EU i dagens aviser tirsdag den 12. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Klima: Efter årtiers debat skal politikere på jagt efter milliarder
Flere aviser skriver om klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjans hovedstad Baku, som startede mandag og er planlagt til at afslutte den 22. november.

Aserbajdsjan bemærker sig internationalt ved deres store eksport af naturgas og olie og chefen for Aserbajdsjans COP29-hold, Elnur Soltanov, har ifølge BBC brugt topmødet til at lande nye oliehandelsaftaler, skriver Information. "Det er værtslandet, der styrer de politiske forhandlinger, og som skal være pennefører på den endelige sluttekst, som er kulminationen af klimatopmødet. Og det er der noget magt i: Hvad er det første udkast, der kommer på bordet? Er det ambitiøst eller mindre ambitiøst? Hvem har de lyttet mest til, og hvem har de lyttet mindst til?" siger Anette Albjerg Ejersted var Danmarks klimachefforhandler ved COP-møderne fra 2016 til 2022 og har de seneste to år været til møderne med Dansk Erhverv. Hun understreger dog, at magten er begrænset, da alle deltagende lande i sidste ende skal godkende dokumentet. Værtslandet kan ikke diktere slutteksten frit, men har i stedet indflydelse på formuleringerne i aftalen. "Selv om EU flere gange siger, at der skal ske en udfasning af de fossile brændsler, så kan værtslandet jo godt i første omgang skrive det ind på en meget vag måde," siger Anette Albjerg Ejersted. 

Børsen skriver, at ved COP29 i Baku står verdens ledere over for en udfordring: Hvordan sikres de 2.400 milliarder dollar årligt, som økonomer vurderer nødvendige for at hjælpe verdens fattigste lande med både at håndtere og tilpasse sig klimaforandringer frem mod 2030? Tidligere klimatopmøder har haft fokus på ambitiøse mål og politiske erklæringer, men i år kræves konkrete finansieringsforpligtelser. “Det er ikke nok kun at blive enige om et mål. Vi skal arbejde hårdere for at reformere det globale finansielle system - at give landene det finanspolitiske råderum, de så desperat har brug for,” sagde generalsekretær for FN's klimasekretariat Simon Stiell mandag under åbningen af topmødet. Problemet er komplekst: Selv om rige lande som Danmark og EU har meldt sig som donorer, skaber krav om bidrag fra velstående udviklingslande som Kina og Saudi-Arabien uenighed. Samtidig er der brug for privat kapital, men private investorer er ofte tilbageholdende med at investere i lavindkomstlande på grund af høj risiko. En OECD-rapport fra 2023 viser, at kun 12 procent af mobiliserede private midler når de fattigste lande. Klimaminister Lars Aagaard og andre vestlige ledere ser dog håb i at anvende offentlige midler til at reducere risikoen for private investeringer – eksempelvis gennem den danske Eksport- og Investeringsfond (Eifo), som bruger offentlige midler til at tiltrække privat kapital. Derudover drøftes globale tiltag som afgifter på skibes udledninger og beskatning af de største formuer og aktieudbytter som alternative finansieringskilder.

Jyllands-Posten bringer en analyse af klimaredaktør Jakob Martini, som blandt andet skriver: "Det er et dystert bagtæppe, der omkranser årets store klimatopmøde, som netop er skudt i gang i Aserbajdsjans hovedstad Baku. Siden sidste års markante aftaler om fossil udfasning og grøn udbygning er store grønne milliardprojekter væltet som dominobrikker. Og med Donald Trumps valgsejr i USA er der udsigt til, at verdens største økonomi snart forlader det forhandlingslokale, hvor FN-landene skal fordele ansvaret for at løse den alvorlige og velbeskrevne klimatrussel. Det er vel at mærke på et tidspunkt, hvor klimaforskerne har slået fast, at vi kommer stadig længere væk fra de fælles globale temperaturmål. Og pessimisterne er kun blevet mere opgivende af, at tunge politiske statsledere har meldt afbud, ligesom mange af erhvervslivets grønne frontløbere også bliver hjemme. Men tag ikke fejl. Årets topmøde er langt vigtigere end mange tror. Det er nemlig i petrostaten Aserbajdsjan, at man skal udvikle et helt nyt system for den globale klimafinansiering. Eller i hvert fald forsøge. [...] Derfor bliver COP29 også topmødet, der skal give svar på, om nogen går ind og påtager sig ansvaret. Kan Kina overraske? Hvor står EU? Og er der kræfter i det private erhvervsliv, som vil vise vejen? Når finansieringsaftalen er så vigtig, skyldes det ikke bare, at mange fattige lande har brug for at komme i gang. Det handler i høj grad også om at få skabt nogle systemer, der kan bane vej for, at landene efterfølgende tør hæve deres nationale klimamål. [...] Det er værd at notere sig, at det sidste år i Dubai lykkedes at få lavet en markant aftale. Selv om formuleringerne blev udvandet i sidste øjeblik, nikkede alle verdens lande til, at man skal omstille sig væk fra fossil energi og tredoble udbygningen af vedvarende energi inden 2030. I år er der brug for et lignende gennembrud på det finansielle område, og selv om bagtæppet er dystert, tror chefen for FN's klimasekretariat Simon Stiell, at den vanskelige forhandlingssituation kan udløse en modreaktion."

Altinget bringer et debatindlæg af Jens Mattias Clausen EU-chef, Concito, som blandt andet skriver: "Ofte har spørgsmålet om finansiering været en underliggende konflikt, når forhandlingerne eksempelvis har kredset om nye klimamål, udfasning af fossile brændsler, ambitioner for tilpasningsindsatsen eller lignende. Men i år til den 29. udgave af COP-forhandlingerne i Aserbajdsjans hovedstad Baku er det anderledes. Der handler det faktisk direkte, uden svinkeærinder og stråmænd, om penge. Mange penge. [...] Hvis forhandlingerne kollapser i Baku, vil nogle lande i det Globale Syd med rette kunne sige, at de ikke kan forpligte sig til at accelerere den grønne omstilling, hvis de ikke ved, om de får hjælp til at betale regningen. Og andre u-lande - herunder nogle af verdens største CO2-udledere - vil kunne (mis)bruge en manglende aftale til at sænke ambitionsniveauet og give i-landene skylden i samme ombæring. Og dermed kan COP29 i år ende med også at definere chancen for succes på næste års topmøde i Brasilien, hvor verdenssamfundet skal måle afstanden mellem de nye klimaforpligtelser, de har indleveret, og det 1,5 graders mål, som er ved at glide os af hænde. På klassisk FN-manér er det måske mest sandsynligt med en blød mellemvej, hvor man bliver enige om nogle af de overordnede rammer for det nye mål - formentlig beløb og dele af målets struktur - og så udskyder man flere af de svære spørgsmål til Brasilien næste år. Så kan alle parter rejse sig fra bordet med nogenlunde samme utilfredshed, hvorefter det hårde arbejde begynder forud for COP30. Meget er altså på spil i Baku. Med Trumps snarlige retur, er det svære nu blevet endnu sværere. Og som altid er det pengene, der kommer til at gøre forskellen mellem fremskridt, stilstand eller ligefrem kollaps."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6, 7; Børsen, s. 12-13; Information, s. 4-5; Altinget, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Anders Fogh gør op med “flæberi” over Trump-sejr - og langer ud efter Mette Frederiksens hjertebarn
Børsen bringer et interview med Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær for NATO. Han har en række stærke holdninger om Europas rolle i en verden præget af Donald Trumps præsidentskab. Han kritiserer den europæiske debat for at være præget af sortsyn og opfordrer europæerne til at tage ansvar i stedet for at være afhængige af USA. Fogh Rasmussen foreslår, at NATO øger forsvarsmålet til 3 procent af BNP, selvom dette vil medføre betydelige omkostninger for medlemslandene, herunder Danmark. I forhold til Trumps præsidentskab ser Fogh Rasmussen muligheder, hvis Europa vælger at støtte USA i forholdet til Kina. Han mener, at et stærkt, proamerikansk standpunkt kan beskytte Europa mod handelskrige. Han understreger også vigtigheden af en stærk europæisk støtte til Ukraine og håber, at Trump vil styrke ukrainernes forhandlingsposition over for Rusland. Men hvis Trump trækker støtten til Ukraine, så er det yderst vigtigt, at europæere udfylder det hul, som USA efterlader. “Det her handler ikke kun om Ukraines frihed og sikkerhed - det handler om os alle. Hvis Putin får succes med sit forehavende, får han appetit på mere - og så fortsætter han. Sådan er det bare,” siger han. Fogh Rasmussen mener, at NATO vil overleve en præsidentperiode med Trump, men han opfordrer Europa til at tage ansvar og opruste.

Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "At varetage Danmarks nationale interesser kræver lige nu manøvredygtighed. Høflighed, grænsende til underdanighed. Parallelt med intens planlægning af modtræk til Trump i EU-regi. Det bør vi støtte og respektere. [...] Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen giver i dagens Børsen sit bud på en klar Trump-plan. [...] Uanset om man som Fogh sætter et nyt procentmål eller udmåler udgifterne konkret efter Natos nye styrkemål, er konklusionen den samme: Vi står over for en enorm regning. Derfor er Foghs budskab om økonomisk prioritering også indlysende rigtigt. Nu må der udarbejdes en samlet, ansvarlig økonomisk plan for den ny tids udfordringer. [...] En række af Danmarks førende diplomater og formentlig udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) synes mere eller mindre åbent at tænke det modsatte: Danmark og EU skal naturligvis være langt tættere på USA end på Kinas autokrati, men spille vores eget spil med større vægt på at inddrage og forpligte Kina til samarbejde. Dette geostrategiske nøgledilemma må landets elite - inklusive erhvervslivet - finde en fælles formel for at håndtere. Vælger vi Foghs svar, venter et nyt spørgsmål: Kan og bør Danmark også gå med Trump hele vejen mod Kina, hvis EU vælger en anden kurs?"

Børsen bringer en økonomisk kommentar af Carsten Valgreen, partner AGM Research. Han skriver blandt andet: "Siden valget virker alle til at stille sig selv det samme spørgsmål: Hvad vil Trumps økonomiske politik betyde for Danmark? Svaret er: meget lidt i en umiddelbar og snæver forstand. Og måske en hel del i en langsigtet og bredere forstand. [...] Trump er mere katalysator end årsag. Han er et talerør for et amerikansk elektorat, som er blevet surere, mere indadvendte og mere bagudskuende. Rammer det Danmark? De 10 pct. i generelt højere told, Trump har foreslået, kommer selvfølgelig til at ramme dansk eksport, hvis de gennemføres. Men sandheden er, at EU's eksport til USA kun er 1,5 pct. af euro områdets bnp. De 10 pct. i told er skidt og ikke et fremskridt. Men de vil i praksis ikke have meget mere umiddelbar konsekvens, end hvis dollar svækkedes 10 pct. over for euroen. Og det er sket utallige gange før. Det vil ramme amerikanerne mere end omverdenen. [...] De stærke staters manipulation af de mindre og svagere stater. Mod stagnation i almindelighed og mod en verden, hvor økonomiske bånd ikke kan hjælpe med at mindske risikoen for konflikter. Alt det EU blev skabt for at modvirke i Europa - og som de fleste tit glemmer, EU har haft vanvittig succes med siden 1950'erne. Vi fortsætter ned af glidebanen mod en mere stagnerende verden med mindre frihandel og mindre frihed i det hele taget. En stagnation, der kun vil bidrage yderligere til den utilfredshed og vrede som bragte os brexit, et stadigt mere navlepillende og farligt Kina, Trump I og nu også Trump II. Det er lidt af en negativ spiral, vi er inde i."
Kilde: Børsen, s. 6-7,34,36

Udenrigspolitik: Von der Leyen, Meloni eller Tusk? Europa leder efter den næste Trump-hvisker
Politiken bringer en nyhedsanalyse af Europakorrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Mette Frederiksen og de øvrige EU-ledere er ligesom resten af verden i færd med at positionere sig i forhold til magtskiftet i Det Hvide Hus. Hvem kender Trump fra tidligere? Hvad har han sagt om dem og omvendt? Og ikke mindst, hvad har de at handle med, når verdens mægtigste handelsmand med det overdimensionerede ego indtager stolen? [...] Rutte fik i 2018 tilnavnet 'Trump-hviskeren', da han ved et katastrofalt Nato-topmøde i Bruxelles fik talt en vred Trump fra "at gå egne veje". Den joviale hollænder fik med en stor portion smiger overbevist Trump om, at det ene og alene var hans fortjeneste, at europæerne nu ville bruge flere penge på deres militær. Bagefter fortalte Trump pressen, at han havde haft to fantastiske dage i Bruxelles, og at han havde opnået "enorme fremskridt". For EU handler det nu om at finde en ny Trump-hvisker eller to. Både for at forhindre, at Trump trækker stikket på Ukraine-støtten, og i et forsøg på at afværge, at han ruller sin lovede straftold ud på al import fra Europa. […] Ved et topmøde i Budapest fredag varslede den nuværende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, at hun igen vil satse på handel med amerikansk LNG. Hendes rolle som Trump-hvisker hæmmes dog af hendes tidligere sammenstød med Trump og ikke mindst hendes fortid som tysk forsvarsminister. Øverst på Trumps skyldnerliste står nemlig Tyskland, som han har skoset vidt og bredt for at købe russisk gas og ladet amerikanerne betale for deres forsvar, mens de væltede tyske biler ind i USA og ødelagde den amerikanske bilindustri. Det hjælper heller ikke, at Tyskland står på førstepladsen over EU-lande, som har overskud ved at handle med USA. I Trumps øjne skylder tyskerne ham big time. [...] Italiens Georgia Meloni var hurtig til at konstatere, at hun og Trump deler de samme politiske idealer om at gøre deres nation stor og slå ned på illegal migration. Meloni har desuden den fordel, at hun har et yderst godt forhold til Trumps gode ven og støtte, Tesla-milliardæren Elon Musk, der spås at få en rolle tæt på Trump. [...] I Østeuropa har Polens ministerpræsident, Donald Tusk, også en fordelagtig position til at blive Trump-hvisker. Han er godt nok ikke blevet kaldt smuk af Elon Musk, men til gengæld taler tallene smukt for sig selv. Polen står til at bruge 4,7 procent af sit bnp på forsvar i 2025 og ligger dermed langt i top i EU. Det hjælper også, at en stor portion af de militære investeringer bliver lagt i USA, og at et voksende antal amerikanske tropper befinder sig i Polen. Om det er nok til at udglatte de tidligere kontroverser, der har været mellem de to Donald'er, da den ene var formand for Det Europæiske Råd, mens den anden var amerikansk præsident første gang, vil vise sig. I hvert fald har mere end én leder på verdensplan travlt med at slette tidligere harske kommentarer om Donald Trump på deres sociale medier og erstatte dem med nye.
Kilde: Politiken, s. 8

Andre EU-historier

Konkurrence: IDA om universitetsreformen: Regeringen trodser anbefalinger fra international stjerneøkonom
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Fin Krogh Jørgensen, formand for IndustriAll-Europe's Industripolitiske Komité og EU-politisk chefkonsulent i IDA. Han skriver blandt andet: "Mangel på ingeniører, it-specialister og andre højtuddannede indenfor STEM-uddannelserne er ikke bare en dansk udfordring. Det er en fælleseuropæisk udfordring. Derfor skriger det til himlen, at den danske regering ikke har en strategi på området, men derimod har gennemført reformer, der går i den modsatte retning. [...] Den tidligere italienske premierminister og formand for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har set skriften på væggen. Vejen til et stærkere, mere innovativt og mere konkurrencedygtigt EU, som kan tage kampen op med USA og Kina, kalder på flere ingeniører, it-specialister og andre højtuddannede indenfor STEM. Ikke færre. [...] Det er ikke kun Draghi, der anerkender, at viden er vejen til at genvinde konkurrenceevnen. Det samme gælder for EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, der i sin tiltrædelsestale som formand også pegede på behovet for flere STEM-uddannede, hvis EU skal blive konkurrencedygtigt og komme i mål med den grønne omstilling. I talen argumenterede hun for, at EU skal udarbejde en STEM-strategi, og denne opgave blandt andet indgår i den nye arbejdsmarkedskommissær Roxana Mînzatu's 'mission letter'. Når vores egen regering ikke kan se det åbenlyse, er vi glade for, at den nye EU-Kommission sammen med andre europæiske regeringer forstår alvoren i manglen på STEM-talenter, og forhåbentlig kan få den danske regering på bedre tanker. Hvis Europa igen skal være konkurrencedygtigt og være i stand til at gennemføre den grønne omstilling, så er det en af forudsætningerne."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentet nikker ja, ja og ja til de nye kommissærer - og skyder sig selv i foden, mener Enhedslisten
Europa-Parlamentet har historisk set afvist mindst én kommissærkandidat ved hver ny EU-Kommission, men denne gang er næsten alle kandidater blevet godkendt uden problemer, skriver Altinget mandag. Dette har ført til kritik fra Enhedslistens Per Clausen, som mener, at Parlamentet ikke udnytter sin rolle som vagthund. "Der sker det, at kommissærerne bliver godkendt, uanset hvor dårligt de klarer sig," siger Per Clausen og henviser blandt andet til, at svenske Jessika Roswall blev godkendt, selvom der var bred enighed om, at hun ikke slap heldigt fra sin kommissærhøring. Venstres Morten Løkkegaard og Moderaternes Stine Bosse forsvarer imidlertid tilgangen og fremhæver behovet for effektivitet i lyset af presserende EU-dagsordener. "Det her er ikke udtryk for svaghed. Det er bare udtryk for, at vi har nogle andre prioriteter den her gang. Man kunne også sige, at det er en styrke, at Parlamentet kan finde ud af at operere rationelt politisk i stedet for at give efter for tilbøjeligheden til at fyre nogen bare for at demonstrere muskler," siger Morten Løkkegaard. SF's Rasmus Nordqvist og Socialdemokratiets Niels Fuglsang påpeger, at det handler mere om politisk balance end om at dumpe kandidater, mens DF's Anders Vistisen tilskriver situationen et ønske om stabilitet op til en mulig genindsættelse af Trump i USA.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Tænketank og forsker: Europa må vågne op og acceptere, at de gode gamle dage er endegyldigt forbi
Altinget bringer et debatindlæg af Christine Nissen, chefanalytiker, Tænketanken Europa og Jakob Dreyer, Ph.d. og postdoc, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. De skriver blandt andet: "Trump vandt som bekendt igen. Og ikke fordi det amerikanske valgsystem er udemokratisk og forældet. Men med flest stemmer, 312 valgmænd, alle de store svingstater og med al sandsynligvis ikke bare Senatet, men også Repræsentanternes Hus. Hans administration har således et klart, stærkt og demokratisk mandat til at handle, som de ønsker. [...] Europa må vågne op til denne virkelighed og acceptere, at Trump repræsenterer en ny politisk orden i amerikansk politik, hvor de gode gamle dage er endegyldigt forbi. Den nye tid vil - i hvert fald indledningsvis - være præget af stor usikkerhed angående det transatlantiske samarbejde og en intensiveret 'America First'- tilgang fra USA's side. Trumps udenrigspolitik udfordrer traditionelle alliancer og multilaterale aftaler fra NATO til Paris-aftalen, hvilket tvinger Europa til at tage større ansvar for sin egen udenrigs- og sikkerhedspolitik. For EU betyder det et skærpet fokus på at styrke sin egen globale rolle og opbygge nye strategiske alliancer, for at sikre stabilitet, vækst og bæredygtighed i en verden, hvor USA's engagement i Europa er uforudsigeligt. [...] Den seneste EU-Kommission har på centrale områder tænkt de nødvendige strategiske tanker og sat europæisk selvstændighed højt - en forudsætning for at nå politiske målsætninger inden for sikkerhed, konkurrenceevne, retsorden, klima og miljø. Med disse planer sigter Europa mod større uafhængighed og styrke i en verden præget af uforudsigelige eksterne trusler. På den måde kan kontinentet stå fast på sine idealer om frihed og lighed, netop når presset på disse værdier er større end nogensinde. Men der er langt fra strategisk tænkning til politisk handling. [...] Nu kræves derfor europæisk lederskab til at omsætte strategierne til handling, så Europa står handlekraftigt og sikkert frem for hensygnende og skrøbelig."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Historiker: Når demokratierne trues, kan vi lære af Polens højtråbende, civile kræfter
Altinget bringer en kronik af Vibe Termansen, historiker, forfatter og journalist. Hun skriver blandt andet: "Ja, Donald Trump vandt valget stort og bliver præsident fra januar. Nej, det var ikke, hvad de europæiske statsledere, minus Viktor Orbán, havde håbet på. Ja, det kan blive katastrofalt for uønsket gravide, for klimaet, for Natos østflanke og den regelbaserede verdensorden. Men så længe Trump holder demokratiets spilleregler, må han faktisk sige og gøre alt muligt, vi i Europa ikke er enige i. Hvis det værste skulle ske, og han begynder at afmontere demokratiet i verdens mægtigste land, bliver det derimod farligt. […] Her er det værd at skele til Polen. Polakkerne er nemlig både i 1989 og 2023 sluppet af med autokrater, og har erstattet dem med demokrater. Fredeligt og ublodigt. Hvilket uomgængeligt har krævet hårdt arbejde og udholdenhed. [...] År efter år har Monika, Matylda, Damian, Miroslaw, Barbara og hundredtusindvis af andre som dem kæmpet. I otte år har de oplyst, demonstreret, malet skilte. I otte år er de blevet kaldt nazister, kommunister eller en pest af deres egen regering, bystyre, præster og statsmedier. [...] Otte år, hvor demokratiets tilstand i Polen blev værre og værre, hvor samfundet blev mere og mere splittet. Otte år, hvor man hele tiden håbede på assistance fra EU, men den kun kom i begrænset mængde og uendeligt langsomt. Otte år. Men de gjorde det. I oktober 2023 gav deres arbejde frugt - en pro-demokratisk alliance under Donald Tusk vandt valget. Der er lang vej tilbage til et velfungerende demokrati, men Polen er på vej. Det var ikke gået uden et civilsamfund, der blev ved, i regn og slud, selvom det så sort ud. […] Hvis man er mange nok, der skubber, kan det være, at der sker noget. I dag, i morgen eller om otte år. Én ting er sikkert: Gør ingen noget, sker der i hvert fald ikke noget."
Kilde: Altinget, mandag

Migration: Holland slutter sig til voksende gruppe EU-lande med grænsekontrol
Fra december indfører Holland grænsekontrol og bliver dermed det seneste af flere lande i Schengen-samarbejdet til at genindføre grænsekontrol, skriver flere webaviser mandag.
En talsperson for den hollandske migrationsminister, Marjolein Faber, oplyser, at grænsekontrollen begynder den 9. december og vil som udgangspunkt vare i seks måneder. Ifølge ministeren er formålet at slå ned på irregulær migration og menneskesmugling. Marjolein Fabers parti, det indvandrerkritiske Frihedspartiet, har presset på for at få genindført grænsekontrol og fra partiets leder, Geert Wilders, lød det tilbage i maj, at Holland bør undtages fra EU-regler om at tage imod asylansøgere. Nogle måneder senere i september meldte den hollandske koalitionsregering ud, at den ville anmode EU om at blive undtaget, da der ifølge regeringen er asylkrise i Holland.
Kilder: Børsen, mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Migration: Italiens særlige asylprogram i Albanien støder på nye problemer
Italiens asylprogram, der omfatter en aftale om at sende migranter til Albanien for asylbehandling, møder juridiske udfordringer, skriver flere webaviser mandag. En domstol i Rom har for anden gang afvist ordningen, hvor syv migranter fra Bangladesh og Egypten, samlet op i Middelhavet, blev sendt til Albanien. Domstolen vurderede, at det strider mod EU-lovgivning, da Bangladesh og Egypten ikke anses som sikre oprindelseslande. Samme problem opstod i oktober, da 12 migranter skulle tilbage til Italien af samme årsag. Premierminister Giorgia Meloni har kritiseret retsvæsenets indblanding og mener, at regeringen bør bestemme, hvilke lande der er sikre. Italiens aftale med Albanien omhandler migranter fra lande, som Italien klassificerer som sikre, men denne liste er ikke i overensstemmelse med EU’s definition. Danmark har tidligere foreslået lignende løsninger med asylcentre uden for EU, eksempelvis i Rwanda.
Kilder: Berlingske, mandag; Politiken, mandag; Børsen, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag

Klima: Kritik af manglende plan: Selskaber efterlades med ansvaret
FN's biodiversitetstopmøde, COP16, i Colombia sluttede uden en aftale om finansieringen af global naturbeskyttelse, hvilket skuffede Danmarks miljøminister Magnus Heunicke. Danmark havde bidraget med 100 mio. kr. til en global biodiversitetsfond, men kun 12 lande medbragte finansiering, hvilket Heunicke fandt utilstrækkeligt. Interessen fra virksomheder og interesseorganisationer var høj, da mange firmaer er påvirket af stigende miljølovkrav. Samantha Deacon, forperson for biodiversitet og økosystemer i Rambøll og DI's underdirektør og ansvarlig for miljø og cirkulær økonomi, Karin Klitgaard, fremhævede behovet for, at både offentlige og private aktører bidrager. Derudover vil lovgivning som EU’s CSRD lægge pres på virksomheder for at dokumentere deres naturaftryk. Samantha Deacon påpeger, at jo længere tid verdenslederne udskyder beslutningerne, jo mere bliver ansvaret lagt over på det private. “Det offentlige kan bare ikke overlade det fuldstændig til virksomhederne. Det bliver nødt til at være en kombination, hvis det skal lykkes,” siger Samantha Deacon. På trods af udfordringerne så DI’s Karin Klitgaard positivt på den voksende private interesse og investering i biodiversitet. “Der var en del private virksomheder til stede. I år var der især ekstremt mange finansielle virksomheder, altså banker og pensionsselskaber, som kastede sig ind i det, så den private finansiering begynder stille og roligt at skubbe i den rigtige retning,” siger hun.
Kilde: Børsen, s. 14

Beskæftigelse, vækst og investeringer: “Den grønne omstilling er ikke gratis; den koster penge og indebærer risici”
Børsen bringer et debatindlæg af Bo Øksnebjerg, partner, EY, climate change & sustainability services. Han skriver blandt andet: " Nye landbrugsmetoder koster penge - og det er ikke noget, dansk landbrug har i overflod i øjeblikket. I de kommende år vil vi se denne situation igen og igen. Ikke kun i landbruget, men i alle væsentlige industrier og varekæder. […] Hvem skal betale? Den grønne omstilling er ikke gratis; den koster penge og indebærer risici. [...] Først og fremmest er der mange muligheder for at søge støtte til nye grønne teknologier eller produktionsmetoder - både i Danmark og i EU. Det kan være en lidt langhåret opgave at finde vej i EU's krinkelkroge, men her kan rådgivere og eksperter hjælpe med at finde vej. Danske virksomheder har faktisk generelt gode erfaringer med at få støtte til den slags. EU elsker nemlig orden i penalhuset. [...] Det er også en mulighed at rejse helt nye midler til indsatsen. Det kunne f.eks. være i form af grønne lån, såkaldte ‘Green bonds' eller andre finansielle produkter, som tiltrækker risikovillig, grøn kapital. Efterspørgslen er enorm på nye grønne obligationer, der ofte bliver overtegnet på få dage. Og de bliver endda endnu nemmere at udstede, når EU's Forordning om Europæiske Grønne Obligationer træder i kraft i december i år. Her er nemlig defineret ensartede krav og rammer for den slags. [...] Slår vi pjalterne sammen og løser problemerne på tværs af hele varekæden i fællesskab, vil både underleverandørerne og deres kunder udvikle og styrke forretningen, spare penge og hjælpe planeten. Min erfaring viser, at hvis bare projekterne er konkrete nok, så er der også finansiering."
Kilde: Børsen, s. 15

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Flere midler til fremtidens forsvar
Børsen bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), MEP. Han skriver blandt andet: "Det er ved at gå op for europæiske politikere og befolkninger, at vi er alene hjemme i Europa. I september fremlagde “Super” Mario Draghi sin længe ventede rapport om EU's konkurrenceevne. En rapport, der viser, at der er behov for yderligere investeringer på mere end 3500 mia. kr. over det næste årti for at gøre op med årtiers underprioritering af det europæiske forsvar. Hvis ikke Draghis rapport alene fik alvoren til at gå op for politikere og befolkningen, så satte valget i USA da en tyk streg under, at vi nu for alvor må stå sammen i det europæiske fællesskab og sørge for vores egen sikkerhed. Med et investeringsbehov i det omfang er der behov for at bringe private midler i spil. For eksempel sidder den Europæiske Investeringsbank på en bugnende pengetank på omkring 1800 mia. kr., som de lige nu ikke kan investere i forsvar pga. politisk fastsatte begrænsninger. Det er alt andet end hensigtsmæssigt. [...] Selv om det kan virke kontroversielt, er det bydende nødvendigt for at sikre en hurtig og effektiv levering af våben og ammunition til os selv og vores allierede, særligt Ukraine. Det mente Venstre under valgkampen til Europa-Parlamentet, og det er bestemt ikke blevet mindre relevant siden da."
Kilde: Børsen, s. 35

Interne anliggender: Portræt af kvindelige politikere er led i kvindekamp
Tirsdag afsløres et maleri af 30 vigtige kvindelige politikere, som skal hænge på Christiansborg. Det er kunstneren Mie Mørkeberg, som fik opgaven, men det var historikeren Bo Lidegaard, der sammen med et udvalg af andre historikere er kommet frem til, hvem der skulle med på maleriet. Nutidige politikere som statsminister Mette Frederiksen, EU-kommissær Margrethe Vestager og Nina Bang, den første kvindelige minister i Danmark, er blandt de 30 vigtige kvindelige politikere gennem det seneste århundrede. "Alt, hvad man gør for, at kvinder fylder i samfundet og på nogle poster, hvor der er indflydelse, er vigtigt at blive præsenteret for. Det er vigtigt, at man hele tiden holder det ved lige. Man kan ikke tage ligestilling for givet. Så det er bare vigtigt hele tiden at have det med," siger Mie Mørkeberg.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Økonomi: USA har valgt - og der ingen grund til at frygte et kollaps i verdensøkonomien
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea. Han skriver blandt andet: "Med Trumps første embedsperiode in mente er der god grund til at vente, at han vil handle hurtigt fra dag et, når han bliver indsat i embedet den 20. januar 2025. [...] I den forbindelse er det set med danske øjne særligt interessant, at langt størstedelen af Danmarks eksport til USA i dag allerede produceres i USA og derfor bliver fritaget for Trumps nye toldeventyr. Anderledes forholder det sig selvfølgelig for den del af eksporten, som produceres herhjemme eller i andre lande, ligesom danske virksomheder, der fungerer som underleverandører til f.eks. den tyske bilindustri, kan blive ramt af mulige amerikanske toldmure. Tilsvarende har EU - i hvert fald på papiret - arbejdet på en omfattende 'autonom strategi', som skal bidrage til at afskærme det gamle kontinent mod bl.a. handelskrige og nedbrud i værdikæderne. En strategi, som det næsten kun kan gå for langsomt med at få implementeret i lyset af de nye geopolitiske realiteter. Så selvom Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus med rette fører til en masse usikkerhed, er der efter min mening ikke grund til at frygte for fremtiden. [...] Men det er selvfølgelig ikke kun økonomien, som kommer i fokus, nu hvor Trump igen skal til at regere USA. Hvad sker der med klimapolitikken? Med udenrigs- og sikkerhedspolitikken? Med køns- og ligestillingspolitikken? The show must go on, og det er og bliver 'The Donald', som bestemmer på hvilken scene, der skal spilles og hvornår."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Sikkerhedspolitik: Konturerne af Trumps fred i Ukraine tegner sig
Kristeligt Dagblad bringer en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg for Udenrigsministeriet. Han skriver blandt andet: "USA'S kommende øverstkommanderende, Donald Trump, har lovet det: at skabe fred i Ukraine ”i løbet af 24 timer”. Endda allerede før han i januar indsættes i embedet som den 47. præsident. Og han er i gang. [...] Uanset stil og eventuel mangel på diplomatisk etikette og snilde tegner der sig en skitse af den fred, Trump forestiller sig. Den har i hvert fald tre elementer: For det første skal Ukraine endegyldigt opgive ethvert territorialt krav, når det gælder Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014. […] For det andet skal en våbenhvile etableres - formodentlig nogenlunde ved den nuværende frontlinje, der så vil blive til en kontaktlinje. […] For det tredje - og dette er vigtigt i et dansk perspektiv - skal denne kontaktlinje på ukrainsk side garanteres af vestlige soldater. De skal blot ikke være amerikanske, men europæiske: franske, britiske med videre. […] Op til weekenden var der topmøde i Budapest for Europa-kredsen, som er EU-medlemslandene plus det, vi kalder vores europæiske familie - altså ”endnu-ikke-medlemmer”. Disse tæller blandt andet det Putin-venlige Serbien, der nemt sidder i sofa med Ungarns Viktor Orban, som lagde hovedstad til mødet. På stats- og regeringsledernes eget møde i samme ombæring var ét punkt dagsordenens vigtigste. Kan - og vil - EU bære den økonomiske byrde, hvis Trump lukker for støtte til Ukraine i første kvartal af 2025? Økonomisk kan EU-landene det godt. Det vil være smertefuldt, men er absolut muligt. Men beslutningen skal også stå på et andet ben. Den europæiske forsvarsindustri kan fortsat ikke producere i det omfang, som krigens gang kræver. Men her kan Europa muligvis regne med Trump. Måske vil han sælge fra den amerikanske forsvarsindustri. Det skaber jo industriarbejdspladser - i USA."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1