Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. september 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirdag den 5. september 2023



Tophistorier

Zelenskyj åbner en ny politisk front i Kyiv
Søndag fyrede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sin forsvarsminister, Oleksij Reznikov, efter flere anklager om korruption i forsvarsministeriet. Fyringen trak flere overskrifter verden over, skriver Ekstra Bladet. Zelenskyj har indstillet Rustem Umerov til jobbet som forsvarsminister, som er en af de allervigtigste poster i det krigshærgede land. Han er et velkendt ansigt i hjemlandet, hvor han i 2022 havde en central rolle i forhandlingerne med Rusland om eksport af millioner af ton ukrainsk korn, og han har forhandlet flere fangeudvekslinger på plads med russerne og planlagt evakuering af civile ukrainere fra de hårdeste krigszoner. Zelenskyj har udpeget Umerov, til trods for at han sidder i parlamentet for det lille oppositionsparti Holos og han tilhører samtidig det etniske mindretal krimtatarerne, et hovedsageligt muslimsk folkefærd, der tidligere har været udsat for massiv russisk undertrykkelse.

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Poul Funder Larsen, som blandt andet skriver: "En fyring af landets stærkt kritiserede forsvarsminister og en fængsling af en af Ukraines højest profilerede oligarker inden for ganske få dage viser, at fløjlshandskerne er lagt på hylden. Forsvarsminister Oleksii Reznikov har længe hængt i en tynd tråd efter gentagne korruptionsskandaler i ministeriet. Det har været pinligt både indadtil og udadtil. [...] Den nye mand på pladsen, økonomen og forretningsmanden Rustem Umerov, regnes også for kapabel og internationalt erfaren. [...] Ukrainerne føler, at de kæmper en retfærdig kamp, og at krigslykken trods vanskeligheder i den igangværende offensiv er mest med dem. Men indenrigspolitisk kan landet stå foran nogle turbulente måneder. Hvis man skulle følge den politiske kalender fra tiden før det russiske angreb, var der lagt op til et parlamentsvalg i slutningen af oktober og præsidentvalg næste forår. Aktuelt tyder intet på, at oktober-valget bliver til noget, og præsidentvalget synes også at hænge i en tynd tråd, men hvordan afgørelsen om dette falder ud, afhænger både af vestlige reaktioner og af den politiske kamp i Kyiv, som efter godt 18 måneder i dvale nu er genåbnet."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Mandag var Reznikov fortid som Ukraines forsvarsminister. Sat fra bestillingen af præsident Zelenskyj, som på få dage har demonstreret, at han ikke kun skal bruge kræfter på at holde Rusland ude og Vesten inde, men også er tvunget til at forholde sig til og agere i det brogede indenrigspolitiske spil, som i årtier har præget Ukraine. Sat på en kort formel, så har Zelenskyj for en stund nulstillet krig og fælles fjende for at rydde vejen for de sten, som kunne ligge som forhindringer for Ukraines videre færd frem: Med afskedigelsen af Reznikov har Zelenskyj givet et signal om, at han tager beskyldninger om korruption alvorligt. Varetægtsfængslingen af hans egen finansielle støtte, forretningsmanden Ihor Kolomojskyj, kan ses som en understregning af ønsket om eller måske rettere nødvendigheden af at søge andre venner. [...] Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har gjort det klart, at der ikke er nogen genvej til EU, som ikke skal løbe en procesrisiko ved at optage et Ukraine, som ikke kan leve op til kriterierne for at blive medlem. Oversat til virkeligheden betyder det bl.a., at Ukraine skal have styr på korruption og i det hele taget leve op til retsstatens principper. [...] For alle er Reznikovs fratræden en påmindelse om, at det er på langdistancen, at kræfterne slides. Krigen er blevet hverdag i såvel Ukraine som i Vesten, og det er nu, at det kræver mere end et ”slava Ukraine!” og et blå-gult flag i reverset at stå sammen. Ingen tør spå om, hvornår krigstilstanden hører op, og intet tyder på, at krigen sluttes mellem to valg. Den kan vare år endnu, og der vil komme flere bump på vejen, som vil sætte sammenholdet på prøve, og Kreml vil forstå at udnytte hver en sprække."
Ekstra Bladet, s. 28-29; Jyllands-Posten, s. 14-15, 20 (05.09.2023)

Prioriterede historier

Skattekrig mellem USA og Europa truer
Flere eksperter mener, at Danmark og resten af Europa lige nu har kurs mod en direkte skattekrig mod USA, hvis hverken Europa eller USA bøjer af, når det gælder den nye minimumsskat på 15 pct. på selskaber, som OECD har lagt sporene til. Det skriver Børsen i dag. “De internationale konsekvenser af, at EU har tiltrådt minimumsskatten, mens USA ikke har, kan blive meget alvorlige. Det kan i sidste ende føre til kaos,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos og tidligere direktør i Skatteministeriet. Det vil nemlig betyde, at EU-landene kan blive tvunget til at beskatte ikke bare amerikanske datterselskabers indkomst på denne side af Atlanten, men også den langt større indkomst, der bliver genereret i USA. Otto Brøns-Petersen forudser, at amerikanske selskaber vil trække sig fra Europa for at undgå at blive ramt, og at det vil udløse markante modsvar fra USA. Ivar Nordland skriver i et indlæg i et internationalt skattetidsskrift, Tax Notes, at problemet kun kan løses på to måder: Enten indfører USA de samme regler som Europa, eller også fjerner EU underbeskatningsreglen. Skatteminister Jeppe Bruus (S) understreger over for Børsen, at de nye regler skal hjælpe med at stoppe skadelig skattekonkurrence over grænserne, men erkender samtidig, at der er udfordringer. “USA har været med til at udvikle reglerne i OECD og har sammen med mere end 135 lande tilsluttet sig aftalen. Men vi følger naturligvis med i, om og hvordan reglerne indføres. Både i USA og andre lande,” siger Jeppe Bruus.

Børsen skriver også, at Europas og USA's kurs mod skattekrig udløser stor bekymring i dansk erhvervsliv. Fra Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, lyder det: "Det her kan vise sig at være et kinderæg af dårligdomme: intet provenu til staten, store administrative byrder for virksomhederne og en skattekrig med amerikanerne. Jeg tror ikke, en eneste dansk politiker ved, hvad de har nikket ja til." Sune Hein Lundbek, fagleder for international skat i Dansk Industri, understreger, at det, som startede som en god idé, har udviklet sig til det modsatte. “Det er blevet ekstremt uskønt, og vi er i en virkelig svær situation. Hvis reglerne om minimumsskat kunne skabe noget orden i kaos, ville det give mening. Men det er desværre ikke der, vi er endt,” siger Sune Hein Lundbek. Til Børsen understreger Rick Minor, skattechef i den amerikanske erhvervsorganisation US Council for International Business, at erhvervslivet i USA også er stærkt bekymrede - og støtter amerikansk gengældelse, hvis EU-landene begynder at opkræve ekstra skat.
Børsen, s. 20-21 (05.09.2023)

EU advarer om ulveflokke i flere regioner
EU-Kommissionens leder, Ursula von der Leyen, kom mandag med en advarsel om, at ulvens tilbagevenden til dele af Europa udgør en fare for husdyr - og måske også for mennesker. Det skriver flere af dagens aviser. "Koncentrationen af ulveflokke i nogle europæiske regioner er blevet en reel fare for husdyr og potentielt også for mennesker," siger Ursula von der Leyen, som selv har personlig erfaring med den fare, ulves tilstedeværelse kan medføre. Sidste år i september bevægede en ulv sig ind på familiens landejendom i det nordlige Tyskland og dræbte en ældre pony. Von der Leyen opfordrer i sin udtalelse myndigheder til "at gribe ind, hvor det er nødvendigt" og pointerer samtidig, at den nuværende EU-lovgivning allerede giver mulighed for dette. Derudover opfordrer hun også lokalsamfund, forskere og embedsfolk til at indsende data om ulvebestanden og konsekvenserne heraf til EU-Kommissionen senest den 22. september. Disse oplysninger skal bruges til, at EU-Kommissionen kan ændre på de nuværende beskyttelseslove for ulve "for at indføre yderligere fleksibilitet, hvor det er nødvendigt."
Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 9; Ekstra Bladet, s. 4 (05.09.2023)

Finansielle anliggender

Udfordringen i Jackson Hole
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Lundgreen, Lundgreens Capital, som blandt andet skriver: "Det årlige centralbanktræf i Jackson Hole er vel overstået, hvilket i sig selv naturligvis er godt. En anden positiv udvikling er, at inflationen er væsentligt mere under kontrol, end da symposiet fandt sted sidste år på samme tidspunkt. Nogle af de deltagende centralbanker har fået inflationen mere under kontrol end andre, men det ændrer dog ikke ved, at der var flere vægtige udfordringer at diskutere for deltagerne. [...] Det er altid nemt at se i bakspejlet, men jeg vil tillade mig at argumentere for, at den nuværende globale transformation har været ret indlysende at forudse i mange år. Nu er det højt på dagsordenen, men det er tydeligvis fortsat en udfordring at håndtere transformationen. I denne sammenhæng synes jeg, at et af de pressebilleder, der blev frigivet fra symposiet, er meget sigende. Det meget flotte billede viser Christine Lagarde, Jerome Powell og Kazuo Ueda, lederne af de tre mægtige centralbanker i eurozonen, USA og Japan. Himlen er blå, og bjergene i baggrunden er smukke, men der mangler noget - resten af verden. De tre økonomier repræsenterer måske nok 43,7 pct. af den globale økonomi i nominelle termer, men korrigeret for købekraft er den samlede andel nede på 31 pct. Det er stadig en rimelig andel, selvom det ville have været stærkere, hvis disse tre store lande havde høj vækst, men i bedste fald repræsenterer de i dag en sløv vækst. [...] Konsekvensen er, at Jackson Hole-symposiet bliver mindre eksklusivt. Den økonomiske magt, der er repræsenteret på symposiet, svinder ind. For mig understreger det, at dem, der har de største udfordringer med de globale transformationer, er de gamle økonomier repræsenteret i Jackson Hole, og det bekymrer mig allermest."
Jyllands-Posten, s. 14 (05.09.2023)

Handel

Danmark storsælger til Ruslands naboer
En analyse fra tænketanken Kraka viser, at Danmarks eksport til Ruslands nabolande er steget kraftigt i kølvandet på krigsudbruddet i februar sidste år. Derfor er der bekymring for, at sanktionerne mod Rusland og Belarus omgås systematisk. "Der er et påfaldende sammenfald mellem en eksplosion i eksporten til disse lande og krigens start. Det kan ikke være et tilfælde. Det er så indlysende og så bekymrende, at det må føre til handling for både EU og de danske myndigheder," siger Peter Mogensen, direktør for Kraka. Toldstyrelsen, som står for kontrollen ved grænsen, er også "opmærksom på ændrede handelsmønstre". "Der er risiko for, at stigningen i samhandlen med visse lande kan være en indikation på, at landene benyttes til at omgå handelssanktioner, hvor slutdestinationen f.eks. i virkeligheden er i Rusland eller Belarus," skriver styrelsen. Højt på listen over dansk eksport til både Armenien og Georgien ligger ifølge Kraka kategorien elektrodiagnosticerende apparater, hvilket er typen af varer, som findes på en omfattende liste fra EU over varegrupper, der burde være et faresignal. Ifølge EU har man nemlig set en stor stigning i eksporten af specielt disse varer til lande omkring Rusland, og derefter en stigning i eksporten af samme varer fra disse lande til Rusland. 11 gange har EU opdateret eller udvidet sin sanktionsliste, som Danmark også følger, og ifølge Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i DI, og de to styrelser bør virksomhederne være opmærksomme på en række klokkeklare alarmsignaler, såsom en ny ordre fra en ukendt kunde eller en stor stigning i ordren. "Russerne er meget dygtige og kreative i forhold til at få fat i de produkter, som de har brug for. Hvis der er nogle produkter, som de har kritisk behov for, så vil de gå meget langt for at få fat på dem. De forsøger med alle mulige fordækte metoder," siger Peter Bay Kirkegaard.
Jyllands-Posten, s. 10 (05.09.2023)

Kinas nedtur kan blive Vestens mulighed
Engang blev Kina set som fremtiden, men først kom Xi, så ramte en pandemi og nu er landet ramt af høj ungdomsarbejdsløshed og landets boliggiganter risikerer kollaps. Investorerne frygter, at Beijing vil reagere på de dårlige tider som et såret dyr, der bider fra sig i desperation, skriver Berlingske. En stribe danske eksperter giver primært Kina selv skylden for den økonomiske situation, landet står i og både DIIS-seniorforskere Yang Jiang og Andreas Bøje Forsby, mener, at stabilitet er landets nuværende udenrigspolitiske mål. "Beijing har ganske enkelt ikke råd til den hypersensitive og selvhævdende linje, som vi især var vidner til i 2018-21, hvor kineserne konstant røg i totterne på vestlige regeringer og virksomheder," siger Andreas Bøje Forsby. Yang Jiang mener også, at Kina på nuværende tidspunkt ikke ønsker konflikteksalering. "En konflikt i Taiwan-strædet kan faktisk bringe en økonomisk krise til Kina, og den efterfølgende sociale uro er det sidste, kommunistpartiet ønsker, " siger hun. Derfor er der muligheder for Kinas rivaler. "Både EU og USA har meldt sig på banen," siger Jørgen Delman med henvisning til nye internationale finansierings- og samarbejdsinitiativer fra de to unioner.
Berlingske, s. 12 (05.09.2023)

Institutionelle anliggender

EU æder sit eget eksistensgrundlag med bureaukratisk socialaktivisme
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Strange, politisk rådgiver, Liberal Alliance. Han skriver blandt andet: "For nyligt kunne man i de danske dagblade læse om, at vi her til lands får et ekstra mandat, når danskerne om 10 måneder skal til stemmeurnerne i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget. Men det arbejde, de nu 15 danske medlemmer af parlamentet kan se frem til, kommer til at blive en del anderledes end det arbejde, deres forgængere udførte. For unionen har i de seneste år bevæget sig utroligt langt væk fra sit oprindelige formål. [...] Det grundlæggende problem med EU er nemlig, at unionen er utroligt god til at blande sig i ting, som den ikke burde blande sig i og omvendt er utroligt dårlig til at løse de udfordringer, som den burde være i stand til at løse. Nærhedsprincippet, som foreskriver, at EU kun bør gennemføre regulering, når det er bedre at lave lovgivning på EU-plan end i den enkelte medlemsstat, er i praksis blevet undergravet. Når EU forsømmer sine kerneopgaver og ikke respekterer medlemslandenes suverænitet, slår det revner i troen på samarbejdet, hvilket risikerer at få unionen til at kollapse. Den europæiske union kan nemlig kun fungere, hvis vi har en tillid til, at vi ved at finde fælles fodslag med andre lande kan opnå noget, der ville være umuligt, hvis hvert land stod alene. Det er et enormt problem, for Europa står ved en skillevej. De beslutninger, vi træffer om EU i dag, kommer nemlig til at sætte kursen for, om fremtidens Europa vil være modstandsdygtigt overfor morgendagens udfordringer."
Altinget (05.09.2023)

Fem nøgler til et liberalt-borgerligt Europa
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard, gruppeformand, Venstre i Europa-Parlamentet. "Det er lykkedes populisterne i Europa at lancere en fortælling om det liberale som roden til alt ondt. I en europæisk sammenhæng bliver EU i denne fortælling til summen af al nationalt forræderi samt moralsk og politisk fordærv. Det kræver en solid liberal-borgerlig modfortælling. [...] Som altid er vi i EU ikke stærkere end det svageste led i kæden, og holdningen til EU er derfor helt afgørende - ja, definerende for ens politiske stamina. Vælgerne bør derfor vide klar besked: Hvad kan man som liberal og borger(lig) regne med? Den liberale borgerlighed må i EU-samarbejdet styre efter fem nøglebegreber: 1. Åbenhed [...] 2. Frihed og borgerlig ret [...] Noget for noget [...] Forpligtende fællesskaber [...] Pragmatisme [...] Når danskerne næste sommer går til Europa-parlamentsvalg, er det vigtigt, at vi alle gør os klart, hvad det er for et Danmark i Europa (og verden), vi ønsker os. I Venstre er vi klar: Vi skal have mere Danmark i Europa, mere Europa i verden. Og så skal vi have en solid liberal-borgerlig bagage med, som kan dæmme op for vulgariteten, de populistiske, forsimplede svar og protektionistiske sværmerier."
Jyllands-Posten, s. 22 (05.09.2023)

Soros' fond trækker stikket på progressiv milliardstøtte i Europa
George Soros har i årtier støttet flygtningehjælp, kvinde- og LGBT+rettigheder i Europa. Hans fond, Open Society Foundation (OSF), har været afgørende for mange ngo'er. Nu lægger hans søn, Alexander Soros, som er ny chef i milliardfonden, op til at fjerne og omstrukturere støtten i store dele af Europa, hvilket vil betyde nedskæringer og lukning af faste programmer. "Her står vi, sandsynligvis hundredvis af grupper rundt om i Europa, og vi har ingen anelse om, hvorfor denne beslutning er blevet truffet," siger Márta Pardavi, medformand for den ungarske Helsinki-komité, en menneskerettighedsgruppe og mangeårig modtager af fondsstøtte, og hun fortsætter: "Når vi ser på Den Europæiske Union, kan vi virkelig ikke se nogen begrundelse for at mindske støtten til menneskerettigheder og demokrati og til støtte for marginaliserede grupper." Alberto Alemanno, professor i europæisk ret på HEC Paris, mener, at ændringen af Soros-fondens operationer kommer på et skidt tidspunkt, da OSF ikke kun har gennemført konkrete projekter, men har også i egen ret fungeret som lobbygruppe over for EU-institutionerne og de europæiske stater. I denne uge afviste Alexander Soros så, at fonden trækker sig fra Europa, men han bekræftede dog, at den vil gå fra fast støtte til organisationer og ngo'er til en mere projektbaseret tilgang." Vi vil fortsætte med at finansiere civilsamfundsgrupper i hele Europa, herunder dem, der arbejder med EU's eksterne anliggender, og vi vil fastholde vores historiske støtte til europæiske romasamfund," lød det fra Soros, der tilføjede: "Vi vil også fortsætte med at støtte menneskerettigheder, demokrati og ansvarlig regeringsførelse i hele regionen, især i Ukraine, Moldova, Kirgisistan og Vestbalkan gennem vores nationale fondes arbejde."
Information, s. 10-11 (05.09.2023)

Klima

Amerikanske virksomheder dropper politiseret forkortelse
Esg-betegnelsen bruges flittigt i Europa, men nu har den amerikanske kritik af esg-investeringer fået virksomheder til at droppe udtrykket i deres kommunikation, skriver Børsen. Esg er en samlebetegnelse for virksomheders indsats på det miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige område og bruges af investorer til at evaluere, hvordan virksomheder håndterer aspekter som klimakrisen og andre lignende spørgsmål inden for deres aktiviteter. Fra Nordea Asset Managements chef for ansvarlig investering, Eric Pedersen, lyder det: “Det er i høj grad en debat på overfladen blandt kapitalforvaltere og institutioner, der er bredt eksponeret mod kunder i USA. Måske vælger de at tale mere om eksempelvis klima og bæredygtighed i stedet for esg. Det er samme budskab, bare uden de tre bogstaver.” I øjeblikket tager amerikanske virksomheder bestik af den politiske debat, modsat i Europa, hvor esg er forankret langt dybere. EU-krav, rådgivere og revisionshuse benytter helt rutinemæssigt sig af termen som ramme for deres indsats. “Den politiske diskurs omkring klima er en helt anden her, og der bliver i store træk ikke givet taletid til dem, der betvivler klimaforandringer. Sammen med indsatsen fra især EU-Kommissionen gør det Europa til en helt anden historie,” vurderer Eric Pedersen.
Børsen, s. 6 (05.09.2023)

Pensionskæmpe sætter spot på naturen med ny indsats
ATP sætter nu deres selskaber i system efter, hvordan de præsterer på biodiversitet, skriver Børsen. “Det er et vigtigt emne, fordi rigtig mange af de virksomheder, som vi investerer penge i, er afhængige af, at naturen fungerer,” siger adm. direktør Martin Præstegaard og fortsætter: “Vi har arbejdet med det i snart to år, men nu griber vi det lidt mere systematisk an. Vi kunne sikkert have gjort mange ting anderledes, hvis vi var startet tidligere. Men viden om biodiversitet er øget de senere år, og derfor er det naturligt, at vi som stor investor opprioriterer området.” Den Europæiske Centralbank (ECB) har fastslået, at tab af natur potentielt kan medføre en stor finansiel risiko. ECB har undersøgt, i hvilken grad 4,2 mio. europæiske virksomheder er afhængige af både naturen og ressourcer og det viser sig, at 75 pct. af alle lån, som banker i euroområdet har givet, er gået til virksomheder, der er meget afhængige af mindst én tjeneste fra naturen. Når natur går tabt, betyder det, at knap 3 mio. virksomheder er i fare for at miste produktion. Eller de vil opleve problemer i deres forsyningskæder og det kan føre til stigende priser og problemer med at tilbagebetale lånene. Professor i bæredygtighed på CBS, Andreas Rasche, mener, at ATP's initiativ er et skridt i den rigtige retning. “For det første sætter de biodiversitet på dagsordenen for virksomheder, der endnu ikke har taget stilling til det. For det andet giver de debatten mere struktur ved at udvikle den her bedømmelsesmetode,” siger han. Martin Præstegaard fortæller, at de har ekskluderet virksomheder, som overtræder konventionerne, men siger samtidig, at ATP ikke er ude på at udstille nogen. "Vores formål er at få virksomhederne til forholde sig til problemstillingen,” siger han.
Børsen, s. 4-5 (05.09.2023)

Udenrigspolitik

Putin åbner møde om fødevarer med luftangreb
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Et to timer langt droneangreb på havnebyen Izmajil ved Donau, en af de to største udskibningshavne for ukrainsk korn. […] Luftangrebet skete mandag morgen og var det andet på to døgn. Endnu et af mange russiske forsøg på at underminere ukrainsk økonomi, der hviler tungt på produktion og eksport af hvede, majs, solsikkeolie og andre landbrugsråvarer. Få timer efter i sortehavsbyen Sotji mødtes Ruslands præsident, Vladimir Putin, så med præsident Recep Tayyip Erdogan fra Tyrkiet. Han var fløjet ind for at overtale Putin til at genåbne kornkorridoren - et russisk accept af ukrainsk eksport af bl.a. hvede og majs fra tre ukrainske havne ved Sortehavet. For Erdogan ville det være en personlig triumf at have med til G20-mødet i New Delhi den kommende weekend, hvor den tyrkiske præsident gerne vil fremstå som en afgørende fredsmægler i krigen mellem Rusland og Ukraine. Om Ukraine med Erdogans og FN's hjælp vil få assistance til at sælge sine landbrugsafgrøder var mandag aften uvist. [...] Intet tyder derfor på, at præsident Putin uden en høj pris vil genoptage aftalen om kornkorridoren. I Moskva sagde Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, allerede midt på dagen, at man ikke venter nogen aftaler. Derfor er der heller ikke udsigt til noget hurtigt fald i de globale hvedepriser, der ad flere omgange er blevet ramt af chokbølger efter den russiske invasion af Ukraine. [...] Politisk tyder intet på, at præsident Erdogan kan give Putin det, han vil have. Officielt stiller russerne fem krav for at åbne kornkorridoren, herunder at den russiske landbrugsbank Rosselkhozbank igen skal have adgang til Swift, og at russisk landbrug skal have bedre adgang til de reservedele, der er mistet, fordi leverandører som bl.a. John Deere har trukket sig ud af Rusland. Uden en ny aftale er der konsekvenser for både Ukraine og en stribe lande i Mellemøsten og Afrika."
Børsen, s. 12 (05.09.2023)

Udvidelse

Tidligere EU-parlamentariker: Dansk europapolitik skal forholde sig til et EU i forandring
Altinget bringer en kronik af John Iversen, Senior Advisor, Rud Pedersen. Han skriver blandt andet: "De næste år bliver afgørende for Europas fremtid. En lang række lande banker på EU's dør, og med krigen i Ukraine og den nye sikkerhedssituation i Europa, er døren nu ikke så lukket, som den tidligere har været. [...] En meget stor udvidelse af Den Europæiske Union optager i øjeblikket diplomater i alle EU-landene, og ingen taler helt åbent om problemerne. Men de er på vej ind i forhandlingslokalerne. Til oktober, under det spanske EU-formandskab, skal EU-lederne på et uformelt topmøde i Granada drøfte det, de kalder "Absorption Capacity". [...] På regionalpolitikkens område vil optaget af lande mod øst og syd alt andet lige betyde enorme overførsler af midler, som i dag går til de nuværende fattige medlemsstater. Alt andet lige vil en stor udvidelse med en lang række fattigere lande i Øst og Sydøst Europa betyde en voldsom omkalfatring mellem de nuværende EU-lande, og de nye lande når det gælder fordelingen af midlerne fra EU's budget. [...] På dagsordenen er også spørgsmålet om EU-Kommissionens størrelse. Indtil 2004 havde de store lande to EU-kommissærer. Nu har alle lande kun en EU-kommissær. Der er dog meget stor skepsis over for en EU-Kommission med 36 Kommissærer. Allerede i dag er det en offentlig hemmelighed, at det alene er reglen om en kommissær til hvert land, der er baggrunden for mange af de noget perifere ressortområderne i EU-Kommissionen. Alle kan se problemet med op mod 36 EU-kommissærer med hvert sit ressortområde, men ingen lande er parate til at opgive muligheden for at være repræsenteret der, hvor initiativretten til at fremsætte love i Unionen ligger. [...] En ny dansk europapolitik vil være grundlaget for dansk politik på området i en række år fremover. Det er godt, at den nye danske udenrigsminister har valgt en offensiv tilgang til de store udfordringer, som Danmark og de øvrige 26 EU-lande står overfor. Det bliver et spændende efterår for danske europapolitik."
Altinget, mandag (05.09.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
5. september 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark