EU i dagens aviser tirsdag den 10. maj 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Borgere ønsker mere EU, men 13 lande går til kamp mod drømmene
Det seneste år er ”Konferencen om Europas Fremtid” blevet gennemført af EU's institutioner, og mandag blev slutrapporten med 49 forslag og mere end 300 anbefalinger officielt overdraget til EU's ledere, skriver flere af dagens aviser. Europadagen markerede afslutningen på denne proces, og fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lød det, at hun vil nærlæse alle forslag og kommentere dem i sin tale om Unionens tilstand i september, skriver Kristeligt Dagblad. "Europas fremtid er bundet til Ukraines fremtid. Vi står over for ægte trusler. Og prisen for et svigt vil blive monumental. Det er vores ansvar, hvordan historien kommer til at dømme vores gerninger," sagde Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, under en ceremoni i Strasbourg mandag, skriver Jyllands-Posten. Ideerne til Europas fremtid omhandler blandt andet landbrug, fødevarer, økonomi, klima og meget andet, men det som løb med størst politisk opmærksomhed var forslaget om en mere effektiv EU-stemme i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Der bliver dels foreslået, at EU tager flere politiske og økonomiske midler i brug og dels, at "fælles væbnede styrker skal bruges til selvforsvar og være udelukket fra enhver aggressiv militærhandling med kapacitet til at støtte i kriser inklusive naturkatastrofer," som der står beskrevet i teksten. Ønsket om at afskaffe kravet om enstemmighed blandt de 27 medlemslande på udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal også diskuteres. Det kan betyde hurtigere beslutninger og aktioner fra EU, men det vil også fjerne enkelte medlemslandes vetoret. Forslaget betyder en procedure for traktatændring, som kræver forberedelse samt enighed blandt alle landene. Flere beslutninger med kvalificeret flertal kan styrke de større lande i EU som Frankrig og Tyskland, hvilket vil være på bekostning af de mindre landes indflydelse.

13 af de mindre lande udsendte mandag som reaktion for forslagene fra konferencen en skrivelse, skriver flere af dagens aviser. "EU's håndtering af kriser de seneste år - inklusive covid-19 og Ruslands fortsatte aggression mod Ukraine - har klart vist, hvor meget EU kan levere inden for de nuværende traktater. Vi har allerede et Europa, der fungerer," skrev regeringerne fra Danmark, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Finland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Sverige. "Mens vi ikke udelukker noget på dette stadie, så støtter vi ikke uovervejede forsøg på at lancere en proces frem mod traktatændringer," hedder det i erklæringen fra de 13 lande. Fra udenrigsminister Jeppe Kofod lyder det ifølge Berlingske: "Vi lægger vægt på, at de nuværende traktater virker. Der er ikke brug for ændringer. Og jeg kan mærke på de andre landes ministre, at de deler min advarsel og min bekymring." Peder Hvelplund (EL) er bekymret for, hvad det vil betyde for danskerne, hvis der bliver stemt ja til, at forbeholdet afskaffes. Han ønsker derfor, at det bliver skrevet ind i loven om forsvarsforbeholdet, at Danmark får lov til at afholde en ny folkeafstemning, hvis forsvarssamarbejdet overgår til flertalsafgørelser. En garanti som Kofod allerede har givet mundtligt.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron stiller sig også bag ønsket om traktatændringer, skriver flere af dagens aviser. ”EU's regler blev fastlagt for flere årtier siden, og det er ikke sikkert, de stadig dur i dag, efter at både en finanskrise, en pandemi og en krig i Europa har vist behovet for mere samarbejde,” sagde Macron ifølge Kristeligt Dagblad. Han ønsker et stærkere, mere uafhængigt, men også mere integreret Europa på skinner. “Der er områder, hvor beslutninger i enstemmighed ikke længere giver mening. EU skal spille en større rolle på sundhed og forsvar. Og ja, hvis der er behov for traktatændringer, så må vi gennemføre dem,” siger Ursula von der Leyen i EU-parlamentet ifølge Børsen. 21-årige Thilde Karlsson er en af de 800 EU-borgere som har været med til at udforme de over 300 forslag om Europas Fremtid. "Vi vil have et Europa med flertalsbeslutninger. Europa er en familie, og vi skal opføre os som en familie," lyder det fra svenske Thilde Karlsson.

Solveig Gram Jensen, Europa-korrespondent på Berlingske, skriver i en analyse blandt andet: "Her - i ja-lejren - håber man på et flertal for at ophæve Danmarks forsvarsforbehold, når der er folkeafstemning 1. juni. Men det er sværere at argumentere for nu. Helt præcist lød meldingen fra Macron og von der Leyen, at EU-traktaten skal ændres, så der ikke længere skal være absolut flertal bag stort set alle beslutninger - for eksempel når det gælder forsvars- og sikkerhedspolitik. [...] For det afgørende argument for ja-siden har været, at Danmark i virkeligheden vinder indflydelse og retten til at sige nej, hvis vi ophæver forsvarsforbeholdet. Men skulle det endda ende med, at forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger træffes ved flertalsbeslutninger, så vil der kunne træffes beslutninger hen over hovedet på Danmark."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jette Elbæk Maressa, international korrespondent, som blandt andet skriver: "Hjertet siger Danmark, fornuften siger (måske) Europa. Det har modstandere af Danmarks medlemskab af EU dygtigt spillet på, når der har været afstemninger om EU. [...] Ved den seneste folkeafstemning om EU i 2015, da der blev stemt om at afskaffe retsforbeholdet, havde ja-sigerne angiveligt lært af modstandernes billedsprog: "Styrk Danmarks politi, stem ja", står der på en plakat fra Venstre. I forgrunden er der en tegning af en blond kvindelig betjent, baggrunden består af de sædvanlige gule marker og Kronborg med et stort dannebrogsflag. Alligevel blev det et nej. Det kan muligvis skyldes, at hjertet ikke rigtig er med i hverdagen eller måske rettere på valgdagen, når der er folketingsvalg i Danmark. Selv på en blank og vårfrisk Europadag skal man spejde længe for at se et blåt flag smælde."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14, 20; Altinget, mandag; Berlingske, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 3, 5; Børsen, s. 19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Nej er begyndt at hale ind på jasiden i afstemningen om forsvarsforbehold
Meningsmålingerne om forsvarsforbeholdet viser nu, at nejsiden har hentet ind på ja-sidens forspring, skriver Politiken. Efter det blev meldt ud, at Danmark skulle stemme om at bevare eller afskaffe forsvarsforbeholdet, er opbakningen til at ophæve forbeholdet faldet markant. I den seneste Voxmeter-måling fra 25. april ville kun 39,5 procent af vælgerne nu stemme ja til at ophæve forbeholdet, mens 32,1 procent ville stemme nej. Og det er ikke første gang det sker. "Generelt starter afstemningerne med, at ja-siden fører kraftigt over nejsiden, og så indsnævres forskellen", fortæller Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Generelt set er EU-afstemninger i Danmark præget af mange tvivlere, som først sent i valgkampen tager en beslutning. "Folks viden og interesse for EU-spørgsmål er ikke særlig stor. Så det er ikke unaturligt, at folk ikke ved så meget", siger Nedergaard. Derek Beach, som er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, mener, at nejsiden har en fordel "rent retorisk", fordi "det er lettere at argumentere for det, vi kender, end for forandring". En undersøgelse lavet af Eurobarometer viser, at 78 procent af danskerne mener, at Danmark "ikke kunne klare sig bedre uden EU". Samtidig er 63 procent uenige i, at "flere beslutninger skal træffes i EU". "De fleste danskere mener, at EU er en god ting, men de vil helst ikke have mere, faktisk helst lidt mindre", fortæller Derek Beach.

Et af mange argumenter for at stemme imod at afskaffe forsvarsforbeholdet er idéen om en "Europahær", skriver Kristeligt Dagblad. Anne Ingemann Johansen, ph.d. i europæisk sikkerhedspolitik og research fellow ved Syddansk Universitets Center for War Studies mener dog ikke at det lyder realistisk. Hvis et forslag om en EU-hær kom på banen, så skal alle 27 lande bakke enstemmigt op om idéen. Derefter skal den godkendes efter de enkelte landes forfatningsbestemmelser. I Danmarks tilfælde vil det aktivere Grundlovens paragraf 20, som skal vedtages af 5/6 af Folketinget, hvis det ikke skal udløse en ny folkeafstemning. Det er to meget svære beslutningsprocesser at komme igennem, for at det kan blive en realitet,” siger Anne Ingemann Johansen. Emmanuel Macron, Frankrigs genvalgte præsident, er blevet synonym med et stærkt og tæt forbundet EU. Alligevel mener Kirsten Biering, seniorrådgiver ved Dansk Institut for Internationale Studier med ekspertise i franske forhold, at det er forkert at tro, at han drømmer om en EU-hær. "Macron taler ikke om en EU-hær. Han taler om at 'agere sammen'. [...] Han mener, at et forsvarssamarbejde er bedst, når landene suverænt bestemmer, om de vil deltage eller ej,” siger Kirsten Biering.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og Radikales leder Sofie Carsten Nielsen er enige i, at Danmark skal af med forbeholdet, for at EU-samarbejdet bliver styrket og for at beskytte de vestlige værdier, skriver Altinget mandag. Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er dog ikke enige. De mener begge, Danmark i stedet skal øge sit militære engagement gennem Nato og stemme nej til folkeafstemningen.

Altinget bringer mandag et debatindlæg af Ruben Kidde, folketingskandidat (R) og kommunalbestyrelsesmedlem, Frederiksberg Kommune, som blandt andet skriver: "Efter at have stået uden for indflydelse i næsten 30 år, kan Danmark nu endelig gøre sin stemme gældende i det europæiske forsvarssamarbejde. Her er de tre første ting, Danmark skal kæmpe for. [...] For det første skal det danske forsvar skabe sig et overblik over de militære operationer, EU allerede har i sat søen, og hvorvidt danske soldater ville kunne bidrage og nyde godt af at deltage. [...] For det andet skal vi gøre bod på den skade forsvarsforbeholdet har voldt Danmarks profil blandt vores samarbejdspartnere. [...] For det tredje skal vi koordinere vores kommende militære indkøb med vores europæiske samarbejdspartnere. [...] 1. juni kan danskerne endelig sætte dansk forsvar og udenrigspolitik fri af forsvarsforbeholdet. Vi kan se frem til et sikrere, mere effektivt, mere velanset Danmark, der kan gøre vores indflydelse gældende på et af de områder, der udvikler sig mest i EU-regi i disse år."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jesper Beinov, adm. direktør, Dansk Gartneri, tidl. pressechef, rådgiver og redaktør, som blandt andet skriver: "Nej'erne siger: ”Vi kan nøjes med Nato”. I de godt 30 år, hvor Danmark har stået uden for EU's ret så begrænsede forsvarssamarbejde, har vi på så rigelig vis bidraget på alle mulige andre måder. I regi af Nato, FN og skiftende koalitioner. [...] Så rent praktisk og pragmatisk kan Danmark godt navigere uden at droppe forsvarsforbeholdet. [...] Der er i Europa i dag lande, der er med i EU's forsvarssamarbejde, men ikke i Nato, og lande, der er i Nato, men ikke i EU, som yder deres. Nej'erne mener, at vi skal ”sige nej til mere EU”. Det er en falsk præmis. [...] Vi kan bare meddele, at vi vil være med til at have mulighed for at vælge og vrage, hvad vi vil være med i, når det gælder EU's forsvarsdimension. [...] Endelig prøverne nej'erne at sætte trumf på ved at sige, at “der kommer en EU-hær”. Der er ingen Nato-hær. Der er ingen EU-hær. Der findes kun lande, som bidrager. [...] Ja-siden har det hovedargument, at “Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar har ændret alt”: Det er ja-sidens stærkeste, moralske argument. [...] Dernæst lyder det fra ja-siden, at “vi svigter de andre, hvis ikke vi er med”. [...] Ja-siden fremfører endelig, at “det skader danske interesser ikke at være med”. [...] At USA også ønsker en styrket europæisk indsats, bør også tælle som et argument."

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Torben Eriksen, Ruds Vedby, som blandt andet skriver: "Når vi nu skal stemme om EU-forsvarsforbeholdet igen, er det vigtigt at erkende, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt Danmark er klar til et europæisk forsvarssamarbejde. [...] Spørgsmålet er, om EU er klar - og det er EU ikke. [...] Lad os nu først se en fornuftig sammenhængende fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU, før vi begynder at tale om fælles forsvar."

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Ulrich Horst Petersen, forfatter, cand.jur., Frederiksberg, som blandt andet skriver: "I samme omfang som EU udvikler en effektiv ”militær arm”, mindskes sandsynligheden for, at Ukraine kan blive medlem af EU. Doktrinen i Danmark har hidtil været, at EU er et ”fredens projekt”, og at landets sikkerhedspolitik varetages ved medlemskabet af Nato. Forslaget om at ophæve forbeholdet må følgelig være begrundet i en opfattelse af, at et militariseret EU i den aktuelle situation ville have ført en mere aggressiv politik over for Rusland, end Nato hidtil har gjort. [...] En ophedet stemning bruges som argument, men sikkerhedspolitik bør hvile på realpolitiske overvejelser af, hvad der tjener landets overlevelse bedst på langt sigt. Den største fare ved en ophævelse af forbeholdet er måske en øget militarisering af mentaliteten i landet."

Politiken bringer et debatindlæg af Kurt Pedersen, Ribe, som blandt andet skriver: "Politikens leder 8. maj mener, at det er dybt uansvarligt at stemme nej 1. juni, fordi vi dermed deponerer Danmarks sikkerhed hos Nato, når man kan risikere en præsident Trump, der kunne finde på at trække USA ud af Nato. Hvis det virkelig sker, vil Nato ret meget ligne et EU-forsvar. [...] Der er vel ingen grund til at have to parallelle forsvarsorganisationer?"

Politiken bringer et debatindlæg af Michael Pedersen fra Vejen, som blandt andet skriver: "Statsministeren bliver ved med at bruge Putins invasion af Ukraine som trædesten for et ja til afskaffelse af forbeholdet. [...] Men her kommer Nato netop til hjælp. Putin vil derfor ikke angribe Danmark. USA og Nato er med os. [...] Lad os derfor hellere vente et år med afstemningen, indtil Putins krig er overstået. [...] Et ja til EU's krigsmaskine er nemlig et irreversibelt ja. Derfor stemmer jeg nej."

Information bringer et læserbrev af Klaus Carsten Pedersen, tidligere direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, som blandt andet skriver: "For det første deltager alle andre EU-lande, som også er med i NATO, i EU's forsvarssamarbejde. [...] For det andet har Dansk Institut for Internationale Studier særdeles grundigt undersøgt, hvad enegangen betyder for Danmark. [...] Der kan de skeptiske danske vælgere læse, at forbeholdet på en del områder begrænser dansk indflydelse på beslutninger af betydning for os selv og EU, og at DIIS ikke kunne pege på en eneste direkte fordel for Danmark ved forbeholdet."

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Adam Wagner, historiker fra Falster, som blandt andet skriver: "Tænk, at regeringen og ja-partierne vil være bekendt at foregøgle os, at vi skal afskaffe vores EU-forsvarsforbehold af hensyn til sikkerheden. [...] Vi bør ikke forpligte os yderligere ved at gå med i et fælles EU-forsvar, når vi ikke engang kan leve op til forpligtelser i den vigtigste af alle vore militære alliancer, Nato."
Kilder: Politiken, s. 6, 8; Altinget, mandag; Kristeligt Dagblad, s. 9, 11; Jyllands-Posten, s. 22; Ekstra Bladet, s. 17; Information, s. 18

Udenrigspolitik: Tyskland på vej i recession - Putin kan forværre den
Tyskland er på vej ind i en recession, hvis der lukkes helt for russisk olie og gas, skriver Børsen mandag. Det vurderer flere eksperter sammen med Felix Huefner, cheføkonom i storbanken UBS. Treparti-regeringen i Berlin har nemlig accepteret EU-udspillet om, at import af russisk råolie og råolieprodukter stoppes inden nytår. Som respons svarer Rusland igen med at true med også at lukke for gassen til Tyskland og resten af EU. Hvis det sker, vil Tyskland mangle energi både til industri og husholdning og konsekvensen er uden tvivl en tysk recession. Robert Habeck, Tysklands økonomi- og klimaminister gjorde det klart forleden, at alvorlige tider truer. “Jeg må desværre sige, at det ikke er udelukket, at der faktisk kan opstå mangelsituationer, hvor tyske bilister ikke kan få benzin," udtaler Habeck. “Krigen i Ukraine rammer virksomhederne hårdt, selv inden en sanktion mod russisk energiimport er trådt i kraft, og før ECB har hævet renterne. Det er sikkert begyndelsen på et dybt fald i industriproduktionen, som vi tror vil betyde recession for hele tysk økonomi,” skriver Andrew Kenningham, cheføkonom ved Capital Economics. Storbanken Citis analytikere peger på, at der er forventninger om højere priser i “hele værdikæden, og det indikerer endnu højere inflation, der vil ramme forbrugerne, reallønnen og derfor forbruget.” Huefner vurderer i sin analyse, at hvis Ruslands energieksport til Tyskland halveres, så vil Tyskland få en negativ vækst i årets tre første kvartaler og 2022 vil slutte med en negativ vækst på 0,8 procent.

G7-landene blev enige om at udfase russisk olie samme dag som den russiske sejrsparade forløb, skriver Jyllands-Posten. "Jeg har i dag talt med G7's ledere og præsident Zelenskyj om vores stålsatte enighed og forpligtelse til fortsat at styrke Ukraine og forstærke smerten for Putin," tweetede Joe Biden, den amerikanske præsident efter G7-landenes virtuelle møde i søndags med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Der er endnu ikke sat nogen tidsramme på, hvornår det vil ske, dog har USA og Storbritannien allerede lukket for importen af russisk olie og Canada importerer slet ikke russisk olie. De store udfordringer ligger hos de andre G7-lande Japan og Tyskland. Japan importer blot 4 procent af deres samlede import fra Rusland, men de er dybt involveret i olieudvinding i Rusland. "For en nation, der er stærkt afhængig af energiimport, er det en meget svær beslutning. Men koordinering i G7 er det vigtigste i tider som disse. Vi vil overveje timingen af en reduktion eller et totalt stop, mens vi tager bestik af situationen. Vi vil tage den nødvendige tid til at foretage de skridt, der skal til for en udfasning", sagde Japans premierminister, Fumio Kishida.

EU-landene er stadig ikke i mål med en ny sanktionspakke selvom der har været forhandling hele weekenden, skriver Børsen. Det er især lande som Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Bulgarien, som blokerer forhandlingerne, da disse kræver mere tid til at udfase olien i EU's olieembargo planer. Onsdag i sidste uge blev den nye sanktionspakke ellers lanceret af EU-formanden Ursula von der Leyen, som foreslog at sætte en stopper for russisk råolie inden for seks måneder, samt at udfase alle russiske olieprodukter senest til nytår. Det forventes dog fortsat, at der kan findes enighed blandt de 27 EU-lande. I en fælles meddelelse fra EU-Kommissionen og det franske EU-formandskab lyder det, at landene er “enige om behovet for at vedtage en sjette sanktionspakke”, og at der er “gjort meget betydelige fremskridt”. Marlene Wind, professor ved KU og rådgiver for EU's udenrigspolitiske chef Josep Borrell, ser ungarernes modstand som den største udfordring. "Det handler ikke kun om at have brug for russisk energi. Det handler også om, at Ungarn er meget på Rusland og har været det i en årrække. Det er jo ikke første gang, at Ungarns Viktor Orbán bryder med linjen i EU." Peter Szijjarto, Ungarns udenrigsminister, lagde søndag en kommentar på Facebook, hvor han nævnte, at Ungarn har stemt for alle de tidligere sanktionspakker, men at denne seneste pakke "vil ødelægge Ungarns forsyningssikkerhed for energi, som stadig er solid. Så længe der ikke er en løsning på de problemer, forslaget skaber, vil vi ikke stemme for denne pakke."

Russere farer til Serbien, hvor de kan undgå sanktioner og leve i fred, for som det eneste sted i Europa elsker serberne russernes præsident, skriver Berlingske. Serbiens præsident Alexander Vucic har siden krigens begyndelse nægtet at indføre sanktioner, fordi langt størstedelen af serberne støtter og respekterer Ruslands præsident Vladimir Putin. Serbernes kærlighed til Rusland er "nedarvet i generationer," siger Radivoje Miljanić, som tidligere har opstillet for det russiske parti i Serbiens andenstørste by Novi Sad, hvor han også drev en café, dedikeret til Vladimir Putin. "Alle synes da, det er trist for Ukraine, men Rusland er jo nødt til at forsvare sig selv. Det var USA og Storbritannien, der startede krigen, og de har alt at vinde ved at trække den ud. Se bare på jer selv i Skandinavien: I er blevet presset til at være bange for Rusland, så I kan købe jer fattige i våben og ødelægge jeres økonomier gennem sanktioner," siger han og fortsætter: "Al den frygt for Putin bunder i ren og skær propaganda." Siden krigens begyndelse har mere end 300 firmaer flyttet deres hovedkvarterer fra Rusland til Serbien for at undgå sanktioner og flere forventes at følge trop.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Gunnar Olesen, international rådgiver, cand.scient.pol., Roskilde, som blandt andet skriver: "Rusland er med en diktator, ”som ligner Hitler”, og med overfald på Ukraine, en perfekt fjende for Vesten. [...] Der er flere grunde til, at krigen i Ukraine nok alligevel ender uden regimeskifte som en frossen konflikt efter russisk erobring af de sydøstlige dele. [...] Når man ikke kan få anerkendt sine interesser og blive inkluderet i Vestens gode selskab, kan man gå den modsatte - eurasiske - vej og acceptere en plads i det kinesisk ledede alternativ, som hylder andre værdier end vestlig ”dekadence” og demokrati og er træt af at blive belært derom. Hvis Vesten vil kvæle Rusland ved at lukke for dets olie og gas, er der andre aftagere mod øst og syd. [...] Kina kan med den tidobbelte befolkning og økonomi af Ruslands godt bruge dette lands enorme energi- og fødevareressourcer. Det samme kan den anden asiatiske kæmpe, Indien."

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Monica Papazu, Mag.art, som blandt andet skriver: "Ruslands angreb i Ukraine er i stort omfang kun et spejlbillede af Vestens ageren siden kommunismens fald. [...] Ligesom Nato i 1999 ikke kaldte sit angreb for en krig, men for ”en humanitær intervention”, ligesådan kalder Rusland sit angreb for blot en ”særlig militær operation”. Ligesom Nato førte krig uden FN's mandat, har Rusland heller ikke FN's hjemmel. [...] Det er denne realitet, som den vestlige påvirkning - udvidelsen af både EU og Nato - kom til at forstyrre med de mest alvorlige konsekvenser. Et strengt nationalistisk projekt blev af ukloge ukrainske politikere især efter 2014 trukket ned over en stat med en prekær ligevægt. Denne stat havde en god chance for stabilitet, hvis den bevarede båndet til Rusland og samtidig åbnede sig mod Vesten. I stedet blev Ukraine af Vesten brugt i en ny udgave af ”The Great Game” (betegnelsen for konfrontationen mellem Det Britiske Imperium og Det Russiske Rige i Centralasien i 1800-tallet) i et ”skakspil”, som i dag fortsætter med våben. Havde vesten ønsket fred i Ukraine, kunne det have brugt sin indflydelse i Ukraine til at få det til at implementere FN's resolution 2202 (februar 2015), som krævede reel våbenhvile, decentralisering og særlig status for Luhansk og Donetsk, og det kunne have standset den planlagte Nato-udvidelse. Ønsker Vesten fred i Ukraine, er det ikke våben, det skal sende, men dygtige gammeldags diplomater, som taler realiteternes sprog."
Kilder: Børsen, mandag, s. 16-17; Jyllands-Posten, s. 6; Berlingske, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, s. 10; Politiken, s. 8; Børsen, s. 18

Andre EU-historier

Interne anliggender: Et opgør venter Enhedslisten i weekenden: "Man ser EU som noget ondt. Det er det ikke"
Lørdag samles Enhedslisten til årsmøde for at fastlægge partiets EU-politik og der kunne blive en masse "slagsmål", skriver Altinget. For de fire bud, som er præsenteret inden mødet spænder meget vidt: Fra et ønske om at fastholde den nuværende politik til helt at droppe ambitionen om en fremtid uden for Unionen. Knap seks timer er der sat af til drøftelserne mellem de cirka 340 partimedlemmer og allerede nu er diskussionen ved at tage fart. "EU-diskussionen var kommet lige meget hvad, for der har været en udvikling i Enhedslisten helt generelt, men afstemningen var med til at speede den op," siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Hvis lørdagens debat ender med en mildere EU-kurs, vil det være kulminationen på flere års opblødning.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Russiske flag vajede i Mariupol, mens stålværk igen blev stormet
Russiske styrker har, ifølge Ukraines forsvarsministerium, indledt et kraftigt angreb på Azovstalstålværket i Mariupol, skriver Jyllands-Posten. Alle civile er blevet evakueret. Den seneste opdatering fra Institute for The Study of War (ISW) lyder på, at Ruslands vigtigste militære mål fortsat er at få fuld kontrol over de administrative regionsgrænser Luhansk og Donetsk. Ukraine forbereder sig nu også på, at Rusland i de kommende dage vil intensivere sine angreb i den sydlige del af Ukraine nær byerne Zaporizjzja og Kryvyj Rih. Derfor opfordrer de ukrainske myndigheder nu alle landets indbyggere i det østlige og sydlige Ukraine til at være ekstra forsigtige den kommende tid.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Klima: Ida Auken: Klimaforandringer kan give troen en ny rolle
Altinget bringer et debatinterview med Ida Auken (S), folketingsmedlem og forfatter. Hun mener, at vi har brug for håbet for at ændre på de dystre klimaudsigter. I morgen udkommer hun med en bog om klimaet ”Tro på det - klima, håb og handlekraft”, hvor netop håbet er omdrejningspunktet. ”Vi har talt om klimaforandringer i mange år, men vi har kun forsøgt at motivere folk med viden, fakta og rapporter fra FN's klimapanel. Vi glemte at bruge det, der allerbedst mobiliserer mennesker, nemlig deres tro og overbevisning. Det kan få hjertet til at banke og få os til at handle anderledes. De af os, der er kristne, har ikke taget det bogstaveligt nok, at vi har et ansvar for skaberværket,” siger hun og fortsætter: "Når EU laver det største stykke politiske håndværk, 'EU fit for 55', som kommer til at lave om på alting, så bør man måske ikke bede Greta Thunberg om at sætte sig ned og vurdere det, og så svarer hun bare 'bla, bla, bla'. Det er useriøst, både af EU-Kommissionen og af Greta Thunberg, i det mindst vil jeg gerne høre hendes konkrete forslag til, hvad der skal være anderledes.”
Kilde: Altinget

Udvidelse: KRIGEN I UKRAINE
Den franske præsident, Emmanuel Macron, vurderer at det vil komme til at tage årtier for Ukraine at blive medlem af EU, skriver B.T. "Selv hvis vi gav Ukraine status som kandidat i morgen, ved vi udmærket, at processen med at tillade landet at blive medlem vil tage flere år, formentlig flere årtier," lyder det fra Macron. I stedet foreslår han, at man opbygger et bredere politisk fællesskab.
Kilde: B.T., s. 10

Finansielle anliggender: Økonom: Vilde rentehop kan sende boligpriser ned inden for et eller to år
I går åbnede Realkredit Danmark op for fastforrentede 30-årige lån med fire procent i rente, som følge af de seneste dages himmelflugt i renterne, skriver Berlingske. For blot fem måneder siden lå renten på 1,5 procent, og i starten af 2021 var den helt nede på 0,5 procent. "Det er helt vildt det, som sker med renterne i øjeblikket. Og dagen i dag (i går, red.) er absolut ingen undtagelse, hvor kurserne på de fastforrentede lån falder som en sten. Boligejerne står lige nu med de højeste renter i næsten et årti," siger Brian Friis Helmer, privatøkonom, Arbejdernes Landsbank. Rentestigninger skyldes primært den høje inflation og centralbankernes forsøg på at beherske den. Inflationen ligger i Europa området på over syv procent, mens den i USA ligger på over otte procent. Federal Reserve, den amerikanske centralbank, annoncerede i sidste uge sin største rentestigning i over 20 år. Den Europæiske Centralbank har ikke sat renten op endnu, men forventes at melde noget ud hen over sommeren. "Det er utroligt svært at navigere i det her marked i øjeblikket. Meget af rentestigningen er kommet på forventningerne om, at centralbankerne fortsætter med at stramme op, og jeg vil sige, at det ikke er usandsynligt, at renten kommer højere op," siger Brian Friis Helmer og fortsætter: "Noget af mandagens stigning stammer fra sidste uge, hvor den amerikanske jobrapport viste, at der er stærk beskæftigelse i USA, som sætter yderligere blus under stramningerne i pengepolitikken. De tal kom ud relativt sent i fredags, så vi ser først noget af effekten nu," tilføjer han.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Udenrigspolitik: Ukraine-kender advarer: I vores begejstring over Zelenskyj skal vi huske at støtte de uafhængige medier i landet
Ukraine har i en lang årrække inden invasionen ikke haft nogle frie medier, skriver Berlingske. Siden 2004 er ingen præsidenter eller premierministre blevet nævnt i pressen med kritik, heller ikke den nuværende præsident Zelenskyj. De største ukrainske oligarker dominerede medieudbuddet i Ukraine inden invasionen. Det betyder, at politikerne er tvunget til at holde sig på god fod med oligarkerne for at få medietid og for at undgå politisk karaktermord. De fleste af oligarkerne sørger for at have "komprat" (kompromitterende viden) om politikerne, som altid kan tages i brug, hvis man skal sikre sig kontrollen over dem. Zelenskyj indledte i starten af 2021 et angreb mod Putins nære ven, olieoligarken Victor Medvedtjuk, leder af oppositionsplatformen "For livet", som gennem en proxy var ejer af flere ukrainsksprogede tv-stationer, som grundlæggende udsendte prorussiske meninger. Zelenskyj forklarede sin beslutning om at blokere kanalerne med behovet for at "kæmpe mod faren for russisk aggression i informationsarenaen." "Sanktioner mod medierne er altid en vanskelig beslutning for enhver regering undtagen en autoritær. Dette er på ingen måde et angreb på ytringsfriheden, det er en velbegrundet beslutning om at beskytte den nationale sikkerhed," sagde Zelenskyj dengang. EU forholdt sig kritisk, mens den amerikanske ambassade i Kyiv bifaldt tiltaget. Siden har EU selv taget tiltag til at lukke russiske mediehuse RT og Sputnik i EU med samme begrundelse. Siden den russiske invasion er Zelenskyj blevet et symbol på demokratisk modstand. De ukrainske tv-stationer har fået slået deres nyhedsudsendelser sammen og der sendes nu kun en udgave. Dækningen er balanceret og nærmer sig på ingen måde den russiske propaganda. På den anden side bliver der rapporteret meget lidt kritik om blandt andet ukrainske militære tab eller om krigsforbrydelser begået fra ukrainsk side.
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Institutionelle anliggender: Nu er præsident Putin også ved at tabe historien om Anden Verdenskrig
Den russiske præsident Putin forsøger at festligholde sejren i Anden Verdenskrig, men invasionen af Ukraine har ført til revision af historien om Rusland og Anden Verdenskrig, skriver Berlingske. Det er et vigtigt element i Rusland, at de befriede halvdelen af Europa fra nazime og besættelse og 26. april i år udsendte Ruslands deres traditionelle tweet om befrielsen af Brno i Tjekkiet. "I befriede ikke en skid. I erstattede bare én besætter med en anden," svarer en polsk Holocaust-historiker. Nutidige begivenheder fører til en fornyet diskussion om fortiden, om den russiske imperialisme og den ringe militære formåen i Ukraine. Putins paradestemning om befrielse og ubetinget militær triumf var allerede før Ukraine under revision, men invasionen har gjort revisionen bærende.
Kilde: Berlingske, s. 5

Klima: Økonomer til Concito: Det er helt legitimt at tage CO2-lækage med i overvejelserne
Altinget bringer et debatindlæg af Peter Mogensen, senior partner i Kraka Advisory, Jørgen Søndergaard, senior fellow i Kraka, Peter Kjær Kruse-Andersen, adjunkt, Københavns Universitet og Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom i Kraka Advisory. De skriver blandt andet: "Vi ønsker fuld fart på den grønne omstilling, men vi mener, det er rimeligt at gøre opmærksom på problemerne og dilemmaerne, eksempelvis i forhold til energiøprojektet i Nordsøen. [...] Der kan være store klimaeffekter af, at teknologien gøres billigere gennem forskning, udvikling og demonstration, hvis det kan få andre lande til at øge tempoet. [...] Vi har altså ikke "glemt den politiske dynamik" som Concito hævder, men gør opmærksom på, at det netop er et eventuelt bidrag til politisk dynamik i EU og andre lande man får for pengene - ikke reduktioner i sig selv. Så skal man politisk vurdere, om det er en god deal. Endelig en bemærkning om den politiske dynamik i EU's indretning af kvotesystemet: Det er ikke helt entydigt, at påvirkningen går den vej, som Concito håber. En energiø medfører lavere behov for at bruge kvoter i fremtiden, fordi man har brug for færre kvoter til at lave samme mængde el, når energiøen står færdig."
Kilde: Altinget

Klima: Connie Hedegaard: Jeg er så træt af, at konkurrencen om højeste målsætning er kongedisciplinen i klimakampen
Altinget er et debatindlæg af Connie Hedegaard, formand, Concito & KR Foundation, som blandt andet skriver: "Kære politikere, klimaaktivister og organisationer: Stop nu konkurrencen om at overgå hinanden, når det gælder CO2-reduktionsmål. [...] Jeg er så træt af, at konkurrencen om at kunne sige de højeste tal for lidt for mange synes at være kongedisciplinen i klimakampen. [...] I Europa-Parlamentet har medlemmerne af parlamentet ligeledes efter krigen begyndte krævet 55 procents-reduktionsmålet for hele EU i 2030 sat op. Altså sat op på et tidspunkt hvor eksempelvis Tyskland - forhåbentlig tidsbegrænset - måske bliver nødt til at genåbne kulminer, og hvor europæiske virksomheder på det helt korte sigt må overveje olie som energikilde i stedet for gas, hvis der lukkes for Putins gas. Hvis der var noget mål, der her skal fokuseres på, er det et ambitiøst og bindende mål for energieffektivisering, fordi mere effektiv brug af energien er det hurtigst virkende værktøj i værktøjskassen. Men det taler næsten ingen om, selv om det kunne give et solidt bidrag til implementeringen af CO2-målene. [...] Derfor denne bøn: Lad os nu undgå, at den kommende valgkamp bliver en konkurrence om, hvem der kan byde højest, når det gælder mål. I den kommende tid bør klimakampens kongedisciplin være implementering."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Professor: Putin i komplet vildrede om Ukraine
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "For præsident Vladimir Putin er nederlag ikke en option. Ordene falder fra den fhv. chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Thomas Ahrenkiel i stilige og kostbare omgivelser i Axel Towers på en konference i det indre København. Stort set samtidigt lytter store dele af den øvrige verden med bange anelser til Putins tale på Den Røde Plads. Vil han øge sin krigsindsats - i givet fald hvordan? [...] Ahrenkiel kan meget vel have ret. Han tager netop de heftige bombardementer af et stålværk i totalt russisk okkuperet by, som tegn på, at Putin ikke accepterer et nederlag i Ukraine. [...] Sikkerhedspolitisk er de første skridt på vej - sikkert allerede i maj. To fhv. statsministre, Sveriges Carl Bildt og Finlands Alexander Stubb, ser klart frem til at få deres respektive lande ind i Nato. Samt, sagde Bildt på konferencen, at få Danmark helt med ind i EU efter folkeafstemningen 1. juni. Så klarer et stærkere Nato det militære og et stærkere EU det sikkerhedspolitiske. Fordi, som Alexander Stubb, siger, Europa må klare sig selv. Krisen handler også om The West and the Rest, den halvdel af verdens befolkning i Kina, Indien, Latinamerika og andre steder, der har valgt at sidde på hegnet, mens krigen raser. Økonomisk er det den måske største fare. “Vi er blevet meget rige på globaliseringen,” siger EU-kommissær Margrethe Vestager. Men der ryger oplagt noget velstand, hvis Kina vælger Rusland og ikke Vesten."
Kilde: Børsen, s. 17

Sundhed: Styrelse peger på EU-regler som årsag til årelang ventetid
Flere fødevarevirksomheder kritiserer, at godkendelser af nye klimavenlige fødevarer tager alt for lang tid, men Fødevarestyrelsen peger på, at problemet ligger i EU og derfor svært at rette op på, skriver Børsen. “Den gratis ansøgning betyder, at antallet af ansøgninger steget voldsomt. Og der skal være et langt større valideringsarbejde, som modtagere ansøgninger af ringere kvalitet end tidligere,” siger Maja Effersøe Khan, akademisk medarbejder i Fødevarestyrelsen. Godkendelsesprocessen indebærer, at først bliver ansøgninger læst i EU-Kommissionen, hvorefter det europæiske agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, gennemgår undersøgelser af stoffet for at finde kendte problemer. “EFSA har allerede mandet op mange steder for at kunne følge med de stadigt flere ansøgninger. Men det er fortsat en omfattende proces, der tager tid, selv efter opnormeringerne,” vurderer Maja Effersøe Khan.
Kilde: Børsen, s. 13

Finansielle anliggender: Boligrenterne tordner i vejret igen: “Det er helt vildt"
De danske boligkøbere, der gerne vil have et sikkert, fastforrentet lån, er ved at blive smidt af rentekarrusellen, skriver Børsen. “Det er helt vildt, det som sker med renterne i øjeblikket. Og dagen i dag er absolut ingen undtagelse, hvor kurserne på de fastforrentede lån falder som en sten. Boligejerne står lige nu med de højeste renter i næsten et årti,” siger Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank. Grunden til, at renterne fortsætter op i den hurtige elevator i dag, er, at centralbankerne i både USA og Europa er gået i gang med at stramme pengepolitikken. Markedets gæt er, at Christine Lagarde og resten af ECB går i gang med renteforhøjelser til juli, fort at tæmme inflationen.
Kilde: Børsen, s. 14