EU i dagens aviser tirsdag 21. november 2023

Dagens EU-tophistorier

Klima: Verden styrer mod en temperaturstigning langt uden for skiven
Kort før verdens lande mødes i Dubai i et forsøg på at redde kloden fra farlige klimaforandringer, har FN udgivet en dyster rapport, skriver Berlingske. FN-miljøorganisationen UNEP er kommet med en dugfrisk rapport, som dokumenterer, at verden med landenes nuværende klimaambitioner har kurs mod en temperaturstigning på 2,9 grader. UNEP-rapporten fastslår, at hvis verden skal sætte en troværdig kurs mod en maksimal stigning på 2,0 grader, som er målet i Parisaftalen, så skal udledningerne i 2030 være mindst 28 procent lavere, end de ser ud til at blive i dag. "Rapporten sender et meget klart signal om, at vi har skubbet emissionsgabet foran os i så lang tid, at vi ikke kan skubbe det længere frem. Enten gør vi noget nu, eller også underminerer vi Parisaftalen - i første omgang aftalens lave temperaturmål," siger Anne Olhoff, international seniorrådgiver i den grønne tænketank CONCITO. Mange af klodens rigeste lande og regioner, herunder EU, USA og Storbritannien, har vedtagne og gennemsigtige mål om at opnå netto-nuludledninger i 2050, men det er også de rigeste lande, især Europa og USA, der har det største ansvar for at bringe udledningerne ned hurtigt, fordi de både har historisk skyld i problemet og samtidig har de stadigt højere udledninger pr. indbygger end verdensgennemsnittet. Fra den øverste chef i UNEP, Inger Andersen, lyder det, at ”verden skal holde op med at sætte uønskede klima- og udledningsrekorder” og i stedet sætte rekorder på den stik modsatte front: hastige reduktioner af udledningerne. UNEP-rapporten om klodens udledningskløft kommer lige inden årets store klimabrag, FN-klimakonferencen COP28, der går i gang i Dubai den 30. november.
Kilde: Berlingske, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Frasalg før dansk kæmpefusion er et krav fra EU-Kommissionen
Novozymes og Chr. Hansen udsendte en børs-meddelelse i går om, at EU-Kommissionen kræver, at de to selskaber frasælger deres afdelinger for såkaldt laktatenzym, før en fusion mellem de to C25-selskaber kan godkendes, skriver Berlingske og Børsen. Novozymes og Chr. Hansen har allerede handlet på ordren fra Bruxelles og står klar med en køber. De forventer, at salget kan gennemføres relativt hurtigt, så fusionen kan ske seneste i første kvartal næste år. Analytiker Rune Dahl fra Den Norske Bank (DNB) havde ikke ventet et krav om bortsalg af Laktaseforretningerne: “Det er lidt overraskende. Jeg synes ikke, at der er så store overlap, men det er ikke ødelæggende for aftalen eller de synergier, der er i vente. Det er en lille ting,” siger han ifølge Børsen. Børsen har haft kontakt med EU-Kommissionen om sagen, men EU-Kommissionen vil ikke kommentere på en sag, hvor der endnu ikke er en afgørelse. Fristen er den 12. december og der er for længst kommet accept fra blandt andet USA, Kina, Tyrkiet og Brasilien om sammenlægningen af de to selskaber.
Kilder: Berlingske, s. 11; Børsen, s. 20

Finansielle anliggender: Milliardær sagsøger Danmark for energiskat
Den britisk-amerikanske milliardær Gary Klesch og ejer af Kalundborg Refinery har gennem sit selskab Klesch Group lagt sag an mod Danmark, Tyskland og EU for at opkræve ekstraskat på energi for 95 mio. euro, skriver Børsen i dag. Avisen er kommet i besiddelse af et fortroligt og internt dokument fra EU-Kommissionen, hvor der blandt andet står, at “Klesch Group hævder, at kombinationen af Rådets (EU's ministerråd, red.) forordning og nationale gennemførelsesforanstaltninger vil føre til aggregerede betalingsforpligtelser for dets raffinaderier for regnskabsårene 2022 og 2023 i anslået beløb på 95 mio. euro”. Derudover fremgår det i dokumentet, at Klesch Group “anklager EU for at have brugt den russiske krig mod Ukraine og de høje elpriser i 2022 som et påskud for at begrænse konkurrenceevnen for selskaber inden for fossile brændstoffer”. I slutningen af 2021 købte Klesch Group et raffinaderi i Kalundborg fra norske Equinor, det der i dag hedder Kalundborg Refinery. Det er ekstraskatten på profitten fra det danske raffinaderi, som Klesch Group nu lægger sag an mod Danmark for at få retur. I Tyskland drejer det sig om at få ekstraskatten tilbage fra indtjeningen på selskabets raffinaderi Heide, som også er landets største.
Kilde: Børsen, s. 17

Andre EU-historier

Sundhed: Enhedslisten: Socialdemokratiets RoundUp-forvirring giver 10 år mere med kræftfremkaldende stoffer
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen og Frederikke Hellemann (EL), hhv. medlem af og kandidat til Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "EU kan være en kompliceret størrelse. Men spørgsmålet om, hvorvidt det kontroversielle og kræftfremkaldende sprøjtemiddel RoundUp skal forlænges med yderligere ti år, burde være nemt at tage stilling til. [...] Som man blandt andet har kunnet læse her i Altinget er det sådan, at regeringen, med Magnus Heunicke (S) i spidsen, stemte for en forlængelse af RoundUp, forstå det, hvem der kan. Der var nok mange i Danmark, der fik en skuffende følelse i maven, da de så, hvordan landets største parti gik imod megen tidligere retorik på området og sagde "ja tak" til mere glyphosat i natur og mennesker. [...] Skyldes det rent faktisk, at der er to diametralt modsatte holdninger til det kontroversielle pesticid i Socialdemokratiet: en med fokus på sundhed og en anden med øje for kortsigtet profit? Og i så fald, hvilken holdning vil vælgerne kunne regne med at finde i Bruxelles efter næste valg? Vi spørger, fordi det er et ret vigtigt spørgsmål at få svar på, for vi ved stadigt ikke, hvad socialdemokraterne egentlig mener om RoundUp, eller hvilken politik de vil føre på punktet."
Kilde: Altinget, mandag

Grundlæggende rettigheder: SF i Europa-Parlamentet: EU rydder op efter Orbán og Musk
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet (SF). Hun skriver blandt andet: ""EU vil vedtage et anti-frihedsforslag og forsøge at etablere total kontrol over vores medier!" Sådan skrev den ungarske premierminister, Viktor Orbán, på X (tidligere Twitter) straks efter en EU-afstemning. Kort efter blandede selveste ejeren af X, Elon Musk, sig i debatten og kommenterede Orbáns opslag med "Absolutely". Orbáns post er siden gået viralt, og Elon Musks kommentar høster stadig flere likes - og det mener jeg er bekymrende. Interaktionen mellem Orbán og Musk indkapsler nemlig en tiltagende trussel mod vores europæiske offentlighed: Desinformation. [...] I de seneste år har mængden af desinformationen desværre været tiltagende på sociale medier. [...] Det var desværre ikke en overraskelse for mig at læse Orbáns post på X, hvor han stemplede EU's Media Freedom Act som et anti-frihedsforslag og anklager EU for at tage kontrol over medierne. Orbáns reaktion er netop det, loven skal beskytte imod: Desinformation. [...] Udtalelserne fra Orbán og Musk understreger, at vores medier er under pres, og at vores mediebillede er blevet så polariseret, at det kan være svært at skelne sandheden fra løgnen. Deres interaktion er bekymrende, fordi de har to forskellige dagsordener for deres modstand, men taler ind i samme modstandens retorik. Det mudrer billedet for borgere og brugere. Heldigvis er de ikke lovgivere i EU, og heldigvis tager vi med Media Freedom Act netop den digitale trussel og mediernes uafhængighed alvorligt. Det, mener jeg, der er brug for."
Kilde: Altinget, mandag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Energiaktører: Danmark straffer forskere, der hjemtager grønne EU-midler
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Bo Svoldgaard, bestyrelsesformand, Energy Cluster Denmark, Jan Hylleberg, vicedirektør, Green Power Denmark, Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør, Ewii, Kasper Roed Jensen, leder, Next Gen Concepts and Partnering, Vestas og Brian Vinter, prodekan for Forskning, TECH, Aarhus Universitet. De skriver blandt andet: "Vindenergi, energieffektivitet, lagring, CCUS, Power-to-X. Danmark er kendt som en global frontløber, når det gælder innovative energiteknologier. Vi har en stærk industri, konkurrencedygtige værdikæder - og et videnstungt miljø for forskning i klimavenlige energiløsninger. [...] EU's puljer, herunder Horizon Europe (rammeprogrammet for forskning og innovation), strækker sig fra 2021-2027 med et samlet budget på 95,5 milliarder euro. Men når en dansk forsker i dag lykkedes med at hjemtage EU-støttemidler til sit forskningsarbejde, så modregnes EU-støttemidlerne direkte i de danske forskningsbudgetter. Det skyldes, at de europæiske støttemidler skal bidrage til at realisere vores nationale et-procentmålsætning. Nettoeffekten er dermed lig nul og incitamentet til at søge grønne EU-forskningsmidler er desværre ikke-eksisterende. [...] Ikke alle lande gør som Danmark. Faktisk er det sådan, at lande som Danmark normalt sammenligner sig med, ikke har samme ordning for forskere, der hjemtager midler fra EU-puljer. Tværtom. Nogle lande belønner ligefrem forskernes EU-hjemtag ved at supplere det lave EU-overhead op til en national standardsats. Incitamentsstrukturen for at hjemtage projektmidler fra EU's store rammeprogrammer kan altså styrkes. Og det bør vi også gøre i herhjemme. Vi skal sørge for at skabe de bedste vilkår for, at danske forskerne og virksomheder har et stærkt incitament til at deltage i innovationskonsortier, som fremmer grøn teknologiudvikling. Det skal med andre ord kunne betale sig at hjemtage de europæiske forskningsmidler. Det kan det desværre ikke i dag."
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Bergur Løkke: Kina indtager vores havne. Det kræver et europæisk modsvar
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Bergur Larsson Løkke Rasmussen, MEP, Moderaterne. Han skriver blandt andet: "Havne spiller en central rolle i samfundet og har gjort det i hundreder, hvis ikke tusinder, af år. Af de grunde skal vi være varsomme med, hvem vi lukker ind og giver indflydelse på havnene. I min tid i Europa-Parlamentets transportudvalg har det absolut mest diskuterede emne inden for søfart været Kinas investeringer i maritim infrastruktur i Europa. [...] Flere og flere europæiske havne modtager investeringer fra Kina. Det er sket gradvist over især det seneste årti, og i dag er kinesiske selskaber til stede i over tredive europæiske havne. [...] For Kina er investeringerne i lige så høj grad strategiske indkøb. Og de indkøb er en del af det langt større projekt, "Belt and Road"-initiativet, som Kina selv kalder "en genetablering af Silkevejen", der skal styrke landets handelsinfrastruktur. Men havne er også kritisk infrastruktur. Har man kontrol over dem, har man en stor magt, som rækker langt ud over kaj og lagerhaller. Så når kritisk infrastruktur pludselig er på kinesiske hænder, åbner det for en række risici. [...] Det er vigtigt for mig endnu engang at understrege, at selvom jeg her lister ulemper og bekymringer op, går jeg ikke ind for at skubbe kinesiske selskaber ud af Europa. Men jeg mener selvsagt, at der er behov for, at vi i EU får en samlet strategi, som kan imødekomme bekymringerne. I sidste ende er formålet med en europæisk havnestrategi at styrke unionen - ikke at svække Kina. Kinesiske investeringer har bragt betydelige fordele med sig, men vi skal være sikre på, at det forbliver en fordel for Europa, og vi skal stå sammen i EU om at bevare kontrollen over vores vigtige havne."
Kilde: Altinget, mandag

Det digitale indre marked: Dansk Erhverv: Patienterne står tilbage som taberne i EU's reviderede lægemiddellovgivning
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Katrina Feilberg, branchedirektør i Dansk Erhverv. Hun skriver blandt andet: "Den danske Europa-parlamentariker, Pernille Weiss, har netop præsenteret sine ændringsforslag til EU-Kommissionens udspil til en revision lægemiddellovgivning, for ENVI-udvalget. Weiss' ændringsforslag har fået kritik for at gå industriens ærinde. Sandheden er dog den, at hvis der ikke sker store ændringer til det udspil, der ligger fra EU-Kommissionen, så risikerer patienterne at blive de store tabere. [...] I reformforslaget fra EU-Kommissionen er der udsigt til, at virksomhedernes nuværende databeskyttelsesperiode - det vil sige, den periode, hvor virksomhederne har eksklusive rettigheder til at markedsføre et lægemiddel, de har udviklet - nedbringes fra otte til seks år på nye lægemidler. [...] Alene usikkerheden, som forslaget afstedkommer, vil føre til, at fremskaffelse af kapital bliver dyrere, samt at investeringer - og dermed innovation og hurtig adgang til lægemidler - flyttes ud af EU til mere attraktive markeder som eksempelvis USA og Asien. [...] Fælles for EU-Kommissionens forslag, der vedrører forkortelsen af databeskyttelsesperioden, er, at de fremstår uklare, grænsende til det umulige at realisere for virksomhederne, og effekterne fremstår udokumenterede. Forslaget fra Kommissionen vil derfor samlet set mindske lægemiddelindustriens incitamenter til at investere i forskning og udvikling af lægemidler i Europa, idet industrien alene sikres en reduceret regulatorisk databeskyttelsesperiode på seks år. [...] Branchen kan og vil bidrage med konstruktive forslag til, hvordan vi både kan fremme innovationen i EU og sikre europæiske patienter hurtigere adgang til nyeste lægemidler. [...] Lad os sammen finde en nyttig vej frem i stedet for at lægge forhindringer ud for dem, der skal levere løsningerne."
Kilde: Altinget, mandag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Morten Løkkegaard: Mens Biden skyder AI-kapløbet i gang, risikerer EU's fordel at ryge
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), MEP og gruppeformand for Venstre i EU. Han skriver blandt andet: "Teknologiræset blev med Joe Bidens, USA's præsident, annoncering for alvor skudt i gang. [...] Lige nu er EU i front på ét parameter, men er udfordret på andre. Ser vi først på lovgivningen, har EU været en såkaldt first-mover. Allerede i 2021 fremlagde EU-Kommissionen et lovforslag, som fastsætter rammerne for brug af kunstig intelligens. [...] Endelig er Europa nødt til at investere endnu mere i udvikling af og forskning i kunstig intelligens. Tallene taler deres utvetydige, ubarmhjertige sprog: EU halter markant efter USA, når det handler om investeringer i AI. Ifølge EU-Kommissionens egen undersøgelse udbyggede USA i perioden fra 2018 til 2020 sit forspring gradvist. Amerikanerne investerede tæt på dobbelt så meget som EU, og nu beordrer præsident Joe Biden desuden sine myndigheder til at give tilskud til AI-relaterede mindre virksomheder. Udfordringen er åbenbar for alle. Der er et akut behov for flere investeringer i EU. Det kræver blandt andet, at medlemslande når til enighed om EU's kapitalmarkedsunion og dedikerer en større del EU-budgettet til forskning og udvikling af fremtidens teknologier. Dertil skal vi have forbedret investeringsmiljøet, herunder blandt andet for crowdfunding. [...] Lovgivningen og EU's førerposition er et vigtigt skridt, men nu venter de næste opgaver: At skaffe dygtige hænder og flere penge."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: EU-kommissær stiller op til præsidentvalget i Finland
På et partimøde i socialdemokratiske SDP søndag oplyste EU-kommissær for internationale partnerskaber, Jutta Urpilainen, at hun forlader sin stilling i Europa-Kommissionen for at stille op til det finske præsidentvalg for socialdemokratiske SDP. Det skriver Altinget mandag. "Jeg ønsker, at vi finner fortsat kan forpligte os til ikke at efterlade nogen. Derfor stiller jeg op som SDP's kandidat ved republikkens præsidentvalg," sagde Jutta Urpilainen, som forlader sin stilling i Europa-Kommissionen i starten af december. Den afgående kommissær talte for fortsat at fremme retsstatsprincipper i EU på mødet, og luftede samtidig sine bekymringer om demokratiet i Ungarn og Polen.
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Fire gode råd til 'havets minister'
Politiken bringer et debatindlæg af Signe Sonne-Holm, Lone Mikkelsen, Niklas Sjøbeck Jørgensen, hhv. sekretariatschef i Dansk Miljøteknologi, seniorrådgiver for Kemikalier og Cirkulær Økonomi og seniorrådgiver for Fødevarer og Bioressourcer. De skriver blandt andet: "Det danske havmiljø er nødlidende. [...] Synderen her er udledning af næringsstoffer til havet - særligt kvælstof fra landbruget. Men havmiljøet presses også i form af mere usynlige forstyrrelser såsom forureningen med miljøfarlige stoffer. [...] Stofferne omfatter blandt andet pesticider, tungmetaller, flammehæmmere, lægemidler, kosmetikrester og de allestedsnærværende PFAS-stoffer. [...] Alligevel har vi med åbne øjne accepteret udledningerne og de medfølgende konsekvenser for dyr og planter under overfladen. Det er sket, på trods af at Danmark med EU's vandrammedirektiv er forpligtet til at opnå en god økologisk og kemisk tilstand i vores vandmiljø inden 2027. [...] Den gode nyhed er, at vi i Danmark kan vende den dystre situation til vores fordel, hvis politikerne vil og tør stille krav. For langt de fleste lande i både EU og globalt kæmper med nogle af de samme udfordringer, som vi står over for herhjemme. [...] Hvis Danmark går forrest og er ambitiøs i arbejdet med at rette op på vandmiljøets tilstand, vil vi således kunne høste anerkendelsen i form af stærkere grønne danske virksomheder og i forlængelse heraf øgede eksportindtægter. Men det kræver regulering, som skaber et stærkt hjemmemarked som udstillingsvindue for danske løsninger."
Kilde: Politiken, s. 7

Konkurrence: Dele af EU's statsstøtteordning forlænges med et halvt år
I en pressemeddelelse fremgår det, at EU-Kommissionen justerer udfasningen af de midlertidige bestemmelser for statsstøtte til virksomheder i forbindelse med højere udgifter som følge af krigen i Ukraine. Tiltagene bliver forlænget med seks måneder til den 30. juni 2024. "Med denne justering kan medlemsstaterne vedligeholde deres støtte under den kommende vinter som et sikkerhedsnet, hvis nogle virksomheder stadig er påvirket af den økonomiske ubalance skabt af Ruslands krig i Ukraine," skriver EU-Kommissionen. Kommissionen har også valgt at hæve loftet for, hvor meget statsstøtte virksomheder kan modtage under bestemmelsernes sektion 2.1 om ”begrænsede støttebeløb”.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Klima: Frygten for splittelse
Information bringer en kommentar af forfatter Eskil Halberg, som blandt andet skriver: "Den verdenskendte klimaaktivist Greta Thunberg forsøgte ved en klimademonstration i Amsterdam for nylig at knytte Palæstina-spørgsmålet til klimakampen med kampråbet "ingen klimaretfærdighed på besat jord". Det fik en gammel kritik til at genopstå: Den grønne omstilling forsinkes af, at "alle mulige andre dagsordener" knyttes til klimakampen, som journalist på Weekendavisen og forfatter Christian Bennike skrev på X, og fortsatte: "Jeg har meget svært ved at se, hvorfor omstillingen af energisystemet skulle være tæt forbundet til løsningen af Israel-Palæstina-spørgsmålet." Journalist og kandidat til Europa-Parlamentet Magnus Barsøe (S) stemte i: "meget meget enig". [...] Jeg er uenig. Den grønne omstilling er ikke et isoleret planlægningsproblem. Klimakrisens konsekvenser rammer ulige på tværs af køn og klasse. De fattige rammes hårdest, og mange kvinder udsættes yderligere, fordi de ikke ejer jord, ofte arbejder i landbruget og samtidig er bundet til omsorgsarbejde. [...] Klimakrisen er vævet ind i mange politiske konflikter, der på mange forskellige måder kan mobilisere og skabe handling. [...] Klimakampen er ikke kampen for et nyt energisystem, men kampen for en ny social orden."
Kilde: Information, s. 2

Klima: DN: Det er nu, politikerne skal stå på den rigtige side af historien - stem ja til EU's naturgenopretningsforordning
Altinget bringer et debatindlæg af Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmark Naturfredningsforening (DN), som blandt andet skriver: "På torsdag brager det løs igen. Danmark og resten af EU skal igen tage stilling til, om vi for alvor vil gøre en indsats for vores natur. Den meget omtalte naturgenopretningsforordning er nemlig på dagsordenen igen, og der er ufatteligt meget på spil. Helt konkret vil en ny lov om naturgenopretning betyde, at EU-landene skal have iværksat tiltag for at genoprette 20 procent af EU's land- og havareal i 2030, og i 2050 skal der være iværksat tiltag i alle økosystemer med behov. Der skal også iværksættes tiltag for at vende den katastrofale situation for de insekter, der bestøver vores afgrøder og Europa-Kommissionen forpligtes til at fremlægge konkrete forslag til styrkelse af investeringerne i naturgenopretning. For Danmark bør vi med forordningen frem til 2030 se en markant opprioritering af naturindsatsen i de allerede udlagte EU-beskyttede Natura 2000 områder på land, i samarbejde med jordejerne. [...] Ifølge Europa-Kommissionens beregninger vil en investering i massiv naturgenopretning i Danmark kaste en nettogevinst på mange milliarder kroner af. Om året. Så jeg kan ikke sige det klarere: Det er nu, at politikerne i Danmark og i EU skal tage ansvar for alle danskere og for den natur, I er sat til at beskytte. Det er nu, I kan vælge at stå på den rigtige side af historien. Stem ja."
Kilde: Altinget