Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 9. august 2023
  • Repræsentationen i Danmark
  • 21 min læsetid

EU i dagens aviser onsdag den 9. august 2023



Tophistorier

Trusler mod kupmagere virker stik imod hensigten - indtil videre
Politiken og Kristeligt Dagblad bringer artikler, analyser og ledere om kuppet i Niger. Befolkningen i Niger støtter tilsyneladende militærjuntaen, på trods af sanktioner og afbrudt elektricitet samt stigende fødevarepriser. Det skriver Politiken i dag. Dette står i modsætning til forventningerne fra både nabolandene i Ecowas og vestlige lande, der håbede, at sanktionerne ville vende folkestemningen mod kupmagerne. Frankrig, USA, EU og Danmark har midlertidigt suspenderet den betydelige støtte til et af verdens allerfattigste lande. Blandt indbyggerne ses støtte til militærjuntaen og en vis vrede mod Vesten, især Frankrig. Kupmagerne har opfordret unge i Niger til at forsvare landet, og denne opfordring modtages positivt af nogle studerende. Der er bekymring for, hvordan folkestemningen vil udvikle sig, da befolkningen fokuserer på daglig overlevelse, hvilket kan gøre sanktionerne til et negativt narrativ om Vestens inhumane handlinger. Både Ecowas og USA har forsøgt at håndtere situationen, men uden synlig succes.

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Et kup fra eller til i Niger gør ikke nødvendigvis den store forskel for hverken Niger selv, for Vestafrika eller for verden i øvrigt. [...] I værste fald kan det udarte sig til et lokalt magtopgør, ligesom det sker i Sudan længere mod øst i Sahel-regionen. [...] Putins Rusland kan sætte Wagner-korpset ind på kupmagernes side, ligesom det desværre er sket i nabolandet Mali. USA og den tidligere kolonimagt Frankrig kan presse kupmagerne fra modsat side med økonomiske sanktioner eller ved tilsvarende at indsætte ekspeditionsstyrker. USA har allerede haft sin topdiplomat Victoria Nuland i Niamey, hvor kupgeneralen nægtede hende et møde med den tilbageholdte Bazoum. [...] Nigers befolkning bør hellere få hjælp fra Vestafrikas samarbejdsorganisation, Ecowas, der - modsat Den Arabiske Liga i Sudan - tilbyder at tage ansvar for at genskabe lov og orden i sin region. Ecowas havde givet kupmagerne en frist til i søndags til at genindsætte den folkevalgte leder, og de vestafrikanske regeringsledere mødes torsdag for at drøfte et politisk, økonomisk og militært pres på kupmagerne. [...] EU bør tilbyde at støtte Ecowas og organisationens initiativ til fordel for civilt styre i Niamey. Niger har brug for at undgå yderligere nedsmeltning. Hvis regionale kræfter vil træde ansvarligt i karakter, er det på tide, bedst for Niger og mest lovende for Vestafrika."

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Gerd Kieffer-Døssing, avisens Afrika-korrespondent. Hun skriver blandt andet: "Den amerikanske delegation var rejst til Niamey, hovedstaden i Niger, for at presse på for forhandlinger, der ultimativt skulle resultere i en tilbagevenden til demokrati i det strategisk vigtige land. Foreløbigt forgæves. Kupmagerne har nemlig deres egen idé om, hvordan de gerne vil gå frem, og ”det er ikke i overensstemmelse med Nigers forfatning”, konstaterede den amerikanske diplomat. [...] På mange måder kom kuppet ikke som nogen overraskelse. Flere observatører har snakket om en regulær kup-dominoeffekt i regionen, hvor nabolandene Mali og Burkina Faso hver har oplevet to kup inden for de seneste tre år, mens også både Guinea, Sudan og Tchad i dag ledes af militærregeringer. Men kuppet i Niger, hjem for 25 millioner - primært muslimske - indbyggere samt et af verdens fattigste lande, var ”et kup for meget”. [...] En regulær militær intervention - som Frankrig har sagt, man vil støtte - vil med stor sandsynlighed kaste regionen ud i en decideret krig. Især fordi militærregeringerne i Guinea, Mali og Burkina Faso er kommet kupgeneralerne i Niger til undsætning ved at erklære, at en invasion af Niger ville blive tolket som en krigserklæring mod deres nationer også. Det har ført til spekulationer om russisk indblanding, da Mali har indgået et militært samarbejde med den russiske lejehær Wagner-gruppen. Udover Senegal har også Nigeria og Elfenbenskysten tilkendegivet, at de vil sende tropper til en eventuel militær intervention. I sidste uge evakuerede EU-landene sine borgere fra Niger. [...] Også Danmark, EU og USA har satset stort på samarbejdet med Niger, der har store forekomster af uran og olie. I lyset af kuppet er den bilaterale støtte sat på pause. Ecowas har også reageret med hårde sanktioner. De 15 lande har blandt andet indefrosset Nigers statslige aktiver i den regionale bank og suspenderet alle kommercielle transaktioner med landet, ligesom Nigeria, der leverer 70 procent af Nigers elektricitet, har lukket for strømmen. [...] Senest har juntaen udnævnt en ny premierminister - tidligere finansminister Ali Mahaman Lamine Zeine - hvilket tolkes som et tegn på, at militæret ikke har tænkt sig at komme omverdenen i møde."
Politiken, s. 1, 7; Kristeligt Dagblad, s. 5 (09.08.2023)

Prioriterede historier

Hvem skal eje vandet - folket eller finanssektoren?
Information bringer en serie om vands tilstedeværelse på jorden. I serien diskuteres vandets rolle som en stigende knap ressource og dets potentiale som et finansielt aktiv på verdensmarkederne. Forudsigelsen blev kommunikeret tilbage i 2011 af Willem H. Buiter, der forudsagde, at vand ville blive en vigtig handelsvare og investeringsobjekt. FN's specialrapportør om retten til vand og sanitet, Pedro Arrojo Agudo, advarer om den stigende kommercielle og finansielle indgriben i vand. I en rapport præsenteret for FN's generalforsamling i 2021 udtrykte han på det kraftigste sin bekymring over den stigende tendens til at gøre vand til genstand for kommercielle interesser og processen med at gøre det til et finansielt aktiv. I Storbritannien er der i øjeblikket en skandale omkring Thames Water, landets største vandforsyningsselskab. I 2006 blev selskabet overtaget af banken Macquarie, som har udnyttet ejerskabet til at optage store lån og udbetale betydelige udbytter til aktionærerne, samtidig med at servicen til borgerne og forsyningssystemet er blevet forringet. På nuværende tidspunkt er selskabet ved at nærme sig kollaps, og den britiske konservative regering overvejer seriøst midlertidig nationalisering af selskabet. I EU synes der ikke i øjeblikket at være stor tilbøjelighed blandt regeringerne til at privatisere vandforsyningen. I 2014 indsamlede en bred alliance af græsrodsorganisationer og fagforbund underskrifter til borgerinitiativet Right2Water, hvor næsten 1,9 millioner borgere krævede, at alle EU-borgere skulle have ret til vand og sanitet, og at vandressourcerne ikke skulle omfattes af EU's indre markedsregler om konkurrence og liberalisering, som EU-Kommissionen tidligere havde planlagt. EU-Kommissionen erklærede efterfølgende sin enighed, droppede planerne om liberalisering og indarbejdede i EU's reviderede Drikkevandsdirektiv fra 2020, at vand er et fælles gode, ikke en handelsvare. Dog gik Kommissionen ikke fuldt ud ved at forbyde privatisering af vandforsyningen i EU. Det blev konstateret, at beslutningen lå hos medlemslandene. Derfor er det fortsat muligt for enkeltlande i EU at sælge eller outsource hele eller dele af vandforsyningen til private selskaber. De seneste år har retningen dog været den modsatte: Allerede eksisterende aftaler med private selskaber er i vid udstrækning blevet opgivet, og vandforsyningen er blevet genindført som en offentlig opgave. Større byer med private aftaler som Paris, Napoli og Budapest har taget dette skridt. Sociolog Vanessa Mascia Turri fra Universitetet i Milano angiver, at over 100 byer i Europa har ført deres vandforsyninger tilbage fra privat til offentligt ejerskab. En analyse fra University of Glasgow har identificeret mere end 200 tilfælde i Europa, hvor de primære motiver for at opsige kontrakter med private selskaber har været utilfredshed med kvalitet, priser og mangel på demokratisk kontrol med virksomhedernes praksis.
Information, s. 8-10 (09.08.2023)

