EU i dagens aviser tirsdag den 13. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Smedegaard: Regelrytteri har taget overhånd
Niels Smedegaard, tidl. mangeårig topchef i DFDS, nuværende bestyrelsesformand i ISS, Falck og Molslinjen og bestyrelsesmedlem i DSV, mener, at europæiske virksomheder drukner i papirarbejde og han advarer om, at virksomheder ikke vil være blege for at lave grønne investeringer i USA eller Kina i stedet for Europa, hvis man ikke får ryddet op i det bureaukratiske bøvl og regelrytteri, skriver Børsen i dag. Et nyvalgt parlament og en ny kommission skal snart i gang med efterårets politiske sæson og derfor skærper Smedegaard nu tonen overfor Bruxelles. “Man er simpelthen nødt til at forstå, at Europa lever af virksomheder, som genererer output og skaber eksport. Og man er nødt til at gøre livet lettere for dem, hvis vi vil virke i den globale konkurrence,” siger Niels Smedegaard, som mener, at det skal være nemmere for europæiske virksomheder at få statsstøtte. Niels Smedegaard er ikke den eneste som er bekymret over Europas manglende fremdrift, som også er blevet påpeget af Danfoss' topchef Kim Fausing og den franske præsident Macron. USA har med Inflation Reduction Act allokeret massive midler til grøn omstilling og Kina har også styrket sin støtte til grønne teknologier. I modsvar har EU åbnet for statsstøtte frem mod 2025 til grøn omstilling og da Ursula von der Leyen i juli blev genvalgt som formand for EU-Kommissionen, slog hun også fast, at The European Green Deal er i centrum for arbejdet i hendes kommende periode. Men ifølge Smedegaard er problemet i Europa ikke manglen på midler, men den komplekse og langsommelige adgang til dem. Han peger på, at europæiske virksomheder, som ISS, søger mod markeder med bedre vilkår, såsom USA, og advarer om de langsigtede konsekvenser af afhængighed af udenlandsk produktion, især i forhold til Kina. “Det er jo virkelig et tough choice for politikerne, både i USA og Europa. Skal man gøre det, der er bedst for den grønne omstilling og købe, hvor det er billigst, og så blive stærkt afhængig af et sted, som leverer det? Der har man jo lidt flashback til russisk olie og den afhængighed, man havde,” siger han og fortsætter: “Man kan ikke være fuldt afhængig af Kina, når man ved, at der er en global kamp mellem USA og Kina. Vi er nødt til at have flere strenge at spille på.”
Kilde: Børsen, s. 4-5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Lars Løkke: Det er svært for Danmark at lade være med at udlevere hvalaktivist
Politiken bringer et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) før Moderaternes sommergruppemøde. Anholdelsen af Paul Watson i Nuuk i slutningen af juli har placeret Danmark i en juridisk-diplomatisk kattepine mellem Japan, Frankrig og prominente stemmer i den internationale miljøbevægelse. De japanske myndigheder mener, at Watson tilbage i 2010 overfaldt japanske hvalfangere og forhindrede fangerne i at drive deres forretning og ønsker derfor den omstridte miljø- og klimaaktivist udleveret. Løkke mener, at det er svært at sige nej til udlevering, når Danmark hylder princippet om international retsorden og selv har kæmpet en omfattende kamp for f.eks. at få udleveret Sanjay Shah, der i den såkaldte udbyttesag er tiltalt for at have svindlet den danske stat for 9,5 mia. kroner. "Det er ikke nogen nem sag, men jeg må bare sige, at Danmarks udgangspunkt i forhold til internationale konventioner og den slags ting er, at vi spiller efter reglerne. Det gør vi, fordi vi også insisterer på, at andre skal spille efter reglerne," siger Løkke. I sidste uge var regeringen samlet over flere dage for at diskutere efterårets prioriteter, herunder sundhedsreformer og en afløser for jobcentrene. Den største opmærksomhed er dog på den kommende regeringsrokade, hvor en ny dansk EU-kommissær skal udnævnes som erstatning for Margrethe Vestager. Udviklingsminister Dan Jørgensen anses som en mulig kandidat, men EU- Kommissionsformand Ursula von der Leyen har anmodet om både en mandlig og kvindelig kandidat, hvilket Løkke støtter, selvom han understreger, at det vigtigste er kompetence. Til spørgsmålet: "Har Danmark så både en mandlig og kvindelig kandidat til kommissionen?" svarer Løkke: "Det må du spørge statsministeren om; det er ikke mig, der udpeger kommissærer. Men jeg har prøvet at besvare spørgsmålet ved at sige, at jeg synes, det er fornuftigt nok, at man har et ligestillingsperspektiv på den samlede kommission. Set fra mit perspektiv er det afgørende, at vi stiller med en kompetent kommissær. Men det er ikke mig, der udnævner kommissærer." Der er også forventning om, at der skal udnævnes en Europaminister til at forberede Danmark på at overtage EU-formandskabet i andet halvår af 2025.
Kilde: Politiken, s. 1,6

Konkurrence: Italiensk aftale om Kina-møller får "dominobrikkerne til at vakle"
Fredag annoncerede Italiens erhvervsminister hensigtserklæringen om, at Renexia sammen med Ming Yang vil etablere en havmøllefabrik i Italien og opbygge en ny forsyningskæde til industrien, skriver Jyllands-Posten. Green Power Denmark kalder det "uforståeligt", da det er stik imod EU's forsøg på at redde industrien, fastslår Jan Hylleberg, Green Power Denmarks direktør for industri. "Jeg stiller mig fuldstændigt uforstående over for, at Italien ønsker at etablere en konkurrerende værdikæde til den, der allerede er etableret i EU - og på et tidspunkt, hvor vi har overskydende kapacitet i Europa," siger Hylleberg og fortsætter: "Det sker endda på et tidspunkt, hvor vi på EU-niveau forsøger at sætte regler op, der kan sikre både en selvstændig europæisk industriposition og forsyningssikkerhed i en situation, hvor der er krig i Europa. Det er helt væk." Den italienske regering har meldt ud, at planen i første omgang er, at Renexia og Ming Yang skal etablere et fælles selskab, som skal stå for etableringen af en vindmøllefabrik. I april lancerede EU sin første undersøgelse under den nye statsstøttelov, hvor det netop var de ulovligt statsstøttede kinesiske vindmøller, der var i sigtekornet. Konkret blev der åbnet sager i fem EU-lande - heriblandt Italien - og nu opfordrer Jan Hylleberg til, at EU i lyset af den italienske aftale kigger nærmere på, om Europa er på den rette vej i forhold til at sikre sine industrimål for vindindustrien. Enten som samlet blok eller i en sammenslutning af lande.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Danske Rederier: Danske poster i EU-Parlamentet giver gode muligheder for maritim indflydelse
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Bjarne Løf Henriksen, EU-chef, Danske Rederier, Bruxelles, som blandt andet skriver: "Ursula von der Leyen fortsætter som formand for Kommissionen og MEP’ernes udvalgsposter er fordelt. Set med dansk skibsfarts øjne ser det rigtig lovende ud. Der er behov for, at Danmark gør EU stærkere. [...] Kommissionen sætter i høj grad kursen for EU. Og med genvalget til Ursula von der Leyen tegner der sig fortsat opbakning til en ambitiøs grøn kurs. Det er godt – og helt nødvendigt. For skibsfarten, som forfølger et meget ambitiøst mål om klimaneutral global skibsfart i 2025, er udbygningen af grøn energi og en markant øgning af produktionen af de grønne brændstoffer, som blandt andet vores skibe skal sejle på, helt afgørende. Indenfor 100 dage vil Kommissionen efter planen præsentere en Clean Industrial Deal, der har til formål at accelerere reduktionen af emissioner, hurtigere udrulning af grøn energi og billigere priser på grøn energi og brændstoffer. Alt sammen helt i tråd med Danske Rederiers ønsker til den næste valgperiode. [...] Jeg noterer også med glæde, at von der Leyen har fremhævet behovet for mindre bureaukrati. En af de ting, som måske ikke lyder så sexy, men som virkelig kan batte noget i praksis, vil være at få markant forkortet de ofte meget lange sagsbehandlingstider på godkendelse af store projekter med udbygning af vedvarende energi. Vi kan ganske enkelt ikke vente så længe med at komme i gang. [...] Danmark er en af verdens førende skibsfartsnationer. Og derfor er det selvsagt positivt, når danske MEP’er er stærkt repræsenterede i nogle af Europa-Parlamentets mest centrale udvalg. Det er vigtigt for Danmark. Og det er vigtigt for dansk skibsfart, at vi som stor og stolt søfartsnation er med der, hvor vigtige beslutninger træffes."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: EU anbefaler igen Danmark at stramme reglerne for svingdørslobbyisme
EU-Kommissionen påpeger i en ny rapport, at det fortsat er et problem, at Danmark ikke har strammere regler for danske ministre, der skifter job til det private med en potentiel interessekonflikt, skriver Altinget mandag. Den ny rapport har vurderet retstilstanden i Danmark og EU-Kommissionen gentager den anbefaling, som flere gange er blevet fremsat for de danske svingdørsregler, heriblandt af Europarådets antikorruptionsenhed, Greco. Jesper Olsen, formanden for Transparency International i Danmark, mener, at det er et alvorligt problem, at politikerne igen og igen ignorerer anbefalingerne fra EU. "Vi er dumstædige og hjemmeblinde. Vi tror, at danskere er helt særlige og hævet over de her problematikker," siger han. I foråret udtalte justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Altinget, at han ikke mener, der er noget problematisk i, at man skifter fra en stilling som højtstående embedsmand eller politiker til det private erhvervsliv eller den anden vej og det er politisk ordfører i Venstre, Torsten Schack Pedersen, enig i. Han mener, at en karensperiode kan blive både dyr og bureaukratisk og samtidig er en karensperiode et forsøg på at løse et problem, som ikke eksisterer. Jesper Olsen anerkender, at der ikke umiddelbart har været sager, hvor danske ministre har handlet direkte kritisabelt, men dette er ikke ensbetydende med at man bare kan lukke diskussionen. "Man holder jo ikke op med at børste tænder, fordi man ikke har nogen huller. Forebyggelse handler om at se, hvad risikofaktorerne er og få dem diskuteret," siger han.
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: USA advarer Iran mod at sende missiler til russerne
Mandag advarede USA Iran mod at levere ballistiske missiler til Rusland og truede med en hård amerikansk reaktion, skriver flere aviser mandag. USA har konsulteret europæiske allierede om Irans påståede planer om at sende hundredvis af missiler til Rusland, hvilket USA betragter som en dramatisk eskalering af Irans støtte til Ruslands krig mod Ukraine. "Vi er parate til at reagere hurtigt og hårdt, hvis Iran fortsætter med planer om at overføre ballistiske missiler til Rusland. Det vil i vores øjne udgøre en dramatisk eskalering i Irans støtte til Ruslands aggressionskrig mod Ukraine," siger Vedant Patel, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium. Tidligere har USA sanktioneret virksomheder, der har leveret iranske droner til Rusland, selvom Iran benægter leverancerne. Men Patel mener, at det er tydeligt for verden at se, at Rusland anvender disse droner til angreb på civilbefolkningen i Ukraine og mod den civile infrastruktur. Den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, som har ført valgkamp med håb om forbedrede relationer til USA og EU, står også i modsætning til regimets handlinger, hvilket ifølge USA underminerer Irans troværdighed.
Kilder: Børsen, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag

Udenrigspolitik: Ukraine smider 'skift retning'-kortet - det er endnu en dårlig nyhed for Putin
Politiken bringer en nyhedsanalyse af Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han skriver blandt andet: "Ruslands præsident, Vladimir Putin, er trængt som få gange tidligere i krigen. Baggrunden er naturligvis Ukraines overraskende og spektakulære invasion af Kursk-regionen i det vestlige Rusland. Ukraine har smidt 'skift retning'-kortet, som vi kender fra kortspillet Uno. Invasionen af Kursk har brudt det velkendte mønster. Jægeren er nu den jagede, aggressoren skal nu forsvare, kolonimagten er presset og ydmyget af en af sine tidligere kolonier. [...] Ukraines invasion er endnu en dårlig nyhed for Putin. Budskabet i de russiske medier har gennem længere tid været, at krigen er svær, den trækker ud, men grundlæggende kører det hele, som det skal, og Rusland vinder naturligvis til sidst. De samme medier lader nu forstå, at noget er gået galt, for invasionen burde ikke kunne ske. [...] Det peger allerede nu i retning af, at det russiske forsvar igen er svagere, end systemet måske tror og planlægger efter. Der vil sikkert komme mere i et internt opgør om, hvorledes Ukraine ubemærket kunne forberede invasionen, og hvorfor de ansvarlige russiske tropper ikke afviste den ukrainske operation. [...] Ukraines invasion af dele af Ruslands territorium er ikke et vendepunkt i krigen. Tilbage står fortsat, at Ukraine er hårdt presset, og at landets forsvarsindsats er meget sårbar. Ukraine er jo stadigvæk enormt afhængigt af vestlig støtte, og ved hvert af de store valg i Vesten slår det kollektive ukrainske hjerte nok et ekstra slag. [...] Men når krigen i Ukraine er slut, og Putin har forladt Kreml, vil invasionen af Kursk nok være et af de nedslag, som vi vil vende tilbage til. Uanset hvor kortvarig invasionen viser sig at være - og det vil være svært for Ukraine at fastholde kontrollen over området - er dens essens, at en tidligere koloni har reageret på en tidligere kolonimagts aggression ved at erobre dele af sidstnævntes territorium. Det er på alle måder en bemærkelsesværdig episode. Og det gør rigtig ondt på det russiske kollektiv."
Kilde: Politiken, s. 8

Udvidelse: Viceminister anholdt for bestikkelse i Ukraine
Den ukrainske anklagemyndighed oplyser, at en viceenergiminister og yderligere tre personer er blevet anholdt og sigtet for at have modtaget bestikkelse for en halv million dollar, skriver Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. Ukraine har i alt fire viceenergiministre og den ukrainske anklagemyndighed har ikke sat navn på viceministeren, som er blevet sigtet, men Ukraines regering oplyser mandag, at viceenergiminister Oleksandr Khejlo er blevet afskediget med øjeblikkelig virkning. Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har de ukrainske myndigheder intensiveret kampen mod korruption, hvor indsatsen mod bestikkelse og anden økonomisk kriminalitet ses som et forsøg på at demonstrere, at Ukraine er værdig til at blive optaget i EU. Det er netop omfanget af korruption i landet, som er ét af de forhold, som indtil videre har fået EU til at afvise ukrainsk medlemskab af unionen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Telenor: Vi skal benytte det kommende formandsskab i EU til at skifte kurs på teleområdet
Altinget bringer et debatindlæg af Lars Thomsen, adm. direktør, Telenor Danmark. Han skriver blandt andet: "De danske og europæiske konkurrencemyndigheder har hidtil haft en meget konservativ tilgang til fortolkning af konkurrencereglerne. Derfor er det både overraskende og glædeligt, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i deres svar på Kommissionens høring anbefaler, at det undersøges nærmere, om nogle af de identificerede udfordringer kunne løses ved konsolidering i markedet, og om der er barrierer i den generelle regulering uden for den specifikke regulering af telesektoren. [...] Danmark har formandskabet for EU i andet halvår af 2025. Dette formandskab er regeringen allerede i fuld gang med at forberede. Jeg ser det som en unik mulighed for Danmark til at forsøge at påvirke EU til at gå i en ny retning på teleområdet, hvor det bliver nemmere at sammenlægge mobilnet og derved øge investeringsmidlerne. Så derfor, kære regering, kære nyvalgte europaparlamentarikere og kære Europa-Kommission: Udnyt muligheden for at fremme udviklingen, innovationen og værdiskabelsen i samfundet. Tag initiativ til at revurdere reglerne for konsolidering i telebranchen, så vi kan sikre, at operatørerne får de nødvendige ressourcer til at investere. Dette vil ikke kun gavne forbrugerne, men også styrke Europas konkurrencedygtighed og økonomiske sikkerhed."
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: EU sender byge af grønne reprimander: Ingen lande har nået mål for genanvendelse
Ingen af EU's 27 medlemslande har formået at nå målene for indsamling og genanvendelse af affald i 2020, konkluderer Kommissionen, som nu har indledt sager om traktatbrud mod alle landene, skriver Altinget. "Da målene kom, vidste vi jo egentlig godt, hvad der skulle til for at nå dem, men der har ikke været vilje i medlemslandene til at gøre det," siger Sine Beuse Fauerby, der er chefkonsulent for cirkulær omstilling i klimaorganisationen Gate 21. Kommissionen opfordrer nu landene til at opfylde målene og redegøre for manglerne i en såkaldt åbningsskrivelse, som er sendt til alle landene og Miljøministeriet bekræfter, at Danmark også har modtaget denne skrivelse fra Kommissionen, som ministeriet nu vil se nærmere på. Kommunikationschef i Brancheforeningen Cirkulær, Niels Toftegaard, forklarer den fejlende målopfyldelse med nye dokumentationskrav og manglende sortering uden for husholdningerne. "Og når nu alle lande i EU har problemer med målene, kan problemet også omhandle det, vi smider ud. Derfor burde man måske også se mere på designet af emballagen på produkterne frem for affaldshåndteringen alene," siger Toftegaard.
Kilde: Altinget, tirsdag

Konkurrence: SMVdanmark: Ny bæredygtighedsrapportering bliver en succes, når EU træder på regel-bremsen
Altinget bringer et debatindlæg af Alexander Søndergaard, underdirektør for politik og analyse, SMVdanmark. Han skriver blandt andet: "I EU tales der ofte og længe om, at det skal være nemmere at drive virksomhed i Europa. Senest har den genvalgte formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i en tale til Europa-Parlamentet i juli 2024 gentaget sit budskab om, at det europæiske erhvervsliv skal have færre byrder og rapporteringskrav. Hvis det lyder som et ekko af noget, vi har hørt fra EU-Kommissionen før, så er det netop fordi, det er blevet gentaget mange gange. Blandt andet havde Ursula von der Leyen samme budskab med i hendes årlige 'State of the European Union' taler i 2022 og 2023. Men samtidig med skåltalerne og de gode intentioner har EU de senere år påført europæisk erhvervsliv en lang række byrder, som svækker den europæiske konkurrenceevne og gør det sværere at drive virksomhed i Europa, herunder også i Danmark. Arbejdstidsdirektiv, taksonomiforordning, engangsplastdirektiv og senest det såkaldte CSRD-direktiv, der blev implementeret i dansk lovgivning i foråret 2024 - det er alt sammen eksempler på, hvordan EU i praksis udlægger snubletråde for virksomhederne og øger bureaukratiet. [...] EU bliver ved med at øge den selvpålagte byrde på erhvervslivet i Europa - til stor gavn for de europæiske virksomheders konkurrenter i blandt andet Kina og USA. SMV'erne håber på, at der nu bliver trådt på lovgivningsbremsen i Bruxelles, og at skåltalerne om afbureaukratisering og byrdebekæmpelse omsættes til praksis. Men desværre er det på nuværende tidspunkt svært at se tegn på, at EU reelt har viljen til at justere kursen."
Kilde: Altinget, tirsdag