Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11 Januar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 11. januar 2022



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Putin ser kun på USA og vender EU ryggen
Putin har overladt europæernes skæbne og sikkerhed i hænderne på USA, skriver Berlingske. I en række opsigtsvækkende forslag bliver det fremlagt, at russerne vil have et løfte om aldrig at optage Georgien og Ukraine i NATO, såvel som de vil have NATO-styrkerne ud af de lande, der grænser op til Rusland. Herunder blandt andet Baltikum og Polen, der nu er Nato-medlemmer. Disse forslag, der mest af alt ligner krav, viser at en potentiel russisk invasion af Ukraine kan være lige rundt om hjørnet. Putin tager disse forslag så seriøst, at han har understreget alvorligheden med cirka 100.000 russiske soldater udenfor de Ukrainske grænser. I morgen når Rusland og NATO mødes i Bruxelles, er EU ikke repræsenteret, hvilket flere af EUs højeste repræsentanter er stærkt utilfredse med, da en aftale med USA vil påvirke Europa. Peter Stano, som er talsperson for EUs udenrigschef Josep Borell, udtaler, at de har fået forsikringer fra deres amerikanske partnere om, at ingenting bliver aftalt, uden at det er EU repræsentanter til stede. Han tilføjer, at de har tillid til, at USA ikke går med til noget, der handler om Europa uden en stærk koordination med og deltagelse af EU. Der er dog tvivl om, hvorvidt USA kan afholde sig fra at lave en handel med Rusland uden europæernes deltagelse. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, såvel som Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, har krævet en plads til mødet i Bruxelles i morgen. "Det ville være naturligt, at EU deltog i diskussionerne om sikkerhedsarkitekturen i Europa. Det angår EU direkte," siger Eric Maurice, leder af Bruxelles-afdelingen af den franske proeuropæiske tænketank Foundation Robert Schumann. Han mener ikke, at Vladimir Putin ser EU som legitim, derfor forsøger han at svække EU og skabe splittelse i Vesten.

Berlingske bringer et debatinterview med den ukrainske forfatter og journalist Nataliya Gumenyuk. Hun er kendt for sin dækning af den frosne konflikt mellem Rusland og Ukraine og i 2020 udgav hun reportagebogen "The Lost Island. Tales from Occupied Crimea", hvori hun undersøger de dramatiske ændringer for beboerne på Krim efter den ulovlige russiske anneksion i 2014. Putins forslag i december om en ny traktat, der skal sørge for tilbagetrækning af samtlige NATO-styrker fra østeuropæiske lande, hvor forsvarsalliancen ikke var tilstede før 1997, mener Nataliya Gumenyuk både er "besynderligt, skørt og et no-go". Hun mener desuden, at en russisk invasion af Ukraine kan få uoverskuelige konsekvenser, der kan ende med at koste Putin dyrt. "Det vil være en massakre," siger hun og fortsætter: "Den ukrainske hær er veltrænet og er blevet reformeret i løbet af de seneste år. Den er operationsdygtig og har enorm kamperfaring og har en god moral. De har en klar idé om, hvad de kæmper for i tilfælde af et angreb." I sidste uge rejste EUs udenrigschef Josep Borrell til Kiev som et signal om solidaritet med Ukraine og fra Nataliya Gumenyuk lyder der en klar opfordring til europæerne om ikke at lade sig overbevise af russisk propaganda om Europas militære svaghed og interne politiske splittelse. "Idealistisk set kunne EU gøre en hel masse, være stærkere. Men EU handler, som man gør. Ukrainerne ønsker sig, at EU gør sig bevidst, at man kunne gøre mere. Man bør ikke være bange for at engagere sig yderligere med partnerlande i øst. Man skal ikke være bange for grænserne hele tiden," siger hun.

