Tophistorier
Det er klogt at holde hovedet koldt, når temperaturen stiger
Flere af dagens aviser bringer ledere, indlæg og kommentarer om FN's nyeste klimarapport. I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "FNs klimapanel, IPCC, offentliggjorde mandag sin 6. rapport. I kølvandet på IPCCs tidligere rapporter har nogle NGO-ere, politikere, medier og i visse tilfælde også forskere forsøgt at piske en panikagtig dommedagsstemning op, der ikke helt var dækning for i rapporterne. Det er en skam, og det har bidraget til at skabe en ubegrundet mistillid til IPCC, som nok har påpeget et problem, der skal tages alvorligt, men som aldrig har bebudet, at dommedag er lige om hjørnet. IPCC har ramt temmelig præcist med deres forudsigelser. [...] Nu har videnskaben talt med et budskab, som ikke burde komme bag på nogen. Det interessante spørgsmål er, hvordan der skal reageres politisk. Det kan naturvidenskaben ikke sige noget om bortset fra, at der skal gøres noget. Politisk er der sket en hel del både nationalt, på EU-niveau og globalt. Status er imidlertid, at kloden er halvvejs mod en fordobling af atmosfærens indhold af CO2 fra det førindustrielle niveau på 0,028 procent til det nuværende niveau på 0,042 procent. [...] Selv om det lokale danske udslip har minimal betydning for det globale klima, kan man naturligvis opretholde et højt nationalt ambitionsniveau, bare man vælger de rette omkostningseffektive midler og medtænker det globale. Det betyder i praksis, at man skal omfavne og støtte EU-kommissionens nylige forslag om et udvidet og effektiviseret kvotesystem og gøre det til en væsentlig del af dansk klimapolitik."
Information bringer en analyse skrevet af journalisterne Martin Bahn og Sebastian Gjerding. De skriver blandt andet: "Internationalt vil FN's nye klimarapport utvivlsomt sætte øget fokus på landenes manglende evne til at levere bare i nærheden af, hvad klimavidenskaben kræver. Og rapporten lander blot få måneder før det store klimatopmøde i Glasgow til november (COP26), der - selv om den slags topmøder altid beskrives som »vigtige« og »historiske« - vil få afgørende betydning. [...] Rapporten kommer altså på et afgørende øjeblik for global klimapolitik. Når verdens statsledere mødes til forhandlinger i november, vil den udgøre det videnskabelige grundlag, ligesom der vil være en politisk kamp om, hvordan landene skal samle op på rapporten. [...] Forud for COP26 i Glasgow har hverken Rusland eller Kina indsendt skærpede klimaplaner. I USA har Joe Biden godt nok sat en ny klimakurs og meldt USA tilbage i Parisaftalen, og i EU er 2030-målet blevet skærpet til 55 procent. Men mange frygter også, at Vestens dårlige forhold til Xi Jinping vil obstruere en mulig politisk aftale med Kina, der står for knap 30 procent af klodens CO2-udslip. [...] Efter FN's dystre konklusioner må man i hvert fald konstatere, at hvis ikke landene vælger at ændre kurs nu, bliver det svært at tro på, at de nogensinde vil honorere Parisaftalen."
I Jyllands-Postens Indblik af Lars From og Klaus Dohm, journalister på avisen, kan man i dag blandt andet læse: "Den nye rapport fra FN's klimapanel skaber stærke reaktioner. Mange er bekymrede over udsigten til, at temperaturstigningen allerede i 2030'erne kan passere 1,5 grader. Der er også frygt for mere ekstremvejr og stigende vandstand. [...] Klimaminister Dan Jørgensen er bekymret, men ikke overrasket: 'Alarmklokkerne har ringet længe, nu ringer de højere end nogensinde, og de bimler og bamler. Til gengæld har vi nu et klart videnskabeligt grundlag at arbejde ud fra. Og så er vi der, hvor vi ikke længere skal diskutere, om der et klimaproblem eller ej. Tidligere sad nogle lande ved klimamøderne og sagde, at der slet ikke var et problem. Nu slår rapporten fast, at det er der, og at det er menneskeskabt,' siger Dan Jørgensen. [...] IPCC har til hovedrapporten lavet et digitalt atlas, hvor man kan se, hvordan klimaforandringerne ventes at ramme rundt i verden. Her kan man se, hvordan f.eks. det nordlige Europa og herunder Danmark i fremtiden vil få mere nedbør, mens det modsatte vil ske i Sydeuropa, eksempelvis Spanien og Grækenland, når kloden bliver endnu varmere og meget tørrere. [...] Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU og nuværende formand for den grønne tænketank Concito, har store forventninger til den sjette hovedrapports politiske betydning. 'Den bliver vel den første rapport fra IPCC, hvor diskussionen ikke kommer til at handle om, hvorvidt vi har et problem. Og om det er stort eller ikke er så stort. Det er, som om debatten er kommet videre, så man i den grad fokuserer på handling. Jeg tror også, at det, vi har oplevet i Europa i denne sommer, i USA og i Australien sidste år, vil skubbe på. Jeg ser også, at det store erhvervsliv er ved at rykke sig,' siger hun."
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Verden har ikke savnet anskuelighedsundervisning i klimaforandringer, da ekstremt vejr har sat dagsordenen i 2021, og det vil kun blive værre, viser den seneste rapport fra FN's Klimapanel, der kommer som optakt til klimatopmødet COP26 i Glasgow i begyndelsen af november. [...] Reelt skal verden i løbet af et par årtier indstille brugen af fossile brændsler. Kinas energiforbrug består for mere end 85 procents vedkommende af fossile brændsler, primært kul. Det samme gælder Japan. I USA er den fossile andel omkring 75 procent, mens den i EU er godt 70 procent. Verdens fire største økonomier skal altså gennemføre en total energiomlægning på mindre end en generation. De står tilsammen for to tredjedele af den globale CO2-udledning. [...] En global CO2-afgift er essentiel for at tvinge udviklingen i den nødvendige retning og skaffe finansieringen til de projekter, der uomgængeligt må ske på statsligt niveau."
I Kristeligt Dagblads leder kan man i dag blandt andet læse: "Så har FN's klimapanel slået det fast med syvtommersøm. Den globale temperaturstigning i luft, jord og hav er skabt af mennesker, især af vores afbrænding af kul, olie og gas. De seneste 40 år har hvert årti været varmere end noget andet årti siden 1850. [...] Hovedproblemet er, at ligeså konkret mange mennesker har mærket det ekstreme vejr denne sommer - oversvømmelserne i Mellemeuropa, skovbrandene i Sydeuropa og de dræbende hedebølger i det nordvestlige USA - lige så abstrakt kan debatten om at løse problemerne synes. [...] Uden forpligtende aftaler, blandt andet i EU-regi, risikerer man, at de mest svinende lande får en konkurrencefordel og vil køre på frihjul. Verdens rigeste lande må også investere massivt i de fattigste, hvis man skal undgå, at deres vej til velstand som vores bliver bygget på afbrænding af fossile energikilder. Uden at ville det har mennesket skabt en varmere klode. Det har sikret en uhørt stor velstand for milliarder af mennesker. At bremse eller ligefrem stoppe opvarmningen bliver sandsynligvis langt vanskeligere, særligt fordi det næppe kan ske uden at gøre op med den uhæmmede forbrugskultur. Men det må forsøges. Ulven er faktisk på vej."
I et debatindlæg i Børsen af Anne Højer Simonsen, vicedirektør og klimapolitisk chef i Dansk Industri, kan man blandt andet læse: "Små virksomheder har sat turbo på at redde klimaet, mens de store virksomheder snyder udenom og sender klimaregningen videre til de mindre. Sådan lyder budskabet fra SMV Danmark i bedste sendetid på DR tirsdag aften. Påstanden beror på en række faktuelle fejl, der giver anledning til misforståelser. Det er korrekt, at små og mellemstore virksomheder er godt med i den grønne omstilling, men det er ikke korrekt, at de store virksomheder halter efter og blot sender regningen videre. Tal fra EU-Kommissionen, der går helt tilbage til 2005, som er det udgangspunkt, vi måler CO2-reduktion ud fra, viser, at de danske kvoteomfattede industrivirksomheder i 2019 havde sænket deres CO2-udledning med knap 20 procent Det tal skal selvfølgelig hæves, hvis vi skal nå vores klimamål i 2030. Men udviklingen understreger, at vi er på rette vej, og at danske virksomheder ikke ligger på den lade side. [...] De store, energiintensive virksomheder er omfattet af EU's kvotesystem og betaler i dag for deres udledning. EU har hævet sit klimamål, og kvoteprisen stiger også. Det bliver ikke billigere for virksomheder at udlede CO2, og det er forfejlet at antage, at regningen sendes videre til mindre virksomheder."
Berlingske, s. 2; Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 6-7, 18; Kristeligt Dagblad, s. 8; Børsen, s. 35 (10.08.2021)
Ny FN-rapport ryster klimaordførere: "Nu skal der eddermame turbo på"
Flere af dagens aviser skriver om FN's sjette klimarapport, som tegner et skræmmende billede af konsekvenserne, hvis ikke verdens lande får styr på CO2-udledningen. Dagens Berlingske skriver, at verdenshavene vil kunne stige fem meter og Golfstrømmen kan dø ud og efterlade Europa udtørret. På Christiansborg har rapporten, som også kaldes IPCC-rapporten, fået stor opmærksomhed. Både De Konservative og SF mener, at vi bliver nødt til at gøre endnu mere end det, som de fleste af Folketingets partier allerede har vedtaget. Med den nye rapport er det helt tydeligt, hvor stor alvoren er. Det kalder på en indgribende handling over hele verden, hvis vi skal skabe en tryg fremtid. Rapporten slår jo fast, at der er en helt tydelig sammenhæng mellem CO2-udledningerne og de klimaeffekter, vi ser verden over i de her år," siger klimaordfører i SF Signe Munck. Mona Juul, klimaordfører for De Konservative, er enig: "Det er faktisk rigtig skræmmende. Der skal eddermame sættes turbo på den indsats. Selvom Danmark kun udleder promiller af den samlede globale drivhusgasudledning, så kan vi ikke bare sige, at det ikke nytter noget. Der er brug for, at vi går foran med at udvikle omkostningseffektive løsninger, som det ikke kun er os danskere, der har råd til at betale," siger hun. De mener begge, at Danmark skal presse på i EU og til det kommende FN-klimatopmøde i Glasgow, for at få blandt andet USA og Kina til at sætte mere ambitiøse mål. De mener også, at Danmark skal gå foran når det kommer til indførelsen af en generel CO2-afgift. "En CO2-afgift er den mest omkostningseffektive måde til at nå i mål. En høj, ensartet afgift fungerer som et incitament og bliver et pejlemærke for den grønne omstilling, vi skal igennem. Det er det, vi mangler i dag," siger Mona Juul. Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil også kæmpe for, at resten af verden følger trop med Danmark. "I Danmark har vi indrettet vores klimapolitik efter, at vi skal yde vores bidrag til, at den globale gennemsnitstemperatur ikke overstiger 1,5 grader. Nu har vi også et videnskabeligt grundlag fra IPCC, der understreger, hvor vigtigt det er, at hele verden arbejder hen mod de 1,5 grader. Det vil hjælpe os, når vi skal forsøge at presse andre lande til at gøre det samme som Danmark," siger han.
Også i dagens Information udtaler klimaminister Dan Jørgensen sig om den nye rapport. Han konstaterer, at der er mange nedslående konklusioner i IPCC-rapporten. "Af de mange nedslående konklusioner, så er det, at halvanden graders temperaturstigning kan indtræffe tidligere, end vi troede, nok den mest nedslående. Omvendt er det selvfølgelig også den, vi kan bruge politisk mest aktivt. Og når det nu er sådan, verden er, så er det sådan set rigtig positivt, at det er slået fast med syvtommersøm, så vi politisk kan have det med i de forhandlinger, der foregår nu frem mod COP26," siger han. Når det kommer til de store udledere, handler det ifølge klimaministeren først og fremmest om at få styrket det europæiske kvotehandelssystem, hvor EU-Parlamentet og Ministerrådet i øjeblikket behandler et nyt forslag fra EU-Kommissionen. "Det er for mig at se det vigtigste redskab, vi har for at nedbringe udledningerne fra de store udledere," siger ministeren.
Information skriver, at USA's præsident Biden's klimarådgivere byuder den nye rapport fra FN velkommen, og siger, at USA bakker 100 procent op om videnskaben. Til trods for optimismen er Bidens klimapolitik dog stadig uklar. "Denne rapport understreger, at vi sandsynligvis har brug for endnu flere indgreb fra de store økonomiers side for at afværge værre skader, end vi allerede oplever nu. Videnskaben efterlader ikke skygge af tvivl. Klimaforandringer har en enorm indflydelse på vores verden, og denne indvirkning vil vokse i fremtiden. Biden-regeringen forpligter sig til at sikre videnskaben en plads omkring bordet, når vi skal træffe de store beslutninger, og USA vil fortsætte med at være en ledende kraft i verden i kampen mod klimaforandring", sagde Jane Lubchenco, vicedirektør for klima og miljø i Det Hvide Hus, i en briefing med den udenlandske presse mandag. Klimarådgiver i USA's udenrigsministerium Jonathan Pershing bemærkede, at præsident Biden har forpligtet sig til at nedbringe USA's udledning af drivhusgasser med 50-52 procent i 2030 med 2005 som basisår. EU og Storbritannien har sat sig mere drastiske reduktionsmål frem til 2030. Men det afgørende for Biden-regeringen er ifølge Pershing at få andre store lande som Kina, Indien, Rusland og Brasilien til at fremlægge mere ambitiøse målsætninger under FN's opfølgende klimakonference, COP26, i Glasgow til november.
I Jyllands-Posten kan man læse, at FN's klimarapport vil føre til, at priserne på CO2-kvoter vil stige kraftigt den kommende tid. Det mener Jens Hjarsbech, cheføkonom i Axcelfuture, og Lars Gårn Hansen, professor i miljøøkonomi på Københavns Universitet. "Rapporten er så skarp i sin retorik, at den giver større chancer for, at EU-Kommissionens forslag bliver vedtaget og endda strammet op. Det kan godt være med til at drive kvotepriserne op de kommende år," siger Jens Hjarsbech. Ligeledes kan rapporten gøre det nemmere at gennemføre klimatolden, som ellers havde mødt modstand fra blandt andre USA, Rusland og Tyrkiet. Det mener Lars Gårn Hansen. "Prisen på kvotemarkedet bygger bl.a. på forventningerne til de fremtidige klimastramninger. Selv om det ikke er konkretiseret endnu, så vil forventningerne om nye tiltag gøre det mere attraktivt at købe kvoter billigt nu og holde dem i nogle år," siger han.
Berlingske, s. 3; Information, s. 9; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 3 (10.08.2021)
Prioriterede historier
DF-topfolk beholdt de hjælpende hænder i lommen
Flere af dagens aviser skriver om retssagen mod Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt, hvor han er sigtet for dokumentfalsk og svindel med EU-midler. Generelt kan man læse, at DF's formand Kristian Thulesen Dahl og gruppeformand Peter Skaarup, hvor de ikke var meget for at hjælpe næstformand Morten Messerschmidt i deres vidneforklaringer. Peter Skaarups vidneforklaring var opsigtsvækkende og snubletråd for Messerschmidt i hans bestræbelser på at blive frikendt. Skaarup fortalte, at han ikke var bekendt med, at der skulle have været en EU-konference på det sommermøde, som Dansk Folkeparti afviklede i Skagen i august 2015, og han burde om nogen have vidst det. "Jeg var ansvarlig for sommergruppemødet. Jeg havde ikke en MELD-konference på tapetet de tre dage. Det havde jeg ikke," sagde han i forklaringen. Kristian Thulesen Dahl sagde heller ikke meget, der kunne hjælpe den anklagede. "I 2014 er der ingen tvivl om, at der er et særskilt arrangement. Vi flytter os til andet sted fysisk, og der er specielle bannere. Det er der ikke i 2015. Så et EU-arrangement vil i givet fald været foregået sideløbende. Der blev hvert fald afholdt en masse EU-diskussioner på mødet i 2015, om det kan kvalificere til at være en konference af den kaliber, du spørger til, det må andre svare på," sagde han. Anders Vistisen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet og nuværende hovedbestyrelsesmedlem for Dansk Folkeparti, vidnede også i går og var et tiltrængt indslag for næstformanden, da han som eneste vidne støttede hovedpersonens forklaring. Han slog fast, at de knap 100.000 kroner i EU-støtte var tænkt som 'medfinansiering' til sommergruppemødet, ligesom han bekræftede, at der blev diskuteret masser af EU-stof på samme møde.
Information og Ekstra Bladet skriver, at også tidligere medlem af Europaparlamentet Rikke Karlsson i går var i vidnestolen. Hun afviste fuldstændig, at der blev afviklet en Meld-konference samtidig med sommergruppemødet i 2015. "Nej, der blev ikke afholdt nogen Meld-konference i de dage. Ikke mig bekendt," sagde hun og understregede, at hun i så fald ville have vidst det, fordi hun allerede på det tidspunkt var meget kritisk over, hvad der foregik i Meld. Det var Rikke Karlsson, som startede sagen, da hun i oktober 2015 smækkede med døren til DF, fordi hun ikke kunne få indblik i økonomien i Meld og Feld. I Ekstra Bladet kan man endvidere læse, at avisens politiske kommentator Hans Engell mener, at Peter Skaarups og Kristian Thulesen Dahls forklaringer var en opsigtsvækkende udvikling i sagen. "Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl saver benene væk under Morten Messerschmidt med deres vidneudsagn. De saver simpelthen benene væk under ham ved at slå fast, at de i hvert fald ikke kendte til nogen særskilt EU-konference i 2015. Dermed er det efterhånden svært at se, hvad der skal overbevise retten om, at Morten Messerschmidt har ret i sit forsvar. For det er rigtig nok, at der tit bliver talt EU på sommergruppemøder. Men ikke som særskilte konferencer," siger Engell.
I Ekstra Bladets leder kan man i dag blandt andet læse: "Man siger, at de bedste venner er dem, der står parat til at gribe en, når man falder. Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup rakte mandag i Retten i Lyngby ikke så meget som en lillefinger ud. De lod Morten Messerschmidt falde. Partilederen og gruppeformanden for Dansk Folkeparti 'savede dermed benene væk under Messerschmidt', som Ekstra Bladets kommentator Hans Engell udtrykte det. For hvis ikke der i forbindelse med DF's sommergruppemøde i 2015 var tale om en tilhørende EU-konference, som Messerschmidt har hævdet, men hans partiledelse nu benægter, hvad så med de knap 100.000 kr., Messerschmidt hev i hus fra EU? [...] DF står således med en partiformand, som baglandet mugger over, og en udfordrer, der muligvis står til en tur i fængsel. Dansk Folkeparti tordnede i 20 år mod pengespild, uansvarlighed og svindel med EU-midler. Blot for selv at være det danske parti, der tilsyneladende gjorde det, man hævdede at bekæmpe og være garanten mod. Det siger sig selv, at Thulesen Dahl og Skaarup ikke har andet valg end at sige sandheden. Men havde den tredje musketer i partiets ledelse regnet med, at de to andre nok ville vælge ikke at rutte med den, tog han fejl. Uagtet hvad udfaldet bliver af retssagen mod Morten Messerschmidt, når der sandsynligvis falder dom fredag, vil opgøret i partiet blive skærpet."
Berlingske, s. 12-13; B.T., s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 3; Information, s. 11; Ekstra Bladet, s. 4-5, 24; Altinget (10.08.2021)
Finansielle anliggender
Høj fart sætter nye krav
Børsens cheføkonom Steen Bocian skriver i en analyse blandt andet: "Håndteringen af den økonomiske del af coronakrisen har adskilt sig fra håndteringen af finanskrisen ved, at viljen og evnen til at mildne krisen med ekspansiv økonomisk politik i den vestlige verden har været betydeligt større. [...] Der er allerede nu behov for strammere økonomisk politik i mange lande, og da genopretningen ser ud til at fortsætte, bliver behovet større dag for dag. [...] Pengepolitikken er vi ikke selv herrer over, og da Den Europæiske Centralbank også sætter pengepolitikken efter lande med store økonomiske udfordringer, er der ikke meget hjælp at hente her, så meget desto vigtigere er det, at finanspolitikken strammes. En del af den finanspolitiske opstramning kommer dog til at træde automatisk i kraft. Hjælpepakkerne er stort set udfaset, og de indefrosne feriepenge er udbetalt. Dertil kommer, at coronaberedskabet er ved at blive nedskaleret i takt med, at de fleste danskere nu er vaccineret - det betyder eksempelvis færre podere, hvilket også fungerer, som en finanspolitisk stramning."
Børsen, s. 13 (10.08.2021)
Institutionelle anliggender
Europæisk coronaslinger og vejen fremad
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Prøv at tænke på kombinationen af EU og corona. Kommer der andet frem på lystavlen end politisk kaos? Kaos om grænselukninger, hvor Bruxelles magtesløst så de enkelte lande tage hedengangne kompetencer tilbage? Og kaos om anskaffelsen af vacciner, hvor EU-Kommissionen blev taget med bukserne nede af Johnson, Trump og Biden, der forbød eksport og forsynede deres egne borgere i USA og Storbritannien, mens EU visionsløst pruttede videre om prisen på den internationale vaccinebasar? Midt i en århundredepandemi! [...] Symptomatisk for EU's elendige coronakommunikation meddelte industrikommissær Thierry Breton for nylig nærmest defensivt på Twitter, at EU altså har overhalet USA, idet 55,5 procent af europæerne har fået det første stik - en succesfuld overhaling set i lyset af, et Europa har eksporteret halvdelen af sin vaccineproduktion. [... ] For allerede under den vilde vaccinedebat omkring nytår var det forudsigeligt, at vi hurtigt ville have produceret så meget vaccinestof, at befolkningernes vaccineskepsis ville blive den største bremseklods. Dengang formåede EU's allerøverste giraf, EU-kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen, aldrig at skabe en sammenhængende fortælling om EU's indsats. Først slog hun bak og gav den som vaccineprotektionist for kort efter - da vaccineræset blev et geopolitisk spil - at betone, at EU altså også eksporterer millioner af vacciner til fattigere lande. [...] EU får med rette på puklen, når bureaukratiet ikke fungerer. Men som EU-optimisten Marlene Wind har formuleret det i Altinget, aner vi her fem år efter Brexit stadig ikke, hvad den danske regerings EU-strategi består i. [...] Det gælder områder som genopretningsfonden, Dublin-reformer, EU-anklagemyndigheden og fælles forsvar, men også mere overordnet: Hvordan vi står over for Ursula von der Leyens geostrategiske forestillinger og integrationsønsker? Så længe tilstrækkelig mange EU-lande spiller dette spil, vil Ursula von der Leyen ligne en fantast, der elsker floromvundne taler, men ikke formår at skære igennem."
Information, s. 20 (10.08.2021)
Klima
KL og Sportsfiskere om vandløbsindsats: Viljen er der, men pengene rækker ikke
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Laila Kildesgaard, direktør i KL, og Lars Rasmussen, direktør i Danmarks Sportsfiskeriforening, blandt andet læse: "Danmark er langt fra at nå i mål med at opnå god økologisk tilstand i vores vandløb, og forhales indsatserne yderligere, skubber vi kun problemerne foran os. Pengene skal findes – enten nu eller senere – men vi halter altså håbløst bagud, når det kommer til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv. Derfor er der behov for at skrue op for indsatsen nu. [...] De 229 vandløbsprojekter, der nu ligger til behandling i Miljøstyrelsen, er alle godkendt af både de lokale vandråd og kommunerne. Så nu er det altså ikke længere muligt at klandre kommunerne for nøl. I stedet bør miljøministeren gribe chancen og tilføre flere midler. [...] Det massive antal ansøgninger i seneste ansøgningsrunde skyldes sandsynligvis, at der netop her var skruet ned for bureaukratiet, da der udelukkende var tale om nationale midler uden EU-medfinansiering. Tag endelig den erfaring med videre – og gør rammerne så enkle som muligt for kommunerne, der jo tydeligvis har viljen til at gøre en indsats. [...] Løsningen er helhedsorienteret arealanvendelse, hvor vandløbsindsatsen ses i sammenhæng med flere andre formål som for eksempel klima, natur og friluftsliv. Tænker man helhedsorienteret, kan vi nemlig med de kommende vandløbsindsatser ikke bare leve op til Vandrammedirektivets krav – men samtidig løse en række andre udfordringer."
Altinget (10.08.2021)
Migration
I det 21. århundrede er asyl storpolitik: Er Danmark overhovedet bevidst om det?
Anne Sofie Allarp, cand.jur., journalist og forfatter, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Regeringen virker uforberedt på, at verdensopinionen ikke køber flosklerne om, at deponeringen af folk på ubestemt tid i en lejr i Afrika skulle være en forkromet, nytænkende og nærmest humanitær løsning på verdens migrationsproblemer. Hvad vil den gøre ved sin nye position? [...] Den belarusiske diktator Lukasjenko har begået en realpolitisk genistreg. Han fragter folk i hobetal fra Irak og transporterer dem til EUs ydre grænse. [...] Det er svært ikke at anerkende det politiske håndværk her. Diktatoren Lukasjenko er utilfreds med sanktioner og pres fra EU, som er intensiveret siden sidste års belarusiske hokuspokus-valg og hans ekstremt hårde fremfærd over for demonstranter og opposition. Og Lukasjenko kan se, hvordan Tyrkiet har konverteret truslen om mange flygtninge til en magtposition i relation til EU. Tyrkiets præsident Erdogan har EU i sin hule hånd. Så politisk er det et klogt, næsten genialt træk fra Belarus. [...] Vi danskere er allerede en del af storpolitikken om migration i det 21. århundrede. For uanset hvor moralsk og etisk fiaskoramt hans politik er, så kan Belarus' diktator Lukasjenko læne sig tilbage i skyggerne af mange europæiske landes asylpolitiske kynisme, udfordring af folkeretten og lovgivningsmæssige ingeniørkunst. Heriblandt vores egen her i Danmark. [...] Spørgsmålet er, hvad vil vi gøre med denne nye status? For i det 21. århundrede er asyl storpolitik, og vi har placeret os prominent iblandt de lande, der disrupter den etablerede orden. Det forpligter."
Berlingske, s. 19 (10.08.2021)
Udenrigspolitik
Den iranske befolkning forhånes
Information bringer et læserbrev af dansk-iraner Nahid Riazi, som blandt andet skriver: "Det er afskyeligt, at Europa-Parlamentet har sendt en repræsentant til indsættelsen af en bøddel, som skal være præsident i Iran. Ibrahim Reisi, der i forvejen var den store ayatollah Khameneis favorit, og som ved et valgcirkus blev udnævnt som landets præsident i juni, blev torsdag den 5. august indsat ved en ceremoni i Teheran. Reisi er kendt for sine forbrydelser i iranske fængsler i de seneste årtier. Han var blandt andet en af de fem personer, som gav dødsdomme til flere tusinde politiske fanger i iranske fængsler i sommeren 1988. [...] Når Europa-Parlamentet sender repræsentanter for at deltage i indsættelsen af Reisi, blåstempler Europa-Parlamentet og de lande, som bliver repræsenteret her, ikke alene en bøddels forbrydelser, men støtter også op om en af de mest brutale regimer i verden. Det er en forhånelse af den iranske befolkning og dens kamp mod uretfærdigheder, massedrab, forfølgelse, sexisme og undertrykkelse i Iran i de sidste fire årtier. Det er skammeligt."
Information, s. 18 (10.08.2021)
Eksperter: EU-sanktioner preller af på Lukasjenko
Flere af dagens aviser skriver, at Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko benægter at kende til Vitalij Sjisjovs mistænkelige død. Han blev fundet hængt i et træ i en park i Ukraines hovedstad, Kiev. Lukasjenko afviste blankt beskyldningen på et pressemøde mandag. Sagen er blot en af mange. Blandt andre den ulovlige landing af Ryanair-flyet med den regeringskritiske blogger Roman Protasevitj om bord tidligere i år samt hans brug af illegale migranter som politisk gengældelse for EU-sanktioner. Flemming Splidsboel, seniorforsker på Institut for Internationale Studier, mener ikke, at det har fået Vesten til at gribe nok ind over for Lukasjenko. "Jeg er ikke sikker på, at dødsfaldet i Ukraine eller sagen med landingen af Ryanair-flyet har fået Lukasjenko til at tænke, at 'det var en fejl'. Der tror jeg, han tænker, 'det slap jeg faktisk nogenlunde afsted med.' Hvis vi vil gøre noget fra Vestens side, skal vi investere meget mere i Hviderusland, end vi har gjort hidtil, " siger han til Politiken. Han nævner muligheder som yderligere og mere omfattende sanktioner, eller at give oppositionen flere muligheder - blandt andet til at tage studier uden for Hviderusland, så de kan komme tilbage og medvirke til forandringer i landet på sigt. Lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, mener, at Ruslands indflydelse på Hviderusland gør det svært for Vesten at sanktionere. "Når det kommer til stykket, har russerne størst politisk indflydelse på Hviderusland. Så jeg har svært ved at se, hvad EU kan gøre mere, som de ikke allerede har gjort," siger han til Politiken.
Politiken, s. 3; Berlingske, s. 7; B.T., s. 5 (10.08.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 10. august 2021