Handel

Store ændringer i verdenshandlen. Kina har fundet en ny ven
Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, som blandt andet skriver: "Der er ikke mange ting i Kinas økonomi at glæde sig over for præsident Xi Jinping. Overalt i den hjemlige økonomi er der tegn på svaghed. Ungdomsledigheden er over 20 procent, og coronaopsvinget i forbruget er udeblevet. Men Kinas mange fabrikker, der har været en kilde til vækst og arbejdspladser - og billige forbrugsvarer i Vesten - er nu også under alvorligt pres. Fortællingen om Kina som en gigantisk succes slår alvorlige revner. Det bekræftes af de seneste tal for Kinas handel med omverdenen. Eksporten faldt i juli med næsten 15 procent sammenlignet med sidste år, hvilket er det største dyk siden coronanedlukningen i 2020. [...] Importen faldt også kraftigt. Noget skyldes lavere indenlandsk efterspørgsel og en større andel af lokal produktion i det kinesiske varekøb, eksempelvis af biler. [... ] Svagheden hos det, der er blevet kaldt for "verdens fabrik", ses også i den samlede verdenshandel. Siden sidste efterår er den samlede globale handel faldet med tre procent og afspejler dels en afmatning i verdensøkonomien, men også en drejning væk fra varer og over mod tjenester i husholdningernes forbrug. [...] Der er dog et helt særligt lyspunkt i de ellers miserable tal for Kinas handel med omverdenen. Samhandlen med Rusland er eksploderet. Faktisk handler kinesiske virksomheder nu mere med Rusland end med Tyskland - både når det gælder import og eksport. Den tyske økonomi er ellers dobbelt så stor som Ruslands. Kinas import fra Rusland er nu ved at nærme sig, hvad Kina køber i USA. Næsten al import fra Rusland er råvarer, mens Kina eksporterer industrivarer. [...] Kinas handelstal sladrer om de enorme forandringer, som den globale økonomi undergår i disse år. For hvor Rusland er et lyspunkt, er Kinas handel med mange af de vigtigste samhandelspartnere i Vesten nedadgående. For Tyskland er der tale om en afmatning. For USA et markant afbræk. USAs handelstal for første halvår viser et fald i importen fra Kina på 26 procent sammenlignet med samme periode sidste år. [...] Mexico er nu det land, der udgør den største del af USAs samlede import med 15 procent, hvilket er den største andel nogensinde. Selv Canada har nu overhalet Kina. EU og Storbritannien står for omkring en femtedel af USAs samlede import, hvilket er lidt lavere end i 2017. Det er et resultat af handelskrige, men også genforhandlingen af den nordamerikanske frihandelsaftale under præsident Trump. Den nye handelsaftale øger incitamenterne til at lægge produktionen i et af de tre lande. Og så er mange virksomheder begyndt at implementere en Kina+-strategi, hvor produktion med henblik på eksport flyttes til andre lande end Kina. [...] Men det paradoksale er, at det nok i høj grad bliver kinesiske virksomheder, der er tvunget til at have en Kina+-strategi de kommende år. Jo længere den amerikanske straftold varer, desto mere vil der ske en permanent ændring af produktionsmønstrene. Det vil forstærke modvinden for Kinas egen økonomi."
Berlingske, s. 12 (09.08.2023)

Interne anliggender

Konservativ kovending: Vælgerforening vil alligevel ikke støtte Pernille Weiss
Konservatives vælgerforening i Silkeborg har trukket deres støtte tilbage til Pernille Weiss som konservativ spidskandidat til EU-valget i 2024. Det skriver Altinget tirsdag. Det sker dagen efter, at vælgerforeningerne i Silkeborg og på Fanø erklærede deres støtte til Weiss, som tidligere blev fjernet som spidskandidat på grund af en dårlig arbejdsmiljøundersøgelse. Partiformand Søren Pape Poulsen havde opfordret Weiss til at trække sig fra Parlamentet, men hun har afvist dette. Weiss har repræsenteret Konservative i Europa-Parlamentet siden 2019.
Altinget, tirsdag (09.08.2023)

Vandværker og regioner: Vores drikkevand fortjener en sammenhængende plan for hele landet
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Susan Münster, direktør, Danske Vandværker, bestyrelsesmedlem, Tænketanken Demokratisk Erhverv og Bente Villumsen, leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner. De skriver blandt andet: "Selv om vi har stor viden om både grundvand og drikkevand, så har vi ikke en samlet plan for vores drikkevandsressourcer. Årtiers detaljeret kortlægning af grundvand, overvågning og analyseprogrammer giver et solidt vidensgrundlag - men vi mangler det store overblik og rammerne for, hvordan vi indretter fremtidens indvinding. Der er omfattende problemer med forurening og i dele af landet knaphed på rent grundvand. [...] De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har netop udgivet en delanalyse for Miljøministeriet med en ressourceopgørelse, som vi håber er første skridt hen mod en egentlig vandressourceplan. Derudover har vi brug for en sammenhængende beskyttelse i form af risikostyringsplaner for specifikke oplande, hvor der dannes grundvand til drikkevand. [...] I dag er beskyttelsen af grundvandet splittet op mellem stat, region og kommune: Kortlægning og overvågning ligger hos staten, den afhjælpende indsats over for jordforurening ligger hos regionen, mens den forebyggende indsats mod ny forurening ligger hos kommunen. Det fungerer ikke i praksis, fordi der ofte er tale om en blanding af punkt- og fladekilder - eller at vi ikke umiddelbart kan se forskel på, om en forurening stammer fra den ene eller anden type. Det betyder både noget for, hvad man kan gøre ved det, og hvem der skal gøre det. [...] Vi har brug for, at myndighederne i samarbejde laver og gennemfører en risikostyringsplan for de samlede grundvandsdannende oplande. En plan, der både omfatter forebyggende og afhjælpende indsatser. Det er netop den form for sammenhængende indsats, EU's kommende Drikkevandsdirektiv beskriver. Direktivet skal nu omformes til dansk lovgivning, og det giver os muligheden for at gentænke drikkevandsbeskyttelsen i en ny systematik."
Altinget, tirsdag (09.08.2023)

»Den verden, de drømmer om, har aldrig eksisteret«
Politiken bringer et interview med Karolina Wigura, en af Polens mest fremtrædende intellektuelle debattører, idehistoriker og sociolog. Hun står over for mordtrusler og kritik fra højrefløjspolitikere, som anklager hende for landsforræderi. Trods dette fortsætter hun sin kamp for fri abort og individuelle frihedsrettigheder. Wigura, der er politisk redaktør på det polske magasin Kultura Liberalna og tilknyttet universiteter i Berlin og Warszawa, analyserer Polens udvikling og påpeger en polarisering mellem dem, der har draget fordel af de økonomiske fremskridt, og dem, der har mistet arbejdspladser og livskvalitet. Hun beskriver, hvordan Polen undergik dramatiske forandringer efter Murens fald, hvilket førte til økonomisk succes og samtidig katastrofe i mange familier. Dette skabte en sårbarhed og usikkerhed, som populistiske politiske kræfter, som Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), udnyttede ved at tilbyde løsninger til dem, der følte sig marginaliserede. Efterfølgende har EU forsøgt at forhindre PiS i at overtage kontrol over retsvæsenet, og i samspil med Viktor Orbáns Ungarn udgør Polen i dag et skræmmebillede for liberaldemokrater verden over. Wigura deltager i protester mod den konservative regerings stramninger af abortrettigheder og støtter LGBTQ+-miljøet. Hun kritiserer PiS for deres ensidige og kolonialistiske syn på LGBTQ+-spørgsmål og advarer mod nationalisme. Hun beskriver Polens dybe polarisering og frygter, at det vil tage lang tid at overvinde, men ser stadig håb i at bevare landets suverænitet og samtidig lære af populisterne på områder som velfærdsstat og patriotisme. Da hun bliver spurgt ind til, hvad Europa betyder for hende, svarer hun: "At være fri. Jeg er fra en generation, der husker, hvordan det var at vente i timevis ved den tysk-polske grænse, når vi ønskede at rejse vestpå. Pludselig blev vi en del af EU og kunne besøge andre lande, som var de byer i Polen. For mig handler Europa om frihed og værdighed. Om at føle sig magtfuld som borger".
Politiken, s. 2 (09.08.2023)

Klima

Klimarelaterede katastrofer er ikke et stigende, men et faldende problem
Berlingske bringer et debatindlæg af Martin Ågerup, direktør i tænketanken CEPOS. Han skriver blandt andet: "Over sommeren har medierne dækket naturbrande i Sydeuropa. Man har også forbundet dem med klimaforandringer i en alarmistisk tone. Berlingske bragte for eksempel 24. juli en artikel under overskriften "Infernoet i Sydeuropa bliver endnu vildere i fremtiden". "Infernoet" isolerer sig dog til Grækenland, som vitterlig har haft markant flere brande end normalt. Men det har hverken Spanien, Italien, Frankrig eller Balkan, ifølge Copernicus, en del af EUs rumprogram. [...] Forudsigelsen om, at "infernoet" bliver "endnu vildere i fremtiden", bygger på den antagelse, at flere hedebølger og mere tørke vil føre til flere naturbrande. Det er imidlertid ikke en præmis, som FNs klimapanel IPCC kan skrive under på. IPCC påpeger, at andre forhold end varmt vejr er meget vigtigere for antallet og omfanget af naturbrande. [... ] Det er derfor ikke seriøst at forudsige flere brande i Sydeuropa som simpel følge af klimaforandringer. [...] Den alarmistiske klimajournalistiks dækning af naturbrande er misvisende på en måde, der ikke adskiller sig ikke fra dækningen af andre former for ekstremt vejr. [...] Hvad med fremtiden? Isoleret set vil klimaforandringer formentlig trække lidt i den forkerte retning. Det kalder på klimapolitik, men ikke på alarmisme. Det sandsynlige er, at med fortsat øget velstand og med ikke alt for ringe regeringsførelse rundt om i verden, vil den gunstige udvikling fortsætte, så vejrkatastrofer slår færre ihjel end i dag."
Berlingske, s. 25 (09.08.2023)

Vi skal vænne os til mere ekstremt vejr i fremtiden, mener professorer
Jyllands-Posten skriver, at vejret i Europa har været usædvanligt ekstremt denne sommer, med både hedebølger, storme og kraftig regn. Ifølge eksperter vil ekstremt vejr blive mere almindeligt i fremtiden. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udsendte advarsler om stormstyrke og kraftig regn i Danmark, mens Norge og Sverige oplevede usædvanlige tordenbyger og potentielle tornadoer. Europa har også set usædvanlige vejrforhold som massive hagl i Alperne og ødelæggende uvejr i Slovenien, og EU's klimatjeneste Copernicus rapporterede, at juli 2023 var den varmeste måned nogensinde målt globalt. Eksperter som Jens Hesselbjerg Christensen, klimaprofessor ved Niels Bohr Instituttet, og Sebastian Mernild, leder af Syddansk Universitets klimacenter, advarer om, at det ekstreme vejr vil intensiveres i takt med den stigende globale temperatur. De forventer flere ekstreme begivenheder som varmerekorder, tørke, kraftig nedbør og oversvømmelser.
Jyllands-Posten, s. 2 (09.08.2023)

Landbrug

Danske slagterier fører an i branchens europæiske nedtur
Jyllands-Posten skriver, at produktionen på danske slagterier oplever en markant nedgang i år, der er langt mere udtalt end i nogen anden EU-medlemsstat. I løbet af årets første fem måneder er antallet af svineslagtninger i Danmark faldet med 18,3 procent, hvilket er langt over EU-gennemsnittet på 9 procent. Dette fald i produktionen er det mest dramatiske blandt EU-landene. Dette fald kan tilskrives flere faktorer, herunder den svage konkurrenceevne for de danske slagterier over en længere periode. De danske slagterier har betalt lavere priser for grise sammenlignet med andre europæiske lande, hvilket har medført en eksport af smågrise til lande med højere priser og samtidig en nedgang i leverancer til danske slagterier. Desuden har sektorens eksport til fjernmarkeder som Kina oplevet et hårdt tilbageslag, hvilket rammer de danske slagterier hårdere end konkurrenterne. Denne udvikling har også påvirket bestanden af grise på danske landbrugsbedrifter, der er faldet markant siden begyndelsen af 2022. Selvom det tyder på, at bestanden er ved at stabilisere sig, er niveauet det laveste i nyere tid. Den danske nedtur i produktionen på slagterierne er et problem, der skiller sig ud i EU, og det kræver opmærksomhed fra EU-Kommissionen og relevante instanser for at adressere de udfordringer, som den danske svineproduktion står over for.
Jyllands-Posten, s. 2 (09.08.2023)

Migration

Briterne overvejer at sende illegale med fly til en ø 6.400 km væk
Den britiske regering, der tidligere havde overvejet at bruge Rwanda som en løsning på indvandringsudfordringerne, har nu vendt sig mod en alternativ plan om at sende illegale immigranter til Ascension Island, en vulkanø i det sydlige Atlanterhav. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Denne skiftende tilgang skyldes, at den tidligere Rwandaplan blev erklæret "ulovlig" af en britisk appelret på grund af mangler i Rwandas asylsystem. Ascension Island, på trods af at være karakteriseret som "ubeboelig" på grund af manglende infrastruktur og utilstrækkelig vandforsyning, overvejes nu som en nødplan. Den britiske indenrigsminister fastholder, at Rwandaplanen er lovlig og søger en afgørelse i højesteretten, men muligheden for at bruge Ascension Island som en alternativ løsning overvejes som en "plan B". Kritikere af den britiske regering påpeger, at ideen om at sende immigranter til Ascension Island tidligere blev afvist på grund af høje omkostninger og logistiske udfordringer. Den britiske regering overvejer nu denne løsning igen, og selvom tidligere beregninger viste, at det ville være meget dyrt at flyve immigranter til øen, overvejes det stadig som en mulighed. Ascension Island er dog vanskelig at nå med fly, da den kun er betjent af 15-sæders fly fra Royal Air Force (RAF), og det er svært at anvende private eller kommercielle fly på grund af lufthavnens beskaffenhed og militære aktiviteter på øen. I Danmark har der også været overvejelser om at etablere et modtagecenter i Rwanda, men denne idé er blevet sat på pause. I stedet arbejder den danske regering på at etablere et modtagecenter uden for Europa i samarbejde med EU eller andre lande.
Jyllands-Posten, s. 11 (09.08.2023)

Sikkerhedspolitik

Vi må satse alt på fortsat vestligt sammenhold og levering af våben og bistand i Ukraine
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling. Han skriver blandt andet: "Uden for min gadedør blev jeg forleden anråbt af en mandlig cyklist, der bebrejdede os i Vesten, at vi bare bliver ved at sende våben til at holde gang i en krig, der vil koste hundredtusindvis af døde på begge sider. [...] Putin har nok forstået sine indledende monumentale fejlbedømmelser og ved, at han ikke kan nå sine mål, hvis Vesten holder ved støtten til Ukraine. Men uden vestlig opbakning ville Ukraine snart - uanset alt heltemod - ophøre med at være en selvstændig stat. [...] Putin håber, at Trump vender tilbage og underløber ukrainerne, og at Europa inficeres af russisk-venlige højreradikale kræfter, der skal så splittelse og tvivl i deres hjemlande om støtte til Ukraine. [...] Putin investerer fortsat massivt i at skabe misfornøjelse og splittelse både i USA og Europa. Desværre har han også stadig en betydelig folkelig opbakning derhjemme, et resultat af den årelange indoktrinering om Nato og USA som den aggressive part, der vil ødelægge Ruslands storhed. [...] Men måske er Putins stærkeste drivkraft til at fortsætte krig til den sidste ukrainer ikke hadet, men hans angst for, at det efterhånden kan smitte til Rusland, hvis Ukraine, efter at have drevet hans invasionshær tilbage, etablerer et ægte demokrati inden for EU's og Natos rammer. Foreløbig må vi satse alt på fortsat vestligt sammenhold, der kan ruste Ukraine nok til at presse russerne tilbage og derefter faktisk skaber et velfungerende, demokratisk Ukraine."
Jyllands-Posten, s. 20 (09.08.2023)

Sundhed

PFAS-forurening findes i hele Rigsfællesskabet
Information bringer et læserbrev af Valentina Crast, Europaparlamentskandidat for Alternativet, som blandt andet skriver: "Ny forskning fra Aarhus Universitet slår fast, at der er alarmerende høje niveauer af PFAS-forurening i hele Rigsfællesskabet, der truer både befolkningens sundhed og vores naturlige miljø, og det bør vække vores samvittighed. Indtil videre virker det imidlertid til, at regeringen er mest opsat på at løse problemet i Danmark. På Færøerne og i Grønland forgifter indbyggerne imidlertid sig selv ved blandt andet at jage og indtage store PFAS-inficerede rovdyr som hvaler, sæler og isbjørne. [...] Hvordan kan vi støtte disse samfundsgrupper, så de kan bevare deres kultur og traditioner uden at bringe deres sundhed i fare? [...] Vi skal stoppe fuldkommen med at bidrage til PFAS-forureningen gennem fortsat produktion og forbrug af produkter indeholdende disse kemikalier, og vi skal indføre et forbud nationalt og i EU. Samtidig skal vi styrke befolkningsgruppernes selvbestemmelse og støtte udviklingen af bæredygtige økonomier gennem investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhedspleje. Vi skal i den forbindelse samarbejde med EU for at udveksle bedste praksis, sikre økonomisk støtte og træffe fælles beslutninger, der gavner alle."
Information, s. 18 (09.08.2023)

Udenrigspolitik

Putin hapsede Carlsberg. Nu kan flere danske virksomheder ende på russiske hænder
En række danske virksomheder som Carlsberg, Danfoss og Grundfos risikerer at miste kontrol over deres russiske aktiviteter, efter at Carlsberg mistede kontrol over sin russiske milliardforretning. Det skriver Berlingske i dag. Dette har skabt usikkerhed for andre danske selskaber, der forsøger at komme ud af Rusland. Sanktioner og dekret fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, har gjort det uforudsigeligt og vanskeligt for udenlandske virksomheder at forlade landet. Flere danske selskaber, herunder Hempel og Grundfos, venter stadig på myndighedsgodkendelse for salg af deres russiske aktiviteter. I januar meddelte pumpefabrikanten Grundfos, der har hovedsæde i Bjerringbro, at de havde indgået en aftale om at sælge deres aktiviteter i Rusland og Belarus, som har en årlig omsætning på over en milliard kroner. Selvom handlen ikke endnu var blevet endeligt godkendt af myndighederne i Danmark, EU og Rusland, forventede Grundfos, at dette ville blive afklaret inden for nogle måneder. Efter otte måneder er der dog ikke sket nogen udvikling. Grundfos' kommunikationschef, Maria Andrén, forklarer, at virksomheden stadig venter på godkendelse fra myndighederne. Dette skaber en usikker situation, hvor fremtiden i Rusland er uforudsigelig for de danske virksomheder, der forsøger at trække sig ud af landet. Det russiske regime synes at have taget fuld kontrol over situationen, hvilket har skabt bekymring for andre virksomheder, der står over for lignende situationer.
Berlingske, s. 10-11 (09.08.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
9. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark