EU i dagens aviser tirsdag den 10. marts 2026

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Von der Leyen: EU må vise sin magt mere tydeligt
Ritzau skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag i en tale understreger, at EU ikke længere kan stole på det regelbaserede system alene for at beskytte unionens interesser. Hun udtaler, at EU skal være parat til at vise sin magt mere bestemt. Von der Leyen sagde: "Men vi kan ikke længere stole på det som den eneste måde at forsvare vores interesser på eller antage, at dets regler vil beskytte os mod de komplekse trusler, vi står over for."

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 12

Udenrigspolitik: Iran-krig presser EU: Energi, sikkerhed og inflation i fokus
Politiken skriver, at Iran-krigen påvirker Europa, især energipriserne og sikkerheden i Middelhavet. Cypern, som har EU-formandskabet, har måttet aflyse EU-ministermøder efter droneangreb, og præsident Macron udtalte: "Når Cypern bliver angrebet, er det hele Europa, som bliver angrebet." EU-ledere, herunder Ursula von der Leyen, har holdt videomøder med Mellemøstens ledere for at deeskalere situationen og har lovet at åbne EU’s kriseprogram for internt fordrevne fra Libanon. Energikommissær Dan Jørgensen vil præsentere værktøjer til at håndtere de høje energipriser. Børsen skriver, at krigen i Mellemøsten presser globale finansmarkeder og sender markedsrenterne op på grund af stigende olie- og gaspriser, hvilket genopliver frygten for inflation. Mikael Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners, udtaler: “De stigende olie- og naturgaspriser er et inflationært stød til økonomien og det finansielle system, ligesom vi så det i 2022 efter Rusland ulovligt invaderede Ukraine.” Den Europæiske Centralbank (ECB) står over for en vanskelig situation, da den skal undgå at reagere for sent som i 2022, men den økonomiske situation er nu anderledes. Udviklingen afhænger meget af Hormuzstrædet. Jyllands-Posten skriver, at Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, er den mest højlydte europæiske modstander af Donald Trumps krigspolitik. Han afviste USA's anmodning om at bruge spanske militærbaser til et angreb på Iran og svarede med sloganet 'No a la guerra'. Mens andre europæiske ledere balancerer mellem kritik og loyalitet over for Washington, vælger Sánchez åben konfrontation og udfordrer den amerikanske præsident offentligt.

I en analyse i Børsen skriver Steen Bocian, at olieprisen er steget markant, og at krigen i Iran har betydelige økonomiske konsekvenser. Prisen på Brent-olie nåede over 115 dollar per tønde, hvilket skaber bekymring for inflation og lavere vækst globalt. Centralbankerne står over for en svær opgave med at balancere højere renter mod lavere vækst. Der er møde i den amerikanske og den europæiske centralbank i næste uge, og det bliver interessant at se, hvilke signaler der sendes til markederne. "Det er ikke blot centralbankerne, som kommer til at skulle forholde sig til de stigende energipriser," skriver Bocian.

Kilder: Politiken, tirsdag, s. 8; Børsen, tirsdag, s. 7, 9; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Kultur: EU vil styrke europæisk kultur mod Hollywoods dominans
Politiken skriver, at Hollywoods dominans fortsat udfordrer europæisk kultur, selvom Europa fylder mere i bevidstheden. Artiklen diskuterer behovet for kulturel udveksling inden for Europa og nævner, at EU bruger betydelige midler på at støtte filmproduktion og kræver, at streamingtjenester som Netflix og Disney+ har mindst 30 procent europæisk produceret indhold. EU-Kommissionen præsenterede i november en langsigtet, strategisk vision for kulturpolitikken, men kritik lyder, at mange af pengene til projekterne ikke er sikret endnu. "EU kan sætte rammer, men spørgsmålet er også, om europæisk kulturpolitik kan dikteres ovenfra?" spørges der.

I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Kristian Handberg, at kulturelt beredskab er afgørende for at sikre kulturarven i krisetider. EU’s kulturkommissær, Glenn Micallef, udtaler, at "kulturen er Europas vigtigste forsvarslinje", hvilket understreger kulturens centrale rolle for samfundets styrke og modstandskraft. Artiklen fremhæver også, hvordan ikke-demokratiske magter investerer i kultur som soft power, og hvordan nordiske og baltiske lande arbejder med kulturelt beredskab. Der gives anbefalinger til en klarere begrebsbrug, en bevidst geografisk strategi og styrkelse af uafhængige medier.

Kilder: Politiken, tirsdag, s. 7; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 8

Energi: Dansk topembedsmand driver EU’s energipolitik frem
Politiken skriver, at Ditte Juul-Jørgensen, generaldirektør for EU-Kommissionens generaldirektorat for energi, har spillet en central rolle i EU's energipolitik. Margrethe Vestager, tidligere EU-Kommissær, roser Juul-Jørgensens evne til at navigere i EU-systemet og løse komplekse opgaver, herunder omlægningen af Europas energiforsyning efter Ruslands invasion af Ukraine. Vestager udtaler: "Det er det helt store hjul i EU, hun skubber på". Juul-Jørgensen har også arbejdet med Ursula von der Leyens grønne omstilling og er kendt for sin vellidte personlighed.

Kilder: Politiken, tirsdag, s. 8

Retlige anliggender: EU-Kommissionen udpeger tysk jurist til EU-chefanklagerpost
Altinget.dk skriver, at EU-Kommissionen har udpeget tyske Andrés Ritter som ny chefanklager i Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Hvis Europa-Parlamentet godkender udpegningen, tiltræder han posten i november 2026 og afløser rumænske Laura Codruţa Kövesi, der har haft stillingen siden 2019. EPPO efterforsker og retsforfølger økonomisk kriminalitet mod EU’s budget, herunder momssvig, korruption og hvidvask. Ritter er i dag vicechefanklager i myndigheden. Europa-Parlamentet skal stemme om den endelige godkendelse. Danmark, Ungarn og Irland står uden for EPPO, men samarbejder fortsat med myndigheden.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Andre EU-historier

Klima: Copernicus: Februar blandt de varmeste globalt – men kold i Europa
B.T. skriver, at EU's klimatjeneste Copernicus har rapporteret, at februar var den femte varmeste februar nogensinde globalt. Gennemsnitstemperaturen på verdensplan var 1,49 grader over førindustrielt niveau. I Europa var gennemsnitstemperaturen dog minus 0,07 grader, hvilket gør februar 2026 til en af de koldeste måneder i de seneste 14 år for EU's klimatjeneste. Den globale gennemsnitstemperatur blev især trukket op af USA, Canada, Mellemøsten, Centralasien og Antarktis.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Institutionelle anliggender: EU-ordførere kritiserer svagt demokratiskjold mod valgindblanding
Altinget.dk skriver, at to ordførere fra EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg, Christian Moos og Moreno Diaz, mener, at EU’s kommende “demokratiskjold” mod valgindblanding er utilstrækkeligt. De kritiserer blandt andet ideen om en håndbog om demokratiske valg og efterlyser i stedet mere undervisning i demokratiske værdier, kritisk tænkning og mediekompetence i skolerne for at styrke borgernes modstandskraft mod manipulation. Samtidig mener de, at EU bør gå længere med stærkere efterretning, sanktioner og digital infrastruktur til at modvirke desinformation og udenlandsk indblanding. De kritiserer også, at EU-Kommissionens plan hovedsageligt bygger på frivillige tiltag uden lovgivning eller opfølgning.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Energi: Tvivl om behov for Nordsø-gas til 2050 trods regeringsplan
Information skriver, at den danske regering overvejer at forlænge licenser for fossil produktion i Nordsøen frem til 2050, med henvisning til Europas fremtidige gasbehov. Tænketanken Concito stiller dog spørgsmålstegn ved dette og kalder påstanden 'misvisende', da den bygger på et scenarie, hvor EU ikke når sine klimamål. Concitos Torsten Hasforth udtaler: "Det er ikke retvisende for, hvor EU kommer til at være. Det passer ikke til de målsætninger, vi har og arbejder efter, hverken i den danske regering eller i EU."

Kilder: Information, tirsdag, s. 6-7

Interne anliggender: Orbán udfordres: Opposition fører i ungarske målinger
Politiken skriver, at efter halvandet årti med Viktor Orbán på magten, tyder det på, at Ungarn kan få en ny leder ved valget i april, da udfordreren Péter Magyar og hans parti, Tisza, har overtaget føringen i målingerne, især i Budapest. Unge i hovedstaden udtrykker håb om forandring og et ønske om, at Ungarn igen vil samarbejde mere med EU. Vilma Böröcz, en 17-årig gymnasieelev, udtaler: "Fremtiden for os ligger i et liberalt demokrati, hvor lande støtter hinanden." Andre unge diskuterer uddannelsessystemet, økonomien og landets position i forhold til Rusland og Ukraine.

Kilder: Politiken, tirsdag, s. 10

Økonomi: Professor: Danmark bør øge investeringer markant efter Draghi-opfordring
Børsen skriver, at økonomiprofessor Peter Birch Sørensen foreslår, at Danmark øger investeringerne markant med 1350 mia. kr. over 20 år, svarende til 1,5 pct. af BNP årligt fra 2030. Han henviser til Mario Draghis anbefaling om at øge europæiske investeringer med 5 pct. af BNP for at styrke konkurrenceevnen. Sørensen mener, at Danmark har råd til dette, selvom ØMU-gælden vil stige, men stadig vil ligge under EU's budgetgrænse på 60 pct. Han forsvarer den øgede gældsætning med den "gyldne regel" om at investere i fremtiden. "Vi investerer i fremtiden. Vi øger den fremtidige produktionskapacitet for de penge, vi tillader staten at låne ekstra," forklarer Birch Sørensen.

Kilder: Børsen, mandag

Migration: Kronik: Danmark bruger millioner på migrationsprojekter uden effektbevis
I en kronik i Berlingske skriver Anja Simonsen og Jesper Bjarnesen, at Danmark investerer millioner i at bremse migration uden at undersøge, om det virker. De påpeger, at diskussionen om ulandsbistand ikke forholder sig kritisk til, hvad pengene går til, især i forhold til irregulær migration fra ikke-EU-lande. En evaluering fra 2023 viser store svagheder i den danske migrationsindsats, herunder manglende strategisk vejledning og kortvarige projekter. Forskningen viser, at mere velfærd ikke nødvendigvis betyder mindre migration, men kan skabe mere ressourcestærke mennesker.

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 18