvendigt end nogensinde."
Berlingske, s. 21 (08.05.2024)

Klima

Ansøgninger til havvindparker skal genbehandle
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om Energiklagenævnets annullering af Energistyrelsens afslag på havvindmølleprojekter.Berlingske skriver, at 12 havvindparker, som tidligere har fået afslag på godkendelse, nu skal sagsbehandles på ny. Det drejer sig blandt andet om fem havvindparker, som European Energy forsøgte at få godkendt via den åben dør-ordning, som det danske embedsværk har sat i bero, fordi den menes at bryde med EU-regler for statsstøtte. Men nu har Energiklagenævnet vurderet, at sagsbehandlingen skal gå om. "Vi har nu Energiklagenævnets ord for, at Energistyrelsen burde have foretaget en konkret vurdering af vores åben dør-projekter," udtaler Andreas Karhula Lauridsen, havvindchef i European Energi, i et skriftligt svar. Information skriver, at også det folkeejede vindkraftprojekt Bornholms Havvind skal sagsbehandles på ny. Energiklagenævnet har vurderet, at det bornholmske vindkraftprojekt er et af de 13 havvindmølleprojekter, som skal genvurderes. 

Det er en brøler, at Energistyrelsen, uden lovhjemmel, afviste opførelsen af nye havvindparker. Det siger professor Ole Gram Mortensen til Jyllands-Posten. Samtlige af Energistyrelsens afslag på på projekter er blevet annulleret af Energiklagenævnet. Bent Ole Gram Mortensen, der er juridisk ekspert indenfor energiområdet, mener, at det nu kan føre til, at der gives grønt lys til nogle af de ellers afviste projekter. Energiklagenævnet har i deres annulleringer af Energistyrelsens afslag henvist til den såkaldte VE-lov, som faciliterer udbygningen af vedvarende energi i Danmark og har til formål at sikre dansk forsyningssikkerhed. "I respekt for VE-lovens formål om at fremme den grønne omstilling, så bør man gå ind og foretage en vurdering af hvert enkelt projekt," siger Bent Ole Gram Mortensen.
Information, s. 4; Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 6-7 (08.05.2024)

Giv os indsigt i den offentlige sektors grønne regnskaber
I et debatindlæg i Politiken skriver Jakob Scharff, branchedirektør., Dansk Industri (DI), blandt andet: "Som en del af Green Deal har EU besluttet at øge kravene til rapporteringen af de private virksomheders bæredygtighed. Fra og med i år skal alle store virksomheder rapportere om deres arbejde med den bæredygtige omstilling, herunder ikke mindst ned gennem deres værdikæde. Ifølge Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) skal virksomheder med mere end 250 ansatte fra 2025 redegøre for deres indsatser og påvirkning af miljø og klima i årsrapporten og efterses af en revisor. Igen: fint. Men hvorfor i alverden skal Københavns Kommune med sine 45.000 ansatte ikke underlægges samme krav? Virksomhedernes rapportering handler grundlæggende om at styrke og harmonisere metoder og arbejdet med bæredygtighed. På den måde imødekommer vi et voksende behov hos investorer, forbrugere, medarbejdere og samfundet generelt for at have adgang til pålidelige og sammenlignelige oplysninger om virksomheders sociale og miljømæssige påvirkning. SPØRGSMÅLET ER, OM VI som borgere og virksomheder ikke har de samme behov for pålidelige og sammenlignelige oplysninger, når det gælder de offentlige organisationer? Hvordan implementeres de grønne skåltaler i konkrete mål og resultater i de organisationer, som politikerne selv står i spidsen for? Det gælder ikke mindst i en dansk kontekst med en samfundsmodel, hvor den offentlige økonomi fylder meget, og hvor alene det offentlige indkøb hos private virksomheder er opgjort til 448,5 mia. kr. eller knap 16 pct. af bnp. Her er der store fordele at hente. Ved at tale samme grønne sprog kan private og offentlige virksomheder opnå en større sammenhæng og harmonisering i tilgangen til en fælles opgave. Dette kan bidrage til at skabe en ensartet praksis, der gør det lettere at sammenligne og vurdere indsatsen. Det bliver desuden mere omkostningseffektivt at implementere bæredygtighedsaktiviteter, hvis der er klare retningslinjer og standarder at følge. Derudover kan det lette samarbejdet mellem virksomheder og det offentlige, da man taler samme sprog og har fælles mål. Ved at underlægge det offentlige samme målepunkter og rapporteringskrav som i det private bliver det lettere at kommunikere indsatsen og dokumentere resultater. Dette kan skabe større tillid hos borgere, medarbejdere, virksomheder og samfundet generelt."
Politiken, s. 7 (08.05.2024)

Lave elpriser truer grønne investeringer
Spanien oplever et boom indenfor solenergi, og udviklingen er afgørende for EU´s klimaplaner og energisikkerhed. Udviklingen har også fået prisen på elektricitet til at falde markant, men prisfaldet kan være med til at gøre grøn energi til en dårlig investering. I Spanien kan man på grund af de mange solskinstimer få dobbelt så meget ud af et solpanel, som man kan i f.eks. Danmark eller Tyskland. Spaniens regering har sat som mål, at mindst 74 procent af landets elforbrug inden 2030 skal dækkes af vedvarende energi. Og udviklingen har fået prisen på el til at falde, så den i år ligger på ti euro pr. 1.000 kilowatt-timer. I Nabolandet Frankrig koster 1.000 kilowatt-timer 67 euro. "Energifattigdommen er reduceret med forøgelsen af solenergien," fortæller Juan Jaramillo Jimenez, som arbejder som rådgiver om sparetiltag og energieffektivisering for energifattige Sevilla. "De lavere priser har virkelig gjort en forskel for folks økonomi her," siger Juan Jaramillio Jimenez. Men, at elpriserne til forbrugerne er faldet markant, har til gengæld gjort det mindre attraktivt at investere i solenergi. Og det kan på sigt hæmme udviklingen af vedvarende energi i Spanien. "Solenergien er blevet så billig i Spanien, at der er timer i løbet af dagen, hvor elektriciteten er gratis, “forklarer Joaquin Villar Rodriguez fra Andalusiens energiagentur. "Det kan få investorer til at holde sig væk, for det er svært for dem at tjene det tilbage, som de investerer i solcelleparker. Hvis det her fortsætter, så kan investeringerne i solenergi tørre ud," fortæller Joaquin Villlar Rodriguez. "Udviklingen har været god for forbrugerne, men hvis du som investor ikke tjener nok og har svært ved at hente din investering hjem, så vil det skade udviklingen," medgiver Antonio Soria Ramirez fra EU-Kommissionens researchcenter. Grunden til, at solenergi er blevet så billig at opsætte er, at Europa er blevet oversvømmet af billige kinesiske solpaneler. 95 procent af den europæiske solenergikapacitet kommer fra kinesiske solpaneler. Men importen af kinesiske solpaneler er en enorm udfordring for europæiske solpanelproducenter, som ikke kan konkurrere med kineserne på prisen. Eva Perez Ostale fra Andalusiens energiagentur fortæller, at de kinesiske solceller er ødelæggende for den lokale industri og har medført tab af arbejdspladser. Men uden billige kinesiske solceller, så vil det være svært at nå i mål med EU´s målsætninger for klima og grøn energi, forklarer Joaquin Villar Rodriguez.
Information, s. 10-11 (08.05.2024)

Migration

Tilbage til Afrika
Socialdemokratiet står ikke længere alene med deres udskældte Rwanda-model, som er gået hen og blevet mainstream i Europa. Det skriver Weekendavisen. Mandag formiddag var Danmark vært for en konference, hvor beslutningstagere og forskere skulle drøfte nye løsninger for EU´s asylsystem. "Med denne konference er vi ikke ved at overbevise nogen, men vi er ved at samarbejde med andre EU-lande og i øvrigt med afrikanske lande, som kan se det samme, nemlig at det nuværende system for migration og asylansøgere de facto er brudt sammen," udtalte statsminister Mette Frederiksen (S), inden konferencen. I Italien har man indgået en aftale med Albanien, som skal huse 36.000 asylansøgere om året. Og Storbritannien har netop vedtaget en aftale med Rwanda, der giver briterne mulighed for at sende op mod 52.000 asylansøgere til Rwanda. Østrig opfordrer til, at man laver ren fælles, europæisk Rwanda-model muligvis med Storbritannien som medspiller. Også i Holland og Finland er man åben over for at se på en Rwanda-lignende model. Selv i Tyskland er man begyndt at løsne op og udvise interesse for emnet. I Europa-Parlamentet vedtog man i sidste uge en fælles migrationspagt, som skal flytte asylbehandlingen til de ydre grænser, altså stadig inden for EU. Altinget skriver, at Dansk Flygtningehjælp advarer om, at EU´s nye migrationspagt er svær at gennemføre, uden at bryde med grundlæggende europæiske værdier. Dansk flygtningehjælp frygter, at imgrationspagten vil underminere retten til beskyttelse og legitimere misbrug, herunder de facto tilbageholdelser, push-back og afslag på husly og mad m.m.
Weekendavisen, s. 6; Altinget, tirsdag (08.05.2024)

Retlige anliggender

EU dropper juridisk hammer over Polen
EU-Kommissionen har valgt at droppe den artikel 7-sag mod Polen, som den ellers selv rejste i 2017. Det skriver Politiken. "I dag begynder et nyt kapitel for Polen. Det er resultatet af hårdt og beslutsomt reformarbejde. Den igangværende genopretning af retsstaten i Polen er god for det polske folk og for hele vores union," udtalte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i mandags. Efter Donald Tusk og hans koalition vandt valget i Polen og fravristede det nationalkonservative parti PiS magten, ser EU med mildere øjne på Polen. Den nye polske koalitionsregering præsenterede i februar en handleplan for, hvordan den vil føre retsstaten tilbage på rette spor, efter PiS under sin regeringsperiode havde indført en række kontroversielle retsreformer. Retsreformerne vakte vrede i Bruxelles, hvor man indefrøs coronamidler tiltænkt polakkerne samt rejste den førnævnte artikel-7 sag mod PiS-regeringen. Tilbagerulningen af PiS-retsreformerne skal dog først godkendes af den polske præsident og PiS-partimedlem, Andrzej Duda, og han truer med at blokere alle reformforsøg. Og derfor kan lovændringerne sandsynligvis først gennemføres efter næste præsidentvalg i 2025. Piotr Buras, leder af Warzawa-kontoret hos tænketanken European Center for Foreign Relations (ECFR), kalder det et logisk skridt, at EU-Kommissionen allerede nu droppet artikel 7.sagen. "Det er et logisk skridt, for når kommissionen i februar vurderede, at den juridiske situation i Polen var bragt tilstrækkeligt i orden til at udløse corona-pengene, ville det være mærkeligt samtidig at opretholde artikel 7-sagen med henvisning til, at retsstaten er truet," forklarer Buras, som understreger, at situationen for de polske dommere allerede har ændret sig væsentlig i praksis, fordi de i dag ikke længere forfølges politisk, hvis de i deres afgørelser og holdninger læner sig op ad EU-domstolen. Men, EU-Kommissionens beslutning er også politisk motiveret, mener Buras: "Tusk er en vigtig allieret for kommissionsformand Ursula von der Leyen, og derfor er det nok ikke tilfældigt, at det symbolsk vigtige budskab kommer lige i starten af EU-valgkampen," forklarer Bura.
Politiken, s. 9 (08.05.2024)

Sundhed

Janssons gensplejsede fristelser
En forsker kalder det godt nyt, at europæiske kølediske om få år formentlig er fyldt med genmodificeret mad. Det skriver Weekendavisen. I februar, i år, stemte et flertal i Europa-Parlamentet for attillade afgrøder fremstillet med New Genomic Techniques (ngt). Det betyder, at landbrugsprodukter produceret med de nye teknikker vil kunne være til salg i europæiske supermarkeder allerede inden for få år. En række miljø- og landbrugsforeninger er imod beslutningen, som de mener gør, at forbrugeren ikke længere vil kunne fravælge genmodiceret mad. Produkter frembragt ved hjælp af ngt-teknikker vil dog fortsat være underlagt skrappe godkendelses- og mærkningsregler fra EU´s side. Og EU-Parlamentet lægger op til, at der skal være mærkning af afgrøder, som er skabt ved hjælp af de nye teknologier, men den løsning giver Mickey Gjerris, bioetiker og forsker i etiske komplikationer ved etiske implikationer af genmodicering, Københavns Universitet, ikke meget for: "Det er ikke muligt at håndhæve ordningen for de nye ngt-planter, og slet ikke på importerede planter. Derfor kan det i bedste fald blive en frivillig ordning."
Weekendavisen, s. 12-13 (08.05.2024)

Udenrigspolitik

Ekspert: Xi stopper ikke handel af våbenteknologi med Rusland
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mødtes mandag i Paris med Kinas præsident Xi Jinping. "Vi glæder os over de kinesiske myndigheders tilsagn om at afstå fra at sælge nogen former for våben eller anden bistand til Moskva og om strengt at kontrollere eksporten af dual use-varer (der kan bruges både civilt og militært, red.)," sagde Macron, som herefter direkte henvendte sig til Xi Jinping, da han sagde: "Det var, hvad du meget tydeligt fortalte mig, hr. Præsident, for lidt over et år siden, og hvad du har gentaget." Camilla Tenna Nørup Sørensen, forsker i international politik ved Forsvarsakademiet, tror dog ikke på, at EU har fået en ny allieret i kampen om at stoppe Rusland. "Xi siger, at han ikke vil levere våben til konflikten. Og det har været en konstant position fra kinesisk side. Man er neutral og leverer det samme til Rusland, som man kunne levere til f.eks. Ukraine eller andre lande," siger Camilla Tenna Nørup Sørensen. Xi Jinping pointerede, at Kina hverken er part eller deltager i konflikten, og opfordrede til en fredskonference, hvor både Rusland og Ukraine sidder med til bords. Xi Jinping advarede også mod at bruge konflikten til at fremmedgøre Kinas måde at forholde sig til konflikten på. "Samtidigt er vi modstandere af at bruge denne krise til at flytte ansvaret over på et tredjeland, skæmme dets omdømme og anspore til en ny kold krig," udtalte Ji Xinping, inden han trak sig tilbage for at drøfte blandt andet handel og samarbejde med Emmanuel Macron.

I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, avisens internationale kommentator, blandt andet: "Gad vist hvad Kinas mægtige mand, præsident Xi Jinping, tænkte, da Emmanuel Macron mandag modtog ham i Paris med en næsten forudsigelig gave: et par flasker cognac fra de franske luksusgiganter LVMH og Remy Cointreau SA. [...] Under overfladen ligger nemlig en ulmende handelskrig mellem Kina og EU, og i det spil er Frankrigs store eksport af cognac til Kina et gidsel: Mens Frankrig og EU er optaget af at beskytte den europæiske bilindustri mod konkurrence fra statsstøttede kinesiske elbiler, overvejer Xi Jinpings Kina som symbolsk modvægt at lægge afgift på fransk cognac. Betragt det som en advarselstrekant ... Men hvor samlet står Europa egentlig i denne truende handelskonflikt? Bevares... Chefen for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, var også inviteret til Paris mandag for at understrege, at Emmanuel Macron ikke bare talte som fransk præsident. Han optrådte som EU-leder. “Vores Europa er dødeligt” Der manglede bare én til denne festlige opvisning: Tysklands kansler, Scholz. For han har netop selv været i Kina på en rejse, der umiddelbart tog sig ud som en salgsturne for tysk industri. Så hvor ender Emmanuel Macron mon med at lægge sit tyngdepunkt, når også han skal afveje Frankrigs nationale interesser over for de fælleseuropæiske? Op til europaparlamentsvalget i juni er han presset af Marine Le Pens fremadstormende nationalister i hendes Rassemblement Nationalbevægelse. Emmanuel Macron har ganske vist tydeliggjort, hvad der er på spil. I sin opvarmning til den kinesiske præsidents besøg har han nærmest virket ægte bekymret over Europas fremtidige stilling i den nye verdensorden, der vil følge af det store opbrud, vi gennemlever lige nu. [...] I en stor tale for nylig på det franske eliteuniversitet Sorbonne advarede han om risikoen for, at Europa vil opleve tilbagegang i forhold til andre stormagter som netop Xi Jinpings Kina og USA. “Vores Europa er dødeligt”, sagde han ligefrem og henviste til de tanker om civilisationernes væsen - og herunder altså den europæiske - som den franske poet og filosof Paul Valery gjorde sig efter Første Verdenskrig: “Den kan dø. Den kan dø, og det afhænger alt sammen af vores valg. Disse valg skal vi træffe nu”, sagde Emmanuel Macron. For med Ruslands angreb på Ukraine er krigen tilbage i Europa, fastslog han. Alt imens han samtidig pegede mod et behov for at omtænkte Europas rolle i det 21. århundrede globalisering. “De dage, hvor Europa købte sin energi og gødning fra Rusland, outsourcede til Kina og i forhold til sin sikkerhed baserede sig på USA, er ovre”, fastslog han. [...] For et år siden advarede Emmanuel Macron europæerne mod at blive trukket ind i en amerikansk-kinesisk konflikt, der ikke nødvendigvis er europæernes. Men her ligger så også et paradoks. For én ting er, at Kina på få årtier er skudt frem som en stormagt, både når det gælder sikkerhedspolitik, samhandel og indsatsen mod menneskeskabte klimaforandringer. Men er Europa stærkt nok til at agere så selvstændigt? Det, at lederne af Europas to stærkeste magter - Tyskland og Frankrig - ikke optrådte sammen, da Xi Jinping kom til Europa, lover ilde for det sammenhold, der er afgørende for en stærk europæisk stemme i denne verdensorden under forandring. I denne nye æra, hvor civilisationer er dødelige. Det må Xi Jinping have tænkt over, da han modtog sine flasker."
Politiken, s. 2; Børsen, s. 21 (08.05.2024)

Israel afskærer forbindelse til Egypten
Forholdet mellem Israel og Egypten risikerer at blive endnu mere anspændt efter at Israel har indledt forberedelserne til en invasion af Rafah. Det skriver Information. Egypten advarer om, at en militæroperation ved grænsen mellem Gaza og Egypten kan krænke en 40 år gammel fredsaftale mellem Egypten og Israel. FN´s generalsekretær, Antonio Guterres har opfordret Hamas og Israel til at hurtigst muligt at forhandle en fredsaftale på plads. "En landoffensiv i Rafah vil være uacceptabel på grund af de ødelæggende humanitære konsekvenser og den destabiliserende effekt på regionen," udtalte Antonio Guterres kort før, Israel påbegyndte operationen. "Jeg er bange for, at dette igen vil forårsage mange tab, civile tab," udtalte EU-udenrigschef Josep Borrell tirsdag.
Information, s. 8-9 (08.05.2024)