EU i dagens aviser onsdag den 9. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Ukraine kommer ikke ind i Nato, ”så længe jeg er regeringsleder”
Flere af dagens aviser skriver om krigen mellem Rusland og Ukraine og andre sikkerhedspolitiske anliggender. I Jyllands-Posten kan man læse, at Slovakiets premierminister, Robert Fico, har erklæret, at han vil blokere Ukraines optagelse i Nato, så længe han er ved magten. "Så længe jeg er regeringsleder i Slovakiet, vil jeg som formand for regeringspartiet instruere de parlamentsmedlemmer, der er under min kontrol, i aldrig at støtte Ukraines optagelse i Nato," sagde Fico søndag. Dette udsagn står i skarp kontrast til Natos beslutning i juli, hvor der med slovakisk støtte blev vedtaget en erklæring om, at Ukraine er på en "uafvendelig vej" mod medlemskab. Natos nytiltrådte generalsekretær, Mark Rutte, har for nylig under et besøg i Ukraine gentaget, at landet er tættere på Nato end nogensinde. "Ukraine er nærmere Nato end nogensinde før, og landet fortsætter sin vej mod Nato-medlemskab," sagde Mark Rutte, der stod ved siden af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Emnet vil sandsynligvis blive diskuteret, når Nato-landene mødes i Tyskland for at drøfte yderligere militær støtte til Ukraine. Robert Fico har, siden han kom til magten, modsat sig EU's sanktioner mod Rusland og har tidligere sagt, at "der er ingen krig i Kyiv". Han har også advaret om, at en optagelse af Ukraine i Nato "vil garantere en tredje verdenskrig".

Jyllands-Posten skriver i dag desuden, at tre virksomheder er udvalgt til at byde på produktionen af ammunition på den gamle ammunitionsfabrik Krudten i Elling, som staten købte i sommeren 2023 under tidspres. Købet af fabrikken, som kostede næsten dobbelt så meget som oprindeligt forudset, blev hastet igennem på grund af krigen i Ukraine og det akutte behov for ammunition. Kammeradvokaten advarede om, at købet kan risikere at være i strid med EU's statsstøtteregler, da prisen oversteg markedsvurderingen. Chefen for Forsvarets Material- og Indkøbsstyrelse, Per Pugholm Olsen, mødes i dag med de tre virksomheder, som blev udvalgt i slutningen af september til at byde på opgaven om at producere ammunition til både artilleri og småkalibre. Der forventes dog først at blive underskrevet en kontrakt ved udgangen af første kvartal 2025, hvorefter fabrikken skal renoveres og godkendes til moderne ammunition. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tilkendegivet, at processen kan fremskyndes med en anlægslov, som undtager projektet fra offentlige høringer og miljøundersøgelser. Dette er relevant, da fabrikken ligger i nærheden af Natura 2000-områder og beskyttede dyrearter.

I en sikkerhedspolitisk analyse i dagens Kristeligt Dagblad, skrevet af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, kan man blandt andet læse: "Den nu tidligere mangeårige hollandske premierminister, Marc Rutte, er tiltrådt som generalsekretær i Nato. Den tidligere estiske premierminister, Kaja Kallas, blev i sommer udnævnt til EU's nye udenrigschef. Sammen venter de nu blot på EU-parlamentets godkendelse af kommissionsformand Ursula Von der Leyens samlede forslag til ny Europa-Kommission, før de kan byde velkommen til den tredje kollega i Europas ny trojka i forsvaret mod Rusland: litaueren Andrius Kubilius på den nyoprettede post som EU's forsvarskommissær. [...] Den russiske invasion af Ukraine har afsløret, hvor begrænset kapacitet den europæiske forsvarsindustri har helt ned til noget så industrielt banalt som at producere tilstrækkeligt med ammunition, og Kubilius første opgave bliver at få den europæiske forsvarsindustri op i gear. [...] Kubilus' forslag til Merkel i 2019 vedrørte det tyske EU-formandskab året efter og gik i al sin enkelhed ud på at give Ukraine en køreplan for EU-medlemskab. Litauen og Polen ønskede, at det skulle være topprioritet for det tyske formandskab. Ukraine skulle have et mål og kende vejen dertil. Han fortalte, at det var dét, der bragte Litauen ind i EU: Klare mål som formuleret i Københavnskriterierne fra 1993, der entydigt tilkendegav, hvad der skulle til for at opnå medlemskab. Ukraine kunne ikke stå i et venteværelse til EU på ubestemt tid. At få Ukraine om bord handlede om hele Europas sikkerhed. Men Kubilius' plan blev ikke en prioritet for det tyske EU-formandskab i 2020. [...] I 2014 blev EU's udenrigskurs sat af de gamle EU-medlemmer. Med den russiske annektering af Krim i 2014 og Brexit i 2016 har formuleringen af EU's ruslandspolitik langsomt forskubbet sig fra nordvest mod øst - det er udnævnelsen af Kallas og Kubilius både symbol på og en praktisk konsekvens af. Rutte er symbolet på, hvor lang tid det tog os, ”de gamle” EU-medlemmer, at tage ved lære af de indsigter om Rusland, som ”de nye” central- og østeuropæiske EU-medlemmer længe havde fortalt til vore døve ører."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12, 13; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: De tungeste EU-lande vil have mere enkle bankregler
I Børsen kan man i dag læse, at topembedsmænd fra Tyskland, Frankrig og Italien opfordrer EU-Kommissionen til at stoppe med at indføre nye regler for bankerne på kort og mellemlangt sigt. I et brev til John Berrigan, generaldirektør for finansområdet i EU-Kommissionen, skriver de tre embedsmænd, at EU i stedet bør fokusere på at sikre, at bankerne kan forbedre Europas konkurrenceevne. "Vi bør undlade at lancere nye store initiativer på dette område på kort og mellemlangt sigt," skriver de. De understreger, at det er vigtigt, at bankerne kan finansiere økonomien og støtte europæiske mål. Brevet kommer på et tidspunkt, hvor flere ledere, som tidligere ECB-chef Mario Draghi og Frankrigs præsident Emmanuel Macron, har advaret om, at EU's konkurrenceevne er svækket. Macron har udtalt, at EU "kan dø", hvis ikke der sker forbedringer på dette område. De tre store EU-lande mener, at en bremse på nye bankregler vil gøre det lettere for bankerne at styrke økonomien i Europa. Louise Mogensen, direktør for Finanstilsynet i Danmark, har tidligere i år også advaret om, at der er behov for at overveje tempoet i den øgede regulering. "Vi skal fokusere på det væsentligste, og vi skal måske lige overveje, om det går lige vel hurtigt med at lave regulering," siger hun i et interview med Børsen. Hun påpeger, at de komplekse bankregler ikke kun skaber udfordringer for bankerne, men også for tilsynet og virksomhederne. I USA har Federal Reserve lempet planlagte stramninger af kapitalkravene for de største banker, mens Bank of England også har indført enklere regler for at lette byrderne for mindre banker.
Kilde: Børsen, s. 18

Andre EU-historier

Konkurrence: Transportvirksomheder indgår i en fødekæde. Det er spis eller bliv spist
Dagens Altinget bringer en kommentar af Michael Svane, rådgiver og bestyrelsesformand. Han skriver blandt andet: "Industripolitik har i mange år stået i skyggen af erhvervspolitik og globalisering, men vi har brug for at sætte skarpt på de industripolitiske ambitioner i Danmark som i EU. Det er tvingende nødvendigt, hvis ikke europæiske virksomheder skal sættes skakmat i fremtiden. Det er særdeles velgørende, at Havnepartnerskabet, der har offentliggjort en lang række anbefalinger den 30. september 2024, sætter fokus på, at erhvervshavnenes rolle indarbejdes i den generelle industripolitik. Vi har brug for at gribe dybt i værktøjskassen, og her bør langt de fleste erhvervssektorer kunne finde et ståsted i den gammeldags industripolitik. [...] Selv om der er al mulig grund til at glæde sig over, at danske virksomheder har kræfter til opkøb, så lurer der i baggrunden en betydelig frygt for, hvordan EU og Europa kommer til at klare sig. I det overordnede perspektiv har EU og Europa tabt terræn på den verdensøkonomiske scene. Det er svært at se, om og hvornår udviklingen vender. EU domineres af et kafkask regelværk, der skaber administrativt bøvl for erhvervslivet samtidig med, at innovation og forskning og udvikling halter bagefter i forhold til blandt andet USA. [...] Armlægningen mellem Kina og EU handler navnlig om statsstøtte, hvor Kina i den grad har sat scenen. Tag blot udviklingen inden for elbiler og solceller. Intet tyder i skrivende stund på, at Kina for alvor skruer ned for statsstøtten til kinesiske virksomheder. Det efterlader store dele af europæisk bilindustri, herunder navnlig den tidligere så stolte tyske bilindustri, i knæ. [...] Jeg håber, at DSV kan tjene som inspiration til navnlig EU, og at der nu for alvor bliver sat handling bag at styrke EU-landenes konkurrenceevne med videre. Vi skal alle holdes til ilden. Det gælder også EU, hvor vi har brug for at udvikle en sammenhængende og stærk industripolitik. Måtte Danmark gå forrest i den udvikling, herunder med regelafvikling."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Revisionsretten kritiserer: EU risikerer at søsætte nyttesløs forsvarspolitik
Altinget skriver tirsdag, at EU's forsvarsindustrielle program (EDIP) møder kritik fra Den Europæiske Revisionsret, som påpeger, at programmets mål ikke stemmer overens med dets budget og tidsramme. EDIP, der har til formål at styrke EU's og Ukraines forsvarsindustri med et budget på over 11 milliarder kroner over to år, anses for at have for mange og for store mål i forhold til de tilgængelige midler. "Når EU's ressourcer bliver spredt ud over en bred vifte af projekter, har de ikke nødvendigvis en målbar påvirkning på europæisk plan," udtaler Michael Bain, seniorrevisor i Revisionsretten. Christine Nissen, chefanalytiker ved Tænketanken Europa, påpeger, at programmets problemer skyldes manglende koordinering og begrænset finansiering. "Der er et gab mellem det, man gerne vil, og de midler, man har til at realisere det," siger hun. Hun mener, at programmet ville være mere succesfuldt, hvis man fokuserede på færre projekter og øgede finansieringen. Jan Joel Andersson, senioranalytiker ved EU Institute for Security Studies, er enig og understreger vigtigheden af, at EU sikrer merværdi gennem sine forsvarsinvesteringer. "Vi må sikre os, at det tilfører Europa værdi at bruge markante beløb på EU-niveau," siger han og understreger behovet for, at EU prioriterer projekter, der gavner alle medlemslande.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Tidligere miljøkommissær revser udskydelse af afskovningslov: "Et tilbageskridt i kampen mod klimaforandringer"
Altinget bringer tirsdag, at EU-Kommissionens forslag om at udskyde den nye afskovningslov har skabt delte reaktioner i Europa-Parlamentet. Den konservative gruppe EPP, med formand Manfred Weber i spidsen, støtter udsættelsen og ser det som en sejr for landmænd og virksomheder, der får mere tid til at tilpasse sig de nye regler. "Sammen med vores landmænd beskytter vi miljøet og undgår et bureaukratisk monster," siger Weber. I modsætning til dette er gruppen De Grønne, herunder tidligere miljøkommissær Virginijus Sinkevičius, stærkt kritisk over for udsættelsen. "Afskovningslovens udsættelse sætter 80.000 acres skov i fare dagligt, bryder tilliden til vores globale partnere og skader vores troværdighed med hensyn til klimaforpligtelser," skriver Virginijus Sinkevičius på X. Den danske regering er klar til at implementere afskovningsloven, og minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) har udtalt, at Danmark har støttet op om loven og er skuffet over udsættelsen. "Vi er klar til at implementere, og det er mit indtryk, at mange danske virksomheder har gjort en kæmpe indsats for at blive klar til tiden," siger Jeppe Bruus. Branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien, Tanja Blindbæk Olsen, er derimod tilfreds med udsættelsen, da den giver virksomheder mere tid til at forstå de praktiske krav. "Det er rigtig rart, at der kan blive lidt mere tid til virksomhederne. Så Kommissionen kan komme med de lovede vejledninger, så vi rent faktisk kan se, hvilke krav vi skal opfylde," siger hun.
Kilde: Altinget, tirsdag

Finansielle anliggender: Danmarks Mr. Euro til regeringen: Vær åben for fælles gæld
På Altinget tirsdag kan man læse, at Niels Thygesen, formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, afslutter sin tid i rådet med kritik af EU's håndtering af de fælles finanspolitiske regler. Thygesen, der er kendt som "euroens far", peger på, at de fælles gælds- og underskudsregler har været suspenderet for længe efter pandemien og den russiske invasion af Ukraine, hvilket har givet lande som Frankrig, Italien og Grækenland mulighed for at øge deres statsgæld uden tilstrækkelig kontrol. Thygesen er kritisk over for Kommissionens beslutning om at forlænge undtagelsen fra reglerne, hvilket han mener har gjort det sværere for landene at komme tilbage på rette økonomiske kurs. Han ser dog positivt på den nye reform, der blev vedtaget i april, som giver landene mere ejerskab over deres økonomiske genopretningsplaner, men advarer om, at det nye system står over for store udfordringer. Thygesen opfordrer også til øget brug af fælles EU-penge til projekter som energiinfrastruktur og forsvar, men erkender, at dette kan møde modstand i lande som Danmark. Han bemærker dog, at den danske regering ikke længere afviser muligheden for at finansiere nye EU-initiativer gennem fælles lån, hvilket er et skridt væk fra den traditionelle danske linje.
Kilde: Altinget, tirsdag

Sundhed: Tomme hylder og underudnyttet udstyr: EU's udviklingsbistand til sundhed får kritik
Gårsdagens Altinget skriver, at en ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret viser alvorlige mangler i effektiviteten og bæredygtigheden af EU's sundhedsprojekter i partnerlande. På trods af investeringer på over to milliarder euro fra 2021 til 2027 er bistanden ineffektiv og dårligt koordineret, hvilket fremgår af en revision af sundhedsprojekter i Burundi, Den Demokratiske Republik Congo og Zimbabwe. Revisionsretten fremhæver problemer med distributionen af udstyr og lægemidler, samt høje administrationsomkostninger, der reducerer de midler, som når frem til modtagerne. "Man bør hurtigt sørge for, at EU-midlerne bruges mere effektivt," siger George-Marius Hyzler, medlem af Revisionsretten, og opfordrer til bedre planlægning og rimelige administrationsomkostninger. Rapporten advarer også om, at mange projekter mangler klare strategier for tiden efter, at EU-finansieringen ophører, hvilket risikerer at gøre modtagerlandene afhængige af fortsat international bistand, og dermed undergrave sundhedssystemernes bæredygtighed.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Jacob Kaarsbo forlader Tænketanken Europa
På Altinget tirsdag kan man læse, at Jacob Kaarsbo forlader sin stilling som senioranalytiker i Tænketanken Europa efter 2,5 år. Kaarsbo har meddelt, at han ønsker at fokusere på sikkerhedspolitik på globalt plan og hjælpe dansk erhvervsliv. "Blandt hovedmålsætningerne er at hjælpe dansk erhvervsliv med at navigere i en mere og mere usikker verden," skriver han i et opslag på LinkedIn. Tænketankens direktør, Lykke Friis, har udtalt, at hun har fuld forståelse for hans valg. "Vi vil savne hans skarpe analyser, ikke mindst når det gælder krigen i Ukraine," siger hun. Chefanalytiker Christine Nissen vil videreføre arbejdet med EU's forsvars- og sikkerhedspolitik.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Europæisk Ungdom finder ny landsformand
Tirsdagens Altinget skriver, at Tirsdagens Altinget skriver, at Asmus Vilster er udpeget som ny landsformand for Europæisk Ungdom. Han overtager posten fra Jakob Wind, der har været landsformand siden 2022. Asmus Vilster udtrykker i et indlæg på Linkedin, at han brænder for at gøre EU nærværende for Danmarks unge og understreger, at et stærkt europæisk samarbejde er afgørende for fremtiden. Europæisk Ungdom er en tværpolitisk organisation med otte lokalforeninger, der arbejder for at øge unges engagement i EU.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Samråd om EU-formandskab
Europaudvalget har indkaldt europaminister Marie Bjerre (V) til samråd om det danske EU-formandskab og Danmarks tilgang til de stigende krav om øget EU-samarbejde. Ministeren skal redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at Danmark under det kommende formandskab bevarer indflydelse på centrale områder og beskytter dansk suverænitet, særligt i forhold til migration og forsvarspolitik. Samrådet fokuserer på, hvordan Danmark kan undgå yderligere centralisering af magten i EU i lyset af de øgede krav om samarbejde inden for disse områder. Det skriver Børsen i dag.
Kilde: Børsen, s. 28

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Minister er “skuffet” over udskudt milliardprojektsbranchen efter Schenker-handel
Børsen skriver i dag, at udskydelsen af det danske brintrør til Tyskland kan få alvorlige konsekvenser for danske virksomheder, som risikerer at miste muligheder for at levere grøn brint til den tyske industri inden 2030. Regeringen og Energinet har annonceret, at brintrøret vil blive forsinket med tre år, hvilket betyder, at det først kan være i drift i 2031. Det vækker bekymring, da EU-regler kræver, at industrien bruger 42 procent grøn brint fra 2030, hvilket kan afskære danske virksomheder fra at deltage i de tyske udbud. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) udtrykker skuffelse over forsinkelsen. "Energinet er kommet tilbage og har sagt, at de ikke kan leve op til den oprindelige tidsplan. Det er jeg selvfølgelig både ærgerlig og skuffet over. Men man kan jo ikke få virkeligheden til at gå væk," siger han og understreger, at regeringen vil arbejde på at reducere forsinkelsen så meget som muligt. "Det er super dårlige nyheder, fordi 2030 på flere måder er en skæringsdato," siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, og påpeger, at forsinkelsen gør det svært for danske virksomheder at træde ind i forsyningskæderne i tide. Minister Lars Aagaard fremhæver dog, at der er stor opbakning fra både branche og investorer, og han er optimistisk omkring Danmarks position på det tyske marked, selvom forsinkelsen kan føre til tabte kontrakter. Regeringen undersøger nu mulige ændringer i regler og praksis for at fremskynde godkendelsesprocesserne, som er nødvendige for at få brintrøret på plads.
Kilde: Børsen, s. 4-5

Klima: Temperaturen på kloden stiger. Det samme gør behovet for handling
Jyllands-Posten bringer en kronik af Kristian Jensen, administrerende direktør, Green Power Denmark og Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer, leder af SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet. Her kan man blandt andet læse: "Det har været endnu en sommer med rekordhøje temperaturer, voldsom regn og oversvømmelser. Klimaforandringerne slår hårdt. Der er brug for handling, og det skal gå hurtigt. [...] Klimaudfordringen er ikke til at tage fejl af. Vi vil allerede om få år passere en global middeltemperaturstigning på 1,5 grader og dermed udfordre den målsætning, som verdens lande aftalte i Paris i 2015. I dag er klodens middeltemperatur i gennemsnit steget 1,27 grader. For bare 14 år siden var stigningen på 0,85 grader ifølge EU's klimatjeneste Copernicus. Det går altså stærkt med at varme kloden op. [...] Den strøm, vi bruger i Danmark og Europa, kommer i stadigt stigende omfang fra vedvarende energi. I 1990 dækkede vindmøller få procent af det danske elforbrug. Sidste år var det næsten 70 pct. af elproduktionen, som kom fra solceller og vindmøller, og det er inden for rækkevidde at nå til 100 pct. inden 2030. [...] Energibranchen og myndighederne skal også i fællesskab finde løsninger, som gør det teknisk muligt og økonomisk fordelagtigt at lagre strøm. Tal, som blev offentliggjort på New York Climate Week i slutningen af september, viser, at investeringerne i batterier og andre lagringsteknologier på globalt plan er mangedoblet i de seneste tre år - dog fra et lavt udgangspunkt. I Danmark er vi endnu ikke kommet så langt, men det skyldes bl.a., at vi er begunstiget af vores geografiske placering og stærke kabelforbindelser til vores nabolande. [...] Der er ingen vej udenom. Vi skal løfte vores del af ansvaret for at begrænse klimaforandringerne ved at ændre vores produktion og forbrug af energi. Hvis vi producerer mere grøn strøm og samtidig anvender den klogere, kan vi erstatte den fossile energi, som vi bruger i dag, med vedvarende, grøn og konkurrencedygtig elektricitet. Vi har ikke råd til at lade være."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Konkurrence: Frontalangreb mod FIFA
Ekstra Bladet skriver i dag om en kommende konflikt i fodboldens verden, hvor den europæiske spillerforening FIFPRO, sammen med ligaer som Premier League, La Liga og flere nationale spillerforeninger, indgiver en formel klage til Europa-Kommissionen mod FIFA. Klagen vedrører brud på EU's konkurrencelovgivning og retter sig mod FIFA's beslutning om at udvide Klub-VM, som planlægges afholdt næste sommer. Spillerforeningerne hævder, at FIFA's handlinger ikke tager hensyn til spillernes helbred eller behov for pauser, hvilket strider mod EU's charter om grundlæggende rettigheder. Spillerunionerne kræver, at FIFA dropper det nye Klub-VM, som vil kræve seks ugers ekstra arbejde for spillere fra klubber som Manchester City og Chelsea, hvilket vil forringe deres mulighed for ferie. FIFPRO har anklaget FIFA for at indføre turneringen udelukkende for at øge sin egen indtjening, uden at tage hensyn til spillere eller andre interessenter i fodbolden. Turneringen møder også praktiske problemer, herunder svag interesse fra tv-stationer og sponsorer, samt konkurrence fra Concacaf Gold Cup, der afholdes på samme tid i USA. Flere spillere, heriblandt Manchester Citys Rodri, har truet med strejke, hvis FIFA fastholder planen om Klub-VM.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 11

Institutionelle anliggender: Der er store interesser på spil bag Melonis politiske flirt med Musk
Berlingske skriver, at et tættere samarbejde mellem Italiens premierminister Giorgia Meloni og techmogulen Elon Musk styrker Melonis politiske position i både Italien og EU, samtidig med at det fremmer Musks økonomiske interesser. Meloni har allerede ændret italiensk lovgivning til fordel for Musks virksomhed Starlink, og hendes regering arbejder på at styrke samarbejdet med Musks andre projekter, herunder SpaceX. Partnerskabet giver Meloni en stærkere position i EU, især i modstanden mod Frankrigs dominans i udviklingen af europæiske teknologiske løsninger. Meloni ser samarbejdet med Musk som en mulighed for at udfordre EU's forsøg på at regulere globale techgiganter gennem lovpakker som Digital Services Act. Ifølge avisen La Repubblica er Meloni parat til at støtte Musk i hans kamp mod EU-regulering, hvilket kan give ham bedre adgang til et EU-system, der ofte er skeptisk over for hans aktiviteter. Samtidig håber Meloni at positionere sig som en nøglefigur i forholdet mellem EU og USA, hvis Donald Trump genvinder præsidentvalget, da Musk forventes at spille en central rolle i en eventuel Trump-administration. Samarbejdet med Musk giver også Meloni et våben i hendes interne magtkamp mod Silvio Berlusconis arvinger, som kontrollerer store dele af Italiens medielandskab og skaber udfordringer for hendes regering.
Kilde: Berlingske, s. 18