EU i dagens aviser tirsdag den 1. oktober 2024 - Europa-Kommissionen Gå til hovedindholdet
Et officielt EU-websiteOfficielt EU-website
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 1. oktober 2024
  • Repræsentationen i Danmark
  • 21 min læsetid

EU i dagens aviser tirsdag den 1. oktober 2024

Presse



Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Østrig cementerer Europas modstand mod migration
Flere aviser skriver om søndagens valgsejr til det højrepopulistiske Frihedsparti (FPÖ) i Østrig. Frihedspartiet blev for første gang det største parti med godt 29 procent af stemmerne og sejren følger tendensen for den yderste højrefløj i mange europæiske lande, senest i Frankrig og Holland og ved valgene i tre østtyske delstater, som lige nu giver problemer for Scholz-regeringen i Berlin. ”Vi har åbnet døren til en ny æra. Det, vi har opnået, overgår mine vildeste drømme,” sagde partileder og kanslerkandidat Herbert Kickl, manden bag FPÖ's succes, søndag aften i Østrigs hovedstad Wien, ifølge Kristeligt Dagblad. Herbert Kickl er den person, som har genrejst partiet efter sidste valg og hans stil er aggressiv og provokerende, skriver Politiken. Selv om FPÖ med 29,2 pct. af stemmerne slog både det konservative ÖVP (26,5 pct.) og det socialdemokratiske SPÖ (21,1 pct.), er det ret usandsynligt, at Kickl bliver Østrigs næste kansler. Den siddende konservative kansler, Karl Nehammer, agter ikke at opgive magten og regeringsdannelsen truer derfor med at blive vanskelig, da det er mindst lige så utænkeligt, at Kickl frivilligt træder til side.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "For hollænderne tog det 223 dage at finde en løsning på, hvordan Frihedspartiets valgsejr med Geert Wilders i spidsen skulle tackles. Nu er det østrigernes tur. [...] Spørgsmålet er her, som det var i Holland, har været i Italien, var tæt på i Danmark og kan blive i Tyskland, Frankrig og flere andre europæiske lande. Hvad stiller man op med vælgernes dom, når deres foretrukne parti vinder på en politik, som på flere punkter strider mod kernen af det, som de ældre og længst etablere partier står for? For 24 år siden blev Østrig lagt på is, da de øvrige EU-lande indledte en boykot mod Østrig begrundet med frygt for, at Østrigs konservative parti ville danne regering med FPÖ. Allerede dengang kunne socialdemokraterne opleve vælgerne flytte sig til partier, som ud over at være nationalt sindede havde udlændingepolitik og i nogen grad EU-kritik som sine mærkesager. [...] Salvinis Lega i Italien og Marine Le Pen fra Rassemblement National i Frankrig har plejet forbindelser til Rusland, også AfD er beskyldt for at gå Putins ærinde. Ifølge en analyse over stemmeafgivninger i Europa-Parlamentet er der et bemærkelsesværdigt sammenfald blandt Putin-forstående partier og dem, som også har vist sig langt mere på linje med Kina i forhold til den kurs, som ”de gamle” europæiske partier står for. Perspektiverne for en fremvoksende national højrefløj i Europa er langt større end den udlændingepolitik, som fænomenet ofte bliver kogt ned til. Det handler om den internationale orden, som både Rusland og Kina med stor vægt forsøger at ændre."

Information bringer en analyse af korrespondent Nina Branner, som blandt andet skriver: "Så skete det: For første gang i efterkrigstidens Østrig er et højrenationalistisk parti blevet landets største. [...] Således har vælgerne afleveret en syngende lussing til den hidtidige regering af ÖVP og De Grønne, som næppe får mandat til en runde to. Vinderen, FPÖ, som ledes af den 55-årige Herbert Kickl, gik til valg på drømmen om et Østrig for østrigerne: et totalstop for asylansøgere og en de facto-lukning af grænserne - en "fæstning Østrig", som sloganet på partiets valgplakater har lydt. Ud over den migrationskritiske profil er FPÖ imod våbenstøtte til Ukraine, EU-kritiske og modstandere af det, Kickl kalder "kønsvanvid" og "klimakommunisme". Og mere end en fjerdedel af østrigerne deler altså FPÖ's vision for alpelandet - særligt i provinsbyerne, hvor partiet fik flest stemmer. Men også blandt kvinder og unge er FPÖ gået frem siden sidste parlamentsvalg i 2019, hvor det blot fik 16,2 procent, mens ÖVP fik 37,5 procent. [...] I EU-parlamentet var FPÖ i år med til at grundlægge den nye, yderligtgående højrefraktion Patrioter for Europa sammen med Ungarns premierminister, Viktor Orban, som er et af Kickls forbilleder. ÖVP ville i et partnerskab med FPÖ derfor skulle kæmpe med partiets EU-modstand og holdning til Ukrainekrigen, som ligger langt fra de konservatives. Som den østrigske avis Presse skrev i en leder om valget: "At underordne sig et ekstremt, russiskvenligt parti ville rive ÖVP fra hinanden." Hvad end Nehammer beslutter sig for, venter fem politisk usikre år for Østrig."

I indsigt i Børsen skriver korrespondent Louise With blandt andet: "Endnu et valg i Europa og endnu en storsejr til den yderste højrefløj. [...] Endnu et medlemsland i EU har fået en stor og stærk højrefløj, som stiller krav om stramninger på flygtninge- og indvandrerområdet, er dybt skeptisk over for Europas støtte til Ukraine og skeptisk over for klimapolitik og grøn omstilling. Det er første gang, Frihedspartiet bliver største parti ved et parlamentsvalg i Østrig, siden partiet blev grundlagt af tidligere nazister i 1950'erne. Hvad så nu? Som valgets sejrherre har partiets leder Herbert Kickl gjort det klart, at han går efter at blive østrigernes næste kansler. Indtil videre er der dog ikke tegn på, at han kan samle et flertal. Østrigs borgerlige parti, som har regeret sammen med landets grønne parti, står til 26 pct. af stemmerne, mens Socialdemokraterne står til 21 pct. Begge har afvist at agere juniorpartner i en regering med Frihedspartiet - men det ser heller ikke nemt ud at samle en koalition over midten. [...] Ukraine-krisen slutter formentlig ikke foreløbig. Det er svært at finde enighed i EU om både migration og klimapolitik. Begge dele står højt på listen over EU-ledernes største udfordringer. Men dertil skal vi også lægge den svigtende konkurrencekraft, behovet for at investere mere i fremtidens industri og behovet for at opbygge Europas forsvar. [...] I det borgerlige folkeparti ÖVP er der stadig skepsis over for både Frihedspartiet og Kickl, som man mener, har rykket partiet længere ud på fløjen og vist åbenhed for mere radikale skikkelser og ekstreme, polariserende synspunkter. Blandt andet har han lovet at bygge et “Fort Østrig” og talt rosende om EU's notoriske ballademager, Ungarns premierminister Viktor Orban. Selv ønsker han at blive “Volkskansler”, et ord, der for en del østrigere giver klare mindelser om Adolf Hitler og nazitiden."

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Marie Louise Albers, som blandt andet skriver: "Er EU på vej til at få et mini-Ungarn med i klubben? Spørgsmålet melder sig, efter det nationalkonservative Frihedspartiet (FPÖ) søndag sikrede sig en historisk sejr ved Østrigs parlamentsvalg og blev det første yderligtgående højrefløjsparti til at vinde et nationalt valg i landet siden Anden Verdenskrig. [...] Endnu en gang er Europa blevet mindet om, at kontinentet rummer millioner af borgere, der er fuldstændig uenige i den politik, der føres af deres landes regeringer, mainstreampartier og magthavere i Bruxelles. […] Østrig er et stærkt billede på, at Europas populistiske partier på den yderste højrefløj fortsætter deres fremmarch. [...] En sidste bemærkelsesværdig pointe er, at østrigerne tilsyneladende hurtigt glemmer skandaler. Det er ikke mere end fem år siden, at Kickls parti blev fanget i en kæmpe korruptionsskandale, den såkaldte Ibiza-affære, hvor partiets daværende leder blev afsløret i at tilbyde en russisk kvinde statslige kontrakter. Partiet styrtdykkede i meningsmålingerne, men på rekordtid er skandalen altså åbenbart blevet glemt - eller tilgivet - af vælgerne. ÖRF, Østrigs svar på Danmarks Radio, skriver, at FPÖ særligt kan takke tidligere konservative vælgere for fremgangen, idet over 440.000 vælgere skiftede fra ÖVP til FPÖ ved dette valg sammenlignet med seneste valg i 2019. Dengang var det stik modsat. Her stjal de konservative mange vælgere fra FPÖ netop på grund af Ibiza-skandalen."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 7,16; Information, s. 8-9; Børsen, s. 10; Politiken, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU har opfordret til våbenhvile forud for møde om Libanon
EU's udenrigschef, Josep Borrell, indkaldte EU-landenes udenrigsministre til et uformelt møde mandag, hvor formålet var at diskutere EU's reaktion på den seneste eskalering i Libanon, skriver flere aviser mandag. Ifølge en talsmand for EU-Kommissionen, lyder det, at EU-landene allerede er enige om at opfordre til øjeblikkelig våbenhvile i Mellemøsten: "Budskabet fra Josep Borrell og EU-landene blev allerede kommunikeret i sidste uge. Budskabet var meget klart: Vi beklager de civile dødsfald. Og vi opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile," siger talsmanden. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltog i mødet og han siger efterfølgende, at Danmark støtter et internationalt forslag om en tre uger lang våbenhvile i Libanon. "Den igangværende udvikling er yderst bekymrende. Det er helt afgørende, at alle parter udviser tilbageholdenhed og bidrager til at deeskalere. Derfor støtter vi fra dansk side varmt op om forslaget fra Frankrig, USA og andre lande om en øjeblikkelig 21-dages våbenhvile mellem parterne," siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar. Ifølge Lars Løkke har der været "gode drøftelser" på mandagens virtuelle EU-udenrigsministermøde. Fra Josep Borrell lød det efter det uformelle ministermøde på et pressemøde: "Israel går efter at ramme militære ledere, men det høje antal dræbte skal tages i betragtning. Yderligere militær intervention vil dramatisk forværre situationen og bør undgås. Der er allerede én million mennesker, der er internt fordrevne i Libanon." Borrell understreger samtidig, at situationen skyldes Hizbollahs angreb i kølvandet på Hamas' angreb på Israel og opfordrer Israel til at vise tilbageholdenhed, selv om landet har "ret" til at forsvare sig selv. Ifølge Borrell opfordrer EU-landene desuden til, at der holdes et hastemøde i FN's sikkerhedsråd. "Det er sandhedens øjeblik for Libanon. EU skal gøre, hvad vi kan for at beskytte de statslige institutioner i landet. De er i fare for at kollapse. Vi skal se på diplomatiske løsninger og undgå yderligere militarisering og eskalering af konflikten," siger Borrell.
Kilder: Berlingske, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag

Andre EU-historier

Klima: Ny global klimaminister: Danmark får igen helt afgørende rolle
Efter flere dage med møder til FN's Generalforsamling i New York lyder det fra Lars Aagaard (M), som netop har overtaget ansvaret for Danmarks rolle i global klimapolitik, efter at Dan Jørgensen blev udnævnt til EU-kommissær, at Danmark står over for en helt central rolle ved næste års klimatopmøde, skriver Børsen. COP30 afholdes i Brasilien i november 2025, hvor landene skal præsentere nye klimamål frem mod 2040. Mødet betegnes som det vigtigste siden Paris-aftalen i 2015. Forud for COP30 overtager Danmark EU-formandskabet den 1. juli 2025, og dermed får Lars Aagaard ansvaret for at samle EU-landene om fælles mål, som kan bringes med til Brasilien. Ifølge ministeren er denne opgave den vigtigste for Danmark siden 2009. “For at løse den opgave skal man opbygge tillid fra de andre lande og sikre, at man repræsenterer EU's fælles position,” udtaler Lars Aagaard. Han har længe arbejdet for, at EU skal enes om et reduktionsmål på 90 pct. frem mod 2040, et mål som Danmark og fem andre EU-lande allerede har vedtaget. Dog understreger han, at Danmark som formandsland må nedtone sine egne mål og fokusere på de fælles europæiske. “Danmarks selvstændige synspunkter findes selvfølgelig, men de skal markedsføres lidt mindre hårdt, for nu handler det om at være talsmand for det store europæiske fællesskab,” siger han.
Kilde: Børsen, s. 10-11

Migration: EU bruger milliarder på at forebygge migration, men ved ikke om det virker
En ny særberetning fra Den Europæiske Revisionsret har set nærmere på nogle af migrationsfondens indsatser i Etiopien, Gambia, Mauretanien, Libyen og Tunesien og den viser, at på trods af et budget på fem milliarder euro og på trods af, at tidligere revisioner også har peget på problemer, så fortsætter EU's migrationsfond for Afrika (EUFT) med at arbejde i blinde, skriver Altinget. Revisorerne gentager tidligere års advarsler om, at pengene går til at finansiere en alt for bred vifte af aktioner inden for udvikling, humanitær bistand og sikkerhed. Stine Bosse, medlem af Europa-Parlamentet (M), tager revisionsrettens kritik med forbehold for, at EU er et ekstremt transparent system, hvor alt bliver endevendt. Hun er dog enig i, at indsatserne bliver smurt for tyndt ud. "Jeg havde meget hellere set, at de havde udvalgt for eksempel hele Vestafrika. Vi ved jo, det er der, meget af migrationen stammer fra," siger hun. Fra Villy Søvndal, medlem af Europa-Parlamentet (SF), lyder det: "Netop når opgaven er så vanskelig, er det endnu vigtigere at ramme præcist, så EU-midlerne er med til at opbygge landene og staterne til at forbedre indsatserne imod menneskesmugling, irregulær migration og fordrivelse af befolkningsgrupper."
Kilde: Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Når Danmark overtager EU-formandskabet, skal fælles finanspolitik på bordet
Altinget mandag bringer en kommentar af Jakob Wind, landsformand, Europæisk Ungdom. Han skriver blandt andet: "Før i tiden var den største risiko for, at EU-samarbejdet gik i hårdknude, at lande meldte sig ud, EU-modstanden og den aktive kamp for at tilbagerulle integrationen. Men med lanceringen af Ursula von der Leyens nye EU-Kommission, står det soleklart, at alt nu står og falder med samarbejdets evne til at reformere sig selv. Her er der ikke mindst tale om klimaet, konkurrenceevnen, forsvarsindustrien og udvidelsesforhandlingerne som de helt centrale temaer, der vil teste EU-samarbejdets modstandsdygtighed. Det lyder måske alarmistisk, men jeg vil mene, at det er alvorlige prøvelser, som vil definere befolkningernes vilje til EU og politikernes evne til at fremtidssikre vores kontinent. [...] Når vi kigger på sammensætningen af den nye EU-Kommission, er det ikke overraskende at se, at von der Leyen tager de her udfordringer alvorligt. [...] Således får vi ikke alene en klimakommissær men også en ledende næstformand, spanske Teresa Ribera, med ansvar for en ren, retfærdig og konkurrencedygtig grøn omstilling, og en anden ledende næstformand, franske Stéphane Séjourné, med ansvar for velstand og industriel strategi. Altså to magtfulde kommissærer med porteføljer, der handler om vækst og suverænitet med et grønt tvist. Det kan næppe komme som nogen overraskelse, at linedansen mellem økonomisk vækst (inklusive konkurrencedygtighed) og klimaambitioner kommer til at blive topprioriteten for Kommissionen de næste fem år. […] Når vi overtager EU-formandskabet næste år, kommer EU's syvårige budget også på dagsordenen. Og her bliver vi nødt til at tænke i fælles finanspolitik, hvis vi skal kunne sikre vores velfærdssamfund nu og for kommende generationer. EU-landene burde sammen med den nye kommission trække i arbejdstøjet hurtigst muligt for at gøre EU i stand til at leve op til både nuværende og fremtidige EU borgeres forventninger til et EU, der sikrer dem vækst og job. [...] Det kan fællesskabet godt, men det kræver politisk vilje og også mod til at fortælle befolkningerne sandheden om, hvad der er nødvendigt."
Kilde: Altinget, mandag

Konkurrence: Alarmerende rapport er alt andet end søvndyssende natbordslæsning
Altinget bringer mandag en kommentar af Morten Helveg Petersen, formand Evida, fhv. MEP (R), fhv. MF (R). Han skriver blandt andet: "Den længe ventede Draghi-rapport var imødeset med spænding og tilbageholdt åndedræt i Bruxelles-boblen i et omfang, selv ikke de allermest populære skønlitterære forfattere ville kunne forvente. [...] Spørgsmålet er hvor stor en effekt den får. Analysen er rigtig, men vil vi midlerne? Kan vi blive enige om at bruge flere penge på forsvar og energi? Kan vi blive enige om at gøre det i fællesskab fremfor hvert land for sig? Jeg håber, men tvivler. Der er virkelig mange gode analyser, pointer og forslag i Draghi-rapporten. Det er fantastisk med den holistiske tilgang, hvor Draghi knivskarpt stiller diagnosen om et Europa, der sakker bagud. […] At tilpasse handelspolitikken med europæiske industristrategier samt større koordinering i EU's beslutninger om udenlandske direkte investeringer giver mening. Det samme gælder for styrkelsen af EU's mekanisme for screening af investeringer, der forhåbentlig kan føre til en egentlig fælles politik. Måske naivt eller for ambitiøst, men bestemt værd at prøve. [...] Draghis forslag vil koste penge. Og det i en periode, hvor der er brug for finansiering til Ukraine, til en ny landbrugspolitik, alt i mens der skal laves et nyt EU-budget. Og medlemmernes villighed til at betale mere eller optage gæld i fællesskab er begrænset, for nu at sige det mildt. [...] Så mange tak, hr. Draghi, mange tak for stor inspiration og mange gode forslag. Jeg håber oprigtigt, at de vil blive realiseret, fordi vi har brug for det. Men vi har også brug for, at vores politiske ledere debatterer og diskuterer, hvordan man gør Europa konkurrencedygtig med befolkningerne over hele Europa. Det ville være en europæisk ting at gøre."
Kilde: Altinget, mandag

Konkurrence: Tænketank: Danmark skifter syn på konkurrenceregler i EU
Flere aviser skriver mandag om, at Danmark, med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen, åbner for, at Danmark kan lempe på konkurrencereglerne inden for EU. Nicolai Wammen har i et interview til Politiken udtalt, at konkurrencereglerne i EU hæmmer væksten, hvilket får de europæiske virksomheder til at sakke agterud i forhold til USA og Kina. Han udtalte blandt andet, at "vi er nødt til nu mere fordomsfrit at se på, hvordan vi blandt andet med vores konkurrenceregler kan få ændret ting på en måde, så vi giver nogle reelle konkurrencemuligheder for europæiske virksomheder i forhold til resten af verden". Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, der er kommunikationschef i Tænketanken Europa, vurderer dermed, at der er sket en holdningsændring i den danske tilgang til EU's konkurrenceregler. Hun tilføjer, at Danmark traditionelt har været tilhænger af EU's konkurrenceregler, der sikrer den frie konkurrence i EU, og med den nye udmelding pilles der ved den inderste kerne af EU's lovgivning om det indre marked. Wammen har ikke konkretiseret, hvad han ønsker at ændre, men der er ingen tvivl om, at Europas konkurrenceevne er svækket, og Schacke-Barfoed er overbevist om, at det emne står højt på prioriteringslisten i EU de kommende fem år.
Kilder: Børsen, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag

Administration: Marine Le Pen afviser anklager om misbrug af EU-penge
Marine Le Pen og 24 ledere fra det franske højrenationale parti National Samling står anklaget i en domstol i Paris for misbrug af EU-midler, skriver flere aviser mandag. Anklagen drejer sig om, at partiet angiveligt har brugt EU-midler til at ansætte personer, der arbejdede for partiet, i stedet for at udføre opgaver for EU-Parlamentet, som midlerne var tiltænkt. Marine Le Pen, tidligere partileder og mulig præsidentkandidat i 2027, nægter at have overtrådt nogen regler. "Vi har ikke brudt nogle af EU-Parlamentets politiske regler," siger den 56-årige Le Pen. BBC skriver, at en af anklagerne er, at en person, der formelt var ansat som assistent, i realiteten arbejdede som livvagt for Marine Le Pen og hendes far, den nu 96-årige Jean-Marie Le Pen, som også er anklaget, men på grund af dårligt helbred, er han ikke til stede i retten. Anklagen lyder, at partiet har misbrugt EU-midler for 7 mio. euro og hvis de findes skyldige, kan de stå over for bøder, fængselsstraf og et forbud mod at stille op til offentlige embeder i op til 10 år. Partiet har tidligere betalt 330.000 euro tilbage til EU-Parlamentet, men fastholder, at det ikke er en indrømmelse af skyld. Retsmøderne fortsætter indtil slutningen af november.
Kilder: Børsen, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag

Klima: Vi skal gøre grønt brændstof mere tilgængeligt
Børsen bringer et debatindlæg af Søren C. Meyer, adm. direktør, Zeronorth, som blandt andet skriver: "Shippingindustriens brug af biofuel er på vej til at blive fordoblet i 2024. Til gengæld udgør det stadig kun 0,20 pct. af det samlede brændstofforbrug. [...] Problemet er, at producenterne af grønt brændstof ikke vil investere, før de kan regne med efterspørgslen, mens køberne ikke tør forpligte sig, før de kan regne med udbuddet. Markedet er således i et doomloop af manglende risikovillighed. […] Derfor er det afgørende, at der lægges et regulativt pres. [...] Vi kan have nok så ambitiøse målsætninger og nok så progressiv lovgivning, men hvis ikke de nødvendige teknologier står til rådighed, ender det i pinagtige tilbagetog. Det bør være hovedfokus på den nye Europa-Kommission. Hvor de seneste år har handlet om at skabe målsætninger og rammer for den grønne omstilling, skal den næste handle om den infrastruktur, som gør den mulig. Her er Ursula von der Leyens klimapolitiske kerneopgave. Det betyder, at der skal investeres i de faciliteter, som kan producere bæredygtig energi og konvertere det til grønt brændstof. De europæiske havnefaciliteter skal forbedres. Og vi skal satse hårdt på at udvikle nye, mere energieffektive skibstyper.” 
Kilde: Børsen, s. 31

Udenrigspolitik: Nasrallahs død ventede - Netanyahu bestemte hvornår
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Angiveligt har Mossad brugt to årtier på dyb infiltration af den shiitiske milits, der af både EU og USA er klassificeret som en terrorbevægelse. Israelerne har vidst meget om, hvor præsten og generalsekretæren i Hizbollah har været, og hvem han mødtes med. [...] At Israel var i stand til at sende jagerbombere i luften og udslette en række store boligblokke for at ramme hovedmålet, Hassan Nasrallah, i et underjordisk mødelokale, indikerer derfor infiltration helt ind i kernen af Hizbollah. Det skaber frygt for flere direkte israelske angreb mod militsens ledelse. [...] Først og fremmest synes Hizbollahs struktur voldsomt skadet. Resultatet er, at der er brug for tid til at finde både en ny frontfigur og andre afløsere længere nede i rækkerne, hvor de israelske angreb også har tyndet ud. Ligesom man helt basalt skal finde ud, hvordan man kan kommunikere, når israelerne tilsyneladende konstant lytter med. Men det ligner et overgangsproblem. Grundlæggende er Hizbollah fortsat den stærkeste ikke-statslige militære aktør i verden med en hær på mindst 30.000 mand, en reservestyrke i samme størrelse og så velforsynet med langtrækkende missiler, droner og raketter, at man også har forsynet houthierne i Yemen. [...] Betyder det, at Israel er på vej til at sejre? Nej, ikke på langt sigt. Dels fordi vi ikke fuldstændig kender omfanget af de våben, militserne har modtaget fra Iran, der som bekendt forsyner Rusland med både droner og senest - ifølge vestlige efterretningskilder - også med avancerede missiler. Det har gjort houthierne i Yemen til en fare for både Israel, Saudi-Arabien og skibstrafikken i nærtliggende farvande. Dels fordi Israel reelt kæmper mod en arabisk Hydra; sagnuhyret, hvorpå der voksede to nye hoveder frem, når ét blev hugget af. Det gælder i toppen af Hamas og Hizbollah og blandt de krigere, der kæmper mod det forhadte Israel. Drabene på anslået titusinder af civile, børn og kvinder i Gaza og nu mange hundrede civile i Libanon gør kun rekrutteringen af nye krigere nemmere."
Kilde: Børsen, s. 17

Finansielle anliggender: Den tyske inflation løjer af
Prisstigningerne i Tyskland faldt i september, ifølge nye tal fra det tyske statistikkontor, Destatis, skriver Børsen. Inflationstallet på 1,8 procent er lavere end augusts 2 procent, hvilket er i overensstemmelse med markedets forventninger. Dette skaber forventninger om en snarlig rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Økonomer og investorer ser de tyske inflationstal som en indikator for inflationen i hele eurozonen, og med Tysklands inflation på rette vej, mener flere eksperter, at ECB vil sænke renten i oktober, med yderligere sænkninger muligvis i december. “Der er kommet langt mere styr på inflationen, og det gælder ikke kun i Tyskland, men i eurozonen som helhed. Det betyder, at ECB ser et vindue for at sænke renterne, som de gik i gang med allerede før sommeren,” skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, som forventer, at tirsdagens inflationstal for eurozonen vil følge samme udvikling og aftage yderligere. ECB har allerede sænket renten to gange tidligere i 2024, og den nuværende rente er på 3,5 procent.
Kilde: Børsen, s. 2

Retlige anliggender: En busfuld af vrede beboere fra Mjølnerparken og Gellerup indtog EU-Domstolen i Luxembourg
Beboere i udsatte boligområder anklager staten for ulovlig diskrimination og tvangsflytning og sagen er nu nået frem til Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg, skriver Politiken. Beboere i syv lejemål i Gellerupparken nægter at forlade deres boliger, som de ellers er blevet pålagt. Boligforeningen har derfor anlagt sag mod dem, men Vestre Landsret har stillet sagen i bero, mens man afventer EU-Domstolens vurdering. Baggrunden er en sag fra Mjølnerparken i København, hvor beboere udfordrer ghettoloven fra 2018. De mener, at loven, som baserer sig på kriterier om ikkevestlige indvandrere og efterkommere, strider mod EU's regler om etnisk ligebehandling samt menneskerettighederne. Frederik Waage, der er ekspert i forfatningsret og professor på Juridisk Institut på SDU, fortæller, at hvis EU-Domstolen finder, at dansk lovgivning strider mod EU-reglerne, så vil de danske domstole være forpligtet til at følge EU’s afgørelse. EU-Domstolen forventes at afgøre sagen inden for tre til fem måneder. Indenrigs- og Boligministeriet afviser påstanden og hævder, at beboerne ikke har bevist, at de er blevet diskrimineret.
Kilde: Politiken, s. 4

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
1. oktober 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark