EU i dagens aviser tirsdag den 10. oktober 2023

Tophistorier

Vietnam forsøgte at hacke EU-topfolk
Formanden for EU-Parlamentet, Roberta Metsola, modtog 1. juni en besked på sin Twitter-konto (nu X), som var inficeret med spionprogrammet Predator, som derved fik adgang til hendes telefon. Det skriver Politiken i dag. Det skønnes, at mindst 50 personer og organisationer i Europa, Asien og USA blev inficeret med denne spyware fra samme afsender. Flere af de angrebne personer og organisationer arbejder til dagligt med fiskeri- og handelspolitik, og angrebene kan hænge sammen med, at EU i 2017 uddelte et "gult kort" til Vietnam på grund af en utilstrækkelig indsats for at komme ulovligt fiskeri til livs. Fiskeri er en vigtig økonomisk indkomst for Vietnam, som har en stor eksport af fisk, rejer og skaldyr til EU. EU-Parlamentet har ikke ønsket at udtale sig om den konkrete episode, men talsperson Delphine Colard skriver i en meddelelse: "Europa-Parlamentet gennemgår løbende sine cybersikkerhedsforanstaltninger. Det overvåger også konstant cybersikkerhedstrusler og handlinger, der kan udnyttes til cyberangreb mod dets virksomhedsmiljø." Amnesty Internationals Security Lab har undersøgt angrebene og mener, at de sandsynligvis er blevet udført af agenter for de vietnamesiske myndigheder. En konklusion, der støttes af cybereksperterne fra Citizen Lab på Toronto Universitet og Googles Threat Analysis Group. Angrebet trækker tråde til den franske virksomhed Nexa, der udvikler og sælger programmer som Predator. Virksomheden bliver i øjeblikket gransket af bl.a. Der Spiegel og Mediapart.

Den hollandske europaparlamentariker Sophie in't Veld har brugt over et år på at kulegrave spionteknologi i Europa, og hun vurderer, at situationen i Europa har et alvorligt demokratisk problem. Det skriver Politiken mandag. "Brugen og salget af digitale spionageværktøjer er næsten ikke kontrolleret i Europa lige nu, i hvert fald ikke uafhængigt. Vi giver regeringer og virksomheder alt for meget magt til at spionere mod os. Det er virkelig bekymrende", siger Sophie In't Veld, der har siddet i Europa-Parlamentet i knap 20 år. I 2021 indførte EU en ny kontrol med eksport af cyberovervågningsprodukter. Nu skal medlemslande nægte at give en eksporttilladelse, hvis der er "en klar risiko" for, at det udstyr, der skal eksporteres, kan blive anvendt til intern undertrykkelse eller overvågning. Medlemslandene skal også "tage hensyn" til internationale forpligtelser og nationale udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn, når de modtager ansøgninger om eksport af spyware. In't Veld mener dog, at der er brug for mere kontant handling fra EU og medlemslandenes side. USA satte for nylig virksomhederne fra Intellexa-alliancen, som står bag den invasive spyware Predator, på sin sanktionsliste. Men EU har ikke foretaget lignende tiltag.
Politiken, s. 10, mandag (10.10.2023)

EU-Kommissionen gennemgår betalinger til Palæstina
Adskillige af dagens aviser beretter om situationen i Israel og Gaza og bringer analyser af Hamas, baggrundshistorie og den geopolitiske betydning heraf. Ifølge Kristeligt Dagblad meddelte EU-kommissær Oliver Varhelyi mandag, at EU-Kommissionen havde besluttet at suspendere alle betalinger til Det Palæstinensiske Selvstyre efter de seneste dages angreb mod Israel. "Terroren og brutaliteten over for Israel og dets folk er et vendepunkt. Vi kan ikke fortsætte som hidtil," skrev han på det sociale medie X. Imidlertid oplyste EU-Kommissionen i en pressemeddelelse mandag aften ifølge Altinget, at man kigger på støtten, som EU sender til Det Palæstinensiske Selvstyre. Målet med gennemgangen er at sikre, at ingen EU-midler indirekte bidrager til, at terrororganisationer kan udføre angreb mod Israel," lød det. EU's udenrigschef, Josep Borrell, skrev på X: ""En standsning af betalingerne - en afstraffelse af hele det palæstinensiske folk - ville have skadet EU's interesser i regionen og kun have opmuntret terrorister." EU's samlede bistand til Det Palæstinensiske Selvstyre lyder på 5,15 milliarder kroner. EU's udenrigschef, Josep Borrell har indkaldt EU-landenes udenrigsministre til hastemøde i dag om situationen i Israel og Gaza. Tyskland og Østrig har meddelt, at de indstiller støtte til humanitære projekter i de besatte palæstinensiske områder. Også EU-præsidenten Charles Michel kommenterede ifølge Børsen på X: "Det kan blive udnyttet af Hamas, hvis EU stopper med at yde humanitær bistand til civile palæstinensere. Vi må ikke afskære civile palæstinensere fra meget tiltrængt udviklingsstøtte og humanitær støtte. Dette vil kunne blive udnyttet af Hamas og forværre spændinger og had".

Altinget mandag og Børsen skriver i dag, at politikerne i Danmark er uenige om Danmarks holdning til Palæstina, og Venstre og andre blå partier foreslår at trække støtten til palæstinenserne. Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, siger, at man først vil bakke op igen, hvis palæstinenserne smider Hamas og deres allierede på porten og begynder at arbejde mod en fredelig totalløsning. I en skriftlig kommentar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lyder det, at "regeringen er i gang med at overveje vores bistand til de palæstinensiske områder. Det er klart, at tingene ikke bare kan fortsætte, som de var. Samtidig må vi holde hovedet koldt og tænke os om. Regeringen er meget bevidst om, at der er forskel på terrororganisationer og civilbefolkning," siger han.

Konflikten i Mellemøsten er atter tilbage for fuld skrue, og det kan ses på verdensordenen, skriver Kristeligt Dagblad. Hvor USA's præsident Joe Biden har lovet Israel "al nødvendig hjælp", udnytter Rusland situationen som en mulig afledemanøvre fra Ukraine, mener flere observatører. "Rusland udnytter allerede Hamasangrebene til forsøg på at reducere USA's og Vestens støtte til Ukraine og sætter Ukraine og Mellemøsten op som modsætninger," skriver den amerikanske tænketank Institute for the Study of War, der peger på, at Rusland har beskyldt Vesten for at bære ansvaret for Hamas-angrebet ved at fokusere på Ukraine i stedet for Mellemøsten. Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier, Diis, peger på, at russiske medier siden weekenden flittigt har citeret den nu afdøde ultranationalistiske politiker Vladimir Zhirinovkys udtalelser i 2019, hvor han sagde, at en eventuel invasion af Ukraine under alle omstændigheder ville blive overskygget af konflikten i Mellemøsten. "Hamas modtager ikke russisk støtte, men Rusland har brug for at stå sig godt med den arabiske verden for at skaffe sig opbakning imod Vesten til sin fortælling om en alternativ verdensorden, som er en vigtig del af russisk udenrigspolitik. Men samtidig har Rusland også et særligt forhold til Israel som følge af den store russiske udvandring, og der har været øjenvidneberetninger i de russiske medier om de grusomheder, som Hamas har begået," siger Flemming Splidsboel Hansen. Rusland sørger også for at holde sig gode venner med Iran, der støtter både Hamas og det shiamuslimske Hizbollah i Libanon. Ruslands position har spændt ben for en fælles fordømmelse af Hamas fra FN's Sikkerhedsråd, hvor Rusland ønsker en våbenhvile uden at placere ansvaret for kampene. Irans præsident, Ebrahim Raisi, siger, at Iran støtter palæstinensernes ret til selvbeskyttelse og advarede om, at Israel skal holdes ansvarlig for at udsætte regionen for fare. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger, at EU støtter Israel og dets folk. Kina har udtrykt bekymring for "den nuværende eskalering af voldshandlinger mellem Palæstina og Israel". Landets myndigheder opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile for begge parter.
Kristeligt Dagblad, s. 4, 4-5, 5; Politiken, s. 4; Altinget, mandag; Børsen, s. 2, 6; Jyllands-Posten, s. 6-7; Information, s. 4-5, 6-7, 8-9; Berlingske, s. 10 (10.10.2023)

Prioriterede historier

Organisationer: EU-forslag er for vidtgående
12 interesseorganisationer har i et brev til justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtrykt bekymring for et nyt forslag fra EU-Kommissionen, som vil gøre det muligt at påbyde digitale tjenester at scanne alt digitalt indhold for børneporno, da de mener, at forslaget er for vidtgående. Det skriver Berlingske og flere andre aviser. Direktør for Teleindustrien Jakob Willer siger i en pressemeddelelse, at "det er totalovervågning, som er helt ude af proportioner i et retssamfund." Han understreger, at alle organisationer bag kritikken, bakker op om at forhindre seksuel udnyttelse af børn, men forslaget vil gribe voldsomt ind i almindelige menneskers private kommunikation. Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri (DI), og chefkonsulent for Ingeniørforeningen IDA, Grit Munk, er enige i kritikken og siger: "Den nye forordning er et voldsomt indgreb i meddelelseshemmeligheden, fordi man vil give adgang til at gå dybt ind i borgernes kommunikation". Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, mener, at det kan blive en "glidebane" mod yderligere overvågning. "Vi kan jo se, at Europol allerede har luftet idéen om, at overvågningen kan udvides til at omfatte andre kriminalitetsformer. Dermed er vi inde på den berømte glidebane, og det vil være meget vanskeligt at sige nej til politiet, når vi næste gang står i en alvorlig krise," konkluderer han.
Berlingske, s. 16; Ekstra Bladet, mandag; Politiken, s. 7 (10.10.2023)

Det digitale indre marked

It-giganters magt over dele af internettet skal under lup
IT-giganterne Microsoft og Amazon har sat sig så solidt på de internetbaserede tjenester ved hjælp af store datacentre, at det gør det besværligt og dyrt at skifte udbyder, lyder det fra konkurrencemyndighederne i flere lande. Det skriver Berlingske i dag. I både Storbritannien, EU, USA og Japan er konkurrencemyndighederne blevet bedt om at undersøge markedet. Ifølge de britiske telemyndigheder, Ofcom, sidder Amazon og Microsoft på omtrent 70-80 af det såkaldte cloud-marked i Storbritannien, hvor nærmeste konkurrent, Google, har en markedsandel på 5-10 procent.
Berlingske, s. 10 (10.10.2023)

Grundlæggende rettigheder

EU-pris til fængslet filantrop
Den fængslede menneskerettighedsforkæmper Osman Kavala er tildelt Václav Havel Menneskerettighedsprisen fra Europarådet, skriver Jyllands-Posten i dag. Kavala er blevet et symbol på præsident Erdogans tiltagende intolerance over for kritik. Internationale observatører og menneskeretsaktivister har adskillige gange anmodet om, at han løslades. "Denne pris gives til fremragende mennesker og organisationer, der dedikerer deres liv til at forsvare menneskerettighederne," siger Tiny Kox, som er Formand for Europarådets Parlamentariske Forsamling. Eftersom Kavala ikke selv kunne være til stede ved overrækkelsen, modtog hans hustru prisen. Med prisen følger 60.000 euro.
Jyllands-Posten, s. 14 (10.10.2023)

Klima

Døde farvande når ikke god tilstand inden deadline
Havmiljøet lider, og eksperter kritiserer Miljøministeriet for at gøre for lidt for at forbedre miljøet. Miljøministeriet siger, at Danmark overholder loven, også selv om det betyder, at kun fem kystvandsområder vil opnå god økologisk tilstand i 2027. Det skriver Børsen. Aftalen om EU's vandrammedirektiv blev indgået i 2000, og den første deadline for at sikre god økologisk tilstand var i 2015. Denne frist blev senere udskudt til 2021 og er nu igen udskudt til 2027. For Danmark gælder det, at 104 ud af 109 kystnære områder er omfattet af forlængelserne, hvilket betyder, at 96 procent af de indre danske farvande risikerer ikke at komme i god tilstand i 2027. "Det kan tage lang tid, før økosystemerne er genoprettet, selvom de rette betingelser er til stede," lyder det i et skriftligt svar fra Miljøministeriet. Stiig Markager, der er professor på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, kalder ministeriets udlægning for den mest lempelige definition af direktivet: "Det er klart, at det er den, ministeriet gerne vil bruge, men udgangspunktet er, at alle vandområderne skal være i god økologisk tilstand i 2027," siger han. "Spørgsmålet er, om man vil indrømme, at man gør noget ulovligt." Liselotte Hohwy Stokholm fra Tænketanken Hav opfordrer miljøminister Magnus Heunicke til at tage fat om nogle helt konkrete indgreb for at forbedre havene i og omkring Danmark: Udledningerne af næringsstoffer fra landbruget skal nedbringes markant. Dyrkning af landbrugsjord tæt ved vandet skal stoppes, dræn afkortes, og moser etableres. Fiskeriet skal - med støtte - omstille sig til at bruge redskaber med lavere miljøpåvirkning end bundtrawl. Der skal indføres strengere udledningskrav på rensningsanlæggene og tilføjes nye renseteknologier. 30 pct. af det danske hav skal være reelt beskyttet natur senest i 2030. Og der skal investeres massivt i marin naturgenopretning, så f.eks. ålegræs igen kan vokse. Børsen har forsøgt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S), der dog ikke har ønsket at stille op.
Børsen, s. 10, 8-9 (10.10.2023)

Professor: Ville ikke røre sojakreditter med en ildtang 370
Seks af de største danske importører af soja - Arla, Coop, Dagrofa, Rema 1000, Danish Crown og DLG - er blevet enige om en fælles aftale om at købe kreditter i et bestemt område på skovsavannen Cerrado i Brasilien som del af et større samarbejde mellem WWF, Etisk Handel Danmark og Udenrigsministeriet. Det skriver Børsen. Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, mener dog ikke, at det vil give en mere bæredygtig produktion. "Den hurtigste vej til at ende i greenwashingskandaler er at tro på biodiversitetskreditter. Som virksomhed ville jeg aldrig røre det med en ildtang, for al empiri viser, at det ikke virker," siger han. Miljøfaglig chef i WWF Danmark, Mette Boye, er enig i, at kreditter ikke er en langsigtet løsning, men ser dog et lyspunkt i, at EU's afskovningsforordning træder i kraft fra 2025. Med den skal virksomheder kunne dokumentere, hvor de får soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ fra, og at det ikke kommer fra områder, der er blevet afskovet. "På den hjemlige bane er vi blevet enige om en definition på, hvad der er ansvarlig soja, som er mere ambitiøs end EU's afskovningsforordning, så vi har et fælles udgangspunkt for et fælles mål," siger hun og henviser til samarbejdet mellem WWF Danmark, Etisk Handel, Udenrigsministeriet og de seks danske importører. Mens EU kun fokuserer på afskovning og forringelse af skov, dækker den danske aftale en definition, der på den ene side skal undgå afskovning og omlægning af anden natur som f.eks. skovsavanne, og på den anden side også handler om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, der skal respekteres.
Børsen, s. 4-5 (10.10.2023)

Konkurrence

Danish Crown-formand: Det vil være overilet bare at brænde broerne til markeder som Kina
Jyllands-Posten bringer et interview med Danish Crowns bestyrelsesformand, Erik Bredholt, som i dag deltager i et stormøde med selskabets andelshavere, som har fremsat krav om drastiske ændringer, efter Danish Crowns konkurrenceevne det seneste år har været dårligere end nogensinde før. Særligt eksporten til Kina er under granskning. Kinas import af svinekød toppede i 2020, og analytikere mente, at den gode tendens ville fortsætte. Men i stedet for at satse alt på Kina, holdt Danish Crown fast i også at pleje de europæiske kunder. "Nu er situationen vendt på hovedet, og Kina er blevet et vanskeligt marked, men vi skal holde døren derud åben," mener Erik Bredholt. Danish Crown har gennem mange år været et af de europæiske slagteriselskaber, der har haft størst eksport ud af EU. Derfor er Danish Crown et af de selskaber, der er mest sårbart, hvis strukturelle ændringer såsom dyrevelfærd samt miljø- og klimatiltag gør det vanskeligt at eksportere europæisk svinekød ud på verdensmarkedet.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (10.10.2023)

Landbrug

S-politiker i Parlamentet: Jeg har svært ved at se, at vi er et foregangsland på dyrevelfærd
Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og næstformand i Parlamentets gruppe for dyrevelfærd, ønsker at forbyde lange transporter, udfase burene og bruge landbrugsstøtten til at give dyrene bedre velfærd, skriver Altinget tirsdag. Han mener ikke, at Danmark er spor bedre end de øvrige medlemslande hvad angår dyrevelfærd. "Jeg har svært ved at se, at vi skulle være et foregangsland, når vi for eksempel har en svineproduktion, hvor knap 30.000 smågrise dør hver dag," siger han.
Altinget, tirsdag (10.10.2023)

Sundhed

Parkinsonforeningen: Fortsat brug af glyphosat er at spille hasard med europæernes sundhed
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Astrid Blom, direktør Parkinsonforeningen. Hun skriver blandt andet: "Videnskabelige undersøgelser peger på en sammenhæng mellem Parkinsons sygdom og glyphosat. Indtil sundhedsrisikoen er ordentligt undersøgt, bør politikerne stemme imod en tilladelse til fortsat brug af glyphosat. [...] Parkinsonforeningen opfordrer til at tage forsigtighedsprincippet i brug. Ifølge en anerkendt hollandsk Parkinsonforsker, Bas Bloem, er der grund til alvorlig bekymring, hvis EU-landene godkender en tiårig forlængelse af glyphosat. [...] Af artiklen fremgår det ydermere, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), der har vurderet sundhedsrisikoen ved brug af glyphosat, ikke har anvendt tests, der muliggør en reel vurdering af sammenhængen mellem glyphosat og udvikling af Parkinsons sygdom. [...] Det er derfor at spille hasard med europæernes sundhed at fortsætte brugen af glyphosat. Parkinsonforeningen opfordrer til, at politikerne ud fra et forsigtighedsprincip stemmer imod en tilladelse til fortsat brug af glyphosat, eftersom der i dag er grund til bekymring for risikoen for udvikling af Parkinsons sygdom ved brug af glyphosat."
Altinget, mandag (10.10.2023)