I Europæisk Set i Kristeligt Dagblad skriver korrespondent Michael Kuttner blandt andet: "Rusland skal naturligvis ikke bestemme, hvem der kan komme med i Nato. Det er en sag mellem alliancen og de, der måtte ønske optagelse. Rusland beklager også ikke at være taget med på råd. Nu har Rusland aldrig taget Vesten med på råd, når det virkelig gjaldt - ikke ved annekteringen af Krim, indmarchen i det østlige Ukraine, bombningen af Syrien, støtten til rædselsregimer i Myanmar og Venezuela eller senest udsendelsen af tropper til Kasakhstan. Man har heller ikke konsulteret vestlige regeringer ved opstillingen af 100.000 soldater på grænsen til Ukraine, der skal bruges som afskrækkelse eller til en regelret invasion. Nato er, i modsætning til den måde, Ruslands militær ofte opererer, en forsvarsalliance. Der er altså ikke noget at komme efter. [...] Det er i Vestens interesse at have fred med Rusland. Kreml, derimod, synes at se en nødvendighed i at piske ballade op, fordi landet er en udløbsmodel økonomisk og politisk. Det er som en cykel, der skal holdes i gang for ikke at vælte. Hvorfor skal Vesten være støttehjul?"
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 13, 25

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU's datatilsyn går i krig med Europol
Ifølge EU's databeskyttelsestilsyn sidder politisamarbejdet i Europa, Europol, inde med flere milliarder ulovlige personlige data, skriver Politiken. Derfor kræver tilsynet, at Europol skal slette enorme mængder indsamlede personlige data, der opbevares ulovligt og som vedrører mindst 250.000 personer, hvor mange har været mistænkt for terror og anden alvorlig kriminalitet, men det er også personer, som de mistænkte blot har været i kontakt med. Ylva Johansson, der er EU's kommissær for indre anliggender og har ansvar for Europol, udtaler, at kravet om sletning udgør en seriøs udfordring for Europols muligheder for at varetage sine pligter. "Lovens håndhævere har brug for de værktøjer, ressourcer og tid til at analysere de data, som lovligt er overført til dem," siger Ylva Johansson. Sidste år foreslog Kommissionen en gennemgribende reform af lovgrundforlaget for Europol. Et forslag der legaliserer, med tilbagevirkende kraft, indsamlingen og opbevaringen af mange data. Forslaget er dog ikke vedtaget endnu, og nu kræver EU's databeskyttelsessyn, at Europol sletter alle de data, der har været i systemet længere end seks måneder. Europol er nu gået i dialog med det europæiske datatilsyn i håb om at finde en balance, der beskytter EU og dens borgere, men samtidig lever op til de højeste standarder for databeskyttelse.
Kilde: Politiken, s. 9

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Folkeoplysningens brancheorganisation frygter konsekvens af EU-dom: Kan få aftenskoler til at lukke på stribe
Altinget skriver, at Folkeoplysningens brancheorganisation frygter konsekvenserne af EU-dom, kan få aftenskoler til at lukke på stribe. Skattestyrelsen ser i øjeblikket nærmere på sagen.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: EU og techgiganternes armlægning bliver afgørende for dansk medie- og kulturliv i 2022
Altinget bringer et debatindlæg af Niels Frid-Nielsen, kulturkommentator, forfatter og journalist, som blandt andet skriver: "Den største kultur- og mediepolitiske udfordring i 2022 bliver techgiganterne. Amerikanske Amazon, Apple, Facebook, Google og Microsoft har udviklet sig til globale monopoler, der kvæler mindre virksomheder og den demokratiske meningsdannelse. [...] "Digital Market Act" vil genskabe fair konkurrence ved blandt andet at forsøge at forhindre, at giganterne opkøber mindre konkurrenter for på den måde at etablere monopoler. Nok så interessant er "Digital Services Act", der skal tvinge giganterne til at påtage sig udgiveransvar og fjerne ulovligt indhold fra deres platforme. I EU håber man, at de to nye love kan træde i kraft i 2022 - og at de vil skabe en Bruxelles-effekt, der spreder sig til resten af kloden. [...] Herhjemme har den socialdemokratiske regering varslet en mere aktiv politik over for giganterne i det nye år. Det er dog næppe eventuelle pressemøder med Mette Frederiksen, man bekymrer sig om i Silicon Valley og omegn. I techgiganternes hovedkvarterer er man nemlig slet ikke optaget af miniputlande som Danmark. Man skal op i regionale enheder som EU, før man gider indlede en dialog. Her har man til gengæld øjnene stift rettet mod den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, der længe har været opmærksom på giganternes ansvarsforflygtigelse. Men man er også ved at lære at udtale navnet Christel Schaldemose. Christel Schaldemose er socialdemokraternes gruppeformand i EU-parlamentet og EU's chefforhandler på "Digital Services Act", der vil gribe ind over for ulovligt indhold og algoritmer på nettet. Schaldemoses udgangspunkt er, ifølge udtalelser til medlemsbladet Socialdemokraten, at det der er ulovligt offline også skal være ulovligt online". [...] Forhandlingerne mellem EU og techgiganterne bliver afgørende for, om også vores børn og børnebørn får glæde af et bæredygtigt dansk medie- og kulturliv."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Polen er vant til at blive udfordret - 2022 bliver ingen undtagelse
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ole Toft, der er Danmarks ambassadør i Polen, og han skriver blandt andet: "Den 4. januar meddelte de polske myndigheder, at man har indgået aftaler med en række private selskaber, der skal opføre et hegn langs grænsen til Belarus. Beslutningen er den foreløbige kulmination på de seneste måneders migrantkrise ved Polens og EU's østgrænse. [...] EU har bakket op om Polen, Letland og Litauen i deres kamp mod Lukasjenkos hybridangreb. For sit vedkommende har Polen loyalt forsvaret EU's ydre grænse. Alt dette er sket, samtidig med at Polen befinder sig i en alvorlig konflikt med EU's institutioner. Uenigheden drejer sig om noget så fundamentalt som domstolenes uafhængighed og selve retsstatsprincippet. EU-Kommissionen finder, at en række polske retsreformer bryder med disse afgørende principper. Adskillige EU-lande, herunder Danmark, støtter kommissionen i denne kritik. Striden har stået på i flere år, men har i det seneste år udviklet sig i et omfang, hvor godkendelsen af Polens EU-genopretningsplan nu også er blokeret. Den deraf afledte forsinkede udbetaling af EU-støtte er et voksende problem for Polen. Kommissionen har fremsat et kompromisforslag. Man er rede til at overveje at frigive midlerne fra EU's Genopretningsfond, hvis man fra polsk side kan signalere villighed til at forpligte sig til at imødekomme kommissionens krav vedr. en række fundamentale betingelser om domstolenes uafhængighed. Om Polen kan og vil levere på det tilbud, er endnu uafklaret."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Handel: Globaliseringen toppede med Kinas indtog i WTO. Nu er organisationens største succes også dens største udfordring
Både i Beijing og Washington er tilliden til WTO i frit fald, skriver Informationen. Hvert andet år er de største medlemslande i Verdenshandelsorganisationen WTO, forpligtet til at dukke op i Genève til en evaluering, hvor andre lande kan komme med indsigelser og kritik. For et par måneder siden tog den australske WTO-ambassadør, George Mina, ordet og kritiserede Kina for politisk motiverede handelsangreb på Australien. Anklagerne bundede i, at Kina har indført restriktioner på en række australske eksportvarer, og at kinesiske diplomater og talspersoner ikke har lagt skjul på, at det skyldes en lang række utilfredsheder over politiske prioriteter i Australien. Det skaber bekymring hos australierne, og det bør ikke kun være en australsk bekymring, forklarer Henry Gao, der er juraprofessor ved Singapore Management University med speciale i Kina og international handel. Han mener, at det afspejler en ny virkelighed, hvor handel er blevet storpolitik og WTO bliver skubbet mere i baggrunden. Det er bekymrende at WTO's regler kan ignoreres, hvis man er så stor som Kina, som i dag står for omkring 15 procent af klodens handel. Kritikken af Kina er ikke ny, men den er vokset i takt med Kinas økonomi og rivaliseringen mellem USA og Kina. Både EU, USA og Japan mener, at WTO's regelsæt trænger til en grundig opgradering, fordi det giver Kina urimelige fordele. Kina er stadig aktiv i diverse forhandlinger, men har ikke lige så stor gavn af WTO som tidligere. Konsekvensen af et svækket WTO vil ramme lande med få eller ingen handelsaftaler samt udviklingslande og småstater. WTO's grundlæggende princip er, at ens varer skal behandles ens, og derfor er både USA og Kina nødt til at indgå kompromiser, vurderer Henry Gao.
Kilde: Information, s. 10-11

Kultur: Kunst er og skal først og fremmest være bøvl
Politiken bringer en kronik af Jacob Fabricius og Lars Bang Larsen, direktører i Art Hub Copenhagen. De skriver blandt andet: "Gennem de seneste par årtier er kravene til kunsten vokset. For at den kan blive udstillings-, opmærksomheds- og bevillingsværdig skal den følge mål for new public management. [...] I udlandet inddrages kunsten i de store diskussioner. Overgangen til et CO2neutralt Europa skal ikke bare være et projekt for økonomi og klima, insisterede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, således på i sin 'State of the Union Address' sidste år: Klimakrisen skal også være »et nyt kulturelt projekt for Europa«. Hvordan dette kulturelle projekt skal tage form, er et åbent spørgsmål. Og man kan indvende, at det ikke bare bør være fokuseret på det privilegerede Europa. Men von der Leyen har ret i, at et æstetisk projekt må være problemorienteret og skal ses i lyset af verdens store udfordringer. Til forskel herfra lyder Mette Frederiksens slogan om en ny 'guldalder' for dansk kultur som en forestilling om vores egne, gode gamle dage. Dén idé er på flere måder gratis. [...] Samtidens kriser og voldsomme forandringer kræver ydmyghed over for de ofte skrøbelige sammenhænge, der bærer fremtiden: Det at undre sig og blive ved med at lære, at lytte og lade nye stemmer komme orde samt at give plads til at der skal ske noget andet. Dét har vi brug for."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Klima: De seneste syv år er de varmeste nogensinde
De seneste syv år er globalt de varmeste, der nogensinde er målt. Det viser en rapport fra EU's klimaovervågning, skriver flere af dagens aviser. 2021 satte ikke en ny rekord, når det gælder varme. Især på den sydlige halvkugle var vejret relativt mildt i forhold til rekordårene 2016 og 2020. Men en række varmerekorder fra Canada, Spanien og Japan trak gennemsnittet så højt op, at 2021 nu er officielt det femtevarmeste år vi nogensinde har haft. Samtidig advarer Copernikus' Klimaændringstjeneste (C3S) om, at der er store forøgelser af koncentrationen af metan i atmosfæren. "2021 var endnu et år med ekstreme temperaturer. Det var den varmeste sommer i Europa, hedebølger ved Middelhavet og udsædvanligt høje temperaturer i Nordamerika, Det er en tydelig påmindelse om, at vi bliver nødt til at ændre vores levevej og tage effektive skridt mod et bæredygtigt samfund," siger C3S-direktør Carlo Buontempo.
Kilder: Information, s. 7; B.T., s. 9; Børsen, s. 10; Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s. 5; Ekstra Bladet, s. 23; Kristeligt Dagblad, s. 5

Migration: Minister blæser til kamp for genstart af asylsystemet
Nye tal fra Frontex viser, at antallet af asylansøgere i Europa stiger, skriver Berlingske. I november ankom 22.450 flygtninge og migranter illegalt til Europa, hvilket er det højeste antal for en november måned siden flygtningekrisen startede i 2015. Til og med tredje kvartal af 2021 modtag EU tæt på 25 procent flere asylansøgninger end i samme periode året før, viser en statistik fra EU-Kommissionen. Denne stigning har dog endnu ikke påvirket de danske grænser, men udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), holder nøje øje med udviklingen og påpeger, at man for at komme disse problemer til livs må ændre på asylsystemet, hvilket blandt andet handler om oprettelsen af modtagecentre i partnerlande. "Vi er i dialog med andre regeringer. Jeg kan ikke sætte navn på, men arbejdet skrider fremad," siger han. Disse modtagecentre har dog mødt både modstand og opbakning fra landets partier og hos Radikale Venstre påpeger de udfordringen i, at Danmark kan garantere menneskerettigheder på et modtagecenter i et andet land. "Flygtninge, der kommer til Europas grænser, skal samles op der og fordeles via et europæiske kvotesystem, lidt ligesom FNs kvotesystem. Dette skal tages op i EU, fordi det jo er EU, der skal have fat i roden på det her problem," siger Kathrine Olldag, der er udlændingeordfører for Radikale Venstre.
Kilde: Berlingske, s. 11

Interne anliggender: EU-Parlamentets formand er indlagt med alvorlig sygdom
EU-Parlamentets formand, 65-årige italienske David Sassoli, har været indlagt med alvorlig sygdom i to uger og må derfor aflyse alle aktiviteter, oplyser hans talsmand Roberto Cuillo i en pressemeddelelse. Hans efterfølger skal findes i næste uge, skriver Berlingske og Altinget. Indlæggelsen har været nødvendig grundet alvorlige komplikationer forårsaget af problemer med immunsystemet. Alle hans officielle forpligtelser er derfor blevet aflyst, tilføjer Cuillo yderligere.
Kilder: Berlingske, s. 10; Altinget, mandag

Klima: Det kigger klimaøjnene på i 2022
Den samstemmige vurdering fra seks personer, der arbejder i krydsfeltet mellem erhverv, politik og klima, er, at 2022 bliver et stort klimaår, skriver Børsen. Andreas Brunsgaard sidder med i ekspertgruppen, der rådgiver EU-Kommissionen om en udformning af taksonomiforordningen, som er er EU's opslagsværk for grønne investeringer og han mener, at 2022 bliver året, hvor store målsætninger skal konkretiseres til politik. “2022 bliver et stort år, men overskrifterne bliver nok mere af teknisk karakter end i 2021, der var meget målsætningsbaseret. Nu skal vi kigge på den lovmæssige værktøjskasse, der skal sikre, at vi kan realisere målsætningen. Det franske EU-formandskab vil i første halvår af 2022 køre hårdt på i forhold til at lukke de 13 lovforslag i den store klimapakke “Fit for 55", der er en grundsten i EU's klimapolitik. Det er et prestigeprojekt, ikke mindst for præsident Emmanuel Macron, men jeg tror ikke, at det kan lykkes inden sommerferien. Flere af de her lovforslag er mere end 100 sider og meget tekniske. Anden del af EU's taksonomi, der er en slags opslagsværk, som definerer grønne investeringer, skal vedtages. Det bliver klassificeringer af investeringer, der understøtter biodiversitet, vand, luftforurening og cirkulær økonomi," sige rhan og fortsætter: "Ekspertgruppen vil i udgangen af februar aflevere sine anbefalinger til, hvad der skal med i det nye. Så vil Kommissionen inden sommeren fremlægge sit udkast, hvorefter medlemslandene skal have seks måneder til at godkende eller afvise det. Hvorom alting er, skal kapitlet vedtages inden årets udgang, så reglerne kan træde i kraft fra 1. januar 2023. EU vil i foråret komme med forslag til bæredygtige produktkrav. Det er lidt en ny ting, vi ser."
Kilde: Børsen, s. 4-5

Finansielle anliggender: Rekordhøj inflation i Europa kan give øget risiko for aktiekursfald
Nye tal vidner om historisk høj inflation i euroområdet og det har fået investorer til at spekulere i, om den europæiske centralbank ECB vil stramme pengepolitikken hurtigere end ventet, skriver Børsen. “Aktierne har fået en dårlig start i 2022 pga. kraftige rentestigninger, som primært er kommet fra USA, hvor den amerikanske centralbank Fed har været ude med ret klare signaler om, at de er parate til hurtigere opstramning. Det har fået aktierne til at køre ned. Vi kan komme til at se en lignende effekt, når det bliver ECB's tur; dog formentlig ikke med helt lige så stor chokeffekt, fordi vi allerede har set effekten fra Fed, men der er ingen tvivl om, at det er den vej, det trækker,” siger Tina Winther Frandsen, chefanalytiker fra Jyske Bank. Hos Nykredit er chefstrateg Frederik Engholm enig i, at signaler fra ECB, der indikerer stigende bekymring for inflationsudviklingen, kan udløse store skvulp på markederne, men han tror ikke, ECB vil løbe fra de relativt lange løfter fra seneste møde 16. december om at købe op resten af året og først hæve renten et stykke tid efter, opkøbene afsluttes. “Hvis man løber fra sin forward guidance, bliver den jo ikke noget værd, næste gang der kommer en krise og en stramningscyklus. Så skal man i hvert fald være sikker på, at det at hæve renten tre eller seks måneder tidligere er vigtigere end at have det instrument til rådighed i fremtiden - og det tvivler jeg på, man vil tænke,” siger han. Børsen skriver også, at de store europæiske børser blev malet røde mandag i takt med store fald i USA af økonomien. “Inflation er fokuspunkt for de europæiske investorer, og den lægger pres på Den Europæiske Centralbank for at stramme pengepolitikken,” siger Susannah Streeter, seniorinvestor hos Hargreaves Alnsdown. I eurozonen er forbrugerpriserne steget med 5,0 procent i december i forhold til den tilsvarende måned året før.
Kilder: Børsen, s. 14-15, 22

Beskæftigelse, vækst og investeringer: EU's grønne taksonomi er ikke perfekt, men den er nødvendig
Børsen bringer et debatindlæg af Kent Damsgaard, adm. direktør, F&P, som blandt andet skriver: "Udviklingen af nye teknologier og omstillingen af vores samfund - globalt - kræver kæmpestore investeringer, og derfor er det af gode grunde også et område, som politikere, virksomheder, organisationer og borgere er stærkt optaget af. [...] Det findes der ingen 100 procent objektive og entydige svar på, for klimapolitik er - i sagens natur - politik, hvor der kan være vidt forskelligt syn på perspektiverne af bestemte teknologier og strategier. Derfor har vi fra forsikrings- og pensionsbranchen, som spiller en nøglerolle i netop grønne investeringer, peget på behovet for en fælles taksonomi for, hvordan vi opgør de grønne investeringer. EU-Kommissionens udkast til taksonomien er dog kommet under beskydning de seneste dage, fordi EU-Kommissionen har foreslået, at naturgas og atomkraft kan indgå i taksonomien - og altså vil kunne betegnes som grøn. Men det er vigtigt, at debatten om værdien af og nødvendigheden af taksonomien ikke bare bliver et spørgsmål om, hvorvidt man er for eller imod akraft. [...] Taksonomien giver et fælles sprog i EU og en fælles ramme - men den kan og skal ikke diktere, hvordan vi bruger det, og hvilke valg det enkelte selskab gør i sine investeringer. "
Kilde: Børsen, s. 31

Institutionelle anliggender: Martin Henriksen vil have Danmark ud af EU
I første udgave af Altingets podcastserie med formandskandidaterne i Dansk Folkeparti, lyder det fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen, at Danmark skal ud af EU. "Danmark skal helt ud af EU. Så vil man selvfølgelig have en forhandlingssituation som med Storbritannien. Men min ambition er, at Danmark forlader EU fuldt og helt," siger han og fortsætter: "Der er jo et stykke vej til. Men hvis man tror på, at argumenterne er i orden, og man bliver ved med at fremføre dem, så tror jeg på, at det rent faktisk kan lade sig gøre. Så jeg tror, at Danmark en dag kommer ud af EU." Det britiske Office for Budget Responsibility har for nylig gjort op, at Brexit har kostet 4 procent af BNP og 15 procent af al samhandel er forsvundet. Martin Henriksen er godt klar over, at der vil komme en periode, hvor tingene bliver lidt vanskeligere, men han mener, det er en pris, der er værd at betale. "Selvfølgelig vil det have en konsekvens i en periode, og nu har det så også en konsekvens for Storbritannien. Men jeg tror også, at corona spiller ind, det bliver jeg nødt til at fastholde. Men Storbritannien og England overlever jo. De er jo ikke sunket ned i havet," siger han.
Kilde: Altinget, mandag

 

Sources

Detaljer

Publikationsdato
11 Januar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark