EU i dagens aviser tirsdag den 10. december 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Europa frygter for Syriens fremtid
En række af dagens aviser beretter om situationen i Syrien efter Bashar al-Assads fald.

I Europa er der, særligt blandt de ca. 5,4 millioner syrere, der er flygtet fra landet, begejstring over, at Syriens regime er blevet væltet, og at den forhenværende statsleder Bashar al-Assad er flygtet ud af landet. USA's præsident, Joe Biden, udtalte i weekenden, at det er "en historisk mulighed for det syriske folk", og EU's nye udenrigschef, Kaja Kallas, betegnede det som "en positiv og længe ventet udvikling", og at EU's hovedprioritet "er nu at garantere sikkerheden i regionen". Det skriver Kristeligt Dagblad. Efterfølgende har nogle europæiske politikere allerede luftet muligheden for at returnere nogle af de syriske flygtninge i Europa, ligesom der spekuleres i, hvordan de nye magthavere vil håndtere magten. "Det onde Assad-regime er kollapset. Denne historiske forandring byder på nye muligheder, men det er ikke uden risiko,” lød det således fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på X. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer syrerne til at "stå sammen mod alle former for ekstremisme". Der er nemlig bekymring for, hvordan samarbejdet vil udvikle sig mellem Europa og oprørslederen, Abou Mohammad al-Jolani, og hans terrorstemplede milits Hayat Tahrir al-Sham (HTS), som også er i søgelyset for FN-sanktioner som led i bekæmpelsen af international terror. Morten Valbjørn, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og specialist i Syrien, understreger, at Europa og Tyrkiet har en fælles interesse i, at situationen i Syrien stabiliseres. "I modsætning til USA vil både Tyrkiet og de europæiske lande være direkte udsat for konsekvenserne af kaos i Syrien. Der er allerede forlydender om, at Irak er ved at mobilisere tropper langs grænsen til Syrien. Ingen ved, hvordan situationen i Syrien vil udvikle sig. I bedste tilfælde kan man forestille sig et scenarie som i Libanon med en statskonstruktion, der sikrer alle minoriteter indflydelse og repræsentation. I værste tilfælde kan Syrien blive et nyt Libyen, hvor ingen har kontrol over hele territoriet, og hvor militser får adgang til våben fra lagre, der er efterladt af al-Assads flygtede hær," lyder det fra Morten Valbjørn.

Der spekuleres allerede i, hvad der skal ske med de tusinder af syriske flygtninge, der opholder sig i Danmark. Endnu er situationen usikker, men flere politikere har udtrykt ønske om, at dette kan være muligheden for at få dem returneret til Syrien, skriver Kristeligt Dagblad. Jacob Nielsen Arendt, chef for forskning i arbejdsmarked med speciale i indvandring ved Rockwool Fonden, fortæller, at integrationen af de syriske flygtninge både har været dyr for samfundet og også uden den store succes. "Det afhænger selvfølgelig af, hvilke øjne der ser, og hvilke domæner man kigger på, men der er væsentlige punkter, hvor det ikke er lykkedes at integrere syrerne. I årene efter at de kom hertil, fandt vi ud af, at mange af dem ikke har en uddannelse. De har i lighed med andre indvandringsgrupper et lavt uddannelsesniveau," siger Arendt. Asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, siger, at det er for tidligt at tale om hjemsendelse, da der endnu ikke foreligger et solidt grundlag for risikoen ved hjemsendelse. Og det er en udlægning, som udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) deler. Samtidig erkender han, at integrationen af de syriske flygtninge "ikke er gået voldsomt godt" og betegner dem som en gruppe, der har været svær at integrere og en økonomisk tung post for det danske samfund.

For seks uger siden var der topmøde mellem BRIKS-landene, og der var smil over hele linjen, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, bød velkommen til lederne fra blandt andet Iran, Kina, Indien og Brasilien. Weekendens begivenheder i Syrien må dog have fået smilene til at stivne, da alliancerne med Assads fald slår sprækker. BRIKS-landene havde til hensigt at vise, at de vestlige lande ikke skal blande sig i Mellemøsten, men situationen ser potentielt værre ud nu, skriver Berlingske i dag. Indtil videre er det Tyrkiet, der har størst gavn af Assad-regimets fald, da Tyrkiet huser over tre millioner flygtninge fra Syrien, og Tyrkiet har støttet oprørsmilitsen, Syrian National Army, der har angrebet de kurdiske grupper i Syrien, som Erdogan forsøger at bekæmpe. Tyrkiet har også bakket op om oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), men det er uvist, om Tyrkiet kan få indflydelse på det kommende magtspil i Syrien. Joe Biden advarede i weekenden om HTS: "De siger alle de rigtige ting nu. Men når vi påtager sig et større ansvar, så vil vi bedømme ikke bare deres ord, men også deres handlinger," sagde Biden. Den kommende præsident, Donald Trump, udtrykte dog søndag, at USA ikke vil engagere yderligere i konflikten. "Det er ikke vores kamp. [...] Kina kan hjælpe," skrev han kryptisk.

Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Indtil han pludselig blev væltet, forekom han uovervindelig. Således falder autoritære regimer som regel, og sådan gik det også med Bashar al-Assad i Syrien. [...] Mens andre ledere i Mellemøsten, der blev konfronteret med protesterende folkemængder i begyndelsen af 2010'erne, valgte at søge kompromis for at bevare magten, valgte Bashar al-Assad den ekstreme brutalitet som modsvar. Og det blev bemærket blandt andet i Teheran, at hans model til bekæmpelse af intern modstand havde været en succes, mens dem, der havde givet indrømmelser, havde tabt. [...] Assad udstillede, at USA's autoritet var faldet, og demonstrerede, at han kunne gøre, som det passede ham. Han satsede på, at det internationale pres ville forsvinde, og at Vestens opmærksomhed ville glide mod andre dramaer, hvis bare han selv holdt ud. Det så meget længe ud til at virke. Cirka 500.000 mennesker er blevet dræbt i den syriske borgerkrig, op mod 12 millioner er fordrevet, og fire femtedele af befolkningen lever i dag under fattigdomsgrænsen. [...] Omverdenen havde faktisk indstillet sig på hans sejr. Indtil oprørerne fra Hayat Tahrir al-Sham i weekenden formåede at tvinge ham ud og indtage Damaskus. Uanset at meget kan gå galt herfra, og at oprørsbevægelsen Hayat Tahrir al-Sham af gode grunde i Vesten er kategoriseret som en terrororganisation, er Assads pludselige fald en vidunderlig begivenhed og et vigtigt signal til grusomt voldelige autokrater. For det er en indsigt, som er værd at minde om, når man ser på undertrykkende regimer i verden og tænker: Et så brutalt regime kan ingen vælte. De færreste har set det komme, men når det endelig kommer, virker det omvendte helt indlysende: Et så voldeligt regime kan ikke opretholde sig selv."

Berlingske bringer en analyse af Bent Winther, politisk kommentator. Han skriver blandt andet: "Timing betyder som bekendt alt i politik. Og måske kom Morten Messerschmidts budskab om, at det er tid til at forhandle fred med Rusland og neddrosle Ukraine-støtten, på det værst tænkelige tidspunkt. [...] I hvert fald er Europas hardlineres kurs i Ukraine blevet væsentligt styrket efter det syriske diktaturs fald i weekenden. Rusland står svækket tilbage. Bashar al-Assad har taget flugten og er landet i Moskva, hvor hans ven og allierede, Vladimir Putin, har givet ham asyl i stedet for bombetogter og ammunition. To krige blev åbenlyst for meget for Rusland, som har kastet alt ind for at erobre land i Ukraine. Det betyder umiddelbart, at de lande i Europa, der står på den mest kompromisløse kurs over for Putin - herunder statsminister Mette Frederiksen - hen over weekenden ser ud til at have fået bedre kort på hånden over for de europæiske "duer" - inklusive Morten Messerschmidt - der har indstillet sig på fredsforhandlinger og afståelse af ukrainsk land. "Det forekommer relativt utænkeligt, at Ukraine vinder krigen og ikke skal afgive territorium. Vi skal se på tingene med friske øjne. Også hvad angår vores egne bidrag til Ukraine," sagde Messerschmidt i sidste uge i et interview med Jyllands-Posten. [...] EU's stats- og regeringschefer glæder sig generelt over det brutale regimes fald i Syrien og udtrykker håb om en fredelig overgang til et nyt styre og beskyttelse af civilbefolkningen. Men når det gælder Rusland, vejrer "høgene" morgenluft. Den polske premierminister Donald Tusk skriver på X: "Begivenhederne i Syrien har fået verden til igen at indse, eller det burde de i hvert fald gøre, at selv det mest ondskabsfulde regime kan falde, og at Rusland og dets allierede kan tabe. "Samme tone slår EUs udenrigschef og hardliner Kaja Kallas fra Estland an. "Enden på Assads diktatur er en positiv og længe ventet udvikling. Det viser også svagheden hos Assads støtter, Rusland og Iran," skriver hun på X. Imens venter Ungarns Victor Orbán på indsættelsen af Donald Trump som USAs præsident. Fredag skrev han på X, at situationen aldrig har været så farlig i Ukraine som nu, og at det skyldes, at der lige nu er to amerikanske præsidenter, en siddende og en kommende. "En vil fortsætte krigen, og den anden vil stoppe den. Tingene vil blive mere enkle når præsident Trump indsættes. Han vil bringe os fred!" skriver han. Hardlinerne i Europa, inklusive den danske regering, vil sige, at det er nu, man skal sætte ind med maksimal støtte i form af våben og donationer til Ukraine. Assads fald er et tydeligt udtryk for russisk svaghed. Putin har ifølge dem allieret sig med verdens værste despoter i Syrien, Iran og Nordkorea, og han har ikke styrken til at magte flere krige. økonomi er alvorlig svækket, våbenlagrene tømmes, og hvis der endelig skulle blive indkaldt til seriøse fredsforhandlinger efter Trumps indsættelse, så gælder det om, at Ukraine militært skal stå så stærkt som overhovedet muligt."

Information bringer en analyse af journalist Ulrik Dahlin. Han skriver blandt andet: "Flygtningenævnet har nu berosat behandlingen af syriske asylsager. Hvad kan der ske med de mange tusinde syrere, der flygtede til Danmark på grund af borgerkrig? Knap er oprørerne rykket ind i Damaskus og statuer væltet, før Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti udtrykker håb om et snarligt farvel og tak til de syriske flygtninge. "Jeg kan jo ikke forudsige, at begivenhederne vil gøre det muligt, at de her syrere kan vende hjem, men det er afgjort min forhåbning," siger han til B.T. I Østrig er indenrigsministeriet ifølge dagbladet Politiken angiveligt allerede i gang med at forberede et hjemsendelsesprogram for de syriske flygtninge i landet. [...] Fremtiden er alt for usikker til at sige noget som helst. Derfor har Flygtningenævnet da også mandag meddelt, at man berostiller behandlingen af 69 sager vedrørende personer fra Syrien "på grund af den meget usikre situation i landet efter Assad-styrets fald." Ligeledes har nævnet udsat udrejsefristen for syrere, der har fået afslag eller fået inddraget deres opholdstilladelse. På førstkommende møde midt i januar 2025 vil nævnet koordinationsudvalg drøfte, hvad der videre skal ske."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 4; Information, s. 2, 1-7; Berlingske, s. 5, 8-9; Politiken, s. 1, 4; Ekstra Bladet, s. 28; Børsen, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Handelsaftale puster til EU-skepsis
Information og Altinget skriver blandt andet følgende om den nye handelsaftale mellem EU og Mercosur-landene:

Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Den danske statsminister hed Poul Nyrup Rasmussen og kommissionsformanden Romano Prodi, da forhandlingerne mellem EU og Mercosur-landene blev indledt for godt 25 år siden. Kort før weekenden blev parterne endelig enige om en aftale, der vil skabe verdens største frihandelsområde med knap 800 millioner indbyggere. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var fløjet til Montevideo i Uruguay for at få aftalen skubbet det sidste stykke over målstregen ved et topmøde blandt Mercosur-landene. Det lykkedes. Men selv om EU-toppen nu taler om frihandelsaftalen som en færdig sag, så risikerer de at gøre regning uden vært. For EU's medlemslande skal stadig godkende teksten. Og det er ikke sikkert, at de gør det. Frankrig har i årevis modsat sig aftalen, fordi landet mener, at den truer fransk landbrug, og Polen har ligeledes modsat sig en underskrivelse på nuværende tidspunkt. Også Østrig er ganske kritisk indstillet - og det samme gælder Italien, som dog endnu ikke har gjort sin stilling endeligt op. [...] Der er således ikke entydig opbakning til von der Leyens beslutning om at underskrive aftalen. EU-Kommissionen har kompetence til at forhandle aftaler på vegne af medlemslandene ud fra et forhandlingsmandat, men i Mercosur-aftalens henseende blev det mandat givet for mange år siden. I Ministerrådet skal der fire lande med minimum 35 procent af EU's borgere til for at nedlægge veto mod aftalen. Og selv hvis man ikke opnår det, skal aftalen i udgangspunktet ratificeres i de nationale parlamenter. Det ved EU-Kommissionen selvfølgelig godt aldrig kommer til at ske i et fransk parlament, så derfor arbejdes der på en plan, hvor aftalen skæres over i to dele og træder provisorisk i kraft. På den måde kan EU-Kommissionen gennemføre størstedelen af aftalen hurtigt - uden at skulle vente i årevis på, at parlamentet tager stilling. Effektivt - og udemokratisk. [...] Det er korrekt, at EU i dag står i en geopolitisk svær situation, hvor unionen har behov for at sikre sig adgang til råmaterialer og nye markeder - og her er Sydamerika et godt bud på en gruppe af lande, som EU bør knytte tætte bånd til. [...] Hvis EU ikke knytter tættere bånd til Sydamerika, så gør Kina, USA og andre magter det. [...] EU-Kommissionen bør derfor hurtigst muligt publicere den samlede aftaletekst, inklusive diverse annekser, og droppe ideen om at kortslutte den demokratiske proces ved at hugge aftalen over i to dele. [...] Herefter bør teksten gennemgås med en lup - og man bør være klar til at gå tilbage til forhandlingsbordet, hvis aftalen er dårlig for miljø, klima og arbejdstagerstandarder. Ellers risikerer EU-Kommissionen at være med til at give yderligere medvind til den EU-skepsis, som i forvejen trives i de rurale områder i store lande som Frankrig, Polen og Italien. [...] Forsøger von der Leyen at køre regeringerne i disse vægtige lande over, vil den EU-skeptiske opposition få en nem måde at kritisere både EU og de siddende regeringer på for ikke at lytte til dem. Og de vil have ret."

Altinget bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Danske Metal. Han skriver blandt andet: "Efter mange års tovtrækning er der nu landet en handelsaftale med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay på et topmøde her i starten af december. Desværre har vi den seneste måned set vrede, franske landmænd, som står klar med blokade, fakler og høtyve for at få bremset handelsaftalen. [...] Hvad bønderne og de andre kritikere dog ikke har forstået er, at det i disse år er helt afgørende for Europa at finde nye, gode venner ude i verden. [...] Med geopolitiske og sikkerhedspolitiske briller er det på høje tid, at Europa strækker hånden frem til nye, gode samarbejdspartnere - uanset om det er i Sydamerika, Sydøstasien eller Australien. [...] En handelsaftale kan også være en vigtig brik i helt nødvendige grønne omstilling i Sydamerika. Den kan nemlig forpligte landene i Sydamerika på Parisaftalen og samtidig sende vindmøller og grøn energiteknologi billigere og nemmere til kontinentet. [...] Oven i det, så er der arbejdspladser på spil. Det er muligt, at nogle vrede franske landmænd får lidt mere konkurrence. Men en aftale vil binde Europa, Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay sammen i et handelsfællesskab med 750 millioner mennesker. [...] Det er derfor ubetinget gode nyheder, at Europas politikere i denne højspændte situation, ikke har ladet de franske bønder bremse det nødvendige fremskridt. Nu skal aftalen derfor sparkes helt i mål. For der er vel ingen, der kan være uenige i, at vi gør alt, hvad vi kan for at sikre klimaet, europæiske arbejdspladser og vores fælles sikkerhed."
Kilder: Altinget, mandag; Information, s. 20

Migration: EU's dobbeltmoral udstilles i ny dokumentar om afrikanske migranter, der bliver dumpet i ørkenen
En ny dokumentar med titlen 'Deserted - Europe's Deadly Migration Policy' afslører, hvordan myndighederne i nordafrikanske lande, der modtager EU-midler for at afhjælpe migrationen, systematisk efterlader migranter i Sahara uden mad og drikke. Det skriver Politiken i dag. Dokumentarholdet filmede på detentionscentret Nouakchott i Mauretanien, som blandt andet inspiceres af spansk politi, og instruktøren Philipp Grüll fortæller, at han sjældent har set noget lignende. "Vi EU-borgere flager højt med menneskerettighedsflaget, men det bliver overfladisk, når vores politikere og myndigheder åbenlyst ignorerer det, der foregår," siger Grüll, der forgæves har forsøgt at få repræsentanter fra EU og den tyske regering til at forholde sig til hans dokumentar. EU har underskrevet en aftale med Mauretanien om at styrke grænsebevogtning i landet, som er et vigtigt transitland for afrikanske migranter, der forsøger at komme til EU via De Kanariske Øer. Philipp Grüll beretter om flere scener, som han har udeladt fra dokumentaren, da de var for voldsomme, blandt andet flere døde migranter i ørkenen, men også migrantarbejdere, der er blevet tæsket af myndighederne og efterfølgende kørt ud i ørkenen. Dokumentaren filmer også i Tunesien og Marokko, som ligeledes har modtaget EU-midler til at bremse migrationen mod EU. Her er flere scener af myndighederne, der benytter ulovlige og voldelige metoder over for migranterne. Migrationsekspert Ahlam Chemlali fra Dansk Institut for Internationale Studier siger, at filmen er vigtig: "Filmen synliggør de fatale konsekvenser af EU's migrationspolitik. Og det udstiller EU's og internationale organisationers kendskab til disse operationer", siger Ahlam Chemlali og fortsætter: "Den viser Europas villighed til at lade andre udføre det beskidte arbejde for at holde migranter ude".
Kilde: Politiken, s. 3

Andre EU-historier

Sundhed: Dansk virksomhed får 150 mio. kr. til at bekæmpe superbakterier
Resistens over for antibiotika er en trussel, som koster millioner af mennesker livet, men nu modtager den danske biotekvirksomhed, Snipr Biome, op mod 150 millioner kroner i EU-støtte fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at kunne bekæmpe den udfordring. Det skriver Børsen i dag. Snipr Biome får dermed mulighed for at forske i terapier, der kan bekæmpe multiresistente bakterier, hvor antibiotika ikke længere virker. De 150 mio. kr. fra EIB gives som venturegæld, støttet af Hera Invest, som er EU-kommissionens beredskab, hvis formål er at forebygge, opdage og sætte hurtigt ind over for sundhedskriser. "De har taget en øget risiko med os, fordi de vurderer, at udviklingen af denne teknologi er så vigtig for europæiske patienter," forklarer Christian Grøndahl, adm. direktør i Snipr Biome, der håber, det første produkt kan komme på markedet i 2029/30. Laurent Muschel, der er generaldirektør for Hera Invest, kalder antibiotikarestistens for "den stille pandemi", da den hvert år er skyld i 35.000 dødsfald alene i EU. "Vi forventer, at der i 2050 vil være flere dødsfald på grund af antimikrobiel resistens end af kræft eller hjerte-kar-sygdomme. Derfor har vi brug for nye løsninger, og Snipr kan være en del af svaret," forklarer Laurent Muschel.
Kilde: Børsen, s. 18

Klima: "Rederierne skal tage ansvar for udledninger - det er godt for klima og deres økonomi"
Børsen bringer i dag en klumme af René B. Christensen, adm. direktør, Green Instruments. Han skriver blandt andet: "Skibstrafikken bliver hvert år mødt med nye krav, fordi vi skal passe på klimaet og miljøet, og 2025 er ingen undtagelse. Øgede EU-krav til dokumentation om udledning af blandt andet metan fra skibe træder i kraft den 1. januar, og lige nu vurderer adskillige rederier, hvad de skal stille op med de nye krav, mens andre endnu ikke har indset, at de rent faktisk er forpligtede til at gøre en ekstra indsats efter nytår. De nye krav understreger, at data er vigtigere end nogensinde for skibstrafikken. Det er på tide, at rederierne får øjnene op for, at det er en god forretning at holde styr på sine udledninger. De risikerer nemlig bødekrav på flere mio. euro, hvis de ignorerer de nye regler fra EU. Det er naturligvis også i alles interesse at passe på miljøet og klimaet, og ingen kan se bort fra, at ikke mindst metan fra skibstrafikken udgør en væsentlig belastning. Metan er nemlig 80 gange mere skadeligt end CO2, og set i det lys er det fornuftigt, at EU fra 2025 forlanger, at rederierne også skal dokumentere udledninger af eksempelvis metan. [...] Nogle rederier tager allerede et ansvar, men der er desværre også mange, der tilsyneladende ikke helt har forstået situationens alvor. [...] Hos Green Instruments deltager vi i forsøg, som blandt andet viser, at metanudslippet ved lav motorbelastning er dobbelt så højt, som motorproducenterne påstår. Andre forsøg har dokumenteret det samme. Men ved at køre motorerne med en højere belastning, hvor de opnår en bedre forbrænding, er det muligt at reducere metanudslippet. Hvis man samtidig dokumenterer - ved hjælp af målinger - at udslippet er reduceret, kan skibsejeren belønnes i form af lavere emissionsafgifter. Derudover er direkte måling et incitament for ejerne, da de ikke ellers kan dokumentere resultatet af investeringer i løsninger, der reducerer udledningerne. Set fra min stol er der kun én farbar vej: Tag ansvar for udledning af det farlige metan og andre drivhusgasser! Det er både godt for miljøet og klimaet - og rederiernes økonomi."
Kilde: Børsen, s. 14

Handel: Kinesiske elbiler taber terræn i europæisk elbilkrig
Seneste tal for bilsalget i oktober viser, at antallet af solgte kinesiske elbiler i Europa er faldet for fjerde måned i træk. Det skriver Berlingske i dag. Kinesiske elbiler har de seneste to år sat sig tungt på bilmarkedet i kraft af, at de kunne overmatche europæiske konkurrenters priser og kvalitet. Det fik EU-Kommissionen til at indføre en særlig ekstraafgift på 45 procent på alle biler produceret i Kina gældende fra 30. oktober, på baggrund af mistanke om ulovlig kinesisk statsstøtte. Afgiften har dog ikke blot ramt kinesiske producenter men også europæiske producenter, der får produceret deres biler i Kina grundet lavere omkostninger. Det har fået flere europæiske producenter til at trække en del af produktionen tilbage til Europa. EU og Kina ligger fortsat i forhandlinger omkring afgiftssatserne, men er endnu ikke nået til enighed.
Kilde: Berlingske, s. 7

Retlige anliggender: Er de hyklere?
Berlingske bringer et debatindlæg af Sven Kolstrup, Birkerød. Han skriver blandt andet: "Danske erhvervsledere er dybt bekymrede over EU’s lovmaskine. De bakkes op af Draghi-rapporten, som dokumenterer, at EU-bureaukrati og reguleringer ødelægger EU’s konkurrencekraft. Sjovt nok støttes de nu af de danske EU-politikere. Men hov - de har jo de sidste fem år været med til at beslutte disse regulativer, som de nu selv advarer imod. Men bør vi så ikke forvente, at de går i gang med at deregulere på fuld kraft? Nej, desværre ikke. Det bliver sikkert ved snakken."
Kilde: Berlingske, s. 17

Retlige anliggender: Gang på gang har regeringen udsat EU-lovgivning mod hybridkrig
To vigtige EU-direktiver, der skal ruste Danmark mod hybridangreb, er flere gange blevet forsinket, og nu har Danmark kurs mod en traktatbrudssag, skriver Berlingske i dag. Det sker efter, at regeringen flere gange har udskudt den EU-lovgivning, der skal sikre, at samfundet kan stå imod de trusler, der kommer udefra, som eksempelvis de nyligt saboterede datakabler i Østersøen samt uidentificerede droner over boreplatforme i Nordsøen. De to EU-direktiver skal få de danske myndigheder til at kortlægge de mange kritiske gensidige afhængigheder. Derefter skal de standardiserede minimumskrav til sikkerheden sikres, både fysisk og på cyberområdet. Det samme skal resten af Europas lande, så ingen bliver det svageste led. Også Nato har efterlyst bedre overblik og koordination. Først for nylig fik Danmark et ministerium for samfundssikkerhed, som dog indtil videre er uden større bestemmende magt. EU's deadline for implementering er nu så overskredet, at det har medført såkaldte åbningsskrivelser fra Europa-Kommissionen. "Sikkerhedssituationen taget i betragtning skriger langsommeligheden til himlen," lyder det fra CenSec, Danmarks nationale klynge for forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien, som tilføjer: "Det er selvfølgelig dybt beklageligt, og specielt i en tid, hvor hybridkrigene er så nære, og hvor man ser russiske infiltreringer i for eksempel infrastruktur. Vi har ikke tid at give af. Det er nu, vi skal styrke," siger fungerende direktør, Dustin Wilden. Også branchedirektør for DI Digital, Andreas Holbak Espersen, kritiserer regeringens langsommelighed. "Vi synes, det er helt enormt ærgerligt, fordi vi som samfund har brug for at bevæge os i en markant mere sikker retning og for at styrke os over hele linjen, både det fysiske og netdelen. Implementeringen har været en farce," siger branchedirektøren. Militæranalytiker Mikkel Storm fra Forsvarsakademiet, som forsker i cyberkrig, er også uforstående. "Man kan undre sig over, at truslen - af god grund - bliver talt så meget op, men tilsyneladende ikke har høj prioritet, når det kommer til stykket. Sad jeg som russisk efterretningsanalytiker, ville jeg konkludere, at det åbenbart ikke er vigtigere for Danmark end som så," siger han. Det er beredskabsminister Torsten Schack Pedersens (V) opgave at komme i mål med direktiverne. "Reglerne har stor betydning for erhvervslivet og myndigheder, og derfor er det afgørende for mig, at vi får en god og grundig proces i forbindelse med gennemførelse af direktivet i Danmark," lyder det skriftligt fra Torsten Schack Pedersen. "Det er naturligvis ikke optimalt, at vi har måttet skubbe implementeringen. Men som jeg før har sagt, er cybersikkerhedsområdet simpelthen for vigtigt til, at vi haster noget igennem. Derfor har vi besluttet at skubbe implementeringen med fuld åbenhed over for Folketinget og Kommissionen," lyder det fra ministeren. Danmark er ikke det eneste land, der halter bagefter. EU har åbnet en traktatbrudssag mod 23 medlemslande for ikke at implementere NIS2-direktivet og 24 lande for at være forsinket med CER-direktivet.
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Klima: Hvis alle brændte biomasse som os, ville verdens skove være fældet om 50 år
Jyllands-Posten skriver i sin leder i dag blandt andet: "I kraftværker bygget til kul brænder vi det af. Finsk fyr. Brede bøge. Mere år for år hvert eneste år siden 1995. Træ sejlet med skib fra Baltikum og Nordnorge og Amerika til værker som Studstrup eller Viking Energy, hvor ovne omsætter træet til en energi, som bogføres som CO2-fri, selvom den udleder masser af CO2. For det besluttede verdens ledere for længe siden, fordi der gerne skulle være tale om ubrugeligt træ. Om kroner, kviste og savsmuld fra savværker. Men reelt afsløres træet igen og igen som fældet til formålet. [...] Tykke stammer ser vi blive hakket til biomasse hos en estisk leverandør af biomasse til Ørsted. Lastbillæs for lastbillæs. Det samme hos selskabets leverandør i USA, som endda nærmest indrømmer det. Og alligevel benægter Ørsted med uværdig udenomssnak alting. Og alligevel kalder regeringen os stadig for "et grønt foregangsland", senest i en kronik i Politiken, som ikke nævner, at to tredjedele af vores grønne energi er træ, som vi futter af. [...] Forskere har sagt det i Europa-Parlamentet og gentog det i Bidens USA i 2021. Er man stadig i tvivl, så ønsker man at være i tvivl. Biomasse er ikke grønt. Biomasse er meget ofte greenwashing. Hvis alle brændte biomasse som Danmark, ville al skov i hele verden være fældet om 50 år. 50 år! [...] Hurra for et foregangsland og hallo: 20 gange værre end gennemsnittet er vi. 6 mia. kr. støttede vi direkte og indirekte afbrændingen af biomasse med sidste år. Vi er et lille land med en meget store ovn. Og en alt for stor selvforståelse. Det må stoppe nu."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Thorbjørn Jacobsen, folketingskandidat (LA). Han skriver blandt andet: "Hovedparten af den danske grønne energi er politisk kamufleret blændværk, som nok ser pænt ud i regnearket, men er ødelæggende for vores omverden. I lyset af afsløringerne grænser det til det ufrivilligt komiske, når landets klima- og energiminister taler i højstemte vendinger om den planlagte revidering af klimaloven: "For mig er det uomtvisteligt, at Danmark skal forblive et grønt foregangsland. Vi skal blive ved med at inspirere andre lande til at gå i en grøn retning..." Hvis alle gjorde som Danmark, så var vi på røven! [...] Selvom CO2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgasserne fra samtlige aktiviteter i Danmark, tælles det slet ikke med i klimaregnskabet. Såfremt man talte disse CO2-udledninger med, så havde vi kun reduceret vores udledninger med 18 pct. siden 1990! Vi brænder simpelthen andre landes skove af - og det tæller som 100 pct. grøn energi, selvom det hverken er klimavenligt eller bæredygtigt. Den simpleste og mest effektive form for CO2-fangst og -lagring er i netop træ, og vores energiforsyning sætter skovene både i EU og globalt under pres. Det vil tage os årtier at blive fri af afhængigheden af biomasse - ligesom det vil tage årtier for skovene at optage den afbrændte CO2. Vores energipolitiske strategi er det rene klimabluff. Hvis Danmark nogensinde skal blive osende skorstene kvit, må vi overveje emissionsfrie termiske værker, som kan levere den nødvendige energi uafhængigt af vejrliget - og det kan kun kernekraft levere."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16, 17

Grundlæggende rettigheder: Friheden er under pres. Også i Danmark
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Vibe Klarup, generalsekretær, Amnesty International. Hun skriver blandt andet: "På FN's menneskerettighedsdag er vi i Amnesty International Danmark nødt til at slå et slag for frihedsrettighederne, fordi disse dyrebare rettigheder er under pres. Frihed er ikke dit privilegium. Det er din ret, og det er statens opgave at beskytte den. Så kort kan det siges. [...] På FN's menneskerettighedsdag den 10. december, som markerer den dag, hvor FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder blev vedtaget, er vi nødt til at slå et slag for frihedsrettighederne, fordi disse dyrebare rettigheder er under pres. Regeringer og andre med magt finder desværre nye måder at lukke munden på kritiske stemmer og kvæle protester. Det sker overalt i verden - også i Europa. I sommer udkom Amnesty Internationals rapport om retten til at protestere i 21 europæiske lande, og den påviste et mønster af undertrykkende love, brug af unødvendig eller overdreven magt og vilkårlige anholdelser og retsforfølgelser. [...] I Frankrig og Tyskland, der er hjemsted for de største jødiske og muslimske samfund i EU, har myndighederne det seneste år forbudt propalæstinensiske demonstrationer. I Tyskland har Forbundsdagen tilmed indskrænket muligheden for at ytre helt legitim kritik af Israel f.eks. i skoler og på universiteter af hensyn til landets jødiske mindretal. Den vej skal vi ikke ned ad i Danmark. [...] Et vigtigt princip her er, at lovene skal være tydelige for borgerne. Og her vil jeg nævne et tredje og sidste eksempel. Det er fra Københavns Kommune, som har sendt et brev til alle kommunale kulturhuse og folkeoplysende foreninger, hvori det indskærpes, at lokalerne ikke må bruges til foreninger, der tilkendegiver udenrigspolitiske holdninger. [...] Det har allerede haft konsekvenser for foreningslivet, oplyser formanden for Dansk Folkeoplysnings Samråd. Flere kulturhuse har ikke turdet afholde udenrigspolitiske debatter og har aktivt afvist foreninger, der ønskede at bruge lokaler. De har udøvet selvcensur, mener formanden, fordi man ude i foreningerne er bange for at gøre noget ulovligt. [...] På denne menneskerettighedsdag er det vores håb, at vi kan genfinde et fælles engagement i at passe på vores frihed. At vi kan hjælpe hinanden til at tage ordet, mene noget, sige til og fra og engagere os i at opretholde et åbent demokratisk samfund, hvor der er plads til os alle sammen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Et borgerligt Danmark må stoppe væksten i statslige administratorer
I mandagens webudgaver af Berlingske og Ekstra Bladet kan man læse om regeringens indsats for at reducere byrderne for danske virksomheder og sikre bedre implementering af EU-lovgivning. Baggrunden er en stigende bekymring over, hvordan EU’s omfattende reguleringer og bureaukrati påvirker dansk erhvervsliv og konkurrencedygtighed. Regeringen har præsenteret en række tiltag, herunder udbredelsen af elektronisk fakturering mellem virksomheder, som forventes at give den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde. Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov vil denne ændring spare danske virksomheder op mod 9 milliarder kroner årligt og lette daglig administration. Økonomiminister Stephanie Lose (V) understreger, at der skal gøres op med unødig administration og bøvl, så virksomheder kan fokusere på at udvikle deres forretninger. Regeringen vil også nedsætte en fast ministerkreds, der skal overvåge og evaluere byrden fra nye EU-regler, så kun nødvendige og omkostningseffektive reguleringer implementeres. Målet er at skabe et stærkere fokus på produktivitet og arbejdspladser, samtidig med at Danmark som kommende formand for EU i 2025 vil arbejde for en generel oprydning i EU’s reguleringer. Indsatsen flugter med anbefalingerne i den såkaldte Draghi-rapport, som fremhæver, at EU-bureaukratiet hæmmer konkurrenceevnen i medlemslandene. Ifølge Dansk Industri og flere politikere skal der gøres en større indsats for at sikre, at nye regler ikke tilføjer unødvendige byrder. Kritikere påpeger, at mange af de EU-regler, der nu advares imod, er blevet vedtaget med støtte fra danske politikere. Både Berlingske og Ekstra Bladet fremhæver, at regeringen med disse initiativer søger at balancere mellem nødvendigheden af EU-regulering og behovet for at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.
Kilder: Berlingske, mandag; Ekstra Bladet, mandag

Finansielle anliggender: Små hop inden rentemøder
Flere aviser skriver om det kommende rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB) på torsdag. 

ECB ventes at sætte sin ledende rente yderligere ned på torsdag, og investorerne forventer, at der kommer lempelser i pengepolitikken, skriver Jyllands-Posten og Berlingske. "Her venter både vi og markederne, at styringsrenten nedsættes med 25 basispoint. Det kan dog ikke helt udelukkes, at centralbanken vælger en større nedsættelse på 50 basispoint som modsvar på de seneste måneders svage økonomiske nøgletal," skriver Jan Størup Nielsen, chefanalytiker hos Nordea, i en kommentar.

Jyllands-Posten bringer en analyse af Kenneth Praefke, avisens erhvervsanalytiker. Han skriver blandt andet: "Det risikerer at være for lav - og ikke for høj - inflation, der bliver Den Europæiske Centralbanks største problem i 2025. Meget tyder på, at tiden med højere renter snart er slut. [...] Når Den Europæiske Centralbank torsdag mødes til sit sidste rentemøde i år, kommer de til at sætte renten ned for fjerde gang i år. På grund af fastkurspolitikken tør jeg også godt vædde en hel pose pebernødder på, at Nationalbanken følger efter ECB og sænker renten herhjemme. [...] Rentelettelsen er for længst regnet ind på de finansielle markeder. Spændingen kredser mest om, hvorvidt rentelettelsen bliver 0,25 procentpoint eller 0,5 procentpoint, og så hvad centralbankchef Christine Lagarde måtte sige om fremtiden. [...] Efter at have været meget bekymret for inflationen er Den Europæiske Centralbanks fokus skiftet, så den nu er i hvert fald lige så bekymret for væksten. Lønvæksten er stadig lidt høj, så helt har centralbanken ikke fjernet øjnene fra inflationen. Men hvis lønvæksten fortsætter ned over de kommende måneder, vil blikket entydigt vende sig mod væksten. Og den er svag. De såkaldte PMI-tal, der hver måned måler, hvordan humøret er i erhvervslivet, har været temmelig dårlige. I bedste fald står økonomien lige nu stille i eurozonen. [...] I et interview med Bloomberg den 27. november sagde det magtfulde ECB-medlem Isabel Schnabel, at hun kun ser begrænset rum til at sænke renten yderligere, og at der endnu ikke er grund til at sænke den til et niveau, hvor den øger aktiviteten i europæisk økonomi. De fleste regner med, at den neutrale rente, der hverken øger eller dæmper væksten, ligger omkring 2-2,5 pct. i Europa. I dag er renten 3,25 pct. [...] Der er også dem, der mener, at renten skal endnu længere ned. Det gælder f.eks. den store obligationsforvalter Pimco. Hvis Donald Trump gør alvor af sine løfter om en handelskrig, vil det kunne trække så meget liv ud af europæisk økonomi, at ECB må sætte renten endnu lavere for at undgå prisfald og krise, sagde Pimcos investeringsdirektør, Andrew Balls, til Financial Times søndag. Det er tilbage til de negative renter, som vi kom fra før inflationskrisen. Men vi begynder at nærme os."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2, 20; Berlingske, s. 12

Konkurrence: Draghis dagsorden kan koste Danmark dyrt
Otto Brøns, analysechef i tænketanken CEPOS, skriver i en kommentar i mandagens webudgave af Berlingske blandt andet: "Rapporter er ikke nogen mangelvare i Bruxelles, så hvorfor gå op i endnu én? Der er imidlertid god grund til at nærlæse Mario Draghis rapport om EUs konkurrenceevne. Ikke kun for økonomer, men også erhvervsfolk, politikere, journalister og andre, der interesserer sig for Europas fremtid. Så her kommer en læsevejledning til en rapport, der måske er omdiskuteret, men ikke nok. Draghi er bedre til at diagnosticere end pege på gode løsninger. Løsningerne er økonomisk set en blandet landhandel. Men man skal læse skriften mellem linjerne. Draghi er ikke mere teknokrat, end at han forsøger at skrue et politisk projekt sammen, der kan friste tilpas mange europæiske politikere og fremme en føderalistisk dagsorden. [...] Draghi peger korrekt på, at reguleringsomfanget fra EU er vokset voldsomt. Det bekræfter CEPOS' analyser. Ny lovgivning med rod i EU-direktiver mv. gennem de seneste fem år vil belaste erhvervslivet med administrative omkostninger svarende til 0,4 procent af BNP om året. EU tegner sig nu for 60 procent af den samlede regelmængde herhjemme. Massiv regulering af banksektoren, rapporteringsregler om ESG og klimaaftryk samt tidsregistrering udgør en betydelig byrde. [...] EU har en række fejlslagne industripolitiske satsninger bag sig. Desværre ligger Draghi-rapporten under for forestillingen om, at industripolitikken kan virke denne gang. Han har såmænd ret i, at Europa står over for store udfordringer med grøn omstilling og mere forsvar, men det bliver vi ikke rigere af; vi kan højst minimere omkostningerne ved at bruge de mest omkostningseffektive redskaber til det. [...] Men realiteten er, at et stort antal EU-lande - Draghis Italien inklusive - befinder sig i en strukturel gældskrise, som er ude af kontrol. Fælles gæld handler reelt om at få lande som Danmark med sunde offentlige finanser til at betale for de andres gældsproblemer. Selvom lokkemaden er, at pengene skal gå til politik, som frister i Nordeuropa - forsvar og grøn omstilling - er det den reelle dagsorden. Det har danske ministre klogeligt afvist hidtil, men har på det seneste valgt at ryste lige rigeligt nok på hånden."
Kilde: Berlingske, mandag

Udenrigspolitik: En række Kina-citater fra statsministerens charmetur i internationale medier har vakt opsigt
Statsminister Mette Frederiksen (S) har med en række skarpe udtalelser om Kina vakt opsigt i både Danmark og udlandet, skriver Jyllands-Posten. Andreas Bøje Forsby, Kina-forsker på Dansk Institut for Internationale Studier, siger, at han ikke kan mindes "andre europæiske toppolitikere, som har været lige så skarpe over for Kina som Mette Frederiksen", og Ole Wæver, topforsker i international politik fra Københavns Universitet, betegner hende som en reel "Kina-høg". I september gav Frederiksen interview til bl.a. Politico, New York Times og Financial Times, hvor hendes udtalelser vakte opsigt. "Vi kan ikke fortsætte med en situation, hvor Kina hjælper Rusland i en krig i Europa uden konsekvenser. De bliver nødt til at blive stillet til ansvar for deres aktiviteter," sagde hun til Politico. Og til New York Times lød det: "Vi er nødt til at presse Kina mere, for du kan ikke hjælpe Rusland med at invadere et europæisk land." Andreas Bøje Forsby siger, at sådanne udtalelser fra Danmarks statsminister er med til at skabe en negativ stemning mod Kina, hvilket de bestemt ikke bryder sig om - særligt når de forsøger sig med en europæisk charmeoffensiv. Kina har ikke direkte kommenteret Frederiksens citater, hvilket Ole Wæver betegner som usædvanligt. Han vurderer, at USA spiller en rolle, hvor de hjælper Europa med Ukraine, mod at Europa til gengæld er mere Kina-kritiske. "Umiddelbart kan det lyde meget Trumpkompatibelt at være hård mod Kina. Omvendt tyder alt på, at han kommer til at trække en del af den amerikanske støtte til Ukraine. Mønstret, hvor amerikanerne hjælper os i Europa, mens vi hjælper USA mod Kina, bliver undermineret af, at Donald Trump ikke i samme grad ønsker at stå sammen med os mod Rusland. Fra hans første præsidentperiode ved vi, at han tænker mere geoøkonomisk end geopolitisk. Og så er hovedfjenderne Kina og EU," lyder det fra Ole Wæver.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Klima: Concito: COP29 blev et skridt frem, men det globale syd har behov for langt mere
Jarl Krausing, vicedirektør og international chef i Concito, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: " Imod mange hårde odds lykkedes det COP29 at levere en aftale, der – foruden det konkrete indhold om et nyt finansieringsmål – sikrede fremdrift frem mod næste års COP30 i Brasilien. I et særdeles udfordret geopolitisk landskab demonstrerede COP29, at multilateralismen lever og kan levere resultater. Men den blev også en påmindelse om de vedvarende uligheder i den globale klimaindsats. Selvom der blev gjort fremskridt, stod de mest sårbare lande tilbage med flere spørgsmål end svar. [...] I en verden, der allerede mærker klimaforandringernes alvorlige konsekvenser, understregede konferencen det kritiske behov for at forbinde klimaindsatsen med bæredygtig udvikling, samtidig med at den pegede på nødvendigheden af stærkt dansk og EU-lederskab frem mod COP30 i Brasilien. [...] Klimamodstandskraft kan ikke opnås isoleret, men skal kobles med forbedringer inden for sundhed, uddannelse, energi og økonomiske muligheder. Ligeledes kan støtte til bæredygtige landbrugsmetoder mindske klimarisici og forbedre fødevaresikkerheden. Og investeringer i bæredygtig byplanlægning kan styrke modstandsdygtigheden over for klimaforandringer og samtidig forbedre infrastruktur og levevilkår. [...] Danmark og EU står over for en afgørende rolle frem mod COP30, hvor deres lederskab bliver afgørende for at sikre ambitiøse resultater. Danmarks EU-formandskab giver en unik mulighed for at påvirke klima- og bæredygtighedspolitik regionalt og globalt. Danmark og EU skal arbejde for klarhed og ambition i den globale klimafinansiering. Dette indebærer at skabe en troværdig plan for at mobilisere de nødvendige 1.300 milliarder dollars årligt og sikre prioritering af klimatilpasning samt tab og skade i tilknytning til den fortsatte omstilling fra en fossil økonomi. I takt med at landene forbereder deres nationale klimaplaner (NDC'er) frem mod COP30, bør EU få orden i eget hus med et reduktionsmål på 90 procent i 2040 og insistere på ansvarlighed og gennemsigtighed for at sikre, at forpligtelserne lever op til Parisaftalens mål."
Kilde: Altinget, mandag

Handel: Vestlige varer vælter fortsat ind i Rusland ad bagvejen
Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har de vestlige lande indført adskillige handelssanktioner mod Rusland, og tal viser, at den direkte eksport til Rusland er faldet drastisk. Til gengæld er eksporten til Ruslands nabolande som Kasakhstan, Armenien og Tyrkiet steget markant, og ifølge eksperter havner mange af de varer i Rusland. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Handlen er tidligere blevet kaldt den "euro-asiatiske rundkørsel" af den europæiske udviklingsbank European Bank for Reconstruction and Development, og flere økonomiske tænketanke og ruslandseksperter bakker op om den udlægning. Økonomer fra Oxford Economics konkluderer i en analyse, at dette er tilfældet. "De fleste afspejler en omdirigering af handelsstrømmene for at køre uden om EU-restriktioner på afskibning af varer fra russiske selskaber og sanktioner mod russiske finansielle institutioner," konkluderer analytikerne. Virksomheder som Lego og Novo Nordisk har stoppet al handel med Rusland, alligevel kan de gennem medier læse, at deres varer handles i Rusland. Aleksandr Shurshev, der er tidligere politisk aktivist og nu arbejder for det undersøgende medie, Chronicle Media, siger, at problemet skal løses i samarbejde mellem virksomhederne, EU og andre internationale organisationer ved øget regulering. Edvin Kornelius fra Pravda Advisory peger også på, at virksomhederne bør sikre sig, at de kender kunderne i Ruslands nabolande, inden de handler med dem. Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri, siger, at det er meget svært helt at bremse for den indirekte handel med Rusland. "Det med at omgå sanktioner er noget, den russiske regering har mange års erfaring i fra bl.a. Den Kolde Krig. Og de er dygtige til det. Så hvis der er nogle varer eller noget udstyr, de gerne vil have fingre i, så får de det ofte også," siger Peter Bay Kirkegaard. Det, at mange lande har valgt ikke at gå med i sanktionerne mod Rusland, besværliggør også muligheden for at lukke grænsen helt.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12