EU i dagens aviser tirsdag den 11. oktober 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Putins hævn: Missiler regnede ned over de ukrainske byer
Mandag affyrede Rusland byger af raketter mod den Ukrainske hovedstad Kyiv. Det er det største og blodigste angreb på Kyiv i månedsvis. Ifølge eksperter har missilangrebene til formål at vise civilbefolkningen, at den ukrainske regering og Vesten ikke er i stand til at beskytte dem. Det skriver Information. Mindst 11 har mistet livet og 64 er såret i angreben. EU, NATO og en række vestlige statsledere har fordømt missilangrebene. Under en pressebriefing har en talsperson for Kinas udenrigsministerium, at Kina håber på en "deeskalering af situationen." Mandag meddelte Belarus' leder Lukasjenko, at Belarus og Rusland vil sammensætte en fælles, militær indsatsstyrke. Den belarusiske oppositionspolitiker, Pavel Latushka, siger, at Lukasjenko har indvilliget i at indsætte 120.000 belarussiske soldater fra november til februar. B.T. skriver, at EUs udenrigschef Josep Borrel siger, at han er "dybt chokeret" over de russiske missilangreb. "Sådanne handlinger hører ikke hjemme i det 21. århundrede. Jeg fordømmer dem på det kraftigste," skriver Josep Borrell på Twitter, og tilføjer, at der er yderligere militær støtte på vej til Ukraine fra EU. Charles Michel, EU-præsident, siger, at missilangrebene er et tegn på "Kremls desperation." Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, kalder angrebene "grusomme." "Rusland har endnu en gang vist verden, hvad landet står for - det er terror og brutalitet. De ansvarlige skal stilles til regnskab," udtaler Ursula von der Leyen. Jyllands-Posten skriver, at Peter Stano, en talsmand for EU-Kommissionen, kalder missilangrebene for "feje" og "barbariske," og beskriver angrebene som værende en overtrædelse af international humanitær lovgivning. Peter Stanov siger videre, at Ruslands politiske og militære ledelse vil blive holdt ansvarlige for disse, såvel som andre krigsforbrydelser. EU-Kommissionen opfordrer på det kraftigste Belarus til at afholde sig fra enhver form for engagement i Ruslands "brutale, illegitime foretagende." Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), siger i et interview med Politiken, at angrebene "viser kynisme og brutaliteten fra Ruslands side." ”Det gør bare, at vores determination for at få stoppet denne krig og Putin bliver stærkere. Det her kommer ikke til at skræmme os," udtaler Jeppe Kofod, som pointerer, at indtil Rusland erkender, at de har startet en ulovlig krig, så skal EU fortsætte med at opretholde og indføre nye sanktioner mod Rusland, samt yde massiv støtte til Ukraine. Missilangrebene på Kyiv viser, at Rusland, selvom de er pressede, stadig er i stand til at forvolde skade og død. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Dette er en påmindelse om, at hele Ukraine er i fare, at krigen vil fortsætte, og at en ny strøm af flygtninge til Europa er mulig," udtaler Arkady Moshes, leder af forskningsprogrammet for EUs østlige naboskab og Rusland, ved det Finske Institut for Internationale anliggender i Helsinki.

I et debatindlæg i Berlingske skriver Per Stig Møller (K), forhenværende udenrigsminister, blandt andet: "Putin ville udslette Ukraine, men har i stedet bragt både ukrainsk- og russisktalende ukrainere sammen om at være ukrainere og bevare Ukraine som en selvstændig stat. Et Ukraine, der vil tilhøre den europæiske familie i stedet for at være en del af det gammelrussiske Storrusland, som Putin har sat sig for at genskabe. [...] I heldigste fald kan Putin få samme skæbne som så mange andre diktatorer, der kastede deres lande ud i overflødige krige, som de tilmed tabte. De blev fældet. Tsardømmet faldt trods alt efter det militære sammenbrud under Første Verdenskrig, og den argentinske junta faldt efter dens mislykkede forsøg på at tage Falklandsøerne fra Storbritannien. For at undgå den skæbne satser Putin på en »vinterkrig« med Europa, for den slags plejer Rusland at vinde. Men fældes Putin i en paladsrevolution anført af oligarker, som vil begrænse deres tab, kommer der en fredsaftale. Fældes han derimod af en generaljunta, der er træt af at blive fældet af ham, fortsætter den konfliktsøgende, antivestlige, storrussiske politik, eftersom den har stor genklang i befolkningen."

I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Mogens Lykketoft, formand, Energinet, fhv. formand for Folketinget, fhv. udenrigs-, finans- og skatteminister, fhv. formand, FNs generalforsamling blandt andet: "Kriserne står i kø lige nu. Den globale risikovurdering, der udkom forleden, tegner billedet af en ny kold krig, men også risiko for eskalering og brug af atomvåben i Ukraine. [...] Det kan ikke udelukkes, at vi i den nærmeste fremtid går fra meget slemt til endnu værre. Der er helt åbenbart høge omkring Putin, der tilskynder ham til at smide atombomber. Men den globale fordømmelse vil være voldsom, hvis Putin prøver at udrydde ukrainske styrker med taktiske atomvåben for at undgå fortsatte nederlag på slagmarken. Vesten vil være tvunget til at hjælpe Ukraine med flere og stærkere våben, og resterne af den stille accept af den russiske krig vil formentlig smuldre i Kina og Indien. [...] Det kan ikke udelukkes, at vi i den nærmeste fremtid går fra meget slemt til endnu værre. Der er helt åbenbart høge omkring Putin, der tilskynder ham til at smide atombomber. Men den globale fordømmelse vil være voldsom, hvis Putin prøver at udrydde ukrainske styrker med taktiske atomvåben for at undgå fortsatte nederlag på slagmarken. Vesten vil være tvunget til at hjælpe Ukraine med flere og stærkere våben, og resterne af den stille accept af den russiske krig vil formentlig smuldre i Kina og Indien. [...] Vi har brug for en entydig solidaritet i EU - både mellem lande og befolkningsgrupper. I alle landene gælder det om at holde de indkomstsvage grupper fri af armod og fallit som følge af den inflation, som først og fremmest er skabt af Putins krig. Derfor er det godt at EU-Kommissionens indgreb mod krigsprofitterne i energisektoren er vedtaget og pengene skal bruge til sociale kompensationer for energikrisen. Desuden skal vi gribe energikrisen som en enorm chance for hurtigt at øge produktionen af vedvarende energi. Vi har besluttet, at økonomien i grønne investeringer skal drives frem ved CO2-afgifter. Men ingen regering i hele verden kunne overleve at gennemføre så stor en fordyrelse af fossile brændstoffer, som vi nu oplever som følge af krigen. Enhver grøn energiinvestering er - også uanset det loft EU-kommissionen lægger på profitten - voldsomt privatøkonomisk rentabel."


Kilder: Information, s. 10-11; B.T., s. 9; Jyllands-Posten, s. 18; Politiken, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 1; Altinget, mandag; Berlingske, s. 19

Økonomi: Privatøkonom: Lempelse af gasafgiften risikerer at give bagslag
Statsminister Mette Frederiksen (S), indikerede i en tv-debat søndag aften, at gasafgiften skal sænkes markant. En økonomi mener, at sådan et træk kan få stor betydning for Danmarks cirka 400.000 gasbrugere, men at sådan et indgreb ikke er uden udfordringer. Det skriver Berlingske. Søndag eftermiddag meddelte Venstre, at de ønsker, at de danske gasafgifter sænkes til EUs minimumsniveau. Louise Aggerstrøm, privatøkonom hos Danske Bank, siger, at en dansk gasforbrugende husstand vil kunne spare 5.538 kroner årligt ved sådan et indgreb. Men samtidig kan indgrebet medføre, en stigning i gasforbruget, hvilket vil skubbe priserne opad, påpeger Louise Aggerstrøm. Og hvis alle Europas regeringer sænker gas-afgifterne, så kan det betyde, at forbruget ikke falder tilstrækkeligt.

Børsen skriver, at Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, kalder det en god ide, at hjælpe danske gasfyrsejere under energikrisen. En sænkelse af afgiften må dog ikke være det eneste tiltag, understreger Brian Vad Mathiesen, som pointerer, at der fortsat er brug for, at forbruget sænkes, og at udrulningen af fjernvarme og udbredelsen af varmepumper og elektrificeringen af industrien skal fortsætte. "Der er nogle flaskehalse, som skal løses. Det handler om materialer, produktion og arbejdskraft. Det er nødt til at gå hånd i hånd med, at man tager sig af den akutte problematik. Ellers står vi med samme problem næste år," forklarer Brian Vad Mathiesen.

Bilister og transporterhvervet begynder for alvor at mærke konsekvensen af beslutningen i OPEC+ om at sænke olieproduktionen med to millioner tønder i døgnet fra november. Priserne på benzin og autodiesel er efterfølgende steget, hvilket understreget, at dieselkrisen endnu ikke er overstået. Endvidere er EUs embargo mod søbåren russisk olie, en af de største usikkerhedsfaktorer, som er med til at påvirke udbud og pris på markedet. Det skriver Jyllands-Posten. Russel Hardy, administrerende direktør for Vitol, sagde under Energy Intelligence Forum 2022 i London i sidste uge, at han har svært ved at se, hvordan Europa skal klare sig uden russisk diesel. "Europa får virkelig svært ved at klare sig uden russiske dieselprodukter. Vi har fået at vide, at det prisloft, som G7 arbejder på, ikke har til formål at fortrænge russiske olieprodukter fra verdensmarkedet, men vil prisloftet blive effektivt? Jeg er alvorligt i tvivl," udtalte Russel Hardy.

I en analyse i Information skriver Jacob Funk, senior fellow, ved The German Marshall Fund of the United States, og senior fellow ved Peterson Institute for International Economics, blandt andet: "Meget af det er Putins skyld, og næppe noget danskerne og andre europæere synes godt om. Men midt i vores lommesmerter og faldende reallønninger i 2022 skal vi huske på, at det energiprischok Rusland har genereret i Europa, netop er det spark bagi, vi har brug for, hvis vi skal nå først vores klimamål for 2030 og siden helt opgive fossile brændsler i 2050. [...] Som storeksportør af både olie og gas til EU forstod Putin givet bedre end de fleste EU-ledere den logik. Ikke mindst i lyset af de dramatiske efterspørgselsudsving i forbindelse med først COVID-19-nedlukning og siden den hurtige genåbning af økonomien. Putin kendte til Europas energiforsyningssårbarhed, inden han begyndte sin krig i Ukraine. Og efter EU signalerede sin position med olieembargoen i juni 2022 og gradvist begyndte at lukke for Nord Stream 1, var det forventeligt, at han ville forsøge at udnytte situationen fuldt ud. Det er dog slet ikke gået som Rusland havde forventet siden slutningen af 2021, da det bevidst undlod at fylde de europæiske gaslagre op til vinteren. Det globale marked for LNG (flydende naturgas) har med Kinas uventede fortsatte COVID-19-nedlukninger vist sig at være et solidt, om end dyrt alternativ til russiske gasleverancer til Europa. Derfor har den europæiske økonomi på trods af de pludseligt manglende gasleverancer undgået et potentielt kollaps i 2022 og er i stedet 'blot' blevet ramt af dramatiske energiprisstigninger. [...] En ny politisk koalition eksisterer nu imellem ruslandshøge ofte i Østeuropa og miljøforkæmpere i EU for hurtigst muligt at slippe af med russiske fossile brændstoffer. Det sker på vej mod afviklingen af afhængigheden af alle fossile brændstoffer. [...] Man fristes til, med Ruslands sandsynlige sabotage af egne Nord Stream-gasledninger, at konstatere at Putin selv har konkluderet, at det europæiske gasmarked er tabt for Rusland for altid. [...] Og tabet opvejes af selv en lille midlertidig prisstigning på gas og af det politiske potentiale til, at en enkelt eller to af Europas ledere intimideres til - midt i denne energikrisevinter - at slække på den militære støtte til Ukraine og EU's enhed. [...] Prisen betales i ukrainske soldaters blod, hvilket vi ikke må glemme efter krigen, når regningen for Ukraines genopbygning skal betales, og økonomien ganske som i resten af EU dekarboniseres og fremtidssikres mod Rusland."

I et debatindlæg på Altinget søndag skriver Torsten Hasforth, seniorøkonom, Concito, blandt andet: "Det kan være let at glemme midt i en energikrise, at vi faktisk er ved at bygge et mere modstandsdygtig, uafhængigt og billigt energisystem baseret på vind og sol. [...] Gasforsyninger fra Rusland, der i 2000 udgjorde 40 procent af det samlede europæiske gasforbrug og i 2020 fortsat udgjorde 39 procent af Europas gasforbrug. Krisen indebærer ikke blot en ekstremt forhøjet energiregning, men også risikoen for, at energi over den kommende vinter skal rationeres. Vi skal gøre alt for at spare på energien. [...] Når forsyning af gas fra nye LNG-havne øges til næste år, så vil prisen sætte sig. Men på ingen måde til et prisniveau, som vi kendte fra før krisen. Svaret fra Europa er ganske klart at spare på energien her og nu og lægge sig endnu mere i selen med udbygning af sol, vind, elkabler og fremme af ellagring uafhængigt af gas. [...] Her er der et naturligt opmærksomhedspunkt for politikerne, at lagringsløsninger for et grønt elsystem skal fremmes. EU er stærkt afhængig af import af alle fossile brændsler, og EU er udsat for prisudsving fra usikre fossile energikilder. Usikre fossile brændsler, der som den nuværende krise illustrerer, er en klar risiko for EU's suverænitet og økonomiske stabilitet. Et energisystem der bygger på sol og vind er ikke en illusion, men repræsenterer en mere sikker, klimanødvendig og billig vej for EU og EU's borgere."
Kilder: Berlingske, s. 4; Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 13; Børsen, s. 12; Altinget, søndag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Tesfaye afslører nye detaljer om Rwanda-forhandlinger
Poul Nielson, mangeårig udviklingsminister og EU-Kommissær, gik i mandags til angreb på den socialdemokratiske regerings planer om et Rwanda-center. Poul Nielsson menter, at planerne vil skade Danmarks anseelse og internationale indflydelse. Justitsminister Mattias Tesfaye (S), afviser nu Poul Nielssons kritik. Det skriver Jyllands-Posten. Mattias Tesfaye kalder det for "rent gætværk," når Poul Nielsson siger, at Danmarks omdømme vil tage skade, hvis et modtagecenter i Rwanda realiseres. "eg ved godt, at der internationalt er nogle, som nærmest fører kampagne imod de danske planer. Det skal de have lov til - men jeg vil ikke gå med til, at der skal findes én målestok, der hedder international anseelse. For det afhænger af, hvem man spørger," siger Mattias Tesfaye, som dog, at spørgsmålet omkring, hvad der skal ske med asylansøgere, som efter at være sendt til Rwanda får deres ansøgning om asyl afvist. Ifølge Mattias Tesfaye er Danmark og Rwanda dog nu i gang med at finde et tredje land, som de afviste asylansøgere så kan sendes til. "et er ikke sikkert, at der skal være tilbagesendelser. Man kunne godt forestille sig en situation, hvor man med andre lande kunne etablere en mulighed for et opholdsgrundlag et andet sted end vedkommendes hjemland. Jeg tror ikke, at jeg kommer tættere på end det," siger Mattias Tesfaye.

I en kronik i Berlingske skriver Haifaa Awad, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet: "Samtidig sørger regeringen nidkært for at holde liv i den omdiskuterede plan om at sende asylansøgere til Afrika på en enkeltbillet. Her skal asylansøgerne så overlades til regimet i Rwanda, og det er ikke alene i strid med de menneskerettigheder, som regeringen ellers bryster sig af at ville forsvare. Det ignorerer FNs advarsler om, at Rwanda ikke er et land, som kan leve op til kravene for at behandle flygtninge ordentligt. Det er også usolidarisk over for vores EU-partnere: Hvis Danmarks aftale med Rwanda bliver til noget, vil asylansøgere søge uden om Danmark og i stedet banke på døren i vore nabolande. [...] Det er derfor ikke uden grund, at Socialdemokratiets udlændingepolitik giver Danmarks internationale omdømme nogle alvorlige skrammer. Selvfølgelig har det mødt stor international modstand, at Danmark går Assads og hans våbenbroder Putins ærinde og proklamerer, at Damaskus og omegn er et sikkert sted at hjemsende syriske flygtninge til. Vores allierede, USA, Frankrig og Tyskland, samt EU og FN har været ude med riven. De eneste, der bifalder i deres stille sind, er Assad og Putin, som søger at spille flygtningekortet opportunistisk og dyrke splittelsen i Europa."

I en kommentar i Berlingske skriver Bertel Haarder (V), medlem af Folketinget og tidligere minister, blandt andet: "Søndagens Berlingske kunne fortælle, hvordan migrationsstrømme også kan blive et led i hybrid-krigsførelse, når visse lande bevidst åbner grænserne til Europa, som da Tyrkiet åbnede grænserne til EU for syriske flygtninge som led i pengeafpresning. Det kan ske igen. I flygtningelejrene i Tyrkiet får hver kvinde i gennemsnit 5,3 børn. Dertil kommer russiske lejetroppers stigende magt i Afrika (fordi de ikke behøver overholde menneskerettighederne). Det kan bruges af Putins Rusland til at splitte de europæiske befolkninger ved at oversvømme dem med migranter. For hvis der er noget, der splitter os i Vesten, så er det flygtningestrømme. Trump vandt på migrationstemaet, som stadig er Joe Bidens og Demokraternes akilleshæl. Brexit blev blandt andet udløst af, at EU ikke ville lade England selv styre den frie vandring af arbejdskraft. Svenske og danske valg er afgjort af migrationsspørgsmålet, som stadig spøger i mange politiske sammenhænge. Det har opløst den gamle alliance mellem radikale og socialdemokrater, senest på spørgsmålet om flygtningelejre i Rwanda. Listen over konflikter skabt af migration er uden ende, og det kan kun blive værre. Hvad hjælper det, at befolkningseksperter trøster os med de faldende befolkningstal i Europa og Asien? Hvad hjælper det Europa, at der bliver færre japanere, koreanere, italienere og østeuropæere, når folketallet i Afrika eksploderer? De aldrende befolkninger og små ungdomsårgange kan jo ikke afbødes af migrationsstrømme fra Afrika uden gigantiske integrationsproblemer."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 20-21

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Tysk støtte til gasregningen sendte renten op
Mandag fik renterne et skub op. Det skete efter rygter om, at Tyskland har skiftet mening, og nu anbefaler en fælles gældsudstedelse i EU for at afbøde presset fra stigende energipriser. Det skriver både Børsen og Jyllands-Posten. Således sted renten på den tiårige danske statsobligation med 10 basispoint til 2,72 procent. Det er det højeste niveau i 11 år for den tiårige statsobligationsrente. Michelle Nørgaard, seniorstrateg i Handelsbanken er forundret over, at indtjeningsforventningerne til europæiske aktier ikke er blevet sænket. Michelle Nørgaard forventer, at Eurozonen er en af de regioner der kommer under hårdt pres, hvad indtjening angår. Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit mener, at indtjeningsestimaterne er trukket op af en svækket euro overfor dollaren, et bedre end forventet comeback efter coronaen, samt strammere retorik fra Den Europæiske Centralbank. Han mener dog også, at en tilbagegang i indtjeningen er mest realistisk.
Kilder: Børsen, s. 7, 11, 29; Jyllands-Posten, s. 20

Klima: Pensionsselskaber viger fra afgørende teknologier
Der er behov for milliardinvesteringer i klimateknologier, men pensionssektoren vurderer stadig klimateknologier til at være for risikobehæftede investeringsobjekter. Nu foreslår Pensam en løsning. Det skriver Børsen. "Vi står med et enormt investeringsbehov i den grønne omstilling, men virkeligheden er, at vi ikke kommer ind i dele af de her teknologier uden større sikkerhed. Den kan staten være med til skabe og samtidig tjene penge på det," siger Torsten Fels, administrerende direktør i Pensam. Pensam vil have, at regeringen laver en ordning til hybridfinansiering af grønne infrastrukturprojekter. Pensam foreslår, at staten i samarbejde med mindre investorer finansierer en mindre del af projekterne og Herved påtager sig den største risiko. "Det vil give større sikkerhed og være en multiplikatoreffekt for de grønne midler, fordi staten kan nøjes med at finansiere en mindre del for at gøre det attraktivt for pensionssektoren at investere større beløb," forklarer Torsten Fels. Pensams forslag møder opbakning i branchen, også hus AP Pension, som dog har nogle forbehold. Blandt andet skal investeringerne kunne tælle med som bæredygtige i forhold til EUs taksonomi.
Kilde: Børsen, s. 14-15

Klima: Fuld fart på den grønne omstilling af økonomien
I en kronik i Børsen skriver Pia Olsen Dyrt, formand for Socialistisk Folkeparti, blandt andet: "I dag afgør klimapolitikken valg og tænkes ind i alle af afkroge af vores samfundsøkonomi, takket være den klimalov, vi fik indført. [...] Siden valget har vi været igennem en coronakrise, der er krig i Europa, og vi står overfor nogle år med alvorlig mangel på arbejdskraft til velfærden. Det kræver hårde prioriteringer og kommer til at koste penge. Spørgsmålet er hvem, der skal betale. [...] Danskerne står overfor en lang, kold og dyr vinter, og som et gammel dansk mundheld går, så er det dyrt at være fattig. Når man i forvejen kæmper for at få hverdagen til at give bare en smule økonomisk mening, kan dyrere smør, tøj og strøm få hele livets stillads til at ramle. Der har været en række hjælpepakker - SF har været med til dem alle sammen - men det er ikke nok. Vi skal hjælpe dem, der har de største varmeudgifter, børnefamilierne og dem med laveste indkomster: fattige pensionister, arbejdsløse og studerende. EU har vedtaget indgreb mod høje fortjenester i energisektoren, og de penge skal snarest muligt deles ud. [...] Valget drejer sig om inflation og energikrise på den korte bane og sikring af velfærd, natur og klimaindsats på den lidt længere. SF står klar med løsninger på disse problemer - og vi håber, at det ikke bliver de fattigste, der kommer til at betale prisen."
Kilde: Børsen, s. 39

Klima: Eksperter: Klimaet græder ikke over HVO
De kraftige prisstigninger på brændstof har fået store danske virksomheder til at stoppe med at bruge biobrændstoffet HVO Biodiesel i deres last- og varebiler. Men en række klimaeksperter mener ikke, at det vil medføre en negativ effekt på klimaet, snarere tværtimod. Det skriver Børsen. HVO Biodiesels positive effekt på klimaet har været omdiskuteret i de senere år. Skandaler i Asien og Holland, hvor ny olie sælges som restprodukt har været med til at give HVO Biodiesel et blakket ry. Henrik Wenzel, professor ved Syddansk Universitet siger, at ikke kun svindelskandalen, men også de faktiske beregninger for, hvor HVO Biodiesels klimaeffekt er unøjagtige, siger Henrik Wenzel. Blandt andet tager beregningerne ikke højde for den indirekte klimabelastning, som forekommer, når der skal bruge mere landbrugsjord til at dyrke råvarerne. Selskabet bag biodieselen, henviser til, at EUs direktiv for grønne brændstoffer ikke kræver, at indirekte udledninger regnes med i klimaopgørelsen. Hos Concito og Rådet for Grøn Omstilling kalder man beregningerne for mangelfulde, og anbefaler, at virksomhederne sparer op til at elektrificere i stedet for at bruge HVO Biodiesel som brændstof.
Kilde: Børsen, s. 5

Klima: Greenwashing på sociale medier gør forbud mod fossile reklamer nødvendigt
I et debatindlæg i Børsen skriver Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace, blandt andet: "Det er nu over 40 år siden, at forskere for første gang fremlagde beviser på, at fossile brændsler er den største kilde til den klimakrise, der fylder vores nyhedsfeeds med smeltede gletschere, brændende skove, mennesker på flugt og halve nationer, der står under vand. Lige siden den dag har den fossile industri kæmpet indædt for at så tvivl om og underminere klimavidenskaben og i de seneste år også for at underkende behovet for handling. Nu viser et helt nyt studie fra Harvard University, at de fortsætter ufortrødent - og at sociale medier er blevet den nye frontlinje i deres utroligt effektive kamp for at forhale den politiske klimahandling, der kan sikre os en beboelig klode. [...] Det er præcis den slags greenwashing-strategier, der har fået Greenpeace og over 40 andre organisationer til at opfordre EU til at forbyde reklamer for de mest klimabelastende produkter som flyrejser, biler og brændstof. Afviser forbud Disse reklamer luller os ind i en falsk forestilling om, at klodens mest klimaskadelige industrier omstiller sig så hurtigt, de kan. At deres skadelige produkter har en plads i ansvarlige, sikre og grønne samfund. Også selvom klimavidenskaben entydigt siger det stik modsatte. Og så længe den fortælling dominerer, er det umuligt at få vores politikere til at tvinge de fossile giganter til at sætte tempoet op - eller lukke. [...] Hver eneste reklame fra de mest klimaødelæggende selskaber er med til at undergrave vores mulighed for at skabe en sikker fremtid. Derfor skal de forbydes. Og et nyt politisk flertal kan passende vise vejen for EU ved at indføre sådan et forbud i Danmark."
Kilde: Børsen, s. 10-11

Klima: Politikerne bruger valget til at bilde os ind, at vi er grønnere, end vi er
I et debatindlæg i Politiken skriver Anna Fenger Schefte, seniorrådgiver, blandt andet: "Valgkampen er lige skudt i gang, og allerede nu synes der at være lagt en klar linje lagt for en stor del af klimadebatten. Vi hører gang på gang politikere fremhæve, at Danmark er en førende international grøn rollemodel med store klimaambitioner, skrappe grønne krav, effektive klimateknologier og succesfulde grønne virksomheder. Det er dog langtfra en fyldestgørende eller dækkende beskrivelse af Danmarks grønne profil. Vi er ikke altid så grønne, som politikerne søger at bilde os ind. [...] Men med til en retvisende grøn beskrivelse af Danmark bør også lyde, at vi danskere hører til blandt de mennesker i verden, som lever allermest ubæredygtigt set med klimaets briller. Vi ligger således på en 2.-plads i globalt CO2-aftryk per indbygger i EU - kun overgået af Luxemburg. Vi er også det land i EU, der smider allermest affald ud - vores kommunale affaldsproduktion udgjorde 845 kg/år/indbygger i 2020. EU-gennemsnittet ligger på 505 kg/år/indbygger. Selv på det område, som ofte fremhæves som vores grønne stolthed, vores vedvarende energi, er der også en klar bagside af medaljen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end halvdelen af vores vedvarende energiforbrug i 2021 blev dækket af biomasse bestående af brænde, skovflis, træpiller og træaffald - en energikilde, hvis klimavenlighed i den grad kan anfægtes. [...] STATSMINISTEREN sagde ved valgudskrivelsen, at det her valg bliver et 'tryghedsvalg' - og at det handler om at skabe en tryg fremtid for danskerne. Det kræver en seriøs klimadebat, der tager danskernes bekymringer alvorligt og forholder sig den realitet, at Danmark stadig har alt for store CO2-udledninger. Det er vigtigt at få valgt politikerne til Folketinget, som tør fremlægge ambitiøse mål for den grønne omstilling, og som kan sætte fart på implementeringen i de næste få år."
Kilde: Politiken, s. 6

Naboskabspolitik: Russiske mindretal bliver isoleret og ignoreret i Baltikum
De russiske mindretal i de baltiske lande føler sig klemte på grund af krigen i Ukraine og konflikten mellem Vesten og Rusland. Det skriver Kristeligt Dagblad. Ud af de i alt seks millioner indbyggere i de baltiske lande er 1 million af dem russere. Efter Ruslands invasion af Ukraine er de russiske tv-stationer blevet lukket ned, handlen med Rusland er lukket og samtidig finder der en nedtoning af det russiske sprog og russisk kultur sted i samfundet. De baltiske lande har også markeret sig ved at gå forrest i EU, når det gælder krav om sanktioner mod Rusland.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Handel: Stålvalseværk bliver ramt af EU-sanktioner
Danmarks største, russiskejede virksomhed, NLMK Dansteel, rammes af de EU-sanktioner mod Rusland, som træder i kraft den 1. oktober 2024. Det skriver Jyllands-Posten. "Når man tænker på de seneste begivenheder i Ukraine, forstår man villigheden til at eskalere sanktionerne mod Rusland," skriver NLMK Dansteel i en udtalelse. Virksomheden er dog bekymret for de langsigtede konsekvenser, som den nye sanktionspakke fra EU vil have på virksomheden. De stålprodukter, slabs, som virksomheden importerer fra Rusland, er dog først omfattet af sanktionerne fra om cirka to år., "Vi er nødt til at bruge den tid, der er skabt af denne toårige suspension, til at finde løsninger til forsyning af slabs," skriver virksomheden, som dog frygter, at EU vil fremrykke sanktionerne mod slabs. "Der er et enormt pres for at få gjort noget ved stålimporten fra Rusland. Med den nye sanktionspakke forsøger man at stramme op fra EU's side. Men tilbage står, at det mest handler om at sende et signal," forklarer Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Københavns Universitet og ekspert i sanktioner og handelspolitik.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Klima: Nye tal sår tvivl om økonomien i prestigeprojekt til 67 mia. kr.
Flere af Klima-, energi-, og forsyningsministeriets egne beregninger indikerer potentielle milliardunderskud for den kommende energi ved Bornholm, som elles er blevet beskrevet som en lukrativ forretning for Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. En rentabilitetsundersøgelse fra ministeriet konkluderer, at projektet forventes at give et underskud på 10 milliarder kroner. Derudover vil energiøen kun lige akkurat kunne løbe rundt samfundsøkonomisk, såfremt det lykkes Staten at opnå et EU-skud på 2 milliarder kroner. Den private tænketank Kraka kalder det stærkt problematisk. "Det har fra starten af været en betingelse, at energiøerne kun skulle bygges, hvis de var rentable. Dette er første gang, at vi ser beregninger, som viser, at det ikke er tilfældet," siger Marc Skov Jakobsen, seniorøkonom ved Kraka Advisory.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Vi kan ikke undvære staten
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Michael Bös, dr.phil., historiker og forfatter, Holstebro, blandt andet: "Tryghed er noget, der kaldes på fra mange sider lige nu. Derfor vender vi os nu mod staten som den funktion, der skal skabe trygheden og holde hånden under os. [...] Vi lever i en tid, hvor der efterspørges ”tryghed” fra forskellig side. Fra samfundsgrupper, der bærer den økonomiske byrde efter den neo-liberalistiske globalisering og deregulering. Fra brede grupper, der er engageret i miljø- og klimakampen. Fra alle dem, der ser deres lokale og nationale fællesskaber truet af åbne grænser, migration, arbejdskraftens frie bevægelighed og centralisering. I alle tilfælde forventes det, at staten træder til og medvirker til løsninger, der både er mere effektive og socialt retfærdige end dem, markedet kan levere. Dertil kommer de akutte kriser og problemer, vi har oplevet igennem de seneste par årtier: finanskrisen, terrortruslen, demokratiets krise, klimakrisen, pandemien, forsyningskrisen og den nuværende sikkerheds- og energikrise som følge af Ruslands invasion af Ukraine. [...] Derfor er behovet for mere statsmagt vendt tilbage. Det var staten, der i 2008-10 holdt hånden under banker ud over Europa og i USA. Og under coronakrisen gennemførte støtteordninger til erhvervslivet og dets ansatte for at holde økonomien i gang og redde beskæftigelsen. Og er gået forrest i en grøn omstilling, som skal forhindre fremtidige klimakatastrofer. Og som nu skal beskytte Europas borgere mod Putin-regimets trusler og aggression mod Europa. Men derfor er der også brug for en stat, som indgår i tætte relationer med andre. Som i EU."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Finansielle anliggender: EU-bank står klar med en pose penge til danske virksomheder og pengeinstitutter
Jyllands-Posten skriver, at Den Europæiske Investeringsbanks (EIB), vil øge sit udlån i Danmark. EIB har således besøgt de danske banker for at vurdere deres sundhedstilstand og samtidig gøre opmærksom på, at EIB står klar med midler til at hjælpe danske virksomheder med at finansiere den grønne omstilling, og overleve en eventuelt kommende økonomisk krise. Rasmus Lauridsen, øverste chef for EIB i Danmark udtaler, at banken ikke har været tilstede de seneste to år på grund af corona-pandemien. "Nu har vi haft mulighed for at rejse rundt med vores produkter og tilbud, og tidspunktet er helt rigtigt som følge af de stigende renter og mørke skyer i horisonten over samfundsøkonomien," siger Rasmus Lauridsen. Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet vurderer, at EIB kan være en stor hjælp for danske banker og virksomheder. "Men tilbuddet fra EIB betyder to ting: For det første tør bankerne lidt mere til glæde for vores danske virksomheder og væksten i samfundet. For det andet får bankerne mere udlånskapacitet," forklarer Lars Krull, som påpeger, at eftersom EIB er en "supranational" myndighed, så har banker og virksomheder ingen grund til at frygte, at EIB kommer i økonomisk uføre. Lars Krull anbefaler også større danske virksomheder at overveje at kigge i EIB's retning, hvis der er behov for penge.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Pia Olsen Dyhr: Vi skal samarbejde på kryds og tværs
Pia Olsen Dyhr, formand for Socialistisk Folkeparti svarer i forbindelse med folketingsvalget på ti spørgsmål fra Jyllands-Posten. Blandt andet mener Pia Olsen Dyhr, at selvom hun ønsker, en hurtig optagelse af Ukraine i EU, så pointerer hun samtidig, at kravene for EU medlemskab først skal være opfyldt før medlemskab kan komme på tale.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Retlige anliggender: EU-Kommissionen revser danske domstole
I sin tredje rapport om retssikkerhed udrykker EU-Kommissionen bekymring over domstolene i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Klima: Sæt momsen ned på økologiske produkter
I et debatindlæg i Information skriver Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening blandt andet: "Tager politikerne ikke initiativ til at rette op på den markedsfejl, vi står med, hvor de mest bæredygtige produkter også er de dyreste, er der fare for, at økologi forbliver en niche - til skade for den grønne omstilling. [...] Skiftende regeringer har sagt, at omstillingen til økologi skal være markedsdrevet. Det er en god tilgang, men der er én afgørende barriere for den markedsdrevne omstilling: Det er manglende sammenfald mellem pris og produktets belastning af vores planet. [...] Når Økologisk Landsforening foreslår lavere moms på økologi, lægger vi os i slipstrømmen af EU-Kommissionen, der har anbefalet en reduceret økologimoms for at nå målet om, at 25 procent af EU's landbrugsareal drives økologisk i 2030."
Kilde: Information, s. 17

Det digitale indre marked: EU og USA lægger pres på it-giganter for bidrag til dataforbindelser
Berlingske skriver, at der er stigende tilslutning i USA og Europa til kravet om at tech-giganter som Netflix, Amazon, Facebook og Google skal være med til i højere grad at bidrage til at dække omkostninger til den konstant nødvendige udbygningen af internet- og mobilforbindelser på grund af øget brug. Den 28. september mødtes Margrethe Vestager, EUs konkurrencekommissær med Brendan Carr, republikaner og medlem af den amerikanske telemyndighed, Federal Communications Commission, som forsøger at skabe opbakning til kravet om at få tech-giganterne til at bidrage til udbygningen af mobil- og internettet. Mødet kommer efter, at EU i begyndelsen af september meddelte, at man i 2023 vil undersøge, hvorvidt tech-giganterne bør bære en støre del af omkostningerne. Margrethe Vestager har tidligere pointeret, at tech-giganterne "ikke har bidraget til at sikre investeringer i udrulning af forbindelser," og at man derfor vil have "stort fokus" på spørgsmålet i den konkurrenceundersøgelse, som man nu søsætter i 2023. Ifølge den europæiske telelobbyorganisation ETNO, så står de seks tech-giganter for 56 procent af den globale internettrafik.
Kilde: Berlingske, s. 14

Klima: Aktører: Krisen er kun et klimabump
Fire aktører siger til Børsen, at trods fossile brændslers comeback grundet den økonomiske krise, så er det kun et mindre klimabump, da virksomhederne generelt er bedre polstrede i forhold til den forrige finanskrise. De vil derfor være mindre tilbøjelige til at indstille eller udsætte den nuværende udvikling. Høje fragt- og materialepriser efter corona, energikrise på grund af krig i Ukraine og tørke, som udfordrer atom og vandkraft udgør ifølge flere eksperter den perfekte storm. Men ifølge DI, den grønne tænketank Concito, en investeringseksport og en klimaforsker, så vil stormen ikke markant påvirke den igangværende grønne omstilling. Henrik Drusebjerg, chef for nordisk investeringsstrategi hus Quintet, siger, at der ikke vil blive skruet ned for de grønne investeringer, trods de nuværende udfordringer. "Vi skal have gjort os fri af den afhængighed, så nu er der ikke kun snak, men også en økonomisk villighed til at prioritere den energimæssige omstilling," siger Henrik Drusebjerg, som dog påpeger, at der kan være risiko, at nogle virksomheder af hensyn til deres konkurrenceevne måske ser sig nødsaget til at flytte produktionen til lande, hvor de høje klimakrav ikke håndhæves så regelfast som i Danmark. Han pointerer, at det derfor er vigtigt, at der træffes brede fælleseuropæiske løsninger på området. "Vi ser, at EU slækker på miljøtiltag på grund af krisen, og at entusiasmen for CO2-afgift er noget afmattet. Men vi ved, vi skal investere i det lange løb, så hvorfor udsætte det,” spørger Kathrine Richardson, leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre, som dog er enig i, at det et fælleseuropæisk ansvar at sikre, at den nuværende krise ikke går udover arbejdet med at sænke temperaturen i verden.
Kilder: Børsen, s. 8-9, 39