EU i dagens aviser tirsdag den 11. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU opfordres til at styrke selvstændigt forsvar og fokusere på innovation
Ifølge en artikel fra Ritzau Scanpix opfordrer forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen EU til at reducere afhængigheden af amerikansk militærudstyr. Han udtrykker bekymring over USA's vaklende støtte under præsident Donald Trump og foreslår, at EU udvikler alternativer til amerikansk teknologi som Elon Musks Starlink. Jakobsen siger: "Man kan jo ikke stole på sådan en mand." EU har for nylig indgået en forsvarsaftale for at styrke et selvstændigt europæisk forsvar. En rapport fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri), at Europa er blevet det største marked for amerikanske våben de seneste fem år. Europæiske Nato-landes import af amerikanske våben er steget med 105 procent fra 2020-2024 sammenlignet med 2015-2019. Sipri bemærker, at denne tendens er en reaktion på truslen fra Rusland. Seniorforsker Pieter D. Wezeman udtaler: "Den transatlantiske våbenhandel har dybe rødder." EU-landene har annonceret, at de vil styrke deres forsvarsevner.

Ifølge Kristeligt Dagblad mener professor emeritus Ove Kaj Pedersen, at Danmark står i en skæbnestund, hvor vi skal lære at forsvare os selv i en verden præget af usikkerhed. Han påpeger, at den danske småstatsmentalitet ændrer sig i takt med, at vi bliver en del af større internationale organisationer som EU og NATO. Han understreger, at vi nu skal forberede os på at tage ansvar for vores fædreland og fællesskab.

Et debatindlæg i Politiken fokuserer på atomvåben som en uacceptabel løsning på nutidens sikkerhedsudfordringer. Forfatteren kritiserer verdensledere, herunder dem i EU, for at overveje atomvåben som en forsvarsmekanisme. "Når atomvåben i EU, Norden eller sågar Danmark nævnes som en reel mulighed af nuværende og tidligere statsoverhoveder, bør det prompte få folket op af stolene," fremhæves det. Forfatteren opfordrer til diplomati og konfliktforebyggelse frem for genoprustning og militære investeringer. Der efterlyses en stærkere reaktion fra befolkningen og en forventning om, at folkevalgte repræsentanter arbejder for at løse de grundlæggende årsager til konflikter.

Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, analyserer Europas militærindustri, der er for fragmenteret til at konkurrere med USA og Rusland. McKinsey påpeger, at "Europa står stadig over for udfordringen med at opnå den nødvendige industrielle skala for at muliggøre lavere omkostninger, højere produktionshastigheder og robuste industriorganisationer." EU står over for udfordringen med at effektivisere produktionen af våben for at opnå økonomisk vækst og militær effektivitet. Guntram B. Wolf fra Bruegel fremhæver, at Europas militære styrke er "absurd beskeden" på grund af langsom politisk reaktion. Artiklen understreger behovet for en strømlinet produktion og politisk vilje til at styrke forsvaret.

Kaare Nielsen, i sin kronik i Berlingske, argumenterer for, at Europa bør undgå blind militær oprustning i stil med Trump og i stedet fokusere på innovation og teknologisk udvikling. Han fremhæver, at Europa ofte kritiseres for at være for langsomt og reguleret, men understreger, at regulering kan være en styrke, især i forhold til at beskytte demokratiske værdier. Nielsen påpeger, at EU bør styrke sin økonomiske og industrielle base, og foreslår initiativer som et "Europæisk DARPA" for at fremme teknologisk innovation. Han advarer mod at "hoppe i Trump-fælden" og opfordrer til at fokusere på langsigtede investeringer i forskning og innovation for at sikre Europas fremtid.

Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag, s. 1,4; Politiken, tirsdag, s. 5; Berlingske, tirsdag, s. 18; B.T., mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: EU vil styrke hjemsendelsen af afviste asylansøgere
Ifølge Ritzau præsenterer EU-Kommissionens migrationskommissær Magnus Brunner en plan for at lette hjemsendelsen af afviste asylansøgere. Brunner understreger vigtigheden af Europas grænser for sikkerheden: "Europas grænser er et nøglepunkt for vores sikkerhed." Han påpeger, at kun en ud af fem migranter uden opholdstilladelse sendes hjem, hvilket han finder utilstrækkeligt. Dansk Folkepartis Anders Vistisen udtrykker bekymring for, at forslaget kan blive udvandet i EU-Parlamentet og håber på en strammere australsk model.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, mandag; Ekstra Bladet, mandag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU fordømmer volden i Syrien efter over 1000 civile dræbt
Ifølge en artikel fra Ritzau har EU og flere europæiske lande søndag fordømt den voldelige udvikling i Syrien, hvor over 1000 civile er blevet dræbt af syriske styrker. EU's fordømmelse kommer i kølvandet på en voldsbølge, der har ramt landet efter oprørere væltede den tidligere præsident Bashar al-Assad. Den midlertidige præsident, Ahmed al-Sharaa, udtaler: "Vi kæmpede for at forsvare de undertrykte, og vi vil ikke acceptere, at noget som helst blod udgydes uretfærdigt eller uden straf eller ansvar."

Kilder: Politiken, mandag; Jyllands-Posten, mandag; Ekstra Bladet, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Finansielle anliggender: EU-lande har store mangler i kontrol med corona-midler
Ifølge Ritzau viser en særberetning fra Den Europæiske Revisionsret, at EU-landene har betydelige mangler i kontrollen med corona-midler fra EU's genopretningsfond. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har netop præsenteret en ny milliardplan for Europas oprustning. Revisionsretten kritiserer, at "manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte er et vedvarende problem." Rapporten fremhæver, at mange EU-lande ikke korrekt anvender eller inddriver midlerne, hvilket skaber bekymring for fremtidige investeringer.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Handel: Toldkrig mellem EU og USA vil have begrænset effekt på danske forbrugere
Ifølge Lars Dahlager i Politiken viser en undersøgelse fra Coop, at kun 0,7% af deres varer stammer fra USA, hvilket betyder, at en potentiel toldkrig mellem EU og USA vil have begrænset effekt på danske forbrugere. Donald Trump har annonceret en 25% told på EU-varer, hvilket EU vil svare igen på. Jeff Salter fra Coop udtaler: "Den direkte effekt af told er overraskende begrænset." Amerikansk vin, mandler og peanuts udgør størstedelen af de amerikanske varer i Coop, men der findes europæiske alternativer.

Jesper Rangvids debatindlæg analyserer Trumps ønske om at indføre tariffer mod Europa på grund af USA's handelsunderskud med varer. Rangvid påpeger, at Trump ignorerer USA's overskud i handel med servicer og primær indkomst. "Trump glemmer helt at fortælle, at det forholder sig diametralt modsat, når det kommer til handel med servicer/tjenester," skriver Rangvid. Han argumenterer for, at tariffer vil skade både USA og Europa og opfordrer til at anerkende, at Europa også bidrager positivt til USA's økonomi. Rangvid konkluderer, at USA's betalingsbalanceunderskud skyldes interne økonomiske politikker, ikke handel med Europa.

Kilder: Politiken, mandag; Børsen, mandag

Udenrigspolitik: Danmark fortsætter bistand til Rwanda trods EU-sanktioner
Ifølge Altinget.dk fortsætter Danmark sit bilaterale samarbejde med Rwanda, selvom flere lande har sat bistanden på pause på grund af Rwandas rolle i konflikten i DR Congo. EU har vedtaget sanktioner mod Rwanda, og der er forslag i EU om at indfryse bistanden. Danmark støtter regionale fredsinitiativer og sanktioner, men har ingen planer om at ændre bistanden. Udenrigsministeriet udtaler: "Der er for nuværende ikke planer om justeringer af dansk bistand til Rwanda." Danmark har udtrykt bekymring i FN og opfordrer til politisk dialog.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Udenrigspolitik: USA og Ukraine mødes i Saudi-Arabien for at diskutere fredsaftale med Rusland
Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten mødes højtstående politikere fra USA og Ukraine i Saudi-Arabien for at diskutere en fredsaftale med Rusland. Mødet er vigtigt, da USA's forhold til Ukraine er på et historisk lavpunkt, og Ukraine har brug for amerikansk støtte. EU kan blive nødt til at udfylde tomrummet, hvis USA trækker sin støtte. Donald Trump har udtrykt forventninger til mødet: "Vi kommer til at lave store fremskridt i den her uge, tror jeg." Saudi-Arabien er valgt som mødested på grund af dets neutrale position.

Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 13

Sundhed: Aalborg Universitet leder stort forskningsprojekt om Crohns sygdom
Ifølge Berlingske har Aalborg Universitet, støttet af Europa-Kommissionen og sammen med 20 internationale partnere, lanceret et stort forskningsprojekt for at forebygge Crohns sygdom. Projektet er finansieret af Innovative Health Initiative (IHI) med en bevilling på 285 millioner danske kroner. Professor Tine Jess fra Aalborg Universitet udtaler: "Jeg vil sige, at dette er det mest ambitiøse initiativ på verdensplan på området til dato." Projektet vil undersøge 10.000 raske slægtninge til Crohns-patienter for at identificere dem med størst risiko for sygdommen.

Kilder: Berlingske, mandag

Konkurrence: Dansk Industri vil sænke selskabsskatten for at styrke konkurrenceevnen
Ifølge Berlingske ønsker Dansk Industri at sænke selskabsskatten for at styrke Danmarks konkurrenceevne i forhold til EU og resten af verden. Organisationen advarer om, at Europa sakker bagud i forhold til Kina og USA, og at der er behov for handling. Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri, udtaler: "Det er et af de steder, hvor vi er langt nede, og de, der ønsker at investere i Danmark, kigger jo på skatteforholdene. Og de er ikke attraktive." Dansk Industri foreslår at finansiere skattelettelser gennem effektivisering af den offentlige sektor.

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 4,5

Interne anliggender: Blokering af rumænsk præsidentkandidat kan forstærke transatlantisk splittelse
I Information analyserer Martin Gøttske blokeringen af den rumænske højreradikale præsidentkandidat Călin Georgescu, hvilket kan forstærke den transatlantiske splittelse. Georgescu, der er kritisk over for EU og NATO, blev blokeret fra at stille op til præsidentvalget på grund af påståede juridiske overtrædelser, men han hævder, at det er et "direkte slag mod demokratiets hjerte." EU-lande beskyldes af USA for at undertrykke ytringsfriheden, og vicepræsident J.D. Vance kritiserer Rumæniens beslutning som baseret på "spinkle beviser." Georgescus sag er blevet en mærkesag for det yderliggående højre i både USA og Europa.

Kilder: Information, mandag

Klima: Cepos: EU bør reformere klimapolitikken
I en økonomisk kommentar diskuterer Line Andersen, Cepos, behovet for en reform af EU's klimapolitik for at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling. EU-Kommissionen fokuserer på at styrke økonomien gennem klimapolitik, hvor kvotesystemet er centralt. "Klimarådet vurderer, at godt 80 pct. af EU's nettoudledninger vil være dækket af et kvotesystem i de kommende år," hvilket understreger potentialet for effektiv omstilling. Artiklen kritiserer sektorspecifikke reguleringer, som ikke reducerer den samlede udledning, og anbefaler at samle alle udledninger under ét kvotesystem. Dette vil sikre en ensartet CO2-pris og fremme de billigste reduktioner. Kommissionen bør undgå dobbeltregulering og fjerne nationale krav, når det nye kvotesystem træder i kraft i 2027.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 26

Grundlæggende rettigheder: Ledere balancerer mellem værdier og økonomisk overlevelse
I en kommentar i Jyllands-Posten diskuterer Bodil Nordestgaard Ismiris de udfordringer, ledere står overfor i krydspresset mellem virksomheders værdier og økonomisk overlevelse, især i lyset af globale konflikter og divergerende politiske strømninger mellem USA og EU. EU-direktiver fremmer ligestilling og diversitet, mens amerikanske dekreter modarbejder dette. Lars Sandahl Sørensen opfordrer til ikke at lade sig inspirere af USA's nuværende strømninger. "Ledelse foregår netop i et krydspres af besværlige vilkår og modstridende forventninger," hvilket kræver mod og refleksion fra ledere, der skal balancere idealer og økonomiske realiteter.

Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 11

Klima: Danmark langt fra at opfylde EU-krav til havmiljø inden 2027
Ifølge Politiken kræver EU's vandrammedirektiv, at havets tilstand skal være 'god' inden 2027, men kun 6 ud af 105 vandområder i Danmark opfylder dette. Rådet for Grøn Omstilling foreslår at reducere gødningsnormen med 20% og genindføre randzoner for at forbedre vandmiljøet. Niklas Jørgensen fra Rådet udtaler: "Arealomlægning er den bedste vej frem, men vi er nødt til at indføre akutte tiltag som at sænke kvælstofnormen." Minister Jeppe Bruus afviser dog at kræve, at alle landmænd bruger mindre gødning.

Kilder: Politiken, tirsdag, s. 6

Institutionelle anliggender: Stine Bosse: EU er en del af løsningen, ikke problemet
Stine Bosse, medlem af Europa-Parlarmentet, skriver i et debatindlæg i Berlingske, at EU ikke bør kritiseres som hovedårsagen til Europas udfordringer, som Pernille Vermund og Henrik Dahl hævder. Hun mener, at EU's regler, selvom komplekse, beskytter borgerne og styrker unionen. Bosse fremhæver, at "vores regler er i høj grad grunden til, at Europa er der, hvor vi er i dag." Hun understreger behovet for at forenkle reglerne og sikre ensartet implementering i medlemslandene for at styrke det indre marked. Bosse konkluderer, at løsningen på Europas problemer ligger i øget samarbejde, ikke i kritik af EU.

Kilder: Berlingske, mandag

Konkurrence: EU udskyder CO2-krav for biler – kan påvirke elbilpriser
Børsen skriver, at EU-Kommissionen har præsenteret en handlingsplan for bilindustrien, der udskyder CO2-udledningskrav for biler til 2027. Dette kan påvirke prispres på elbiler, da bilproducenterne får et "pusterum" og færre incitamenter til at tilbyde rabatter. Ilyas Dogru fra FDM siger: "Vi havde forventet, at de europæiske bilproducenter ville få travlt med at skyde elbiler ud og komme med nogle slagtilbud." Planen inkluderer også investeringer i ladeinfrastruktur og batteriudvikling for at styrke EU's konkurrenceevne.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 8,9

Nabopolitik: EU forholder sig passivt til serbiske protester mod Vučić
Ifølge en artikel fra Information forholder EU sig bemærkelsesværdigt passivt over for de omfattende protester i Serbien mod præsident Aleksandar Vučićs autoritære styre. Demonstranterne kræver politiske reformer og kritiserer korruption og manglende pressefrihed. EU's udenrigschef Kaja Kallas udtaler, at "stabilitet er EU's vigtigste prioritet på Balkan." EU's tøvende støtte skuffer demonstranterne, som føler sig forladt af Bruxelles. Srđan Cvijić fra Beograds Center for Sikkerhedspolitik bemærker, at EU anses som en allieret af regeringen.

Kilder: Information, mandag