Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. juli 2023Repræsentationen i Danmark19 min læsetid

EU i dagens aviser tirsdag den 11. juli 2023

Tophistorier

Erdogan forhøjer indsatsen i spillet om svensk Nato-medlemskab
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har erobret hele dagsordenen op til det skelsættende Nato-topmøde tirsdag og onsdag i Litauen, skriver Jyllands-Posten og Altinget mandag. Tidligt mandag aften blev et planlagt møde mellem Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg, Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, og den tyrkiske præsident, afbrudt, for i stedet skulle Erdogan mødes med EU-præsident Charles Michel. Grunden til dette var, at Erdogan ud af det blå mandag pludselig sammenkoblede et svensk medlemskab af Nato med Tyrkiets ønske om at komme med i EU. "Hvis man åbner døren for et tyrkisk medlemskab af EU, vil vi åbne vejen for Sverige," sagde han inden afrejsen til Litauen. Han kom desuden med en antydning om, at ligesom Tyrkiet har ventet 50 år på at komme med i EU, så kan det tage lige så længe for Sverige at komme med i Nato. En talsmand for EU-kommissionen mindede om, at EU og Nato er to forskellige organisationer med vidt forskellige optagelseskriterier.

Altinget skriver mandag aften, at det alligevel lykkedes senere mandag aften at få den tyrkiske præsident til at love ratificering af Sveriges optagelse til gengæld for nye løfter fra både den svenske regering, Nato og EU. "Dette er en historisk dag. Vi har nu en klar forpligtelse fra den tyrkiske præsident om, at han vil fremlægge Sveriges optagelse til godkendelse i det tyrkiske parlament hurtigst muligt," sagde generalsekretær Jens Stoltenberg. Det ser nu ud til, at Sverige i løbet af relativt kort tid vil kunne følge Finland ind i forsvarsalliancen og blive Natos 32. medlemsland. "Jeg er vældig glad for, at vi har kunnet give hinanden hånd på dette: Nu tager vi et meget stort skridt i retning af ratificering og dermed Sveriges medlemskab af Nato," sagde den svenske statsminister, Ulf Kristersson: "Det er en god dag for Sverige."

Berlingske bringer en analyse af Carolina Kamil, korrespondent i Mellemøsten. Hun skriver blandt andet: "Vil Recep Tayyip Erdogan virkelig kræve, at Tyrkiet skal optages i EU? Vil han overhovedet med i EU? Næppe. Alligevel er det tilsyneladende den tyrkiske præsidentens seneste krav i bytte for accept af svensk medlemskab af NATO. [...] De seneste år har den tyrkiske præsident gjort et ihærdigt arbejde for at stadfæste sin position som NATOs enfant terrible med en stadigt mere aggressiv adfærd og retorik. Og gang på gang har han bevist, at det lønner sig at være egenrådig. [...] Sverige er ikke længere et problem for Erdogan, men en brik til at opnå noget større. Problemet for Sverige er, at det han vil have, kan Stockholm ikke levere. [...] Virkeligheden er, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU har været lagt død i årevis, og der er intet, der taler for, at de pludselig skulle blive vakt til live. Tyrkiet er milevidt fra at opfylde betingelserne og det er tæt på umuligt at finde nogen EU-ledere der - trykket på maven - helhjertet støtter en tyrkisk indlemmelse i EU. Den tyske kansler og en talsmand fra EU har allerede slået fast, at Erdogan kan glemme alt om sit krav, fordi der ingen sammenhæng er mellem optagelsesforhandlinger i EU og NATO. Betyder det så også, at Sverige kan glemme alt om at fejre optagelsen ved topmødet i Vilnius i denne uge? Nej, det er langtfra sikkert. Erdogans nye EU-krav kan fortolkes som en endegyldig afvisning af svenskernes NATO-drømme. Men en anden, og lige så sandsynlig, fortolkning er, at det er en måde at forberede den tyrkiske befolkning på, at præsidenten er ved at skifte kurs, selvom han i et år har anklaget Sverige for at være en terroristrede. Den mangeårige tyrkiske præsident har vist sig som en aldeles fleksibel politiker, der igennem sin karriere har taget adskillige politiske U-vendinger og kursskifter. [...] Derfor kan den tyrkiske præsident også uden problemer - og politisk ustraffet i befolkningen - skifte kurs i forhold til Sverige, ligegyldig hvad han har sagt til hvem på møder eller i medierne. Udfordringen for svenskerne er, at kun Erdogan kender den endelige pris, der vil udløse et skift."

Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Op mod Nato-topmødet, som indledes tirsdag i Vilnius, er der gjort store anstrengelser for at opnå Tyrkiets accept af Sverige som nyt medlem. Udvidelsen af forsvarsalliancen er en milepæl, der kærkomment afspejler større vilje til at tage ansvar i lyset af de tunge sikkerhedspolitiske udfordringer, Europa og den vestlige verden står over for. At Tyrkiet til det sidste udnytter sin mulighed for at blokere svensk optagelse er beskæmmende, men kan dårligt overraske. [...] Man forstår, at Lars Løkke Rasmussen som statsminister op til et EU-topmøde i 2017 opfordrede til, at EU helt stoppede optagelsesforhandlingerne med konklusionen, at “Tyrkiet gør alt det forkerte”: “Det Tyrkiet, vi har set udfolde sig under Erdogans styre, er et Tyrkiet, der ikke hører hjemme i EU,” sagde Løkke. Et budskab, hvis essens Erdogan nu har udfordret med en – helt urealistisk – sammenkædning af svensk Nato-optagelse og tyrkisk EU indtog. Som Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, konstaterer, betyder fremgangen til mange højrefløjspartier i EU, at “ingen vil genstarte forhandlingerne”. Er den endelige pris for tyrkisk accept af Sverige uafklaret, har den seneste tid budt på anskuelighedsundervisning i den såkaldte pragmatiske idealisme i udenrigspolitikken. Det kan gøre ondt at være afhængig af ikkeligesindede – men en fuld afkobling kan føre værre tilstande med sig. [...] Det er nødvendigt at bevare forhold til partnere, placeret mellem venner og fjender."

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder i dag: "I dag begynder Nato-topmødet i Vilnius i Litauen. Og Nato-familiens svigagtige og selvhævdende fætter er naturligvis mødt frem. I stedet for at stå last og brast med alliancens mål om at sætte Putin skak i krigen i Ukraine misbruger den tyrkiske præsident, Erdogan, planen om Sveriges optagelse i alliancen som pressionsmiddel. - Åbn vejen for tyrkisk medlemskab af EU først, og så vil vi åbne den for Sverige, ligesom vi har åbnet den for Finland, har Erdogan nu udtalt. Det er ikke ligefrem nyt, at den tyrkiske præsident går krejler-vejen i Nato-sammenhæng. Tyrkiet forlanger konsekvent modydelser i Nato-sammenhæng. Og hvem kan egentlig bebrejde dem? De får oftest noget ud af det. [...] Tyrkiets præsident forsøger i slagskyggen fra krigen i Ukraine at fedte sig til egne fordele. Og at skære hjørner af andres frihed. Ingen er overraskede. Det forbløffer dog, at Erdogan åbenbart ikke kan se, at hans anløbne forhold til såvel retsstat som kampen for demokrati mod Putin netop er, hvad der holder ham og Tyrkiet ude af EU."
Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 4-5; Ekstra Bladet, s. 36; Børsen, s. 24 (11.07.2023)

Prioriterede historier

Opløs Nato og erstat alliancen med Nato+ uden Tyrkiet
Berlingske bringer en kronik af Preben Bonnén, politisk faglig chef i det tværfaglige debat- og mødeforum NORDIC dialogue. Han skriver blandt andet: "Der var en gang, hvor NATO havde brug for Tyrkiet. Det var under Den Kolde Krig, hvor landet var en vigtig strategisk aktør. […] Tyrkiet med Recep Tayyip Erdogan i spidsen har vist sig som en ganske upålidelig partner i den transatlantiske alliance. Med sine stadig tættere kontakt til den russiske præsident Vladimir Putin og hårdnakkede modstand mod Sveriges ansøgning om medlemskab i NATO kan man uden overdrivelse vove den påstand, at Tyrkiet i NATO driver det, man vil kunne kalde en "femte kolonnevirksomhed" - altså en undergravende virksomhed. [...] Taget i betragtning, at der ikke eksisterer nogen mekanisme i Den Nordatlantiske Traktat, der muliggør at ekskludere et medlem, kunne de øvrige medlemslande tage initiativ til at forlade NATO og indtræde i et nyetableret NATO+ og således efterlade Tyrkiet ene og forladt. I det nye NATO+ skal medlemskab og samarbejde hvile på, at eksklusion af et medlemsland muliggøres i tilfælde af svigt og illoyalitet. [...] De europæiske medlemslandes interesse i at lade NATO erstatte af et nyt NATO+ svækkes af deres frygt for at blive trukket længere ind i en konflikt med Kina. Modsat USA har de europæiske lande og EU vist sig mindre konfrontationsivrige, selvom de ønsker at være mindre afhængige af Kina - dog ikke på bekostning af samarbejde og samhandel. [...] Alligevel bør flertallet af medlemslandene i NATO ikke på forhånd lade sig afskrække af tanken om de facto at få ekskluderet Tyrkiet fra det nuværende forsvarssamarbejde. Skulle det vise sig praktisk realisabelt, ville NATO's 75 års jubilæum den 4. april næste år være den helt oplagte begivenhed til at lukke og slukke det gamle NATO og på selvsamme dag byde det nye NATO+ velkommen. Og hvem anden ville være bedre til det end den genvalgte generalsekretær?"
Berlingske, s. 26-27 (11.07.2023)

Institutionelle anliggender

S i EU: I krisetider skal EU vise, at den grønne og digitale omstilling er mulig hånd i hånd
Altinget bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Jeg sad for bordenden, da vi fik vedtaget verdens første, digitale lovgivning - Digital Services Act. Måske kan man ikke høre dig skrige i Bruxelles, men den her lovgivning har givet genlyd i Sillicon Valley, London og Bruxelles. Min rettesnor har været, at det skal være demokratiet, der laver spillereglerne for tech-giganterne, ikke den anden vej rundt. Men når det digitale bliver reguleret, er der til gengæld rigtig store muligheder i det. Jeg tror, at nogle af svarene på mange af de kriser, vi står overfor lige nu, ligger i det digitale. I dag er vi alt for dårlige til at koble den digitale omstilling med den grønne omstilling. [...] Det digitale kan drive den grønne omstilling. Det kræver de rette investeringer og de rigtige rammer. Derfor er der brug for at EU kommer på banen. Vi skal lave en europæisk rammelovgivning, der skaber rammerne, så EU-landenes grønne, digitale omstilling trækker i samme retning og ikke i 27 forskellige retninger. [...] Når vi går til valg om et lille års tid, så handler det om retningen for Europa. Jeg mener, at Europa skal gå forrest i verden ved at vise, at den grønne omstilling er mulig hånd i hånd med den digitale omstilling. Hvis du efter alt det her er i tvivl om, om mit navn kommer til at stå på stemmesedlen til juni næste år, så lad mig slå det fast med syvtommersøm: Jeg genopstiller. Der er alt for meget at kæmpe for. Fremtiden er digital. Men hvis der overhovedet skal være en fremtid, skal vi sørge for at fremtiden også bliver grøn og tryg."
Altinget, mandag (11.07.2023)

Interne anliggender

Partier gav håndslag på Nato-målsætning, men de har efterladt en "kattelem"
Når den danske regeringstop tirsdag og onsdag i denne uge deltager i Nato-topmødet i Vilnius, kan de fremvise et spritnyt dansk forsvarsforlig, hvor ambitionen lyder, at Danmark fra 2030 skal opfylde Nato-målet om at bruge 2 pct. af sit bnp på forsvar. De eneste som ikke er med i forliget er Enhedslisten og Alternativet. I forsvarsforliget er der dog en central sætning, som ifølge eksperter er en "kattelem”: "Der vil frem til og med 2029 i et forventeligt begrænset omfang kunne prioriteres initiativer, der ikke kan indberettes til Nato som forsvarsudgifter." Fra Peter Viggo Jakobsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, lyder det: "Den formulering kan ikke læses på anden måde, end at det er en kattelem, der giver politikerne mulighed for at løbe fra 2 pct.-ambitionen på et senere tidspunkt. Politikerne forbeholder sig retten til at bruge nogle af pengene, som egentlig skulle hjælpe os i mål med Nato-målsætningen, på andre ting. Og så er den logiske konsekvens jo, at så når vi ikke de 2 pct. i 2030." Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil ikke i sit skriftlige svar forholde sig til, hvorfor formuleringen er medtaget i forligsteksten, men fastholder, at ambitionen er uændret. "Som det fremgår af regeringsgrundlaget, har regeringen en udtalt ambition om, at Danmark løfter sin del af ansvaret for den fælles sikkerhed i forhold til vores allierede både i regi af Nato og i regi af EU. Med forsvarsforliget er regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier enige om at styrke dansk forsvar og sikkerhed med ca. 143 mia. kr. i perioden 2024-33 samt at opfylde Natos 2 pct.-målsætning varigt senest i 2030," udtaler ministeren.
Jyllands-Posten, s. 8 (11.07.2023)

Klima

Better Energy og DN: Vis den nødvendige handling og stem ja til naturgenopretningspakken
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Lildholdt Kjær og Sebastian Jonshøj, hhv. adm. direktør, Better Energy og vicepræsident, Danmarks Naturfredningsforening. De skriver blandt andet: "Kvaliteten af vores liv afhænger delvist af naturens tilstand. Desværre står vi over for en alarmerende reduktion i biodiversiteten. [...] Den 12. juli skal Europa-Parlamentet stemme om EU's naturgenopretningslov. Der har været to forudgående afstemninger om loven i Europa-Parlamentets miljøudvalg, hvor resultatet har været uafgjort. Og i Rådet er loven kun lige akkurat blevet stemt igennem med et snævert flertal. Nu er det sidste og afgørende afstemning i Europa-Parlamentet. Hvis forslaget falder, er det meget usandsynligt, at EU kan leve op til egne målsætninger eller internationale aftaler. Og vi har akut brug for en styrket miljøregulering og håndhævelse af reglerne på området. [...] Mere plads til naturen er en forudsætning for at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Derfor aftalte repræsentanter fra 188 lande på et FN-møde i Montreal sidste år, at 30 procent af verdens natur både til lands og til vands skal være beskyttet i 2030. Det er en historisk aftale, der sætter rammerne for en styrket indsats for biodiversitet over hele kloden. For at sikre, at EU kan leve op til aftalen, har Europa-Kommissionen foreslået, at EU's naturgenopretningslov skal afspejle Montreal-aftalens målsætning om 30 procent beskyttet natur. Hvis loven ikke bliver stemt igennem, ser det dog sort ud for EU's overholdelse af FN-aftalen. Også herhjemme står vi overfor en stor opgave. Danmark er det land i EU, der har mindst beskyttet natur, og samtidig et af de lande, hvor naturen har det ringest. [...] EU-Kommissionen vurderer, at hver krone brugt på naturgenopretning har mellem 8-38 kroners gevinst. Det er med andre ord dyrere at undlade at genoprette vores naturhabitater. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det kan lade sig gøre at give mere plads til naturen. [...] Derfor opfordrer vi danske europaparlamentarikere til at stemme ja til en styrket naturindsats den 12. juli. Hvis Europa-Parlamentet stemmer nej, vil det udskyde den nødvendige handling. Det er tid, vi ikke har."
Altinget, mandag (11.07.2023)

Nordens venstrefløj i EU til de borgerlige: Stop med at ofre naturen på populismens kolde alter
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, Malin Björk og Silvia Modig, medlemmer af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Da forslaget til en naturgenopretningslov for EU faldt i EU-Parlamentet, var det noget, der sendte chokbølger gennem både Bruxelles og de naturpolitiske miljøer over hele EU. Det skete efter, hvad der vidt og bredt kaldes for en misinformationskampagne om, hvad loven vil få af betydning. Gang på gang er påstandene blevet tilbagevist, men gang på gang er de alligevel blevet gentagne som sandheder. Det på trods af at forslaget er nødvendigt for at genoprette vores biodiversitet, håndtere klimaforandringer og sikre fødevaresikkerheden for fremtidige generationer. I korridorerne i Bruxelles har man da også åbent talt om, at det i virkeligheden ikke handlede om indholdet mod den konkrete lov, men derimod mere var et valgkampsstunt fra den store, konservative, EPP-gruppe. [... ] Kampen for EU's natur er en af de kampe, hvor hver stemme tæller, og vi appellerer til, at når den endelige afstemning skal stå den 12. juli, vil I lade jeres stemmer falde ud til naturens fordel. Og vi appellerer til, at I inden da vil hæve jeres stemmer internt og være med til at tale jeres kollegaer fra, at ofre naturen på populismens kolde alter."
Altinget, mandag (11.07.2023)

Sidste uge var den varmeste nogensinde
Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) oplyser, at sidste uge var globalt den varmeste uge, der nogensinde har været registreret. Torsdag blev der da også nået en varmerekord, da gennemsnitstemperaturen i verden var på 17,23 grader, skriver Berlingske. Dataene er endnu ikke endeligt bekræftet, men ifølge WMO stemmer de overens med de foreløbige data fra EU's klimatjeneste Copernicus. "Ikke desto mindre er disse foreløbige analyser endnu et bevis på de globale skift i klimaet som følge af klimaforandringerne," siger chefen for WMO, Omar Baddour. Forskere har i månedsvis advaret om, at 2023 kan blive rekordvarmt som følge af menneskeskabte klimaforandringer og selv der kun er gået et halvt år af 2023, så har året allerede budt på tørke i Spanien og hedebølger i Kina og USA.
Berlingske, s. 8 (11.07.2023)

Verdens Skove til Venstre: Naturgenopretning er balance - ikke ekstremisme
Altinget bringer et debatindlæg af Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, Verdens Skove, som blandt andet skriver: "Der er ikke nok plads til naturen, og vi mennesker har i alt for mange år forvaltet naturen stedmoderligt, som glemmer vi, at når først en art uddør, kan vi ikke få den tilbage. Dét er netop det, som EU's nye naturgenopretningsforordning er en erkendelse af: Vi bliver nødt til at handle nu, hvis vi ikke skal miste flere arter eller ødelægge mere natur. Hvis vi skal sikre 30 procent beskyttet natur i Europa og sikre, at naturen trives, kræver det genopretning. Naturgenopretning. Derfor er EU's naturgenopretning essentiel, og med et ønske om at genoprette 20 procent af EU's areal i 2030 er den også ambitiøs. [...] EU har taget et langt sejt træk de sidste fem år på klimaområdet. Det er nu, vi skal begynde det lange seje træk for naturen. Det vil gavne langt mere end bare at lave vilde haver på små områder. Og det er sund fornuft at genoprette naturen og give den mere plads. Derfor opfordrer vi alle danske parlamentarikere og deres kollegaer i Europa-Parlamentet til at stemme for naturgenopretningsforordningen på onsdag."
Altinget, mandag (11.07.2023)

Konkurrence

Dobbelt lussing på vej til flyselskaber efter dyr flyvelederkonflikt
Coronakrisen har betydet, at de europæiske flyveledertjenester, heriblandt Naviair, har haft store økonomiske tab og nu har EU-Kommissionen givet mulighed for, at selskaber som Naviair kan forhøje taksterne over en fem-syvårig periode for at afhjælpe tørken i kasseapparaterne, skriver Jyllands-Posten. EU-Kommissionen i Danmark bekræfter dette og derfor vil flyvetjenesten Naviair sætter taksterne op for flyselskaberne. Naviair afviser samtidig, at de vil afstå fra at benytte sig af EU-reglernes mulighed for at kradse flere penge ind. Naviairs prishop er ikke den eneste økonomiske udfordring for luftfartsindustrien, for i øjeblikket pågår der nemlig også forhandlinger mellem flyselskaberne og Københavns Lufthavn om taksterne. Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank med ekspertise inden for netop luftfartsområdet, vurderer, at de stigende takster kommer på et meget dårligt tidspunkt for mange flyselskaber, men han siger samtidig, at det er svært at se en anden vej fremad for Naviair, der er et statsejet selskab med egen økonomi. "Flyselskaberne må vende den anden kind til, og så kommer der en endnu større lussing fra lufthavnen, når vi kigger lidt fremad," vurderer Jacob Pedersen.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (11.07.2023)

Migration

Længe troede vi, at Europa klarede det
Jyllands-Posten bringer en kronik af Gunnar Olesen, international rådgiver, cand.scient.pol. Han skriver blandt andet: "Problemernes omfang har nu, skønt stadig kontroversielt i en venstreliberalt præget offentlighed, ført til konsensus på EU-regeringsniveau om, at Europa har overskredet et mætningspunkt for indvandring. [...] Det er svært at stoppe spontan indvandring og flygtninge, hvis asylkrav behandles ud fra konventioner, der var beregnet til nogle tusinde og ikke de 110 mio., der ifølge FN skal være i verden nu. Selv om ny teknologi formentlig gør det muligt at stoppe dem, forudsat politisk vilje. Behandling af deres sager, uden at asylsystemer sander til, og de ender med at forblive, hvor de ankommer, kræver, at det foregår uden for Europa. Hvis ikke muligt, i fælles EU-lejre med anstændige forhold. Selv hvis spontan indvandring bremses, tilbagestår problemer med parallelsamfund, som fortsat vil vokse med børn, flygtninge og familiesammenføring. [... ] Nu er der mange flere mennesker, og teknologi gør det muligt for mange at flytte sig trods besvær og risici. EU synes at være vågnet til tiltrængt erkendelse af, at dette kræver handling."
Jyllands-Posten, s. 25 (11.07.2023)

Sundhed

Norden præsenterer videnskab og evidens
Berlingske bringer en kommentar af Karen Ellemann, generalsekretær, Nordisk Ministerråd, som blandt andet skriver: "Det kan næppe overdrives, hvor stor en rolle mad har i vores liv, og anbefalingerne til, hvad man bør spise, vil altid skabe overskrifter og debat. [...] Jeg ville dog ønske, at debatten kunne være lidt mere substantiel, og at debattørerne i det mindste ville læse længere end overskriften for at sætte sig ind i, hvad de Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR2023) er i forhold til de nationale kostråd. [...] Helt kort forklaret er NNR2023 det videnskabelige grundlag, som de nordiske landes sundheds- og fødevaremyndigheder benytter, når de udformer deres nationale kostråd. [...] Vi er nødt til at ændre vores kostvaner af hensyn til vores sundhed, klimaet og miljøet. Det siger ikke bare NNR2023, men også FNs klimapanel, EUs fødevarestrategi og en hel del anden forskning på området. Vi skal kunne forholde os til videnskab og evidens og samtidig værne om andre interesser. [. ..] Det er en omstilling, som vi er nødt til at foretage sammen - for sundheden og miljøet."
Berlingske, s. 26-27 (11.07.2023)

Økonomi

Forbrugspriser svinger vildt: Smør er blevet billigere - æg er ikke
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Vi lever fortsat i en verden med betydelige teknologiske fremskridt, hvilket også giver et nedadrettet pres på omkostninger og dermed muliggør, at de højere lønninger modsvares af højere produktivitet. Så behøver lønstigningerne ikke at give så meget yderligere inflation. Det er dog ikke i alle erhverv, at der er teknologiske svar på højere omkostninger. Her sendes regningen videre. Vi ved ikke, hvad den samlede effekt på inflationen bliver. Derfor vil Den Europæiske Centralbank sætte renten yderligere op og holde den på et forhøjet niveau i længere tid. Der er flere inflationære kræfter i vores økonomier end i årtiet før corona, fordi der ikke er rigelig, billig arbejdskraft tilgængelig og fordi, at noget af det strukturelle nedadrettede pres på varepriserne fra en ekspanderende globalisering ebber ud. [...] Vi skal nok vænne os til, at en inflation på knap to procent er det normale igen. Men kombinationen af det hastige fald i den danske inflation og lønstigninger både i år og næste år på omkring fem procent betyder, at genopretningen af købekraften kommer til at gå hurtigere, end der var udsigt til i april."
Berlingske, s. 6-8 (11.07.2023)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
11. juli 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark