Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. juli 2022Repræsentationen i Danmark

eu i dagens aviser tirsdag den 12. juli

Tophistorier

Putin har hånden på gashanen til Tyskland: Nedturen truer
Nordstream 1 blev mandag lukket på grund af en planlagt reparation, men flere frygter, at Rusland ikke åbner op for gassen igen, skriver flere af dagens aviser. Især for Tyskland vil det have alvorlige konsekvenser og i disse dage prøver den tyske energi- og klimaminister, Robert Habeck, at motivere den tyske befolkning til at spare på energien for at undgå det, som han kalder et "politisk mareridtsscenarie". I Frankrig lyder det fra finansminister Bruno Le Maire, at en komplet nedlukning af forsyningen er "det mest realistiske scenarie" og kalder det også "uansvarligt ikke at forberede sig på dette scenarie". Vicepræsident i EU-Kommissionen Frans Timmermans har ifølge Information advaret mod "meget, meget stærke konflikter og strid" den kommende vinter på grund af eksploderende energipriser og han plæderer derfor for, at vi kortvarigt genoptager fossile brændstoffer for at dæmpe risikoen for uro. "Hvis vores samfund glider ind i meget, meget stærke konflikter og strid, fordi der ikke er nok energi, kommer vi helt sikkert ikke til at leve op til vores klimamål," mener Timmermans.

Flere tyske byer er i øjeblikket i fuld gang med at forberede sig på den koldeste vinter siden Anden Verdenskrig, skriver Berlingske. Byerne Neustadt, Frankenthal og Landau planlægger såkaldte "varmeøer" og i Düsseldorf vil det lokale økonomi- og klimaministerium skrue ned for køleanlæg om sommeren og siden for varmen om efteråret og vinteren. Tyskland mærker dog allerede konsekvensen af krigen i Ukraine, hvor der er gevaldige stigninger i gasprisen. Det har fået flere udlejere til at skrue ned for temperaturen og cirka 60 procent af de offentlige svømmehaller - inden- og udendørs - har sænket temperaturen med et par grader. Italien frygter også vinterens komme. På et pressemøde lød det fra premierminister, Mario Draghi: "Hvad er vigtigst: Vil I have fred, eller vil I have airconditionanlægget tændt?"

Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Et rutinetjek, kalder russerne det. Men Europa frygter, at 10 dages lukning af gasledningen Nordstream 1 bliver et farvel til russisk gas. [...] EU's medlemslande har selv ansvaret for at sammensætte deres energiforsyning. EU-Kommissionen har bedt de 27 lande om at lave nødberedskabsplaner i tilfælde af gasmangel. Tyskland har lavet en plan i tre stadier, hvor det tredje stadie er at bede industrier og virksomheder om at lukke ned i konkrete perioder, så hospitaler kan fungere og borgere undgå at fryse. [...] Samtidig rettes alle øjne mod EU. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har længe sagt, at en omfattende energikrise kun kan undgås ved at arbejde sammen om tre nødvendige skridt: Finde hurtige alternative energikilder, skrue op for brugen af vedvarende energi og markant ned for energiforbruget. "Den billigste energi er den energi, som vi slet ikke bruger," messer kommissionens folk igen og igen. [...] Forberedelse til vinteren, kalder EU-Kommissionen planen, som bliver præsenteret i næste uge, samtidig med, at Putin lader Europa vide, om gassen kommer til at flyde i Nordstream 1 igen. Men Europa forbereder sig på, at det kun er et spørgsmål om tid, inden Putin lukker den helt ned. For vinteren er hans sidste chance for at skabe det totale energikaos, da Europa den efterfølgende vinter vil være helt ude af russisk energiafhængighed. Den bevidsthed hænger tydeligvis også over EU-Kommissionens talsmand, da Politiken mandag spørger ind til en situation med nul russisk gas. Han forsikrer, at vedligeholdelse af en gasledning er nødvendig rutine, men tilføjer så: "Situationen er klart alvorlig, og vi er nødt til at være tilstrækkelig forberedt på et hvert scenario."

Berlingske har talt med den flygtede russiske klimaaktivist Vladimir Slivjak, som i årevis har kæmpet for at få verden til at brænde mindre kul af. Men det er vigtigt at gøre sig fri af Putins gas og der mener han, at der er tre gode grunde til, at kul er det bedste alternativ. Kulkræftværker er måske mere klimaskadelig isoleret set, men alligevel er det et klogt valg af Tyskland, at genåbne gamle kulkraftværker. "Så kan de tænde for kulkraftværkerne og slukke dem igen, når de ikke længere har behov. Du kan ikke tænde og slukke for atomkraft på den måde," siger han. Vladimir Slivjaks vigtigste budskab er dog, at vi ikke må slække på sanktionerne mod Rusland nu, selvom de begynder at gøre ondt på Europa. "Olieembargoet virker faktisk. Ja, Putin tjener lidt flere penge nu, men ikke mange flere," siger Vladimir Slivjak og tilføjer: "Lige nu kan Rusland bruge løs af de penge, de har sparet op fra olie- og gassalg gennem årene. Men til september-oktober kommer vi til at se den fulde effekt af sanktionerne på Ruslands økonomi."
Information, s. 1, 8, 9; Berlingske, s. 7, 14; Politiken, s. 2 (12.07.2022)

Prioriterede historier

Global nedtur skal tæmme skyhøj inflation
I juni kom inflationen op på 8,2 procent, hvilket er den største stigning i inflationen i næsten 39 år, skriver B.T. og Berlingske. Den Europæiske Centralbank, ECB, vil hæve renten lidt senere i juli, og det vil være den første rentestigning i 11 år. "Ved at tøve så meget, som både ECB og Federal Reserve i USA har gjort, har priserne fået lov til at stikke mere og mere af, og det indsnævrer deres handlerum. De er nødt til at få sat en stopper for prisstigningerne og kan i stadig mindre grad tillade sig at skele til væksten," siger privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen. Cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, mener også, at det kritisabelt, at ECB slet ikke er begyndt at hæve renterne, som Federal Reserve har gjort. "ECBs tøven skyldes blandt andet, at Italiens statsfinanser har svært ved at klare højere renter. Det kan udløse en statsbankerot og en ny gældskrise. Den høje inflation indebærer også, at finanspolitikken herhjemme i 2023 bør være stram, selvom det er valgår, for at tage efterspørgsel ud af økonomien," siger Mads Lundby Hansen. Cheføkonom i pensionsselskabet Velliv, Jens Christian Nielsen, forsvarer ECB en smule, men mener i lighed med Mads Lundby Hansen, at ECB ikke kan klare problemet alene. "Udfordringen er, at økonomien lige nu løber utrolig stærkt. Så det er ikke nok, at ECB trykker på knappen. Regeringerne rundt om i EU skal samtidig holde sig fra at stimulere økonomierne yderligere, og det virker de knap så villige til. Jeg savner et større politisk ansvar," siger Jens Christian Nielsen. Privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank mener ifølge B.T., at det er urovækkende, at inflationen breder sig til så mange andre områder og med så store stigninger, som vi ser på fødevarer. "Nu må vi se, om ECB går hårdere til værks, end de har annonceret. Det er en rigtig stor opgave, de står med her, og det er rigtig godt, at de nu kommer i gang med at hæve renten for at se, om ikke vi kan få bugt med noget af den her inflation," siger Brian Friis Helmer.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Man bør iagttage udviklingen i euroområdet med betydelig uro. Vi hører allerede nu førende økonomer advare om, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og dens chef, Christine Lagarde, tidligere fransk finansminister og tidligere chef for Valutafonden (IMF), er kommet for sent i gang med at hæve renten, når den ledende rentesats først ventes forhøjet 21. juli. På et centralbankmøde i Sintra for nylig erkendte Lagarde, at inflationen er uønsket høj, og at inflationen er ved at sprede sig i økonomien. Det kan være et vigtigt signal om, at ECB skal hæve renten hurtigere og kraftigere end hidtil antaget. [...] Hvad der i stedet bør bekymre dybt er, at ECB nu ikke bare har påtaget sig et ansvar for få inflationen bragt under kontrol, men også påtager sig et ansvar i forhold til finanspolitikken i euroområdet. Det repræsenterer et faretruende skred i ECBs mandat om at sikre stabil, lav inflation. ECB har besluttet, at centralbanken aktivt vil stabilisere de lange renter i lande, hvor inflationen og renteforhøjelserne kan udløse tvivl om den finanspolitiske holdbarhed. Det er et budskab, som lige nu især er rettet mod Italien, hvor spændet mellem tiårige italienske og tyske statsobligationer er vokset til to procentpoint i de seneste måneder. [...] Problemet er, at Lagarde og ECB nu åbner for, at Italien kan skyde skylden på ECB for at svigte, hvis markederne mister tilliden til italiensk finanspolitik. Det rager i høj grad Danmark. Fastkurspolitikken har som en grundforudsætning, at kronen er knyttet til et stabilt anker med lav inflation og en troværdig økonomisk politisk. Det var netop derfor, at Danmark skrottede pundet og dollaren i efterkrigstiden til fordel for først den tyske D-mark og i dag euroen. Det ville klæde nationalbankdirektør Lars Rohde at advare os alle sammen om, hvad der foregår i ECB."
Berlingske, s. 2, 3; B.T., s. 7 (12.07.2022)

Da Silicon Valley ejede fremtiden, kunne Uber regne med hjælp fra europæiske toppolitikere
For små ti år siden var Uber et symbol på techkapitalisme, men i dag er Uber i krise. Et nyt læk dokumenterer firmaets aggressive lobbyisme under opturen, skriver flere aviser. Der tegnes et belastende billede af fremtrædende politikere, blandt andet af Emmanuel Macron, som i sin tid som indenrigsminister havde haft flere møder med det amerikanske selskab Ubers ledelse bag ryggen på andre ministre. I flere dokumenter fremgår det, at Emmanuel Macron var en vigtig partner for Uber, og afsløringerne kommer på det dårligst mulige tidspunkt for præsidenten, skriver Politiken. Flere politikere kræver nedsættelse af en parlamentarisk undersøgelseskommission, der blandt andet skal kulegrave præsidentens forbindelser til Uber. "En præsident eller en person, som vil være præsident, kan ikke være lobbyist for private interesser," lyder det fra Alexis Corbiére fra venstrefløjspartiet La France Insoumise.

Tættest på egentlig korruption kommer den tidligere hollandske EU-kommissær Neelie Kroes, der indtil 2014 var viceformand for EU-Kommissionen, skriver Information. Kroes var stor fortaler for Uber, og som kommissær langede hun for eksempel ud efter et belgisk forbud mod platformen som "skørt" og designet til at beskytte et "taxakartel". Men allerede inden hun fratrådte, var hun i dialog med Uber om et senere topjob, hvor hun tilsyneladende lade pres på den hollandske regering for at lempe reguleringerne. Ifølge et internt Uber-notat "chikanerede" hun en hollandsk embedsmand og i 2016, blev hun udpeget som forperson i Ubers advisery board. EU-Kommissionen har nu bedt Kroes svare på spørgsmål i sagen.

Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Via læk af enorme mængder dokumenter, mail og beskeder fra perioden 2013-2017, som The Guardian går i dybden med, tegnes der et billede af, at den daværende topledelse i platformsselskabet var bevidst om kritisable metoder i kampen for at erobre markeder. [...] Fortidens fejl - globalt af selskabet og lokalt af udbydere - betales i form af, at det kan blive sværere for fremtidens brugere og udbydere af de populære tjenester. Et direktivforslag fra EU-Kommissionen fra december 2021 lægger således op til yderligere håndfast regulering. Noget af det mest vidtgående er omvendt bevisbyrde i vurderingen af, om en borger arbejder som selvstændig eller lønmodtager. Platformene skal selv kunne bevise, at de ikke har arbejdsgiveransvar. Den digitale platformsøkonomi er i hastig vækst. Over 28 mio. mennesker i EU arbejder via en platform i dag, mens antallet i 2025 forventes at nå 43 mio. Den udvikling i retning af større frihed og mindre ensretning bør ikke køre i grøften som følge af brodne kar."
Information, s. 10-11; Politiken, s. 6; Børsen, s. 32 (12.07.2022)

Finansielle anliggender

Virksomhedsobligationer sniger sig ind på det danske ejendomsmarked
I al ubemærkethed er svenske ejendomsselskaber rykket massivt ind med milliardinvesteringer i det danske ejendomsmarked. De bruger en omdiskuteret finansieringsmodel, hvor lånefinansieringen sker via virksomhedsobligationer uden pant i mursten, skriver Jyllands-Posten. Jesper Berg, direktør hos Finanstilsynet, ser finansiering af ejendomme med virksomhedsobligationer som en del af en europæisk virkelighed, hvor risikoen afhænger meget af obligationernes løbetid. "Der er en ambivalent holdning til finansiering af ejendomme med korte virksomhedsobligationer i de miljøer, hvor man fører tilsyn og etablerer regler for sektoren. På den ene side har man ønsket fra blandt andet EU-Kommissionens side at fremme virksomhedsobligationsmarkedet for at have mere markedsfinansiering i den situation, hvor bankfinansieringen falder sammen, som vi så det under finanskrisen," siger direktør Jesper Berg.
Jyllands-Posten, s. 8-10 (12.07.2022)

Institutionelle anliggender

Boris Johnson efterlader sig mere gæld end arv
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Storbritannien er i en elendig økonomisk forfatning. Covid-19, krigen i Ukraine, Kinas nedlukning er som i mange andre lande væsentlige faktorer. Men dertil kommer brexit og det umiskendelige faktum, at briterne i årevis er sakket økonomisk bagud i forhold til sammenlignelige lande. Alt sammen er ikke Boris Johnsons skyld. Så længe nåede han trods alt ikke at være premierminister. Men Johnson fik “brexit done”, og foreløbig kan ingen uafhængige økonomer få øje på meget andet end negative konsekvenser. De reformer og handelsaftaler, der skulle have givet briterne et økonomisk løft uden for EU, har ikke materialiseret sig. Tværtimod. [...] Pundet er nu 20 pct. svagere end dagen før folkeafstemningen i 2016, der sendte briterne ud af EU, og fødevarepriserne er 6 pct. højere, end de ville have været uden brexit. De er selvfølgelig steget meget mere, men stigningen på 6 pct. er sammenlignet med de 27 EU-lande. Af samme grund er den britiske inflation også højere end i andre lande. “Vi har nu det største underskud på handelsbalancen i historien,” understreger Phil Soar videre, idet importværdien oversteg eksportværdien med 8,3 pct. af bnp. Som mange vil erindre, blev brexit-kampagnen bl.a. solgt til briterne med løfter om frihandelsaftaler med USA og andre store økonomier, der ville være langt mere fordelagtige end EU's frihandelsaftaler."
Børsen, s. 13 (12.07.2022)

Retlige anliggender

Udbryderklubber skal for EU-domstol
I denne uge påbegynder Den Europæiske Unions Domstol sagen mellem de to fodboldforbund FIFA og UEFA og de resterende klubber i den europæiske udbryderturnering Super League, Real Madrid, Barcelona og Juventus. I foråret sidste år annoncerede en række store europæiske fodboldklubber, at de ville lancere en ny europæisk fodboldturnering, som skulle hedde Super League. Men det fik megen kritik af både UEFA, FIFA, fans, politikere og andre fodboldklubber og ikke mere end 48 timer senere trak samtlige af turneringens engelske klubber sig fra formatet. UEFA og FIFA, som begge er støttet af en række EU-lande og EU-Kommissionen, søgte straks efter måder, man kunne sanktionere klubberne på og det er dette træk, som arrangørerne bag Super League kalder for konkurrenceforvridende og som de nu søger EU-Domstolens støtte. Tidligere har UEFA sagt, at forbundet føler sig sikker i sin sag. "Vi har tiltro til, at EU-Domstolen vil fortolke EUs konkurrencelovgivning og eksisterende præcedens på nøjagtig vis," sagde UEFA.
B.T., s. 6 (12.07.2022)

Sikkerhedspolitik

Det europæiske fredsprojekt er blevet et krigsprojekt
Berlingske bringer en kronik af Mark Leonard, leder af tænketanken European Council on Foreign Relations, som blandt andet skriver: "Fredsprojektet er veget for et krigsprojekt, og dette fundamentale ryk tvinger nu Europas regeringer til at genoverveje nogle af deres længst gældende principper. Mest indlysende må de nu forholde sig til hård magtanvendelse. Der har været stor debat om Tysklands genoprustning, Danmarks beslutning om at deltage i EUs fælles forsvarspolitik, og Sverige og Finlands ansøgninger om medlemskab af NATO. Man har brudt gamle tabuer ved at EU-medlemslande sender tunge våben til Ukraine, mens EUs ”fredsfacilitet” har lovet to milliarder euro til at bevæbne det belejrede land. Samtidig er EU begyndt at bruge sin økonomi som et våben mod Rusland, og man forbereder nu en krigsøkonomi, hvor sikkerhed har højere prioritet end effektivitet. En anden markant forandring er, at europæerne må gentænke deres indbyrdes afhængighed. Den europæiske integration afspejlede tidligere en tro på, at økonomiske forbindelser mellem landene ville skabe grundlag for politisk forsoning. [...] Fremover vil Europas sikkerhed i højere grad ligne, hvad man ser i andre regioner som Asien. Magt- og militærbalancen vil måske betyde lige så meget som alverdens traktater mellem europæerne og russerne. USA vil naturligvis stadig være engageret i regionen. Men meget af engagementet vil foregå inden for rammerne af et væv af bilaterale og begrænsede sikkerhedsaftaler. Og selv hvis kampene i Ukraine stopper, vil det ikke bane vej for fred. Faren for cyberangreb, energiafbrydelser, indblanding i valg, og Ruslands "små grønne mænd" vil nu permanent kendetegne Europas nye ufredsalder. Krigen i Ukraine vil omforme Europa. Det betyder ikke, at europæerne skal opgive den idealisme og kreativitet, som har drevet historiens mest succesrige fredsprojekt. Men de må acceptere, at deres model aldrig bliver universel, at de i stigende grad må reagere på andres beslutninger, og at freden derhjemme kan afhænge af deres vilje til at tolerere krig andre steder. Fra nu af vil Europas integration være drevet af behovet for at vinde i en farlig verden frem for ønsket om at undgå konflikt."
Berlingske, s. 20-21 (12.07.2022)

Nato står foran lange og stejle stigninger
Jyllands-Posten bringer en kronik af Amelie Theussen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier, som blandt andet skriver: "Med henvisning til Tour de France kaldte Mette Frederiksen det nylige Nato-topmøde for »en slags sejrsrunde for Nato«. Alliancen står stærkere end længe. Men i horisonten venter både fartbump og bjerge, der kan vise sig at være uden for kategori. [...] Mens Nato opruster, er også EU i gang med at opskalere på forsvarsområdet. Der er betydelige overlap mellem EU's og Natos forsvarsindsatser, og det betyder en ny og voksende opgave med at koordinere og fordele arbejdet. I Nato-regi vil amerikanerne meget gerne have, at europæerne skal trække en større del af læsset, hvad angår Europa selv. Det er man for så vidt indforstået med i EU - man ved bare endnu ikke præcis, hvordan man skal gribe det an. [...] En årelang krig i Ukraine kan puste nyt liv i den splittelse - både i EU og i Nato. Det gælder især, hvis energipriserne fortsætter deres himmelflugt, og de vesteuropæiske befolkninger bliver udmattede af inflation og en muligt forestående recession. For nuværende er støtten til Ukraine entydig, men løftet "så længe det må være nødvendigt" kan komme under stort pres gennem en kold og gasløse europæisk vinter.
Jyllands-Posten, s. 25 (12.07.2022)

Udenrigspolitik

Colombia kan håbe på fred, efter at rapport er offentliggjort
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Mogens Pedersen, tidligere dansk ambassadør i Bolivia og Colombia, som blandt andet skriver: "Landet har kun en fremtid hvis sandheden kommer for dagens lys. Det var titlen og hovedkonklusionen på den længe ventede rapport fra Sandhedskommissionen i Colombia, der blev fremlagt i forrige uge af kommissionens formand, den bredt anerkendte jesuiterpræst Francisco de Roux. [...] Sandhedskommissionen er kommet til den konklusion, at igennem de seks årtier er over 450.000 personer blevet dræbt, hvilket er næsten dobbelt så mange, som man hidtil har talt om. 80 procent af ofrene er at finde blandt civilbefolkningen. [...] Kommissionen kommer også med en række anbefalinger med sigte på at skabe forsoning og varig fred. Den anbefaler grundlæggende reformer af hæren, hvilket ikke var omfattet af den tidligere fredsaftale. Hæren skal underlægges landets demokratiske instanser og ikke mere fungere som en stat i staten med sin egen logik. Fremover skal hæren arbejde for at skabe fred i landet - blandt andet ved at stoppe samarbejdet med de paramilitære grupper og narkokartellerne. Hertil kommer en anbefaling om at adskille politiet fra hæren. [...] Det internationale samfund har givet stor støtte til fredsaftalen - herunder til de tre freds- og forsoningsmekanismer. Sandhedskommissionen har modtaget stor støtte fra såvel EU som FN. Også Den Internationale Straffedomstol i Haag har fremhævet det colombianske freds- og forsoningssystem som en international model til inspiration for andre lande. Der er lang vej igen for fredsprocessen i Colombia, men det nylige præsidentvalg og sandhedskommissionens rapport giver grund til en vis optimisme."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (12.07.2022)

Stærk irritation hos store europæiske lande over lille Putin-trodsende land
Der kører en konflikt under overfladen i EU, hvor store lande er blevet taget på sengen af krigen i Ukraine. Både Frankrig og Tyskland er så tilbageholdende, at østeuropæerne har fået historisk momentum og pondus og det har vendt Bruxelles på hovedet, skriver Berlingske. Siden russiske soldater trængte over grænsen til Ukraine tilbage i februar, har alle regelmæssigt kigget til Kaliningrad, som er en potentiel krudttønde. Kaliningrad er et stort russisk og stærkt militariseret område, som er klemt inde mellem Polen, Litauen og Østersøen. Litauernes fortolkning af EUs sanktioner imod Rusland betyder lige nu, at russerne truer med "praktiske gengældelsesaktioner" og selvom EU officielt står last og brast med Litauen, så lurer en dyb irritation over det lille baltiske land hos flere af de store EU-lande. "Flere vesteuropæiske lande anser det for at være en antirussisk indstilling, som åbent er fjendtlig over for Rusland. Lige nu forsøger de at få det til at se ud, som om litauerne opfører sig uansvarligt og dyrker konflikterne og så beder andre bakke dem op og redde dem," siger Benjamin Tallis, EU- og sikkerhedspolitisk ekspert ved Centre for International Security ved Hertie School i Berlin. EU-medlemslandene har bedt EU-Kommissionen om at komme med nye retningslinjer for, hvordan sanktionerne skal efterleves og fra EU-Kommissionens talsmand, Eric Mamer, lyder det til Berlingske pr. sms, at: "Vi er fortsat i kontakt med de litauiske myndigheder om sagen."
Berlingske, s. 12-13 (12.07.2022)

USA skinner mindre klart som global leder
Berlingske bringer en kommentar af Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet, som blandt andet skriver: "USA er stadig helt overlegen på en række felter, som når det for eksempel drejer sig om at have nogle af de bedste universiteter og mest avancerede, teknologiske forskningsmiljøer. Men andre lande haler ind på USA. Og USA er i decideret krise angående landets sammenhængskraft. Landet er splittet som sjældent før mellem konservative og liberale, mellem republikanere og demokrater og til dels mellem sorte og hvide. De sociale kløfter er dybe. [...] USA er imidlertid stadigvæk dominerende, når det drejer sig om militær styrke. Ingen kan på dette område hamle op med amerikanerne. Sagen er dog, at anvendelsen af den militære styrke også beror på legitimiteten i det land, som anvender den. Et dysfunktionelt land har sværere ved at agere global politimand end et land, som mange ser som et selvlysende mønsterland oppe på bakken. Militær styrke kan derfor kun anvendes succesfuldt, hvis afsenderen repræsenterer noget, som andre lande betragter som attråværdigt. Spørgsmålet er derfor, hvad der sker med Vesten, når lyset fra USA begynder at skinne mindre klart? Det er noget, som de vestlige lande i stadig højere grad må forholde sig til. Kan Vesten leve uden en leder? Eller kan EU tage over?.
Berlingske, s. 23 (12.07.2022)

Udvidelse

Ukraine får uretfærdig særstatus i EU
Information bringer et læserbrev af Gunnar Olesen, international rådgiver, som blandt andet skriver: "Serbien blev EU-kandidat i 2012. Som rådgiver for den svenske støtte til Serbiens civilsamfund oplevede jeg, hvordan de yngre og uddannede satte deres lid til EU som garant for demokrati trods de sendrægtige forhandlinger. Men i 2019 holdt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i Beograd en grandios tale om historiske bånd - og undskyldte for, at Serbien var nødt til at vente nogle år endnu. EU's holdning er en anden til Ukraine, der med ét slag blev godkendt som kandidatland. I Serbien er det surt at notere, hvad man kan opfatte som Vestens dobbeltmoral - at man snarere stod fast på folkenes selvbestemmelsesret i Kosovo end grænsernes ukrænkelighed - men gør det modsatte i Ukraine. Spørgsmålet er, hvor hurtigt Ukraines optagelse kommer til at gå. Forhandlinger med Balkanlande har stået på i 10-15 år, og Ukraine er ikke bedre stillet end dem, når det kommer til at leve op til EU's krav. [...] Optagelse af Ukraine bliver en stor udfordring for EU. Man kan håbe, at krigen ændrer den politiske kultur, og at omfattende støtte fra Vesten gør opgaven lettere. Modsat rummer en krigsøkonomi med store, udefrakommende, løse penge også netop risiko for mere korruption, som vi så det i Afghanistan. Forhåbentlig betyder Ukraines kandidatur ikke, at Serbien og andre lignende landes optagelse trækker endnu mere ud."
Information, s. 18 (12.07.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
12. juli 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark