EU i dagens aviser tirsdag den 10. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: Sådan vil Draghi sætte turbo på EU's konkurrenceevne
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om ny rapport om EU´s konkurrenceevne:

Den italienske økonom Mario Draghi fremlagde mandag sin rapport indeholdende anbefalinger til, hvordan EU forbedrer sin konkurrence evne. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. Mario Draghi er fhv. italiensk premierminister og fhv. direktør for Den Europæiske Central Bank. Rapporten opremser tre "store omstillinger" som hovedingredienserne i redningsplanen for den truede europæiske konkurrenceevne. "Vi har ramt det punkt, hvor vi må gå på kompromis med enten vores velfærd, vores klima eller vores frihed, hvis vi ikke handler," skriver Mario Draghi blandt andet i indledningen til rapporten. Rapporten anbefaler "massive" ekstrainvesteringer på mellem 750 - 800 milliarder årligt, svarende til 4,4 - 4,7 procent af EU´s bnp. Udover privatinvesteringer, er der også behov for "fællesinvesteringer" fra EU-medlemslandene. EU´s budget skal øges og fælles låntagning bør kraftigt overvejes. Rapportens første anbefaling er at stimulere innovationen og finde nye vækstmotorer i EU. Mario Draghi forklarer i rapporten, at EU´s konkurrenceevne presses fra to sider. Mens udenlandsk, især kinesisk, efterspørgsel på europæiske varer er faldende, så stiger konkurrencen fra kinesiske virksomheder. Samtidig ser USA ud til at være så langt fremme i innovationskapløbet, at europæiske virksomheder forlader EU og drager mod USA, hvor græsset synes grønnere. Mario Draghi foreslår derfor, at EU´s konkurrenceregler lempes, så det bliver nemmere for sektoraktører, f.eks. i telekommunikationsbranchen, at slå sig sammen. Derudover bør EU oprette et fælles kapitalmarked med centralt tilsyn. De Europæiske energipriser skal holdes nede samtidig med, at der arbejdes på at nedbringe udledningen af CO2. Maria Draghi forklarer, at europæiske virksomheder er udfordrede blandt andet på grund europæiske energipriser, der er markant højere end amerikanske energipriser. På energiområdet trues EU yderligere af Kina, som er på vej til at blive markedsdominerede på nøgleområder inden for grøn energi, f.eks. elbiler og clean tech." "For at være konkurrencedygtig har vi brug for at mestre den grønne og digitale omstilling," istemmer EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i forbindelse med udgivelsen af rapporten. I rapporten udtrykker Mario Draghi også bekymring over en "ustabil geopolitisk” verden, hvor “afhængigheder bliver sårbarheder”. De store økonomier forsøger at blive selvforsynende på en række områder, og europæiske virksomheder er derfor også under pres på grund af statsstøtte til amerikanske og kinesiske konkurrenter. Mario Draghi advokerer derfor for, at EU agerer mere "pragmatisk" omkring importafgifter for at beskytte "specifikke og strategiske sektorer." Rapporten anbefaler også større investeringer i EU-landenes forsvar. EU skal tage større ansvar for egen sikkerhed, og Mario Draghi anbefaler fælles indkøb af våben via fælles midler. 

Berlingske skriver, at erhvervslivet deler den nye rapports bekymring over den faldende europæiske konkurrenceevne. Hos Danfoss er man positive overfor en række af de anbefalinger, som rapporten kommer med. En fælles plan for europæisk industri og at "dekarbonisering og konkurrencedygtighed går hånd i hånd," er nogle af anbefalingerne i rapporten, som Rikke Skou, global public affairs manager hos Danfoss, hæfter sig positivt ved. 

I en analyse i Information skriver Tore Keller, europakorrespondent, blandt andet: "Det er et dystert billede af Europas fremtid, som den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi tegner i en ny rapport om kontinentets konkurrenceevne og industripolitik, som han nu har afleveret til de europæiske ledere. Draghi advarer om, at EU er ved at blive kørt bagud af Kina og USA i den internationale konkurrence - og derfor skal være parat til at sløjfe en lang række af de tabuer, som de senere år har afholdt de europæiske lande fra at handle. [...] Mange af forslagene til en ny industriplan for unionen vil dog støde på modstand i medlemslandene, fordi de er kontroversielle og kan fjerne beslutningskraft fra de enkelte lande. [...] “Investeringsbehovet er enormt,” fastslog Draghi på et pressemøde i Bruxelles, hvor EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, modtog rapporten. Hun erklærede sig enig i, at målet bør være at “sænke energipriserne, mobilisere offentlige og private investeringer, forbedre erhvervsmiljøet og reducere unødvendigt bureaukrati.” Mindre tilfreds vil hun måske være med, at Draghi i rapporten kritiserer EU-Kommissionen for at levere alt for meget lovgivning og opfordrer kommissærerne til “selvbeherskelse”, når det kommer til at foreslå nye regler. [...] Kernen i Europas økonomiske problemer er dog ifølge rapporten energiomkostningerne for industrien, som i øjeblikket er tvunget til at betale 158 procent mere for elektricitet end i USA og 345 procent mere for naturgas. EU bør kort sagt arbejde hurtigt for at nedbringe prisen på energi i unionen - og det skal ske ved øgede investeringer i energisystemet og ved at fjerne dyre fossile brændsler fra energisystemet. [...] Draghi peger på, at hovedudfordringen i dag er en manglende stigning i produktiviteten i Europa, mens den samtidig er vokset voldsomt i USA og Kina. Men en gigantisk udfordring er også Europas faldende arbejdsstyrke. Fra 2040 og fremefter vil Europa således ifølge Draghi miste omkring to millioner personer i arbejdsstyrken årligt. Og det nuværende niveau af indvandring vil ikke kunne udfylde hullet i arbejdskraft, lyder det. [...] Dertil bør EU stoppe med naivt at holde sine markeder åbne for konkurrerende magter, lyder anbefalingen. Draghi foreslår en øget brug af defensive handelsinstrumenter som toldtariffer og regler, der kræver, at offentlige indkøb, herunder på forsvarsområdet, skal ske fra europæiske producenter for at sikre, at konkurrencen foregår på vilkår, der bedre tilgodeser EU. Kort sagt et opgør med den handelsliberale tilgang, der i årtier har været unionens officielle politik. [...] Han foreslår derfor, at EU laver handelsaftaler med kun ganske få handelsbarrierer med lande, der har råstoffer eller teknologi, som EU har brug for, mens man “pragmatisk” skal bruge defensive handelsinstrumenter i sit økonomiske samkvem med andre lande, hvor man ikke har den samme europæiske interesse i lave handelsbarrierer. [...] Han foreslår også, at man for at lette beslutningsgange og undgå blokader fra enkelte medlemslande bør overgå til at vedtage lovgivning på en række områder ved kvalificeret flertal i EU's Ministerråd for på den måde at fratage lande som Ungarn muligheden for at blokere fremskridt, som de andre lande ellers er enige om. Igen et forslag, der kan møde modstand også i andre medlemslande end Ungarn, da spørgsmålet om vetoretten i mange lande er kontroversielt. [...] EU's stats- og regeringsledere forventes at blive præsenteret for rapportens konklusioner på et topmøde i oktober i Bruxelles. Og den vil ligeledes spille en væsentlig rolle i at sætte retningen for arbejdsopgaverne for den nye gruppe af EU-kommissærer, som von der Leyen forventes at præsentere senere i denne uge."

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, EU-korrespondent, blandt andet: "I virkeligheden kender vi de fleste af Europas udfordringer, men det er aldrig rart at få udstillet alle sine svagheder på én gang. Opgaverne, Draghi opridser, kan opdeles i tre. Luk investeringsgabet. [...] Gør grønt til god forretning. [...] Den sidste opgave, Draghi stiller EU-lederne, er at få lavet et fælles EU-forvar, som rent faktisk fungerer. I dag er planerne alt for fragmenterede og tænkt med nationale briller. Og med til forsvaret af Europa hører handelsaftaler og partnerskaber med lande, som kan sikre os større uafhængighed af Kina, når det kommer til råstoffer. Selv om meget af ovenstående er velkendt, har Europa længe ignoreret sygdomssymptomerne. [...] EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen nøjedes mandag med at takke for rapporten og sige, at det nu er op til landene, hvor langt de vil gå."

I en analyse i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, korrespondent i Bruxelles, blandt andet: "Størstedelen af EU's 27 stats- og regeringschefer er nok enig med Draghi i, at Europa har en mørk fremtid i vente, hvis ikke det lykkes at vende udviklingen. Så mørk, at det angiveligt giver den italienske økonom mareridt om natten. De fleste er da også helt enige, når EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, proklamerer i tråd med rapporten, at EU skal “mestre” grøn og digital omstilling, fraskære unødigt bureaukrati og blive mindre afhængig af teknologi fra Kina og militærbeskyttelse fra USA. Men tornen i øjet og det punkt, der nok skal få von der Leyen på overarbejde, er de op mod 800 mia. euro, som Draghi anslår, at der skal investeres årligt i unionens konkurrenceevne. Størstedelen af de penge skal komme fra private investorer, men resten skal komme fra EU eller medlemslandene selv. Ifølge Draghi er et større EU-budget og en ny omgang fælles lån - eller andre “fælles aktiver” - nødvendige for, at pengene rækker til f.eks. investeringer i energiinfrastruktur og fælles forsvarsindkøb. [...] Men en række EU-lande har allerede rystet på hovedet ad en ny omgang fælles gæld eller et større EU-budget. Det gælder EU's største økonomi, Tyskland, der ledes af en skrøbelig og højst upopulær regeringskoalition, og som udfordres af, at landets forfatningsdomstol har trukket i gældsbremsen, så den offentlige gæld ikke kan stige yderligere. Unionens næststørste økonomi, Frankrig, har efter knap to måneders magtvakuum fået ny premierminister. Men landets pro-europæiske præsident, Emmanuel Macron, og hans nye regering med brexit-helten Michel Barnier i spidsen lever på støtte og velvilje fra Marine Le Pen og hendes parti på den yderste højrefløj. Derfor ser ny fælles gæld og højere bidrag til EU-kassen pludselig vanskeligt ud for den gældsglade Macron. Dertil kommer, at også Frankrig bøvler med offentlig gæld, som EU har bedt landet om at få under kontrol i den næste finanslov. Et andet spareland, der blev overbevist om at sige ja til fælles låntagning under coronapandemien, er Holland. Men den nye regeringskoalition, der inkluderer euroskeptikeren Geert Wilders' højrenationalistiske parti, er indædte modstandere af at sende flere penge til Bruxelles. [...] Spørgsmålet er, hvor mange allierede Mario Draghi kan samle i sin “koalition af villige”, og om de kan matche hastigheden i USA og Kina, der allerede er længder foran Europa. Eller om “Super Mario” Draghis mareridt bliver til virkelighed."

Børsen skriver i en leder blandt andet: "Mens alle med tilbageholdt åndedræt følger slutspurten frem mod det amerikanske præsidentvalg til november, overser mange, at der efterhånden tegner sig en næsten lige så dramatisk kamp om EU's fremtid: Flere og flere gør gældende, at EU's konkurrencekraft er fundamentalt udfordret. [...] I sit første interview efter at være blevet fravalgt som dansk EU-kommissær af SVM-regeringen satte Margrethe Vestager sidste uge i Børsen sagen på spidsen. Hun pegede på, at finansieringsgrundlaget for de europæiske velfærdssamfund kan “smuldre og forsvinde” på grund af manglende økonomisk konkurrencekraft først og fremmest over for USA og Kina. Hun peger på behovet for “utroligt” omfattende forandringer og reformer, som kommer til at kræve langt mere af os, “end nogen havde forestillet sig for ti år siden”. De konkrete konsekvenser af den situation, Vestager beskriver, kom allerede mandag øverst på dagsordenen. EU-kommissionsformand von der Leyen har bedt den tidligere ECB-chef og italienske statsminister, Mario Draghi, om at fremlægge en redningsplan for Europas konkurrencekraft. Ifølge Financial Times har den 77-årige statsmand i fortrolige briefinger forud for planens offentliggørelse gjort gældende, at analysen af nogle scenarier for EU's økonomiske fremtid har givet ham “mareridt”. [...] Løsningen i Draghi-planen er enorme investeringer og omfattende reformer. Ingen af delene er gratis. Der er gode grunde til, at den slags forslag ikke for længst er gennemført. Det vil kræve lederskab at forklare deres nødvendighed. For udsigten til den brændende platform er ikke nødvendigvis synlig for vælgerne. [...] Vi har brug for en systemforandrende reformpakke, som i sin tid med det indre marked og senere euroen. Men der hersker noget nær politisk systemkrise i EU's to største medlemslande, Tyskland og Frankrig. EU kan næppe flyttes uden mobilisering af trækkraft fra alle hjørner. Dermed peger pilen i højere grad på andre regeringer, herunder den danske. Draghi-planen er ikke nødvendigvis den rigtige. Men vi bør ikke som så mange gange tidligere læne os tilbage og bruge forhandlingskraften på at fjerne tidsler. Vi skal turde at flytte EU markant."
Kilder: Børsen, s. 1, 6, 27, 28; Berlingske, s. 1, 6; Information, s. 1-6; Jyllands-Posten, s. 27; Politiken, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Danmark vil have Albanienmodel udbredt i EU
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om migration: 

Berlingske skriver, at udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) kalder de italienske planer om italiensk asylbehanding på albansk jord for befriende. "I Europa er der brug for, at man udvikler nye måder til at løse det problem, at der kommer alt for mange migranter, hvoraf størstedelen ikke har et asylbehov. Det er befriende, at Italien forsøger sig med nye metode," udtaler Kaare Dybvad Bek. Både Danmark og Storbritannien har tidligere, uden held, forsøgt at gennemføre planer om at flytte asylbehandlingen til tredjelande. Nu prøver Danmark at få en lignende løsning igennem på europæisk plan. Og de italienske planer er ifølge Kaare Dybvad Bek et drømmescenarie for, hvordan europæisk asylbehandling i tredjelande kan se ud. Sammen med Tjekket er Danmark primus motor for et initiativ, hvor 15 EU-lande, siden foråret, sammen arbejder på at få EU-Kommissionen til at stramme sin asylpolitik. Det skal blandt andet gøres ved netop at lade asylbehandlingen foregå uden for EU. De 15 lande har foreslået, at man kigger på Italien-Albanien modellen, som skabelon for en løsning. "Vi har arbejdet for at kunne gøre noget lignende længe, og vi vil rigtig gerne gøre det sammen med nogle af vores europæiske partnere. Vi mangler, at EU giver lov til det" siger Kaare Dybvad Bek. De 15 landes EU-samarbejde opstod efter vedtagelsen af EU´s nye asyl- og migrationspagt. Danmark og de andre 14 lande mener ikke, at EU´s asyl og migrationspagt er vidtrækkende nok. Man ønsker yderligere, at EU genundersøger muligheden for, at "sikre tredjelande" varetager EU-landenes asylbehanding. "Italienerne har lavet et arrangement, som efter deres opfattelse er inden for EU-retten. Derfor har vi opfordret til, at man kigger på det, og hvis vi kunne det, så ville vi da gerne gøre det sammen med nogle af vores ligesindede lande," siger Kaare Dybvad Bek. Danmarks ligesindede på området er, ifølge Kaare Dybad Bek, lande som Østrig, Holland og Tjekkiet. Kaare Dybad Bek understreger, at Danmark agter at intensivere presset på EU-Kommissionen, så snart den nye EU-kommissær for migrationsområdet er blevet udpeget. 

Italiens albanske asyl- og migrationseksperiment kaldes af store internationale aktører på flygtninge- og migrationsområdet for både "innovativt" og bekymrende. "Antallet af asylansøgere i Europa nåede sidste år et alarmerende højt niveau. Vi kan ikke længere håndtere migrationsudfordringerne, som vi har gjort førhen. Noget skal forandres," udtaler Michael Spindelegger, direktør i den internationale organisation ICMPD. ICMPD rådgiver om migrationspolitik i et samarbejde med EU, FN og 90 lande på verdensplan. "Nu har vi haft debatten om, hvordan vi skal løse udfordringerne med migration i 20 år, og løsningen udestår stadig. Her kommer Italien med et innovativt bud på, hvordan det kan håndteres, og det er en løsning, vi aldrig før har set," fortsætter Michael Spindelegger. Hos den humanitære nødhjælpsorganisation for flygtninge og migranter, International Rescue Committee (IRC) er man til gengæld kritiske over for den italiensk-albanske aftale. "Vi synes, det er en dybt bekymrede, ondskabsfuld og unødvendig dyr aftale. Det går imod, at Europa har en forpligtelse til at tilbyde mennesker retten til at søge om asyl på europæisk territorium. Al erfaring peger på, at det kun vil gøre rejsen til Europa langt farligere og dyrere, men det vil ikke afholde mennesker fra at forsøge," udtaler Susanna Zanfrini, direktør for IRC Italien. Philippe Leclerc fra FN´s flygtningeorganisation (UNHRC) advarer mod at tro på, at aftaler, som den Italien har indgået med Albanien, vil sætte en stopper for mennesmuglingen af migranter. "Der skal ske noget for at forhindre, at mennesker overhovedet sætter sig i en båd. Vi ser på ingen måde, at Italien-Albanien-aftalen vil være en løsning på det," siger Philippe Leclerc, som dog tror på, at Italien-Albanien aftalen kan have en vis afskrækkende effekt. Der er dog et men, forklarer han: "Der vil ofte ske det, at problemet bare rykker sig fra en stat til en anden. Derfor opfordrer vi til, at problemerne skal løses kollektivt," forklarer Philippe Leclerc. EU har meget lav succes, hvad hjemsendelse af afviste migranter og asylsøgere gælder. For at Italiens modtagecentre i Albanien skal lykkes, er det derfor vigtigt, at hurtig hjemsendelse kommer til at finde sted. Ellers ender Italien med overfyldte centre i Albanien. Phillip Leclerc understreger, at det er vigtigt med en lige ansvarsfordeling mellem de samarbejdende lande, "så det ikke ender med, at Albanien står med et stort antal mennesker uden nogen løsning." "Det er meget vigtigt, så der ikke opstår kaos i lande som Albanien, der ofte har færre ressourcer og lavere kapacitet til at håndtere den slags situationer sammenlignet med andre lande," uddyber Philippe Leclerc. Hos ICMPD har man til gengæld store forhåbninger for det italienske projekt, og man spår, at det ender med at blive en succes. "Hvis vi ser, at antallet af migranter til Italien bliver reduceret drastisk, når det hele går i gang, så tror jeg, at vi vil se en hurtig reaktion med nye initiativer fra EUs side, når en ny kommission er kommet på plads," vurderer Michael Spindelegger.
Kilder: Berlingske, s. 4-5, 1, 5

Andre EU-historier

Klima: Vi skal hæve ambitionerne for den grønne forskning
I et debatindlæg i Børsen skriver Sebastian Mernild, professor og leder af SDU Climate Cluster, Syddansk Universitet Katrine Krogh Andersen, dekan, Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anne Højer Simonsen, vicedirektør for klima, Dansk Industri Mikkel Haarder, blandt andet: "Hvis vi samarbejder - på tværs af universiteter, fonde og virksomheder - har Danmark potentialet til at udvikle banebrydende løsninger, der kan understøtte grøn omstilling langt ud over vores egne grænser. Det er en unik position, vi skal turde udnytte mere effektivt. [...] Danske virksomheder og universiteter tænker globalt. Det bør Danmarks forsknings- og innovationsindsats også. [...] I det lys er det unikke samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og fonde afgørende for at omsætte forskning til praksis og skabe løsninger rettet mod minimum klimaneutralitet. Vi skal allerede i dag finde og fjerne benspænd, når det kommer til politiske, lovgivningsmæssige og samarbejdsmæssige barrierer. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik investerede dansk erhvervsliv i 2022 samlet set 9,6 mia. kr. i forskning og udvikling inden for grøn omstilling. Til sammenligning øremærkede staten kun 2,6 mia. kr. til grøn forskning og udvikling. Det tal er ikke øget siden, selvom flere andre EU-lande har øget deres forskningsambitioner. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lover, at EU vil gøre det samme i 2024-2029. Danmark holder omvendt fast i, at de offentlige forskningsinvesteringer maksimalt må udgøre 1 pct. af bnp. Det betyder også, at når danske universiteter henter bevillinger hjem til Danmark fra EU's forskningsprogrammer, så investerer staten tilsvarende mindre. Dette skal der gøres op med. [...] Som minimum må EU's højere ambitioner i forhold til forskning ikke betyde, at Danmarks investeringer bliver tilsvarende lavere. Vi har samtidig brug for, at de bedste forskningsprojekter med de største potentialer bliver prioriteret af de offentlige forsknings- og udviklingsfonde. [...] Regeringen har annonceret, at et nyt udspil om grøn forskning og innovation er på vej. Det ser vi frem til. Vi håber, at Folketinget har viljen og modet til at have højere ambitioner for investeringer, samarbejde og effektivitet i Danmarks grønne forskningsindsats. Lad os tage arbejdshandskerne på og sætte turbo på grøn dansk forskning til gavn for vores universiteter, virksomheder og for klimaet i hele verden."
Kilde: Børsen, s. 26

Udenrigspolitik: Regeringens Afrika-strategi er kun et skridt i den rigtige retning
I et debatindlæg i Børsen skriver Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, blandt andet: "I disse dage besøger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Egypten, i forbindelse med at den danske ambassade i landet skal styrkes med flere diplomater. [...] Det sker som led i regeringens nye Afrika-strategi, der blev præsenteret for blot to uger siden. Her lægges der op til en mere ligeværdig og respektfuld dialog med de afrikanske lande, og det er også på tide, hvis Europa skal være den foretrukne partner for afrikanske lande frem for Kina. På det kommercielle område - som der er fokus på her - er de vigtigste initiativer en længe ventet forbedring af eksportkreditfinansieringen og ny bevilling til Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) med fokus på at øge risikovilligheden ved også at støtte mindre projekter. Hertil kommer en ny bevilling til dansk samfinansiering med EU's Global Gateway-investeringer i Afrika. Det er nyttige initiativer, men har formentlig en begrænset effekt på dansk eksport til Afrika, der ligger på 1 pct. af vores samlede eksport. Afrika ses med rette som et vanskeligt og risikabelt marked både for salg og investeringer. De nye tiltag kan begrænse mulige tab for virksomhederne, men det, der virkelig skal til, er reducerede risici. [...] Derfor burde man med Afrika-strategien også satse på f.eks. oprettelse af industrizoner, der kan give investerende virksomheder mere sikre økonomiske og juridiske vilkår med reduceret mulighed for korruption. [...] Kina har haft stor succes med at oprette industrizoner, og det må og skal Danmark og EU også kunne tilbyde vores virksomheder kombineret med uddannelse af den lokale arbejdskraft, som virksomhederne behøver. Det kan skabe nye arbejdspladser i Afrika, og det kan reducere vores afhængighed af Kina. Derudover skal vi bistå virksomheder i Afrika med at udbygge den regionale samhandel og styrke deres eksport til Danmark og EU - det giver gevinst på begge sider. I starten af september i år var Kina vært for topmødet med de afrikanske lande, hvor Kinas præsident, Xi Jinping, lovede at investere 50 mia. dollar i Afrika i løbet af en treårig periode. Danmark og EU kan og skal gøre det bedre end Kina, og i efteråret 2025 afholdes der et nyt topmøde mellem EU og Afrika med Danmark i EU's formandsstol. Afrika er træt af tomme løfter, så nu må der komme gang i at gennemføre det, vi har lovet, og planlægge nye danske og europæiske indsatser i Afrika."
Kilde: Børsen, s. 27

Klima: Verdens største forvalter: Dansk eventyr har lange udsigter
Verdens største kapitalforvalter, Black Rock, mener ikke, at grønne brændstoffer, på kort sigt, er en sund investering. Det skriver Børsen. "Power-to-x og grønne brændstoffer er helt sikkert en del af den langsigtede løsning. Men jeg tror, det bliver meget svært at få udbygget et globalt økosystem på kort sigt," siger David Giordano, direktør og global chef for klimainfrastruktur hos amerikanske Black Rock. Han fortsætter: "Og det vil virkelig kræve et globalt økosystem af udbud og efterspørgsel, før det bliver en sund investering." Black Rock er fortsat opmærksomme på mulige grønne investeringer i Europa, men man har dog valgt at øge sit fokus på USA, især efter indførelsen af Inflation Reduction Act (IRA), USA´s grønne statsstøttepakke. David Giordano mener, at det hæmmer grønne investeringer i Europa, at både tilskud og regulering skal vedtages på EU-niveau. Til gengæld går det stærkt i USA lige nu, fortæller han: "USA bliver klart centrum for aktiviteterne. IRA‘en giver os en hel masse sikkerhed om startbanen for investeringer," fortæller David Giordano.
Kilde: Børsen, s. 10-11

Det digitale indre marked: Red Barnets chef vil filtre børn ud af de vanedannende platforme
Johanne Schmidt-Nielsen, chef for Red Barnet, vil udelukke børn fra sociale medieplatforme. Det skriver Politiken. Ifølge en undersøgelse fra Red Barnet og TrygFonden har syv ud af ti børn og unge mellem 9 og 17 år oplevet en eller flere digitale krænkelser inden for det seneste år. "Det er helt åbenlyst, at de digitale platforme, som de er skruet sammen i dag, som udgangspunkt er uegnet for børn og unge. Man kan selvfølgelig finde digitale tjenester og produkter, som er mere ansvarlige, men langt størstedelen af børn og unge i vores samfund er på nogle kommercielle platforme, der ikke er egnet for børn og unge," udtaler Johanne Schmidt-Nielsen. Hun mener, at overvågningskapitalismen kerneproblemet. "De tjener penge på at eksponere os for så mange reklamer som overhovedet muligt, og derfor handler det om at fastholde vores opmærksomhed på skærmen. Optimalt er der brug for et opgør med selve forretningsmodellen. Fordi den kommercialiserer vores fællesskaber og sociale relationer og udnytter det helt almenmenneskelige i frygten for at stå udenfor. Hvor man med legetøjsbutikkerne forsøger at kommercialisere legen, så kommercialiserer de digitale platforme det allermest afgørende i et menneskes liv, nemlig vores sociale relationer. Derfor er vi også nødt til at trække de sociale relationer tilbage i den fysiske virkelighed - vi må genvinde fællesskaberne," mener Johanne Schmidt-Nielsen. EU har via lovgivning - og trusler om milliardbøder - forsøgt at få tech-giganterne til at rette ind og tage ansvar for udviklingen, og selvom det måske er en kamp op ad bakke, så mener Johanne Schmidt-Nielsen, at man ikke bør give op: "Vi må holde fast i, at den her verden består af mennesker, og vi selv bestemmer, hvad der skal foregå i den. Vi har at gøre med et nærmest ureguleret marked, og hvis den nuværende regulering ikke er nok, må vi ændre den. Ligesom vi stiller krav til medicinalvirksomheder om, at det, de sender på gaden, ikke er skadeligt, kan vi stille krav til digitale produkter," siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Kilde: Politiken, s. 4

Udenrigspolitik: En stemning af frygt sænker sig over Venezuela
Venezuelas oppositionsleder er flygtet ud af landet, efter et valg, hvor siddende præsident, Madura, beskyldes for at have snydt sig til sejren. Det skriver Kristeligt Dagblad. Siden juli har Venezuelas styre fængslet mindst 2400 mennesker, og FN´s højkommissær for menneskerettigheder sagde i august, at der var en "stemning af frygt i landet." Venezuela har udstedt en arrestordre på oppositionsleder Edmundo Gonzales, som i weekenden flygtede til Spanien, hvor han ifølge Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, "selvfølgelig" vil få politisk asyl. Josep Borrell, EU´s udenrigspolitiske chef kalder det for en trist dag for Venezuelas demokrati. "I et demokrati skal ingen politisk leder blive tvunget til at søge asyl i et andet land," udtaler Josep Borrell. Både USA, EU og flere nabolande kritiserer udviklingen i Venezuela efter valget, men det virker ikke til at røre styret i landet. Præsident Nicolas Madura støttes af både Rusland og Kina, så eventuelle vestlige sanktioner vil have meget lille effekt, eftersom Venezuela derfor fortsat vil kunne afsætte landets olie. I både EU, USA og nabolandene frygter man derfor, at der er lange udsigter til et præsidentskifte i Venezuela.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Som EU-formand er ens vigtigste opgave at begrænse sin magt
I en klumme i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "I 2025 overtager Danmark formandskabet i EU. Det giver allerede nu travlhed i ministerierne, men formandsposten giver ikke nødvendigvis mere magt. [...] Mange tror, at et EU-formandskab betyder, at man som EU-land pludselig bliver meget magtfuld og kan bestemme en masse. Det er forkert. Nærmest det modsatte er tilfældet. Normen for et lands varetagelse af formandskabet i EU er, at man op til og især under formandskabet agerer så neutralt som overhovedet muligt. Lande roses for at tilsidesætte egne interesser og i stedet anvende hele energien på at få skabt fælles kompromiser, løsninger og flertal. Den neutrale formandskabsmægler er den bedste. Samtidig består langt det meste af arbejdet under et EU-formandskab i at bringe forslag, som allerede ligger på bordet, videre i beslutningsprocessen. Et succesfuldt EU-formandskab er et, som gør et forslag i beslutningsprocessen, som i EU ofte tager to-tre år, grydeklar til endelig beslutning. Det er ikke et EU-formandskabs opgave at finde på egne sager, som man ønsker at fremme. I så fald skal det ske meget indirekte. [...] Som formand for EU indgår Danmark i en såkaldt Trio sammen med Polen (formand for EU den 1. januar 2025 til den 30. juni 2025) og Cypern (formand for EU den 1. januar 2026 til den 30. juni 2026). Det var de samme lande, Danmark var i Trio med i 2012, da vi sidst havde EU-formandskabet. De faste Trio-grupper blev indført med Lissabon-traktaten. Det forventes, at Trio-landene koordinerer varetagelsen af EU-formandskaberne og hjælper hinanden, hvor de kan. Målet er at sikre, at overdragelsen af formandskabet sker gnidningsfrit. [...] Trioen Polen, Danmark og Cypern består af meget forskellige lande. Et stort EU-land, et mellemstort EU-land og et lille EU-land. Et land fra Østeuropa, et fra Nordeuropa og et fra Sydeuropa. Det er helt bevidst med denne Trio-sammensætning. EU-lande fra Østeuropa, Nordeuropa og Sydeuropa indtager ofte i EU vidt forskellige synspunkter til mange ting som miljø og klimapolitik, graden af udligning i EU, hvor meget landbruget skal veje i forhold til forskningen på EU's budget, EU's eksterne handels- og udenrigspolitik og så videre. Ved at sætte så forskellige lande sammen, er håbet, at der opbygges tillid på tværs af forskellighederne. Og muligheden er der tilmed for, at visse af landenes skarpe kanter måske endda files af ved den tætte omgang med lande, der har helt andre positioner."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Sikkerhedspolitik: Tyskland advarer om russiske cyberangreb
Den tyske efterretningstjeneste for indenrigsanliggender har mandag advaret, at flere NATO- og EU-lande har været udsat for cyberangreb fra den russiske gruppe UNC2589. Gruppen er en del af Ruslands militære efterretningsenhed 29155. Det skriver Jyllands-Posten. Tyskerne har udsendt advarslen i fællesskab med de amerikanske FBI, Cisa (agentur for cybersikkerhed) og NSA. Der er ikke blevet meldt ud, hvilke lande der er blevet udsat for cyberangrebene.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Konkurrence: Vi er ved at blive løbet over ende
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Claus Jensen Forbundsformand, Dansk Metal, blandt andet: "I juni stemte vi europæere et nyt Europa-Parlament ind, og min opfordring til politikere i både Europa og Danmark er soleklar: Lad ikke kineserne og amerikanerne løbe med vores teknologi og vores arbejdspladser. [...] Det er mit klare indtryk, at tre store kriser har åbnet de fleste politikeres øjne for, at vi bliver nødt til at gribe tingene helt anderledes an. Først viste coronakrisen os, at det var torskedumt at være afhængig af medicin, mundbind, vacciner og værnemidler fra andre kontinenter. Det var en brat opvågnen for mange beslutningstagere. Hernæst viste forsyningskrisen os, at det bestemt heller ikke er uden omkostninger, at Europas virksomheder og kritiske infrastruktur er vitalt afhængige af mikrochip og halvledere fra Taiwan - eller for den sags skyld russisk gas eller kinesiske solceller. [...] Og sidst, men vigtigst af alt, så truer klimakrisen vores eksistens på planeten. Politikerne skal gribe dybt i værktøjskassen, hvis vi skal overvinde kriserne. De skal sætte ind omgående på tre fronter. For det første bør Europa og Danmark løfte investeringerne i forskning og teknologi. [...] Jeg mener, at vi i Danmark hurtigst muligt bør løfte vores investeringer i offentlig forskning fra 1 pct. til 1,5 pct. af samfundskagen. Ligesom Europa og EU bør have en ambition om at fordoble vores teknologiske investeringer frem mod 2030. [...] For det andet skal både Danmark og Europa løse den demografiske og akutte mangel på faglært arbejdskraft. Hvis vi ikke får uddannet flere unge rigtigt, så er der ikke industriteknikere, smede og ingeniører til at bygge den grønne omstilling. [...] Sidst, men ikke mindst, er det også nødvendigt at føre en strategisk erhvervspolitik i Danmark og Europa. [...] Lad mig gøre det helt klart: Jeg er glødende tilhænger af et stærkere indre marked med fri konkurrence, nye handelsaftaler mellem EU og resten af verden og en styrkelse af samhandel og eksport. [...] Men vi må også indse, at der er brug for at gribe fat i de rigtige strategiske håndtag på både dansk og europæisk plan. [...] Vi er under massivt pres. Hele Europas solcelleindustri forsvandt over natten, da Kina satte strategisk ind for at overtage den. Vi er bagud på robotter og kunstig intelligens, hvor Asien og USA er ved at løbe fra os. Når det gælder råstoffer, har Kina sat sig på store dele af verdensmarkedet ved at eje vigtig infrastruktur, bl.a. i Sydamerika og i Afrika - fra sjældne jordarter til kobolt til litium. Her må vi danskere ikke blive bremseklods for, at Europa styrker sine muskler. [...] Der er mere end nogensinde brug for, at vores danske og europæiske politikere griber til handling og fremtidssikrer Produktionsdanmark."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Sikkerhedspolitik: Svigter vi først Ukraine - svigter vi den konservative ånd
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Nicolai Toxværd, sekondløjtnant på Hærens Officersskole og fhv. EU-, forsvars- og udenrigsordfører for Konservativ Ungdom, blandt andet: "I et indlæg i Jyllands-Posten den 6. september 2024 argumenterer medlem af Konservativ Ungdom Topper Simon Pristed Mortensen for et totalt stop for støtten til Ukraine til fordel for det danske forsvar. Mortensens indlæg bærer præg af en manglende militærfaglig indsigt og en overfladisk forståelse af krigen, idet han påstår, at Vesten kun køber Ukraine tre dages overlevelse med vores donationer, samtidig med at vi angiveligt provokerer atommagten Rusland. Denne holdning er ikke blot ukonservativ ind til benet, den er også uansvarlig. [...] Når Danmark og resten af Vesten støtter Ukraines kamp for overlevelse, opfylder vi netop forsvarets formål: at skabe sikkerhed. Det russiske regime udgør ikke blot en trussel mod Ukraine, men mod alle frie og demokratiske folk. De mange forbrydelser mod menneskeheden, som vi har set russiske styrker begå i Ukraine, beviser, hvorfor det er afgørende at fortsætte den militære og materielle støtte. Vi står over for et barbari af en sådan kaliber, at der ikke er andre muligheder. [...] Mortensen nævner selvfølgelig atomtruslen fra Rusland som et argument for at stoppe støtten til Ukraine. Men denne trussel er ikke reel. [...] Så nej, Topper. Det danske forsvar skal nok få de ressourcer, vi har behov for. Vi vil få de våben og kapaciteter, der gør det muligt for os en dag at stå side om side med vores ukrainske brødre og søstre samt alle andre frihedselskende nationer i Nato. Men ved at svigte Ukraine svigter du konservatismen. Derfor må vi stå fast med Ukraine - koste, hvad det vil."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Institutionelle anliggender: Flere kommissærer i kapløb om at få klima-området
Dan Jørgensen (S) står ikke forrest i køen, når der skal uddeles tunge kommissærposter i EU-Kommissionen. Det vurderer førende europæiske medier, som skriver, at flere kandidater kæmper om at komme til at få ansvar for klimaområdet i EU-Kommissionen. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S), så står Dan Jørgensen dog til at få ansvaret for en ikke navngivet central portefølje. Statsministeren nævnte dog, under annonceringen af Dan Jørgensen som dansk EU-kommissærkandidat, at "Dan har siddet med ved klimaforhandlingerne i FN, og der har han vist, at han også kan begå sig internationalt." Men ifølge det tværeuropæiske medie Euroactiv, så er seks andre lande, udover Danmark, som har ønsker om at få en ansvarspost inden for enten klima- eller energiområdet. Ifølge mediet Politico, så ventes Spanske Teresa Ribera at få ansvaret for grøn omstilling, mens tjekken Jozef Síkela bliver ansvarlig for energiområdet. Dan Jørgensen? Ja, han spås at blive tildelt kommissærposten for international klimapolitik. Politico vurderer ikke, at Dan Jørgensen, når kabalen om kommissionsposterne er lagt færdig, kommer til at blive en del af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens inderkreds.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Det digitale indre marked: Kunstig intelligens i ny iPhone
Den nye iPhone 16 fra Apple blev lanceret mandag aften, og den er så spækket med kunstig intelligens, at den nok kun bliver sat til salg på det europæiske marked i en nedbarberet version. For EU´s Digital Markets Act (DMA) stiller krav til produkter, som Apple, selv mener, de ikke er i stand til at leve op til. Det skriver Ekstra Bladet. "Vi tror ikke, at vi vil være i stand til at udrulle disse funktioner til vores brugere i EU i år," udtalte Apple allerede i juni måned. De nye kunstig intelligens funktioner er vil være en del af Apples smartphones - IPhone 15 Pro og nyere modeller - fra oktober måned.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 22

Udenrigspolitik: Ngo'er: Vi advarede imod tortur af palæstinensere i israelsk varetægt - det er nu bekræftet
I en kronik i Berlingske skriver Raji Sourani, direktør i Palestinian Centre for Human Rights; Tal Steiner, direktør i Public Committee against Torture in Israel og Rasmus Grue Christensen, direktør i DIGNITY, blandt andet: ""Velkommen til helvede". Sådan lyder overskriften på den israelske menneskerettighedsorganisation B'Tselems nye rapport om omfattende tortur og anden umenneskelige behandling, som frihedsberøvede palæstinensere er blevet udsat for siden det Hamas-ledede angreb i Israel 7. oktober 2023. [...] B'Tselem beskriver torturen som en “systemisk, institutionel politik”. [...] Rapporten er desværre ikke overraskende for vores organisationer, som dokumenterer og bekæmper tortur. Allerede i december 2023 og igen i februar 2024 advarede vi og andre lokale menneskerettighedsorganisationer mod den systematiske misbrug af frihedsberøvede palæstinensere i israelske detentionscentre. [...] Denne statsgodkendte nedbrydning af retsstaten kræver international opmærksomhed og handling, også fra dansk og europæisk side. Hvad foreslår vi? For det første bør den danske regering og EU fordømme Israels tortur mod palæstinensere i israelske militærlejre og fængsler. Denne folkeretsstridige praksis bør bringes til ophør øjeblikkeligt, og israelske ledere, der accepterer disse handlinger, skal fordømmes. For det andet bør Danmark og EU støtte uafhængig, hurtig og effektiv efterforskning af alle klager og mistanker om tortur og anden umenneskelig behandling i Sde Teiman og andre israelske militærlejre og fængsler, herunder undersøgelsen af Den Internationale Straffedomstol (ICC). De ansvarlige skal stilles for en dommer, enten nationalt eller internationalt. For det tredje bør Danmark og EU fortsætte og udbygge støtten til palæstinensiske og israelske menneskerettighedsorganisationer, som dokumenterer tortur og står klar til at gribe og behandle mange af de løsladte traumatiserede palæstinensere. For det fjerde bør Danmark og EU presse den israelske regering til igen at give Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) uhindret adgang til steder, hvor palæstinensere holdes frihedsberøvet."
Kilde: Berlingske, s. 16-17

Det digitale indre marked: USA går til angreb på Googles lukrative annonceforretning
Berlingske skriver, at den sag, som det amerikanske justitsministerium anlagde mod Google i 2023 indledes på mandag. Det amerikanske justitsministerium anklager Google for at udøve monopolistisk kontrol over det digitale annoncemarked. Sagen er den anden større konkurrencesag mod Google i USA. Sidste måned afgjorde en amerikansk domstol, at Googles dominans, når det gælder markedet for internetsøgninger, er ulovlig. Hvilken straf Google tildeles vides ikke før til december. Google afviser beskyldningerne. EU-konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, pålagde i juni 2023 Google, at tech-giganten skulle frasælge dele af sin annonceforretning. EU-undersøgelser har fastslået, at Google, "siden i alle tilfælde 2014", har misbrugt sin markedsposition. "Google repræsenterer både køberes og sælgeres interesser og sætter på samme tid reglerne for, hvordan de mødes," argumenterede Margrethe Vestager blandt andet dengang. I dag, ventes EU-Domstolen at afsige dom i en sag, hvor Google, ifølge EU-Kommissionen, har misbrugt sin markedsdominans til at prioritere søgeresultater fra sin egen prissammenligningstjeneste. I 2017 udstak EU-Kommissionen en bøde på 17,9 milliarder kroner til Google, fordi tech-giganten favoriserede sine egne produkter i prissammenligningstjenesten Google Shopping.
Kilde: Berlingske, s. 11

Økonomi: Solide eksporttal øger overskud på betalingsbalancen
Danmarks overskud på betalingsbalancen vokser efter en stigning i eksporten og et fald i importen i juli, viser nylige tal fra Danmarks Statistik. Det skriver Børsen i dag. Palle Sørensen, cheføkonom i i Nykredit, roser tallene og omtaler dem som imponerende set i lyset af, at store dele af den udenlandske fremstillingsindustri oplever tilbagegang, hvilket skaber udfordringer for danske virksomheder, der er leverandører til den industri. Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, er ligeledes imponeret over tallene og siger: "Fremgangen ser således ud til at være relativt bredt funderet og kan ikke alene tilskrives en fortsat stærk vækst i medicinalindustrien". Det er især markeder uden for EU, der driver væksten, hvor især eksporten til USA er vokset med 18,7 procent i forhold til samme periode året før. Tore Stramer forventer en fortsat øget vækst, da der fortsat er solid fremgang i medicinalindustrien samt øget eksport af naturgas for Tyrafeltet i Nordsøen. Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, vurderer, at den største trussel mod dansk eksport fremover, kommer til at bero på udviklingen i USA. "En stigende tendens til afmatning på det amerikanske arbejdsmarked vidner om en opbremsning på det største af vores eksportmarkeder. Netop det ser vi lige nu som den største trussel mod en ellers robust dansk økonomi," skriver Søren Kristensen i en kommentar.
Kilde: Børsen, s. 18

Konkurrence: Brintselskaber vil have del i udskældt støtte
Et nyt brintrør til Tyskland, der danner grundlag for en række ptc-projekter inden for den nye brintindustri, involverer virksomheder fra 14 EU-lande. Virksomhederne ønsker at afsætte deres grønne brændstoffer til Tyskland, og en række af landene har indvilget i at betale et tilskud af brintselskabernes udgifter til CO2-kvoter, en såkaldt ICC-kompensation. Det skriver Børsen i dag. Direktør for Brintbranchen i Danmark, Tejs Laustsen Jensen, kritiserer imidlertid den danske regering for ikke at kompensere branchen. Han mener, at det manglende tilskud sætter branchen bagud i forhold til konkurrenterne i de andre EU-lande. "Det ville gøre en meget konkret forskel i årene frem til 2030, hvor vi skal sikre tidlig udrulning og opfylde de danske mål om en power-to-x-kapacitet. Det kræver en masse pionerarbejde," lyder det fra Tejs Laustsen Jensen. Klimaminister Lars Aagaard (M) er ikke enig i EU's anvendelse af tilskud, og har anbefalet EU-Kommissionen, at mekanismen enten helt afskaffes eller udvides til også at kunne støtte brintproduktion fra vedvarende energikilder. Han anerkender dog bekymringen om, at den danske brintbranche står med en ulempe i forhold til deres konkurrenter. Energiprofessor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, mener, at tilskudsordningen er med til at skævvride markedet i Europa. "Det er en underlig mekanisme. Hele idéen er, at den grønne strøm skal blive billigere end den, der er belagt med CO2-kvoter. Når nogle lande indfører ICC-mekanismen, bliver det skævvredet, hvor det er billigst at lave brint i Europa," siger han.
Kilde: Børsen, s. 8-9

Interne anliggender: Europaudvalgets udvalgssekretær udlånes til Udenrigsministeriet
I forbindelse med at Danmark overtager det halvårlige EU-formandskab den 1. juli 2025, udlånes udvalgssekretær for Europaudvalget, Lotte Rickers Olesen, til Udenrigsministeriet for at bistå med forberedelserne til EU-formandskabsperioden. Det oplyser Lotte Rickers Olesen til Altinget mandag.
Kilde: Altinget, mandag

Grundlæggende rettigheder: Menneskerettighedschef: Grønt lys til ansigtsgenkendelse er et vidtgående indgreb i borgernes rettigheder
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder, formand for ENNHRI, i bestyrelsen for Dignity. Hun skriver blandt andet: "Politiets nyvundne adgang til at bruge ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen er på mange måder banebrydende. Det giver politiet et potent redskab og mulighed for at spare dyrebar tid i bekæmpelsen af bandekonflikten og anden alvorlig, personfarlig kriminalitet. Men Folketingets opbakning til brugen af ansigtsgenkendelse markerer også et sporskifte, der potentielt kan få omsiggribende konsekvenser for borgernes retssikkerhed og grundlæggende menneskerettigheder. Konkret vil politiets brug af ansigtsgenkendelse være et vidtgående indgreb i de grundlæggende rettigheder til privatliv og databeskyttelse, fordi der er tale om automatisk og teknologisk avanceret behandling af følsomme personoplysninger, der bliver brugt til at håndhæve loven overfor borgere, der risikerer straf. Det er helt nødvendigt, at regeringen nu følger hurtigt op med en grundig lovgivningsproces, der munder ud i en nøje regulering. [...] Ansigtsgenkendelse baserer sig på AI-baseret teknologi, der forudsætter automatisk behandling af biometriske data til at identificere fysiske personer. I databeskyttelsesretlig forstand har vi derfor at gøre med behandling af følsomme personoplysninger, hvilket ifølge retshåndhævelsesloven kræver, at behandlingen er strengt nødvendig for, at politiet kan udføre deres arbejde. [...] Som udgangspunkt stiller menneskeretten derfor krav om detaljeret regulering af de situationer og formål, hvor ansigtsgenkendelsesteknologi kan anvendes. [...] Disse krav efterkommes bedst ved at fastsætte en udtrykkelig hjemmel til politiets brug af ansigtsgenkendelse i politi- og retsplejeloven - dette findes ikke i dag, og behovet er så meget desto mere aktuelt nu. [...] EU's forordning om kunstig intelligens, som blev vedtaget af EU-parlamentet i foråret, regulerer i et vist omfang brugen af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum, netop grundet den europæiske bevågenhed. Men da denne del af EU-forordningen er omfattet af det danske retsforbehold, gælder reglerne ikke i Danmark og gør dermed ingen forskel for borgere her i landet. Så hvor går grænsen nu? Uden udtrykkelig regulering vil det fremover være op til politiet selv at vurdere hvornår en trussel, forbrydelse en anden hændelse er alvorlig nok til, at det kan forsvare brug af ansigtsgenkendelse."
Kilde: Altinget, mandag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: DI: Forståelse og fleksibilitet er nødvendigt, hvis alle skal med på bæredygtigheds-toget
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Marie Gad, underdirektør, DI, medlem af Udviklingspolitisk Råd, 2030-Panelet og Vice-Chair for Business at the OECD's Development Committee. Hun skriver blandt andet: "Rapportering på ESG og bæredygtighed er et redskab, der - hvis det bruges på den rigtige måde - kan skabe reel forandring og understøtte virksomhedernes eksisterende indsatser. For danske virksomheder gør allerede en kæmpe indsats. Eksempelvis ligger de ifølge en analyse foretaget af Global Compact Network Denmark i top sammenlignet med resten af verden, når det gælder om at sætte videnskabeligt baserede klimamål gennem Science Based Targets initiative (SBTi). I en tid med geopolitisk usikkerhed, som påvirker værdikæder, forsyningssikkerhed og handelsruter, er det prisværdigt, at danske virksomheder tager ansvar og sætter ambitiøse mål, for det kræver store investeringer og en betydelig indsats. [...] Under alle omstændigheder må det aldrig blive en ulempe at være ambitiøs på bæredygtighed, både når det handler om reel 'impact' og den rapportering, der skal forbedre transparens og sammenlignelighed om virksomhedernes indsatser og påvirkninger. [...] Det er præcis den type ambition, som EU-Kommissionen ønsker sig af europæiske virksomheder, men alligevel giver CSRD udfordringer. [...] CSRD-kravene er kommet hurtigt og med massive datakrav. Selv i Danmark, hvor mange virksomheder allerede lavede bæredygtigheds- eller CSR-rapporter, er det en helt ny virkelighed. [...] Vi er en del af en global verden, hvor handel også sker uden for EU. Derfor skal vi - også udenfor Danmarks og EU's grænser - sikre en overgangsfase med fleksibilitet til, at man kan få alle med på toget. [...] Hvis ikke det bliver anerkendt og taget højde for, vil de nye krav af vores partnere i resten af verden blive set som en gemen handelsbarriere. På den måde kan EU's CSRD-, EUDR- og CSDDD-krav i praksis stå i vejen for bæredygtig udvikling. [...] Det er en fælles opgave at sikre, at direktivet ikke bliver forceret igennem på bekostning af en ordentlig forandringsproces. Det er så vigtigt at finde balancen mellem klare, ensartede vilkår og fleksible rammer, der giver plads til nytænkning og innovation."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Det sker i EU: Von der Leyens nye hold af kommissærer kommer på banen
Altinget bringer mandag en oversigt over den kommende uges aktiviteter inden for EU: 
Mandag offentliggøres tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, en længe ventet rapport om EU's konkurrenceevne i verden. Det ungarske EU-formandskab arrangerer ministermøde for de europæiske landbrugsministre. Den danske landbrugsminister Jacob Jensen deltager ikke, da Danmark boykotter ministermøderne i Ungarn. Tirsdag afgør EU-Domstolen to langvarige ankesager fra Google og Apple - den ene om misbrug af en dominerende markedsposition for Google Shopping og den anden om irske skatteaftaler for Apple. Onsdag offentliggør kommissionsformand Ursula von der Leyen listen over de 26 nye EU-kommissærer og deres ansvar. Fredag og lørdag afvikles der i Budapest to uformelle møder for de europæiske økonomi- og finansministre. Danmark er grundet boykotten blot repræsenteret på embedsmandsniveau.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Hvedebrødsdagene for EU's nyvalgte er ovre. Nu venter fem svære spørgsmål om den grønne omstilling
Altinget mandag bringer en kommentar af Marie Louise Gammelgård-Larsen, Deputy Director, Kaya Partners. Hun skriver blandt andet: "Den kommende tid vil vise, om EU tør tage de historiske beslutninger, der skal til, eller om de store ambitioner drukner i status quo. [...] Efter mange uger med magtspil om kommissærposter i Bruxelles skifter fokus nu snart til substansen og de virkelige udfordringer. Mario Draghis længeventede rapport om europæisk konkurrenceevne ventes præsenteret i dag, mandag, og allerede onsdag forventes von der Leyen at indstille medlemslandenes kommissærkandidater til deres poster. [...] Von der Leyen har sendt klare signaler med sine retningslinjer for den nye Kommission. Modsat nogle udlægninger, nedtoner hun ikke den grønne dagsorden. Tværtimod integrerer hun den i alle store udfordringer, EU står over for: fra industri og konkurrenceevne til forsvar og sikkerhed. [...] I denne uge vil hun skærpe kursen med specifikke opgavebeskrivelser til de nye kommissærer. De vil være understøttet af to centrale rapporter: Enrico Lettas anbefalinger om effektivisering af det indre marked og Mario Draghis nye rapport om konkurrenceevne. [...] Von der Leyens plan om en grøn industriaftale, der lanceres inden for de første 100 dage, skal fremskynde omstillingen, reducere energipriser og sikre forsyningskæder gennem handelsaftaler. Samtidig er der fokus på transatlantisk samarbejde i lyset af Kinas indflydelse og Ruslands invasion af Ukraine. Selvom reformer af landbrugsstøtten og EU's ETS-system er nødvendige for at nå klimamålene, vil de få mindre opmærksomhed i første omgang. [...] Trods de klare prioriteter står EU over for fem svære spørgsmål, som kræver modige og tydelige svar. Det første spørgsmål: Vil vi fortsat lade Kina diktere prisen på vores grønne omstilling, eller er vi parate til at betale prisen for vores egen sikkerhed? [...] Det andet spørgsmål er, hvordan EU skal finansiere den grønne omstilling inden for stramme budgetrammer? EU-budgettet er stramt, behovet for fælles investeringer stiger, og den næste store budgetreform træder først i kraft i 2028. Indtil da skal Kommissionen finde måder at finansiere en sikker grøn omstilling uden at sprænge budgettet. [...] Det tredje spørgsmål: Hvordan EU vil styrke sin udvikling, skalering og integration af grønne teknologier? EU halter efter USA i skalering og kommercialisering af nye teknologier, selvom vi er gode til forskning og udvikling. Fragmenterede innovations- og investeringsmiljøer betyder, at nye virksomheder ofte rykker til USA fremfor at etablere sig i Europa. [...] Det fjerde spørgsmål: Hvordan vil EU gå til det transatlantiske samarbejde - sammen eller hver for sig? 
Med skiftende global magtbalance og pres fra Kina og Rusland er det nødvendigt for EU at styrke båndene til USA. G7-diskussioner om værdibaserede kriterier for handel med kritiske grønne teknologier, som blandt andet Magrethe Vestager har gjort sig til talskvinde for, vil være et skridt mod en fælles front mod kinesisk dominans. [...] Det sidste og femte spørgsmål er, hvordan skal EU tackle den grønne omstilling i en sektor, der stritter imod. Landbruget står for en stor del af Europas udledninger, men modstanden mod reformer er stærk, især fra landbrugslobbyer og regioner afhængige af traditionelle metoder. De forestående forhandlinger om EU's fælles landbrugspolitik vil blive afgørende for at sikre, at landbruget bliver en del af løsningen og ikke en hæmsko i bestræbelserne på at nå det nye EU klimamål om 90 procent CO2-reduktion i 2040. [...] Den kommende tid vil vise, om EU tør tage de historiske beslutninger, der skal til, eller om de store ambitioner drukner i status quo. [...] Det handler ikke om at vælge mellem vækst, bæredygtighed og sikkerhed, men om at sikre, at vi ikke mister det hele."
Kilde: Altinget, mandag