Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. september 2023Repræsentationen i Danmark21 min læsetid

EU i dagens aviser tirsdag den 12. september 2023



Tophistorier

EU-prognose: Europas største økonomi går i recession i år
I en opdateret prognose fra EU-Kommissionen, som EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen offentliggjorde mandag, lyder det, at Europas største og vigtigste økonomi Tyskland havner i en recession i 2023. Derfor forventer EU-Kommissionen nu lavere vækst i Europa, skriver Børsen og Kristeligt Dagblad. EU-Kommissionen forventer, at økonomien vil skrumpe med 0,4 pct, hvilket tegner ildevarslende for dansk økonomi, eftersom det er ét af vores absolut vigtigste eksportmarkeder. “Det er især Tyskland, som er rendt ind i økonomiske problemer, og det rammer Danmarks hårdt. Lavere vækst i europæisk økonomi fører til færre eksportordrer til dansk erhvervsliv. Dansk eksport er ramt af svag efterspørgsel på vores nærmarkeder i EU. På en lang række markeder uden for eurozonen bliver vi samtidig mødt af svækkede valutaer, som gør danske produkter dyrere. Det kan også spænde ben for danske eksportordre,” skriver Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar til kommissionens prognose. Hvis vi ser på de andre store økonomier i Europa, så skruer EU-Kommissionen op for vækstforventningerne for f.eks. Frankrig og Spanien, men til gengæld skruer EU-Kommissionen ned for forventningerne til lande som Italien, Holland og Polen. Samtidig viser EU-Kommissionens prognose, at det trækker ud, når det kommer til at få styr på inflationen. Her forventer Kommissionen, at inflationen i gennemsnit vil ligge på 2,9 pct. i 2024, hvilket er en spids højere end de 2,8 pct., som tidligere var forventningen. Ifølge EU-Kommissionen er arbejdsmarkedet til gengæld usædvanligt stærkt med "rekordlav arbejdsløshed" og trods den afdæmpede vækst forventer EU-Kommissionen, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige, og det vil trække lønningerne med op, skriver Kristeligt Dagblad.
Børsen, s. 19; Kristeligt Dagblad, s. 5 (12.09.2023)

Prioriterede historier

EU's klimabank: Grønne investeringer ingen garanti for vækst
Generaldirektør i Den Europæiske Investeringsbank, Kim Jørgensen, mener ikke, at grønne investeringer indeholder en garanti for vækst, skriver Børsen i dag. “De klimagevinster vi investerer i som samfund, kommer selvfølgelig med nogle store sociale, økonomiske og velfærdsmæssige omkostninger. Det må man tage højde for i omstillingen; at grønne investeringer ikke nødvendigvis leder til vækst,” siger han. Han vurderer samtidig, at det ikke bliver uden konsekvenser, når samfundet de kommende år skal investere massivt i omstillingen, men pointerer samtidig, at det er den eneste rigtige vej at gå. I sidste uge tog Margrethe Vestager orlov fra sin magtfulde post som kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen, fordi hun nu er godkendt og formel kandidat til topjobbet i EIB, og hun mener, at banken skal være villig til at påtage sig mere risiko i den forbindelse. “Det er kun, hvis man er mere risikovillig, at man også kan få hastighed. I dag er banken meget grundig, og den er også relativt langsom. Jeg vil gerne have den hen, hvor man kan være hurtig og kvalitetsbevidst, og hvis man er det, så bliver man også mere relevant for alle EU's lande," sagde hun i forbindelse med udnævnelsen i et interview med Børsen. Kim Jørgensen påpeger desuden, at pandemien og krigen i Ukraine har været blandt de væsentligste prøvelser for bankens grønne fokus, og debatten gik da også på, om den grønne omstilling skulle bremses op på baggrund af de nye prioriteter. “Men beslutningen var, at i stedet for at bremse op, så valgte vi at holde EIB's langsigtede fokus og fortsætte. I stedet for at træde på bremsen måtte vi træde på speederen,” siger Kim Jørgensen. Sidste år udgjorde udlånene fra EIB til grønne projekter 53 pct. af bankens aktivitet og dermed har banken nået sit eget mål på 50 pct. klima- og miljøinvesteringer tre år før målet i 2025. “For os er det især scaleups, der er interessante. En del af vores mål med det er at undgå, at de succesrige bliver opkøbt af udenlandske virksomheder. Vi vil gerne understøtte, at de bliver i Europa,” siger Kim Jørgensen.
Børsen, s. 14-15 (12.09.2023)

Det digitale indre marked

Historisk retssag i USA skal stække Googles magt
I dag indleder USAs justitsministerium en historisk sag mod internetgiganten Google, som gør sig klar til en juridisk armlægning, der ikke er set i USA, siden Microsoft for 25 år blev beordret splittet op for at stække den magt, som teknologigiganten havde opnået. Det skriver Berlingske. Justitsministeriet har endnu ikke sagt, hvilken form for afgørelse man går efter, hvis man vinder sagen, men iagttagere forventer, at der vil blive tale om betydelige stramninger. Også i de 27 EU-lande er der blevet taget fat med hård hånd om teknologigiganterne gennem en serie af indgreb. Den seneste, som er ved at træde fuldt i kraft med særlige krav til store aktører på markedet, er den store forordning om digitale markeder (Digital Markets Act, DMA) samt forordningen om digitale tjenester (Digital Services Act, DSA).
Berlingske, s. 10 (12.09.2023)

Finansielle anliggender

Banker hamrer gebyrer i vejret med 14 pct.
Danske banker har øget deres renter og gebyrer, viser nye tal fra Danmarks Statistik, der just har offentliggjort forbrugerindekset for august. Mens forbrugerpriserne er steget med 2,4 procent fra august 2022 til august 2023, så er bankernes gebyrer steget med 13,9 procent. "Det kan godt undre mig, at man har været så aggressive med gebyrerne, for vi har alle sammen vidst, at vi kiggede ind i en relativt langvarig periode med højere renter. Det største spøgelse, vi har, er jo, at vi ikke ved, om vi er færdige med at hæve renterne," siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet. "De justerer løbende deres gebyrer, som man gør i alle forretninger, men at de har hævet dem med 14 procent, virker voldsomt," vurderer Nicholas Rohde, der driver selskabet Bankresearch. Han forventer ikke, at bankerne fremadrettet vil sænke gebyrerne igen. Det skyldes bankerne i en periode har haft lave renteindtægter. Derudover er omkostningerne forbundet med regulering øget, og kravet til bankernes kapitalberedskab er blevet fordoblet. Siden minusrenternes afskaffelse for et år siden har bankerne øget deres indtjening markant. Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank har indført alt ni rentestigninger siden juli 2022, i deres forsøg på at bremse de hidsige prisstigninger. Og det ventes, at ECB hæver renten endnu en gang, når de holder rentemøde på torsdag i denne uge.
Børsen, tirsdag, s. 6-7 (12.09.2023)

Inflationen falder. Renten kan følge efter
Dagens tal for august lyder, at inflationen i Danmark nu er nede på 2,4 procent - det laveste i næsten to år, skriver Politiken. Men renten vil næppe falde igen før tidligst engang til næste år, hvor forventningen fra de fleste økonomer er, at Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag hæver renten i eurolandene med 0,25 procentpoint. Danmarks Nationalbank forventes at følge trop, så den danske rente kommer op på 3,60 procent. ECB har været meget åbne om, at banken ikke tør regne med varig lav inflation, før man ser det. "Inflationen er hovedsagelig lav nu, fordi man sammenligner med sidste år, hvor energipriserne steg voldsomt frem til oktober, men det blev de ikke ved med i månederne efter. Inflationen vil formentlig stige igen alene af den grund. Der er også givet lønstigninger, som ventes at kunne trække op i inflationen," siger cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank.
Politiken, s. 5 (12.09.2023)

Institutionelle anliggender

Nikolaj Villumsen: Højrefløjens masker er faldet - men tør von der Leyen sige det højt?
I et debatindlæg på Altinget skriver Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet, næstformand, Venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet, blandt andet: "I flere EU-lande har vi set, hvordan EU's mere etablere konservative partier i stigende grad er villige til at gå åbenlyst hånd i hånd med dem, de tidligere ellers kun ville hviske med i krogene. Vi ser det, når de borgerlige partier villigt går til valg på alliancer med dem, de for blot få år siden mente, var urørlige og for ekstreme. Det er et klart skred, ikke blot til højre i det politiske spektrum, men også i forhold til, hvor tæt man må være på fascistiske tendenser, uden at det tilsyneladende bekymrer. [...] Det gælder både, når man taler om eksempelvis italienske post- og neofascister, finske ministre, der har talt til møder fyldt med nynazister, eller det spanske parti VOX, der har folkevalgte, der åbenlyst hylder Franco-tiden og fascistiske tænkere. Og mange, mange flere. Men det gælder også i snævrere EU-cirkler, herunder ikke mindst i EU-Parlamentet, hvor vi har set det samme billede gentage sig. Her så vi før sommeren, hvordan den konservative EPP-gruppe åbent gik sammen med det yderste højre for at forhindre, at EU fik en naturgenopretningslov. Det er en udvikling, der er så bekymrende, at jeg mener, at det vil være absurd, hvis Kommissionens formand i sin tale om Unionens tilstand vælger at forbigå det i komplet tavshed. [...] At det er sådan, er, for nu at sige det mildt, en stor udfordring for hele EU's grønne politik, og derfor bliver næste uges State of the Union tale fra Ursula von der Leyen også så afgørende. For vil EU-kommissionsformanden turde sige fra over for sine konservative kollegaers uansvarlige angreb på naturen og klimaet - og vil hun stille dem til regnskab for at lade maskerne falde? Eller vil hun bøje sig for misinformations- og skræmmekampagnerne? Vi vil blandt andet kunne se, hvilken vej hun vælger, ved at bide mærke i, om der annonceres nye grønne tiltag i talen. Hvis der rent faktisk annonceres ny og meningsfuld handling på klima og miljø, så er der håb for, at EU-Kommissionens formand stadig er sig ansvaret voksent.”
Altinget, mandag (12.09.2023)

Interne anliggender

Det politiske perspektiv findes omkring midten, Berlingske
Berlingske bringer en kommentar af Lars Barfoed, medlem af Moderaterne samt fhv. minister og folketingsmedlem, som blandt andet skriver: "Vores liberale demokrati, velstand, klima og miljø samt vestlige værdier er under pres fra flere sider og af flere grunde. Samtidig må vi europæere se i øjnene, at vi fremover i højere grad selv skal tage ansvar for vores egen skæbne. Derfor er der brug for politisk handlekraft og vilje til reformer - derunder at styrke EU. [...] De udfordringer, vi står over for, kræver blandt andet: - At EU på en række områder bliver styrket - vel at mærke uden, at der sker en unødvendig centralisering. - At vi åbner for mere udenlandsk arbejdskraft og giver danskere, som arbejder og stifter familie i udlandet, bedre muligheder for at vende tilbage til deres hjemland med deres familie - vel at mærke uden grundlæggende at tilsidesætte den stramme udlændingepolitik. - At vi giver høj prioritet til klima- og miljøpolitikken. [... ] Det må være bærende elementer under en regering, hvis den skal have det perspektiv at håndtere de langsigtede udfordringer, vi har som samfund. Derfor er det perspektivløst at binde sig op på at danne regering med eller på basis af partier, der mere eller mindre er imod EU, nægter enhver form for nuancering af udlændingepolitikken og for nogles vedkommende slet ikke kan se problemet med klimapolitikken, men tværtimod glæder sig over, at det bliver varmere."
Berlingske, s. 19 (12.09.2023)

Klima

1 milliard majskolber ender hvert år i danske biler
Tonsvis af fødevarer bruges hvert år som biobrændsel i danske biler og lastbiler. Det skriver Politiken. "Det er ekstremt store mængder, der er tale om. Alene det danske forbrug beslaglægger marker, der kunne producere mad nok til at brødføde 2,3 millioner mennesker", forklarer Rasmus Bjerring Larsen, rådgiver for Klima og Transport i Rådet for Grøn Omstilling. Det er politisk dikteret af EU og Folketinget, at diesel og benzin skal blandes med en eller anden form for biobrændstof for at sænke transportsektorens klimaaftryk. Men de fleste miljøorganisationer og forskere i Danmark og Europa udtrykker skepsis over for, at der i så høj grad bruges biobrændstof lavet på afgrøder. Biobrændstof anses blandt andet for at være direkte, eller inddirekte, årsag til den massive, globale afskovning. Allerede i 2011 konkluderede det Europæiske Miljøagentur da også, at forestillingen om, at afgrødebaserede biobrændstoffer er CO2-neutrale, er baseret på fejlagtige beregninger. En rapport fra 2016, bestilt af EU-Kommissionen, viser også, at afgrødebaseret biodiesel udleder 80 procent mere CO2 og andre klimagasser end fossil vielse. Ifølge tal fra Transport & Environment, så har unionslandenes forbrug af biobrændstof siden 2021 været skyld i afskovningen af 9 millioner hektar skov i Asien. Det svarer til et område på størrelse med Holland.
Politiken, s. 8 (12.09.2023)

FN's nye statusrapport er et markant modsvar til de fossile selskabers lobbyisme
Information bringer en analyse af journalist Jørgen Steen Nielsen, som blandt andet skriver: "FN's Klimasekretariat, UNFCCC, hasteudsendte op til weekenden en såkaldt forhåndsversion af sin længe ventede klimastatusrapport om den globale indsats for at overholde Parisaftalen. Den forcerede offentliggørelse handlede formentlig om at lægge pres på weekendens G20-topmøde i New Delhi, hvor de store økonomiers klub også skulle forholde sig til klimaudfordringen. [...] Det opsigtsvækkende er den påpegede nødvendighed af at udfase alle fossile brændsler - både kul, olie og gas. Her går UNFCCC længere end sluterklæringerne fra de seneste to klimatopmøder, COP26 i Glasgow og COP27 i Sharm-el-Sheik, og tydeligvis også længere, end G20 kunne mande sig op til. Både EU og Storbritannien taler for udfasning af fossile brændsler, men kunne ikke vinde opbakning i New Delhi. [...] G20 vil altså kun 'nedtrappe', ikke 'udfase', og kun når det gælder kul - ikke olie og gas. Og nedtrapningen skal ske under hensyntagen til ikke nærmere definerede nationale omstændigheder. [...] I sin rapport appellerer FN's Klimasekretariat til verdens lande om at formulere mere ambitiøse nationale klimamål og melde dem ind i tide til at stimulere et højt ambitionsniveau under de kommende COP-møder. EU er i begyndelsen af en proces for at definere sit kommende klimamål for 2040. Til det formål har EU's rådgivende videnskabskomité om klimaændringer i en ny rapport anbefalet, at EU sætter som mål at reducere fællesskabets CO2-udledninger med 90-95 procent i 2040, målt i forhold til 1990-niveauet. Altså en markant kraftanstrengelse i forhold til det gældende 2030-mål på 55 procent reduktion, men udtryk for det ansvar, de velstående lande har for at muliggøre en overholdelse af Parisaftalen og bremse den globale opvarmning. [...] Fra fredag til søndag i denne uge gennemfører en række civilsamfundsorganisationer verden rundt over 400 aktioner, marcher og andre arrangementer som led i kampagnen Global Fight to End Fossil Fuels. Aktionerne er optakt til FN's særlige topmøde om klima i New York den 20. september, hvor FN's generalsekretær, António Guterres, også ventes at gentage sin appel om udfasning af de fossile brændsler."
Information, s. 10 (12.09.2023)

Kan von der Leyen fortsat stå i spidsen for den grønneste EU-Kommission i historien?
I en kommentar på Altinget skriver Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Det nuværende parlament blev valgt på et ubetinget grønt mandat, som siden blev disrupted - på sin vis i en positiv retning - af geopolitiske spændinger, i særdeleshed Putins modbydelige angreb på Ukraines frie folk. Efter invasionen blev der i den grad sat turbo på grøn europæisk energipolitik, som i forvejen var ambitiøs. Den nye geopolitiske verdensorden med dens protektionisme og binære spændinger mellem demokratiske og autokratiske værdier forbliver en forudsætning i den næste parlamentariske periode, men hvor det efterlader den grønne dagsorden er et pivåbent spørgsmål. Et af de sidste flueben der mangler i Europa-Kommissionens Grønne Pagt fra 2019 er at udstikke nye foreløbige klimamål for 2040. […] Von der Leyen stræber efter at fortsætte som formand for kommissionen i den næste mandatperiode, men det er ingenlunde givet, at von der Leyen bliver beriget med den samme opbakning fra det konservative europæiske bagland. [...] Det er blevet udpenslet i polemiske nationale debatter om energieffektivisering af bygninger og lettere enfoldig modstand mod klimaambitionerne i blandt andet lovgivning om udfasning af forbrændingsmotorer og senest loven om naturgenopretning. Desuden er det på det seneste blevet en konservativ tendens i Europa-Parlamentet at forsøge at forhale diverse klimaforhandlinger, eventuelt i forventningen om en stærkere konservativ repræsentation og forhandlingsposition i det næste europaparlament. [...] Samtidig må Europa-Kommissionen undvære sit stærkeste grønne kort, nemlig tidligere viceformand Frans Timmermans (S&D), som for nylig forlod kommissionen og nu fører valgkamp i Holland. Timmermans har om nogen været bannerfører for og drevet Den Grønne Pagt fremad, og uden Timmermans tilstedeværelse mangler Europa samtidig sin topforhandler på COP28-topmødet i november. Det er svært ikke at karakterisere den igangværende europæiske mandatperiode som andet end en grøn succes, men om fortsættelse følger, ved vi ikke."
Altinget, tirsdag (12.09.2023)

Naboskabspolitik

Storbritannien skal inviteres tilbage i EU
I et debatindlæg i Børsen skriver David Munis Zerpernick (R), kandidat, Europa-Parlamentet, blandt andet: "Økonomien stagnerer, fattigdommen stiger, det politiske system er i krise og tilliden og optimismen i vores førhen så stolte og nært allierede handelspartner og naboland er i frit fald. Der er ikke meget tyder på, at den nuværende konservative premierminister og brexit-tilhænger Rishi Sunak - den tredje siden 2019 - har fundet en overbevisende ny retning for Storbritannien. [...] Brexit-afstemningen, den efterfølgende politiske og økonomiske tumult og splittelsen i befolkningen er selvskabte problemer, som på trods af løfter om det modsatte har bidraget til den nuværende deroute og på én og samme tid gjort Storbritannien fattigere, mere isoleret og mindre respekteret. Men Storbritannien er stadig en økonomisk, politisk, kulturel og forskningsmæssig stormagt. [...] Derudover har Storbritannien også traditionelt været en vigtig dansk allieret i EU og et vigtigt supplement til den traditionelt dominerende fransk-tyske akse. Derfor - og fordi den unge generation i både Storbritannien og EU fortjener en fremtid i fællesskab - skal Storbritannien have en stående invitation til at genindtræde i EU, når landets fremtidige forhåbentlig mere ansvarlige og visionære politiske ledelse vurderer, at tiden er moden."
Børsen, s. 31 (12.09.2023)

Udenrigspolitik

Indien cementerer sin magtposition
Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af Pia Elers, korrespondent i Asien. Hun skriver blandt andet: "Hvis den kinesiske præsident, Xi Jinping, med sit afbud til G20-topmødet i New Delhi i weekenden havde satset på at tage glansen fra Indiens værtskab, så må han sidde lidt skuffet tilbage i Beijing. For mod alle odds har Indiens premierminister, Narendra Modi, som vært for G20-topmødet opnået en diplomatisk sejr og har dermed cementeret sin rolle som en stærk global leder. Det fik også anerkendende ord med fra formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, der på det sociale medie X skrev: ”Tak til Modi for dygtigt lederskab ved G20. Et stærkt partnerskab med Indien er altafgørende for Europa.” [...] Indien har scoret vigtige internationale points på at have haft værtsrollen for G20. Foruden lederskabet er Indien også lykkedes med at få EU og USA til at love økonomisk støtte til en korridor, der via havne og jernbaner skal bane vej for øget handel mellem Europa, Mellemøsten og Indien. Det er ikke svært at se, at denne nye aftale er et modstykke til Kinas ”nye Silkevej”, der med kinesiske investeringer i infrastruktur skal styrke handelsvejene fra Kina til Afrika, Europa og Sydamerika. [...] Nok er G20 først og fremmest et handelssamarbejde mellem verdens største økonomier, men dette 18. topmøde i rækken har i høj grad haft en geopolitisk dagsorden. USA og dets allierede har ikke lagt skjul på, at Kina er ved at få for stor indflydelse globalt og skal inddæmmes. Og derfor kommer Indien givetvis i de kommende år til at spille en stadig større rolle som modvægt til det kommunistiske styre i Beijing."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (12.09.2023)

Italien vender ryggen til Xi Jinpings prestigeprojekt
Information bringer en analyse af Martin Gøttske, Sydeuropa-korrespondent, som blandt andet skriver: "Efter et længere tilløb skulle premierminister Giorgia Meloni ifølge italienske medier nu have meddelt regeringen i Beijing, at Italien vil melde sig ud af Kinas gigantiske silkevejsprojekt, der af kritikere ses som et forsøg på at styrke kinesisk indflydelse globalt og skabe en mere kinesiskcentreret international orden. Ifølge avisen Corriere della Sera skulle Meloni have videregivet ønsket om en skilsmisse til den kinesiske premierminister, Li Qiang, på sidelinjen af det netop overståede G20-møde i New Delhi. Den italienske leder, der tidligere har beskrevet medlemskabet af silkevejsprojektet som "en stor fejltagelse", har dog endnu ikke officielt annonceret beslutningen, formentlig fordi hun ønsker, at den først skal til afstemning i parlamentet i Rom, hvor hendes koalitionsregering nyder flertal. [... ] En italiensk udmeldelse vil dog blive mødt af et lettelsens suk i de vestlige hovedstæder, der blev ramt af et chok, da Italien som det eneste G7-land valgte at tilslutte sig det kinesiske projekt og dermed blåstemplede det. USA har kritiseret Rom for at underløbe sine allierede, og det har været med til at styrke allerede dybe uenigheder blandt EU-lande om, hvordan man skulle håndtere det frembrusende Kina. [...] Mens stormagtsstriden mellem USA og Kina tager til, er Washington stadig mere opsat på at få sine allierede til at følge en hård kurs over for Beijing, og som resten af Europa er Italien også blevet hvirvlet mere og mere ind rivaliseringen. Den europæiske tone over for Kina er de seneste år generelt blevet mere skarp, og EU-ledere har pointeret, at der er behov for en fælles europæisk linje over for et stadig mere lukket, undertrykkende og autokratisk Kina, der mere og mere ses som rival end en partner, især fordi landet forsøger at bruge sin økonomiske magt til at kue europæiske nationer, der sætter sig op mod Beijing. Hvis Italien melder sig ud af den kinesiske klub, vil det være et skridt i retning af en endnu mere skarp opdeling mellem de globale magtblokke - der vil være en bro mindre over den stadig højere mur mellem den kinesiske og den vestlige sfære. [...] Omkring 150 lande har gennem projektet modtaget investeringer og lån fra Kina, og næsten halvdelen af EU's medlemslande har givet deres officielle velsignelse til Kinas silkevejsprojekt, men Italien har været den største skalp for Beijing."
Information, s. 11 (12.09.2023)

Pia Olsen Dyhr: Logikken smuldrer, når Løkke både vil være venner og fjender med autokraterne
I en kronik på Altinget skriver Pia Olsen Dyhr, formand, Socialistisk Folkeparti, blandt andet: "Med donationen af 19 F16-fly til Ukraine - som SF i den grad bakker op om - har Danmark taget et skridt frem som diplomatisk frontlinjestat. Den beslutning får selvfølgelig konsekvenser for relationen til Rusland - også på længere sigt. Ikke mindst må vi forvente det i Arktis, hvor Danmark via Grønland er naboer til Rusland. Men der er ikke meget frontlinjestat i regeringens tilgang til Kina og OIC-landene. Her tror regeringen, at trusler og udfordringer går væk, hvis bare vi samhandler - og bøjer af for pres. Men det har vi jo netop erfaret ikke virkede med Putin, da Rusland invaderede Ukraine i februar sidste år. Intet tilsiger, at den strategi skulle virke over for Kina heller. Eller over for de OIC-lande, som lige nu truer Danmark og Sverige på grund af korankrisen. [...] Det må stå klart for de fleste, at USA ikke kommer til at lade Kina invadere Taiwan ustraffet. Det vil få enorme konsekvenser - både sikkerhedspolitisk og økonomisk. Også for Danmark. Der er derfor god grund til at tage advarslerne mod det danske engagement i Kina alvorligt. Lige så klart er det, at USA forventer Europas og Natos opbakning, den dag det måtte komme til åben konflikt med Kina om Taiwan. [...] Lars Løkke Rasmussen hævder, at han bare bringer Danmark på et niveau i tilgangen til Kina, som minder om USA's og resten af EU's. Det er dog en sandhed med modifikationer: USA har noget, der minder om en handelskrig med Kina, og EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har i klartekst lagt an til en betydeligt mere kritisk, forbeholden og langt mere strategisk linje i forholdet til Kina."
Altinget, mandag (12.09.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
12. september 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark