EU i dagens aviser tirsdag 20. september 2022

Tophistorier

Fagbevægelsen vil indføre særskat for at få elafgiften i bund
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) støtter Venstres forslag om at sænke elafgiften til det absolut laveste i forhold til EU-reglerne, skriver Jyllands-Posten. "Vi er i en krisetilstand, fordi der er krig i Europa. Vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre," siger FH-formand Lizette Risgaard. FH ønsker dog en anden finansiering end Venstre, de vil indføre en særskat på såkaldt overnormal profit, ligesom andre lande allerede har vedtaget og som både FN's generalsekretær har talt for. EU-kommissionens chef, Ursula von der Leyen, foreslog også en ny skat i sin State of Union-tale i sidste uge. "En lavere elafgift skal finansieres af de bredeste skuldre, og derfor vil vi beskatte den overnormale profit. Og det bliver i den rækkefølge. Først finansieringen og så en sænkelse af elafgiften, i takt med at vi får pengene ind til det," siger Lizette Risgaard. Finansordfører Troels Lund Poulsen (V) er glad for, at fagbevægelsen bakker op om at få elafgiften kørt helt i bund, men han er ikke enig i finansieringen. "Det vil være mærkeligt, hvis vi begynder at opfinde vores egen særskat, når EU arbejder på en fælles løsning. Vi må afvente arbejdet i EU," siger han.

Jyllands-Posten skriver også, at partier åbner op for hjælp til borgere med pillefyr. Cirka 103.000 danskere opvarmer deres hjem med et pillefyr, og de har skullet se langt efter en hjælpende hånd fra regeringen. "Om de skal omfattes af regeringens nye udspil eller andet, ved jeg ikke, men folk med pillefyr er akkurat lige så dårligt stillede som folk med el og gas, og det er vi nødt til at gøre noget ved," siger SF's energiordfører, Karsten Filsø. René Christensen, energiordfører i Dansk Folkeparti, kritiserer regeringen for ikke at have taget sig af problematikken. "Under forhandlingerne om varmechecken rejste vi problematikken med pillefyr. Så regeringen har ikke glemt at få gruppen med, de har aktivt fravalgt dem. Jeg tror ikke, der er nogen, der har lyst til at være i den situation. Derfor er det også så forfærdeligt, at regeringen aktivt fravalgte husstande med pillefyr." Tidligere har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen dog foreslået, at de danske miljøkrav til import af træpiller midlertidigt lempes, så vi i højere grad kan importere fra EU, og udbuddet kan øges. "Vi er i gang med at afsøge verdensmarkedet for træpiller, og vi vil midlertidigt fjerne de ekstra danske krav til bæredygtighed for træpiller, der bruges i de private hjem," lyder det i et skriftligt svar fra Dan Jørgensen.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jesper Beinov, adm. direktør, Dansk Gartneri og tidl. pressechef, rådgiver og redaktør. Han skriver blandt andet: "Tænk, hvis nu det bliver rigtig kold vinter i Danmark og Europa. Så bliver det for alvor dyrt for forbrugere og virksomheder og kan lede til økonomiske tilbagegang. Potentielt noget, der kan destabilisere og kløve Europa i vores støtte til Ukraine. For Ukraine er jo hele årsagen til den straffeaktion, der har fået Rusland til at udløse energikrisen. Solidaritet koster, men politisk må virksomheder og forbrugere i et eller andet omfang kompenseres, så samfundet ikke lukker ned. Både i EU og herhjemme handles der politisk. Langt om længe. [...] Jeg har tidligere mødt den begavede, håndfaste Ursula von der Leyen, dengang hun var tysk forsvarsminister, og må virkelig sige, at hun er trådt i karakter i denne sag. At energiministrene hurtigt har arbejdet videre med EU-Kommissionens forslag, er betryggende. Vi har nemlig brug for europæiske løsninger på de fælles udfordringer. Men der er også en hjemlig komponent, som kommissionen har anerkendt ved at åbne for midlertidig national støtte. Det er klogt, og nu er regeringen i gang. Der forhandles på livet løs i Finansministeriet. Graden af kompensation er et politisk valg. Det valg må politikerne træffe. Og det vil koste, hvilket i en situation med høj inflation gør, at her gives ingen nemme valg. [...] Bundlinjen er, at Ruslands Putin har fremkaldt energikrisen som følge af vores ubrudte støtte til Ukraine. Den folkelige opbakning kan fastholdes ved konkret at mildne energikrisen for borgere og erhvervsliv. Det haster."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, næstformand i Europa-Parlamentets energiudvalg (R), som blandt andet skriver: "Annonceringen af, at offentlige bygninger i Danmark skal skrue ned for temperaturen, er lidt af et energipolitisk kvantespring. Energieffektivisering har nemlig længe været energipolitikkens forsømte stedbarn, som ingen rigtig har givet den fortjente opmærksomhed. Energieffektivisering er imidlertid et helt afgørende værktøj i den aktuelle energikrise, fordi det kan tages i brug med det samme og effektivt reducerer efterspørgslen på gas. [...] Med sin nye position på allerforreste række er der håb for, at energieffektivisering fremadrettet får den opmærksomhed, det fortjener. For det er bare drønhamrende vigtigt. [...] Energikrisen har omsider givet energieffektivisering den hovedrolle, området fortjener. Det må meget gerne blive startskuddet på en national energieffektivisering af Danmark."

Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Regeringen har i de seneste dage forhandlet for at opnå flertal for sin pakke, der skal gøre vinteren lettere at komme igennem for borgere, som er hårdt ramt af stigende energipriser. Er intentionerne fine, og indholdet godt tænkt i afvejningen af dilemmaer for økonomien og inflationen, er der desværre kun ét af sige om ordvalget i lanceringen: Det indskriver sig i ordbogen over gøgl og mundgodt, som vælgerne gør klogt i at afkode, i takt med at folketingsvalget nærmer sig. Ordet “loft” var noget af det første, medier og offentlighed kunne hæfte sig ved. Et signal i stil med aftalen om loft over huslejestigninger eller det af EU foreslåede loft over overnormale profitter i energibranchen. [...] Med loftet over energiregningerne kan familierne nu “lægge et budget, de kan regne med”, lød det fra statsministeren i sidste uge. Man forstår den politiske begejstring for ordet “loft” - frem for den mere retvisende overskrift, som jo kunne hedde: “Skub betalingen for stigningen i din energiregning, fold hænderne og bed til, at priserne falder hurtigt igen, mens du opbygger gæld.” [...] Ved indgangen til en valgkamp er der kun grund til at bede vælgerne skærpe den kritiske sans over for politikernes ofte lidt for kreative omgang med sproget."
Jyllands-Posten, s. 6, 7, 21, 22; Børsen, s. 40 (20.09.2022)

Prioriterede historier

Italiens tilstand vækker igen bekymring
Ifølge meningsmålinger er det mest sandsynlige udfald af søndagens valg i Italien, at det bliver en højrefløjsregering, der består af Giorgia Melonis nyfascistiske parti Italiens Brødre, Matteo Salvinis Lega og Silvio Berlusconis Forza Italia. Meloni står til at blive Italiens næste regeringsleder og den første kvinde nogensinde på posten. Nathalie Tocci, direktør for den udenrigspolitiske tænketank Ispi og rådgiver for EU's to seneste udenrigschefer, vurderer, at hvis Georgia Melonis europapolitik bliver officiel italiensk politik, vil det med garanti svække Italien. ”Vi vil helt sikkert se et Italien, der ikke har den samme vægt i Europa, som man havde under Mario Draghis regering. Draghi har været mere en undtagelse end reglen, så Italien vender på en måde bare tilbage til normalen. Jeg tror dog, at Giorgia Meloni er bevidst om, at hvis hun bliver premierminister, kan hun ikke have Orbán som sin eneste ven i EU. Det ville være meget ensomt. Men hun får også svært ved at blive accepteret af regeringerne i Paris, Berlin og Madrid,” siger Nathalie Tocci til Kristeligt Dagblad og hun fortsætter: ”Vi befinder os i en kontekst, som udstikker nogle ret strenge betingelser. Det er slet ikke den samme kontekst som under eurokrisen. Vi er stadig i kølvandet på en pandemikrise og samtidig midt i en krig. Nu giver EU os en masse penge. Og der findes ingen løsning på energikrisen, som ikke omfatter EU. Alle disse faktorer gør, at det bare ikke er det rette øjeblik at lege EU-skeptiker. Selvom Meloni helt sikkert er EU-skeptiker inderst inde, er hun ikke dum og ved godt, at der lige nu er nogle begrænsninger og forpligtelser, hun må respektere.”

Kristeligt Dagblad skriver også, at det bekymrer den tidligere premierminister og formand for EU-Kommissionen Romano Prodi, hvis højrefløjen vinder. Han er blevet interviewet af La Repubblica og siger blandt andet: "Risikoen eksisterer, men man kan ikke blokere et valgresultat. Da højreekstremisten Haider vandt i Østrig, var jeg formand for EU-Kommissionen. Chirac og andre stats- og regeringschefer ringede til mig og bad mig om at tale på vegne af den institution, jeg stod i spidsen for. Jeg modstod kraftigt. Man sanktionerer ikke et valgresultat, man sanktionerer adfærd. Meloni forsvarer Orbán, men Orbáns politik går imod de grundlæggende søjler i de europæiske regler, underskrevet af alle lande, om pressefrihed, behandling af mindretal, retfærdighed. At Meloni ikke ser risikoen for et marginaliseret Italien i Europa er bekymrende.”
Kristeligt Dagblad, s. 4, 9 (20.09.2022)

EU lancerer omstridt våben mod forsyningskriser
Mandag lancerede den danske EU-kommissær Margrethe Vestager og hendes franske kollega Thierry Breton et forslag til et nyt kriseinstrument, som skal beskytte det indre marked i nødsituationer, skriver flere af dagens aviser. På et pressemøde mandag lød det fra Vestager: "Covid-19-krisen gjorde det klart, at vi skal gøre det indre marked operationelt på alle tidspunkter. Også når der er krise. Vi har brug for nye redskaber, der giver os mulighed for at handle hurtigt og i fællesskab." Konkret vil EU-Kommissionen have etableret en stærkere overvågning af potentielle trusler, så der kan reageres i tide. Ifølge udspillet skal der være et beredskab i tre niveauer: planlægning, årvågenhed og nødsituation. Et panel af rådgivere med deltagelse fra alle 27 EU-lande skal løbende følge og vurdere situationen og også hjælpe med at anbefale de bedste indgreb og løsninger, det kan f.eks. være opbyggelse af strategiske lagre. Hvis det øverste niveau af kriseberedskab skal aktiveres, vil det ifølge udspillet kræve en beslutning i Ministerrådet med kvalificeret flertal.

Børsen skriver, at der fra EU-Kommissionen blev lagt vægt på, at det nye værktøj ikke skal overtrumfe - men spille sammen med - andre initiativer, der allerede er sat i gang. Forslaget har dog på forhånd fået en gruppe lande inklusive Danmark til at gå sammen om et fælles holdningspapir, hvor de advarer mod at gå for vidt og også fra erhvervslivet har der lydt advarsler mod overdrevne markedsindgreb. “Sammen klarede vi at komme ud af den negative spiral. Men signalet er stadig klart. Vi er nødt til at styrke markedet, og vi har brug for nye redskaber til at handle hurtigt og kollektivt,” sagde Vestager på pressemødet mandag. På et spørgsmål fra salen svarede Vestager: “Dette er alt andet end planøkonomi. Det handler netop om at få markedet til at fungere. Det vi så, var jo lande, som indførte regler, der forhindrede markedet i at fungere.” Forslaget fra EU-Kommissionen skal nu diskuteres med medlemslandene og EU-Parlamentet.
Børsen, s. 18; B.T., s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 4; Berlingske, s. 14 (20.09.2022)

Finansielle anliggender

Federal Reserve anklages for at lege med verdens økonomi
En renteforhøjelse på trekvart procentpoint anses for givet, når den pengepolitiske komité i USA's centralbank tirsdag og onsdag samles til møde, skriver Jyllands-Posten. Flere prognoser peger på, at USA i de første tre kvartaler af 2023 vil få negativ vækst, og at recessionen dermed indfinder sig igen. "Federal Reserve Banks altoverskyggende fokus er at få bragt inflationen ned på målsætningen på 2 pct. Det er vores vurdering, at centralbanken ikke ønsker at sende økonomien i recession, men omvendt synes villig til at risikere en recession for at bringe inflationen ned på 2 pct.," skriver Jay H. Bryson, cheføkonom i Wells Fargo & Co., i sin seneste analyse af amerikansk økonomi. Han forklarer samtidig, at forventningen er, at centralbanken vil fastholde sin stramme pengepolitik i 2023 og tidligst begynde at løsne grebet, når der er klare tegn på, at inflationen nærmer sig de 2 pct. "Dette ventes at ske om et års tid, hvor vi regner med at se stigende arbejdsløshed, og samtidig er det vores vurdering, at Federal Reserve Bank da vil begynde at sænke renten igen," siger Jay H. Bryson. For to uger siden ved sin seneste pressekonference lagde Christine Lagarde, præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), ikke skjul på, at dollarkursstigningen er en selvstændig udfordring. "Vi overvåger naturligvis udviklingen meget nøje, og ligesom alle andre har vi noteret euroens fald i forhold til en kurv af valutaer, men endnu vigtigere i forhold til dollaren. Bare for at give størrelsesordenen: Det er siden starten af året 12 pct. i forhold til dollaren og 4 pct. i nominelle effektive termer i forhold til andre valutaer generelt. Så ja, selvfølgelig lægger vi mærke til det," understreger Christine Lagarde.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (20.09.2022)

Flere økonomer venter europæisk recession
I en rundspørge, som erhvervsmediet Bloomberg har lavet, lyder det fra størstedelen af de adspurgte økonomer, at eurozonen vil blive ramt af en recession. Det skriver Jyllands-Posten. Hos verdens største kapitalforvalter, amerikanske Blackrock, forventer man ikke bare en recession, men en dyb recession. De stigende energipriser har været med til at drive inflationen i eurozonen højere og højere op, hvorefter Den Europæiske Centralbank med en vis forsinkelse har til at reagere med en strammere pengepolitik, og med den er risikoen for en recession også steget. Børsen og Jyllands-Posten skriver, at renten steg forud for rentemøder. Fra bestyrelsesmedlem og cheføkonom i Den Europæiske Centralbank, ECB, Philip Lane, lød det mandag, at centralbanken vil øge renterne flere gange endnu, samt at en mild recession i eurozonen ikke kan udelukkes.
Jyllands-Posten, s. 2, 20; Børsen, s. 29 (20.09.2022)

Institutionelle anliggender

Energipriserne får Europas fabrikker til at lukke ned
Mange fabrikker er så hårdt ramt af de stigende energipriser, at de er nødt til at skære ned på produktionen i en fart og midlertidigt afskedige tusindvis af ansatte, skriver Politiken. Krisen er i nogen grad en boomerangeffekt af de europæiske sanktioner, der har skullet straffe Rusland for invasionen i Ukraine, hvor dens dybde har undermineret tilliden hos europæiske virksomheder samt deres muligheder for at planlægge produktionen. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, foreslog i sidste uge at sætte en begrænsning for, hvor meget elproducenter med lave omkostninger må tjene, og at tvinge producenter, der bruger fossilt brændsel, til at dele den fortjeneste, de scorer på de svimlende høje energipriser. Men løsningerne kommer måske ikke hurtigt nok, hvor omkostningerne er allerede steget til et niveau, som mange producenter ikke har råd til. Ifølge den europæiske sammenslutning af metalproducenter, Eurometaux, er halvdelen af Europas aluminium- og zinkproduktion er sat i bero og virksomheder, der fremstiller metal, papir, gødning og andre produkter, der kræver gas og elektricitet, for at råmaterialerne kan blive til produkter - alt fra bildøre til papkasser - har varslet nedskæringer.
Politiken, s. 8-9 (20.09.2022)

Hårdt pres på Orbán
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Ordene i præamblen til EU-traktaten kunne næsten ikke være klarere: Unionen er "baseret på de demokratiske principper og retssikkerhed". Alligevel har både EU's institutioner og medlemsstater i alt for lang tid set stiltiende til, mens begge dele er blevet systematisk undergravet i Ungarn af landets stærke mand, premierminister Viktor Orbán. Men ikke længere. [...] Søndag vedtog Kommissionen enstemmigt at stoppe overførslen af omkring 56 milliarder kroner til Ungarn, hvis ikke landet inden 19. november gennemfører en række reformer, herunder opretter en uafhængig taskforce mod korruption. [...] Det er på høje tid, at EU tager livtag med Viktor Orbán og erkender den fare, som han og hans regime repræsenterer. [...] EU har fat i den lange ende med truslen om at tilbageholde EU-pengene. Det er et af de få EU-våben, som Orbán reelt er bange for. Derfor skal han og regeringen holdes i kort snor, ikke bare frem til november, men i lang tid fremover. Vi har ladet stå til alt for længe. Nu kommer det til at kræve så meget desto mere tid og vedholdenhed at få Ungarn tilbage på sporet til de demokratiske og europæiske værdier. Men det er den eneste rette vej at gå."
Politiken, s. 1 (20.09.2022)

Klima

Concito: Von der Leyens nødhjælp mod energikrisen rammer rigtigt. Men djævlen ligger i detaljen
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Mattias Clausen, programchef for Contitos EU-program. Han skriver blandt andet: "Europa står i en ekstraordinær situation. Tre kriser, hver især forbundne på forskellig vis, udspiller sig samtidig. Putins invasion af Ukraine og de hastigt accelererende klimaforandringer, senest eksemplificeret ved den varmeste sommer nogensinde målt i Europa, martrer det europæiske kontinent, mens eksploderede energipriser og voldsomt stigende leveomkostninger presser mange familier til det yderste. [...] Scenen var således sat, da EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i onsdags leverede den årlige State of the Union tale. Den måske vigtigste tale i hendes liv, der reelt fungerer som kompas for EU i den kommende tid. [...] Von der Leyens vigtigste udspil på energiområdet grupperede sig omkring tre hovedoverskrifter: en reduktion af elforbruget, et indtjeningsloft for (de fleste) elproducenter samt et solidaritetsbidrag fra fossile selskaber. [... ] Men mens Kommissionens kortsigtede tiltag umiddelbart er fornuftige, såfremt man formår at løse de praktiske problemer, så var von der Leyens udmelding om behovet for en gennemgribende reform af elmarkedet, herunder et opgør med den grundlæggende prisdannelse, noget mere bekymrende. Det lyder besnærende, når von der Leyen siger, at forbrugerne skal nyde godt af den lave pris på sol og vind, men det er afgørende, at prisen stadig er så høj, at incitamentet til at investere i ny kapacitet er intakt. Hvis vi skal nå vores klimamål, og undgå at ekstremt vejr bliver hverdag, så skal vedvarende energi ekspanderes i hidtil uset tempo og skala, og det vil kræve massive investeringer. [...] Kommissionen regner med at have et reformforslag klar i starten af 2023, men i første omgang gælder det de foreslåede nødforanstaltninger, der skal diskuteres af EU's energiministre i slutningen af september. Lakmustesten de næste måneder bliver at sikre en rød tråd mellem de kortsigtede interventioner og en langsigtet, strategisk retning, der understøtter den nødvendige grønne omstilling."
Altinget, mandag (20.09.2022)

Nemlig.com: Nyt klimamærke risikerer at skabe forvirring
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Zeuthen, bæredygtighedschef, Nemlig.com, som blandt andet skriver: "Det er en yderst vanskelig opgave, som regeringen har pålagt sig selv, når den fremlægger sit forslag til et nyt dansk klimamærke før jul i år. [...] Vi har brug for et nationalt klimamærke her og nu, der kan få succes hos producenter og forbrugere. Dette kan ikke ske for hurtigt. Kommer det for sent, går virksomheder selv i gang med at lave egne klimamærker baseret på forskellige metoder og informationer for samme fødevarer. Så forvirres forbrugerne for alvor. [...] Der vil nok gå nogle år, før vi metodemæssigt har det rigtige klimamærke baseret på mere specifikke klimadata. Et dansk initiativ skal kunne bidrage til international vidensopbygning, for fødevarer produceres og handles internationalt, og klima vedrører os alle. Derfor skal vi nu lade os inspirere af ISO, EU's nye PEF-metode, eller af de fem til seks klimamærker, der allerede er på fødevarer i EU. Som dagligvarebranche skal vi sikre et samarbejde om det danske nationale klimamærke på alle de fødevarer, som vi sælger. Dette er den eneste vej til at sikre den rette information til forbrugerne, der gerne løfter indkøbskurven i en mere grøn og klimavenlig retning."
Altinget, mandag (20.09.2022)

Slutspillet om skovenes skæbne er i gang
Information bringer et læserbrev af Anne-Sofie Sadolin Henningsen og Gry Bossen, hhv. politisk medarbejder og leder for politik og engagement hos Verdens Skove. De skriver blandt andet: "Slutspillet om EU's lov mod afskovning begynder senere i september, når Ministerrådet og Europa-Parlamentet skal finde fælles fodfæste. Selv om Europa-Parlamentet lige har vedtaget et ambitiøst udkast, der indeholder næsten alle komponenter til at beskytte skovene, så er det stadig ikke nok. [...] Den 13. september vedtog Europa-Parlamentet sin position på EU's lov mod afskovning, og her er der mange ting at være glad for. [...] Nu venter de kommende trilogforhandlinger, som er trepartsmøder mellem Ministerrådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. Der bliver en intens diskussion om at finde frem til bæredygtige løsninger. Særligt Europa-Parlamentet kommer til at skulle kæmpe for en lov, der ikke må udvandes, hvis vi skal redde skovene. Danmark kan stadig spille en betydelig rolle ved, at vores minister støtter op om Europa-Parlamentets forbedringer og siger mindre skovvenlige medlemslande imod. 87 procent af danskerne bakker op om og vil have en lov med strengere krav til EU-produkter, der bidrager til skovrydning. Den danske regering bør derfor afspejle denne holdning.
Information, s. 18 (20.09.2022)

Steen Gade: Skriv verdensmålene ind i det næste regeringsgrundlag
Altinget bringer et debatindlæg af Steen Gade, formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål. Han skriver blandt andet: "Lige nu er vi halvvejs, når det gælder opfyldelse af FN's bæredygtighedsmål fra 2015. Når det gælder anvendt tid, men desværre ikke når det gælder om at levere på målene. Lige nu - og vi ved kun delvist hvorfor; krig, energikrise og fødevarekrise - går det på mange parametre den forkerte vej. Så mens vi stadig afventer regeringens lovede 2022-rapport og med blikket rettet mod FN's midtvejsmøde og EU's afrapportering næste år må man desværre spørge, om vi helt overordnet er ved at miste pusten. Jeg er bange for det. [...] Indtil nu handler mit bidrag om politik. Ja, om mere politik. Og det er faktisk en afgørende del af at genvinde pusten. Også fordi virksomheder og den private sektor helt generelt har brug for nye rammer for at kunne navigere i den store omstilling. Det hjælper de mange EU- initiativer heldigvis med til, fordi rammerne dermed bliver fælles i hele det indre marked. Indsatsen i EU-samarbejdet bliver derfor ret afgørende. [...] En ny analyse fra EU-Kommissionens videncenter (JRC) viser eksempelvis, at en forlængelse af levetiden på mobiltelefoner på blot ét år vil kunne reducere udledningen af drivhusgasser, der svarer til at man fjerner én million biler fra de europæiske veje hver dag. Jeg er ret sikker på, at eksemplet ikke står alene, når vi for alvor sætter ind for at få et bæredygtigt forbrug. Det vil blive fremskridt på rigtig mange områder samtidigt."
Altinget, mandag (20.09.2022)

Sådan gør vi os fri af Putins gas og olie
I Kroniken i Politiken skriver Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI, Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Jens Højgaard Christoffersen, koncerndirektør i COWI, Jonas Keiding Lindholm, direktør i Tænketanken Mandag Morgen, Lars Gert Lose, Head of Global Public Affairs i Copenhagen Infrastructure Partners, Sebastian Koks Andreassen, CEO i Green Hydrogen Systems, Torben Möger Pedersen, CEO i Pension-Danmark og Ulrik Stridbæk, Vice President i Ørsted, blandt andet: "PUTINS BLODIGE invasionskrig i Ukraine har sendt voldsomme rystelser igennem Europa, og hele energisystemet er sendt til tælling i det, der ligner en perfekt storm. Danmark og andre EU-lande er ekstremt sårbare, fordi vi har været dybt afhængige af fossile brændsler fra Rusland og andre autoritære magter. [...] Kommissionen har fremlagt en REPowerEU-plan og vil øge andelen af vedvarende energi til 45 procent. Men mange regeringer er desværre langt bag kurven. [... ] PÅ FN'S generalforsamling og Climate Week i New York her i september kan en global koalition af frontløberlande sætte mere ambitiøse mål for den grønne omstilling af energisektoren. De frie og demokratiske lande bør rykke sammen om den opgave. [...] Det haster som aldrig før med at investere i et bæredygtigt energisystem uden olie, gas og kul. De fossile brændsler skal erstattes med sol, vind og grøn brint, så vi kan få en stabil og vedvarende energiforsyning uden CO2-udledninger. DEN GODE nyhed er, at sol- og vindenergi på markedsvilkår og livslange omkostninger allerede er de billigste energikilder, der findes. Og skabes der desuden et marked for grøn brint, kan det også blive et vigtigt bidrag til at sikre fossil uafhængighed. [...] Mange af spareforslagene - bl.a. smart energistyring og energirenoveringer i offentlige og private bygninger - vil tjene sig hjem i løbet af få år. Det er derfor positivt, at Danmark presser på for et højere energieffektivitetsmål i EU, hvor et flertal af energiministrene vil nøjes med 13 procent energieffektivisering frem mod 2030. Det er økonomisk og teknisk muligt at gå langt højere op. EU-landene kan i løbet af de næste seks år spare lige så meget energi, som EU sidste år importerede af gas fra Rusland, hvis alle lande sætter energieffektiviseringsmålet op til 23 procent. [...] Den grønne strøm skal flyde frit i unionen og blive en femte frihedsret i det indre marked. Vi anbefaler, at EU sætter et mål om 1.000 GW solenergi i 2030 og hæver Kommissionens vindmål med 30 procent til 663 GW. Gør man det, kan den vedvarende energi give 30 procent mere energi end den olie, som unionens medlemslande i dag importerer fra Rusland. På den måde kan vi dække de kommende års eksplosive efterspørgsel efter grøn strøm, samtidig med at der skabes plads til at udvide produktionen af grøn brint. Det er både realistisk og økonomisk fornuftigt at sætte sådanne ambitiøse mål, for sol og vind er de billigste energikilder.
Politiken, s. 5-6 (20.09.2022)

Transportaktører: Mens resten af Europa tester nye mobilitetsformer, sover Danmark i timen
Altinget bringer et debatindlæg af Christian Algren Fuhlendorff Thomassen, Erik Christian Hasselbalch, Fredrik Timell og Frederik Heesch Hansen, hhv. chef i Bolt, landechef i Voi, chef for public affairs i Lime og regional bychef i Tier Mobility Denmark. De skriver blandt andet: "De største danske byer er stadig alt for uambitiøse med initiativer, der skal nedbringe klimaaftrykket fra persontransporten.16. september stod vores naboer i 2.625 europæiske byer op til starten på European Mobility Week, som er EU-Kommissionens flagskibskampagne om bæredygtig bymobilitet. [...] Store som små byer fra 46 forskellige lande i Europa deltager med en række af vidt forskellige tiltag, men fra Danmark deltager ingen byer. Det vidner om, at vi er langt bagud, når det handler om at afdække mulighederne for bæredygtige, alternative transportformer. [...] Mens European Mobility Week, der slutter 22. september, kunne have været muligheden for at teste forslag som eksempelvis en Middelalderby fri for private biler, der understreger Københavns ambitiøse klimamål, er det i stedet blevet ugen, der går ubemærket hen i Danmark. Det er en skam for klimamålene og ikke mindst for danskerne, der stadig kommer tættere på uoprettelige konsekvenser. Mens resten af Europa tester nye mobilitetsformer, sover Danmark i timen."
Altinget, mandag (20.09.2022)

Retlige anliggender

S-parlamentariker: Danmark bør gå rettens vej om mindstelønsdirektivet
Altinget bringer et debatindlæg af Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "I onsdags stemte vi i Europa-Parlamentet for sidste gang om mindstelønsdirektivet. Siden forslaget blev fremsat tilbage i 2020, har jeg kæmpet inderligt imod det. For løn er national kompetence, og lovgivning om løn i EU strider direkte imod den danske model og EU's egne traktater. [...] Derfor er vi nu kommet til en afgørende fase - nemlig at Danmark skal tage stilling til, om vi vil føre et annulleringssøgsmål ved EU-domstolen. Målet er at få enten annulleret eller indsnævret direktivets handlerum, så vi i bedste fald kan beskytte vores danske arbejdsmarkedsmodel. [...] Jeg er udemærket klar over, at et dansk søgsmål ved EU-domstolen ikke er en nem beslutning. Først og fremmest vil det være historisk. For det andet kan resultatet af domstolens afgørelse måske blive noget andet end forventet. Og ikke mindst kan der være politiske konsekvenser ved at føre sådan et søgsmål. [... ] Fra min stol i Europa-Parlamentet er analysen dog klar. Stop ikke kampen nu mod EU-mindsteløn, og før et annulleringssøgsmål ved EU-domstolen. [...] Vi skal sige fra, når det giver mening. Men vi skal sige meget tydeligt til, når vi kan forbedre arbejdslivet for millioner af europæere. Det er det, der skal sikre, at Danmark fortsat bliver en vigtig spiller i det europæiske samarbejde."
Altinget, mandag (20.09.2022)

Sager på vej mod grønt stempel til gas og atomkraft
Greenpeace, Verdensnaturfonden og flere andre organisationer oplyste søndag og mandag, at de har taget de indledende skridt til at trække EU-Kommissionen i retten og udfordre beslutningen om at give et grønt stempel til naturgas og atomkraft. Ifølge Børsen skriver de i en fælles meddelelse, at beslutningen om at sætte gas og a-kraft på den grønne liste strider mod EU's lovgivning, og de oplister både reglerne om selve taksonomien plus EU's klimalov og den internationale klimaaftale, der blev indgået i Paris. “At støtte gas, et fossilt brændstof, som i øjeblikket er i centrum for en leveomkostningskrise i hele unionen, underminerer EU's grundlæggende mål om at opnå renere, billigere og mere sikker energi,” lyder det fra alliancen, som fortsætter: “For at få forbrugernes regninger ned, sikre energiforsyninger og beskytte borgerne mod klimakaos er EU nødt til at stoppe med at greenwashe gas som 'bæredygtigt' i EU's taksonomi. ” EU-Kommissionen har 22 uger til at svare organisationerne på ,om de vil lave en ny vurdering af beslutningen, men hvis den står fast, kan organisationerne tage sagen til EU-Domstolen.
Børsen, s. 15 (20.09.2022)

Sikkerhedspolitik

Vi skal give ukrainerne de kampvogne, de beder om
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "De seneste ukrainske sejre på slagmarken har udløst glæde i Vesten, men sandheden er desværre, at vi for længe har gjort for lidt, for sent for at hjælpe ukrainerne i deres overlevelseskamp mod de russiske angreb. Prisen for den vestlige hændervridende forsigtighed betaler ukrainerne. [...] Ukrainerne står over for en fjende, som har gjort voldtægter, tyverier og masseovertrædelser af krigens love til en systematisk metode. En lækket video viser, hvordan russiske lejesoldater drager rundt til russiske fængsler for at rekruttere straffefanger, som kan få amnesti til gengæld for at gå i krig i Ukraine. Vi må efterhånden vide os sikre på, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har et brutalt potentiale for at eskalere og tage flere liv, så det haster med at drage erfaringer af krigen. Den positive lære er, at vestlig våbenbistand allerede har gjort en slående forskel i de to første faser af krigen. [... ] Nu er vi nået til en tredje fase af krigen, hvor vi må lytte til de ukrainske ønsker, som siden marts er blevet gentaget igen og igen: Send kampvogne! De ukrainske styrker har brug for rullende panser for at drive modoffensiver frem og befri mere land. Ukraine har specifikt bedt om 81 tyskproducerede Leopard-kampvogne, men trods den tyske regerings flotte erklæringer om at støtte Ukraine sker der ingenting. [...] Det er pinligt, at Tyskland og Frankrig tilsammen har leveret mindre våbenhjælp til Ukraine end Storbritannien. Der er brug for, at EUs to største nationer nu viser mere forsvarsvilje. I sidste ende handler det også om vores egen sikkerhed. Hvis det lykkes Ukraine at skubbe Rusland tilbage, vil hele Europa blive sikrere."
Berlingske, s. 2 (20.09.2022)

Udenrigspolitik

Litauens premierminister: Vi har levet under Kremls herredømme. Det vil vi ikke igen
Information har sammen med en flok udenlandske journalister mødt Litauens premierminister Ingrida Simonyte på et hotel i Berlin. Hun insisterer, sammen med de øvrige statsledere i de baltiske lande, på en hård linje over for Putins neoimperialistiske eskapader i Ukraine. "Krigen skal stoppe - med et nederlag til Putin. Krigen må ikke betale sig, for så fortsætter han. En våbenhvile vil kun give en taktisk pause til Rusland. Som vi ved fra Georgien, Krim og Donbas, vil det kun være en pause til at samle kræfter til at gå videre," siger hun og tilføjer: "Derfor skal vi levere både de nødvendige våben og den finansielle støtte, som Ukraine har brug for." Simonyte er også meget bekymret for Ruslands propaganda. "Den yderste højre- og venstrefløj i rigtig mange europæiske lande fører debatter, som om der ikke fandtes en Putin, en russisk ekspansionisme eller en russisk krig i Ukraine. Det støttes selvsagt af Moskva," siger hun og fortæller samtidig, at selv i det store russiske mindretal i Litauen er der mange, som "lever i en russisk medievirkelighed og dermed også i en anden virkelighed". "Det russiske spørgsmål lyder konstant: Tror I virkelig, at NATO gider at bakke jer op? De kommer da ikke og redder jer! NATO's musketered er en illusion!" siger hun med forstillet stemme og fortsætter: "Derfor er det vigtigt, at vores NATO-venner forstår, at truslen er reel. For selvfølgelig stoler vi på NATO. Der er en enorm opbakning til både NATO og EU i alle de baltiske lande." Ingrida Simonyte vil ikke kommentere italienske præferencer, så hun vælger nogle mere generelle formuleringer: "Europa har kun ét valg, og det er at stå sammen. Forbruget skal også reduceres i fællesskab, og sammen skal vi gå i retning af mere vedvarende energi. Så vil Putin forstå, at Europa er stærkere end nogen diktator i hele verden," siger hun.
Information, s. 1, 11 (20.09.2022)

Præsident Putin er ikke fascist
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af professor emeritus Hans Aage, som blandt andet skriver: "I en af sine indsigtsfulde ruslandsanalyser skrev Jens Worning Sørensen den 15. september i en bisætning, at der er sket ”lovmæssig indførelse af fascisme i Rusland” uden at definere dette noget uklare begreb. Her er et bud: Fascisme er en 1) ideologi, som er 2) åbent antidemokratisk, 3) sætter staten og folket højere end det enkelte menneske, 4) sondrer mellem over- og undermennesker, er 5) magt- og krigsforherligende, 6) førerdyrkende, 7) nationalistisk og 8) aggressivt imperialistisk. Putin er godt nok udemokratisk og bruger rå magt og krig, men uden ideologisk forherligelse. [...] Putin taler ikke om over- og undermennesker. Han har faktisk slet ikke nogen ideologi. Derimod har Putin interesser, nemlig at holde sammen på Rusland - først og fremmest indadtil, men også udadtil sikkerhedspolitisk og i forhold til de 25 millioner russere, som bor uden for Rusland og diskrimineres sprogligt og borgerretsligt. Dette er respektable problemer for Putin, som EU og Nato bør tage alvorligt. Putin er utvivlsomt en klam skurk, men han er ikke fascist."
Kristeligt Dagblad, s. 11 (20.09.2022)

Russere ville lokke dansk firma til sanktionsbrud
Børsen beretter om et russisk selskab, som har tilbudt et dansk firma handel via partnere i Georgien eller Kasakhstan og både Politiets Efterretningstjeneste (PET), Dansk Industri, Toldstyrelsen og EU-Kommissionen har været ude at advare danske og europæiske virksomheder om, at der vil ske flere forsøg på at omgå eksportregler fra russiske aktører. "EU-Kommissionen har konstateret, at der er risiko for, at EU's import- og eksportrestriktioner over for Rusland og Belarus omgås ved at sende varer igennem bl.a. Kasakhstan. Derfor har Toldstyrelsen tidligere mindet virksomheder om, at man skal være særligt opmærksomme ved handel med Kasakhstan,” siger Michael Lund, kontroldirektør i Toldstyrelsen. Hos PET er problemstillingen velkendt, og enheden har haft en årelang indsats rettet mod Ruslands bevidste forsøg på at omgå dansk eksportkontrol, oplyser Anders Henriksen, afdelingschef for kontraspionage i PET. “Af hensyn til vores efterforskningsarbejde kan jeg ikke give dig konkrete tal eller kvantitative målinger på udviklingen i forhold til, hvor mange virksomheder der kontaktes af russiske selskaber for at omgå sanktioner eller eksportregler via andre lande. Vi kan dog sige, at krigen skærper russernes behov for at få produkter i udlandet, i takt med at deres muligheder for lovlig import begrænses,” siger han og fortæller samtidig, at PET arbejder tæt sammen med øvrige landes efterretningstjenester, da udfordringen generelt gør sig gældende for vestlige lande.
Børsen, s. 4 (20.09.2022)