Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 13. december 2022
  • Repræsentationen i Danmark
  • 24 min læsetid

EU i dagens aviser tirsdag den 13. december 2022



Tophistorier

EU-Parlament i chok over ransagninger og anholdelser i gigantisk korruptionssag
Mandag ransagede belgiske efterforskere EU-Parlamentets bygning i Bruxelles i den største korruptionsskandale i Europa-Parlamentets historie, skriver Politiken og Altinget. "Jeg kan bekræfte, at der i eftermiddags (mandag, red.) fandt en husransagning sted i EU-Parlamentet på 10 kontorer. Edb-udstyr blev konfiskeret," lød den korte melding fra talsmanden for den føderale anklagemyndighed, Eric Van Duyse ifølge Politiken. De belgiske myndigheder kom også med en foreløbig status: "I alt er der blevet foretaget 20 husundersøgelser, heraf 19 i private hjem, ud over dem på Europa-Parlamentets kontorer. Flere hundrede tusinde euro blev beslaglagt tre forskellige steder: 600.000 euro hjemme hos en af de mistænkte, flere hundrede tusinde euro i en kuffert på et hotelværelse i Bruxelles og omkring 150.000 euro i en lejlighed tilhørende et medlem af Europa-Parlamentet." Seks personer er indtil videre blevet afhørt, hvoraf fire af dem, herunder et medlem af Europa-Parlamentet, er blevet arresteret. Sidstnævnte er en af EU-Parlamentets 14 næstformand, den græske socialist Eva Kaili, som nu er sigtet for at have modtaget bestikkelse fra Qatar for at påvirke debatten om migrantrettigheder forud for VM i fodbold i Qatar og hun vil blive fremstillet i byrådssalen på onsdag. Vicedirektør i antikorruptions-ngo'en Transparency International, Nicholas Aiossa, er mindre overrasket over skandalen, som han kalder den nok største i Bruxelles' historie. "Jeg er skuffet, men ikke overrasket. Desværre har man i mange år kunnet se en kultur af straffrihed brede sig i parlamentet. En mangel på regler og etik simpelthen," siger han og fortsætter: "Parlamentarikerne har været de største forkæmpere, når det handler om at bekæmpe korruption blandt de 27 EU-lande, men når de er blevet bedt om at indføre de standarder hos sig selv, har de kæmpet indædt imod." Mandag lød det fra EU-kommissær Didier Reynders, at EU-Kommissionen vil sætte skub i længe ventet lovgivning om et etisk organ. Samme dag kom EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, også med en udtalelse, hvor hun lover, at der vil blive kigget dybt på EU-Parlamentets arbejdsgange og systemer for at se, om de er gode nok. "Vi vil ryste op i det her parlament og disse byer, og jeg har brug for jeres hjælp til at gøre det. Vi vil beskytte dem, der hjælper os med at afsløre kriminalitet, og vi skal gøre vores whistleblower-ordninger stærkere. Men jeg må også sige, at selv om vi skal styrke vores gennemsigtighed og kontrol, vil der altid være nogen, for hvem en pose kontanter er risikoen værd," sagde hun. Ifølge Berlingske siger Roberta Metsola desuden i en tale mandag aften: "Jeg må være forsigtig med mine ord for ikke at underminere efterforskningen og hensynet til, at man er uskyldig, indtil andet er bevist. Men der skal ikke være tvivl om min vrede og min vilje til, at dette hus skal gøres stærkere."

Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Fire personer er anholdt i Bruxelles i en spektakulær korruptionssag med tråde til Qatar. Timingen er dårlig, fordi EU samtidig forsøger at få Ungarns Viktor Orbán til at rette ind efter unionens retstatsprincipper. Sagen underminerer EU's moralske autoritet. [...] Blandt de anholdte er Eva Kaili, tidligere tv-vært og medlem af det græske parlament - og nuværende medlem af Europa-Parlamentet siden 2014. Hun har også været næstformand i Europa-Parlamentet med ansvar for Mellemøsten siden 2019, men Europa-Parlamentet annoncerede mandag, at Kaili er blevet frataget sin post om næstformand, ligesom den socialdemokratiske gruppe samtidig annoncerede, at hun er smidt ud af den europæiske gruppe. I forlængelse af sagen er Kaili også blevet smidt på porten af sit parti, PASOK. Ifølge belgiske medier skulle Kailis far blandt andet være blevet snuppet med en taske med 600.000 euro i knitrende pengesedler på vej væk fra et hotel i Bruxelles. Mandag indefrøs græsk politi hendes og hendes families økonomiske aktiver. I Kailis egen lejlighed har belgisk politi fundet omkring 150.000 euro stoppet ned i diverse designertasker og poser. Der var tale om bundter af 20- og 50-eurosedler i enorme mængder. Hertil kommer medaljer og andre gaver modtaget fra Qatar. Også Kailis ægtefælle, italieneren Francesco Giorgi, er blevet anholdt i sagen. Han er politisk assistent i Europa-Parlamentet. [...] Normalt ville Kaili være omfattet af immunitet som europaparlamentariker, men der er en undtagelse i belgisk lov, hvis en person fanges midt i åbenlyse lovovertrædelser. [...] I denne uge skal Europa-Parlamentet netop stemme om visumliberalisering til blandt andre Qatar. Ordføreren på sagen, tyskeren Erik Marquardt fra De Grønne, siger dog, at den afstemning bør udskydes. "Det er også et angreb på demokratiet. Hvis det viser sig at være sandt, at Qatar ønskede at påvirke politiske beslutninger gennem korruption, skal der være hårde konsekvenser," siger Marquardt. [...] Sagen kommer på det værst tænkelige tidspunkt for resten af EU. Medlemslandene gør sig klar til en konfrontation med den ungarske premierminister, Viktor Orbán, på ugens EU-topmøde på grund af korruption i Ungarn, og Orbán har øjeblikkeligt benyttet Qatargate til at angribe EU for ikke have den moralske renhed til at pege fingre ad ham. [...] Orbáns pointe er nu, at de europæiske politikere ikke har deres ryg fri til at pege fingre ad ham, når de selv er fanget i en omfattende korruptionsskandale. Omvendt kan Bruxelles hævde, at man i EU-regi slår ned på korruptionen, mens det samme ikke er tilfældet i Ungarn."
Politiken, s. 8; Berlingske, s. 6; Information, s. 11; Altinget (13.12.2022)

Prioriterede historier

EU: Slut med råvarer der er skyld i at skov bliver ryddet
Tirsdag blev Europa-Parlamentet og Rådet blev enige om, at fra sommeren 2025 skal alle produkter med palmeolie, oksekød, soja, kaffe, kakao, tømmer og gummi, der sælges i EU, være dokumenteret afskovningsfri og lovgivningen rammer bredt i dansk industri, skriver Børsen. “Det kommer til at betyde ret meget for danske virksomheder,” siger lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Aske Skovmand og fortsætter: “De kommer til at udvide deres certificeringer, men kravene i loven er højere end det, så de kan ikke nøjes med certificeringer.” Dansk Erhverv bakker op om en regulering på EU-niveau, hvor fagchef for fødevarer i Dansk Erhverv, Saoirse McKeever Andersen, især er spændt på, hvilke specifikke dokumentationskrav der kommer til at gælde for de såkaldte traders. “Vi mener, der skal gælde den samme ansvarsfordeling i leverandørkæden, som vi kender det fra andre produkter på EU's marked. Mange danske virksomheder arbejder allerede med bæredygtige alternativer til soja, palmeolie og tømmer, så vi kunne godt tænke os, at certificeringer får lov til at indgå som en del af dokumentationen, så virksomhederne har dem at læne sig op ad,” siger hun. EU har sat barren højt med sin Green Deal, som skal munde ud i, at EU bliver det første kontinent uden udledning af drivhusgasser i 2050. Frans Timmermans er kommissær for Green Deal, som blev vedtaget i december for to år siden, og helt overordnet har den som formål at sikre borgere i Europas sundhed, og at nuværende og fremtidige generationer har det godt, hvilket blandt andet skal ske gennem frisk luft, rent vand, sund jord og biodiversitet og renere energiformer.

Som en del af Green Deal øger EU-Kommissionen desuden kravene til rapportering om virksomhedernes bæredygtighed. Alle store virksomheder skal fra og med 2024 rapportere om deres arbejde med den bæredygtige omstilling og de nye krav vil omfatte 50.000 virksomheder i EU. De nye krav til rapportering betyder, at virksomheder ikke bare skal kende deres klimaaftryk, have tjek på god selskabsledelse og agere socialt ansvarligt - de skal også dokumentere deres adfærd, og det kræver specialister. “Det er endnu ikke helt tydeligt, hvordan det skal formaliseres. Det er både hos dem, der skal udarbejde rapporter, at der kræves kompetencer, og så skal dem, der reviderer, naturligvis også have de rette kompetencer,” siger Caroline Aggestam Pontoppidan, lektor fra Institut for Regnskab på CBS, som uddyber: “Vi er forpligtet til at flette ny lovgivning ind som en naturlig del af fagene. Så vi er allerede på vej mod, at esg bliver en obligatorisk del af pensum på flere uddannelse.”
Børsen, s. 10-11, 4-5 (13.12.2022)

Ekstra milliarder fra EU til våben til Ukraine
Mandag oplyser EU's udenrigschef, Josep Borrell, i forbindelse med et møde for EU-landenes udenrigsministre, at EU-landene er blevet politisk enige om knap 15 mia. kr. ekstra til den europæiske fredsfond, skriver Jyllands-Posten. Pengene vil blandt andet kunne bruges på at sikre yderligere våbenleverancer til Ukraine, hvor den snart 10 måneder lange krig, ifølge Josep Borrell, har truet med at tømme de militære lagre hos EU-landene. Fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) forventer, at det beslutningen har en stærk signalværdi over for Ruslands præsident, Vladimir Putin og han ser desuden midlerne som afgørende i forhold til fortsat at kunne støtte Ukraine militært. "Den europæiske fredsfond finansierer våbendonationer til Ukraine. Det er rigtig vigtigt, at vi får hældt flere penge i den, for det er der behov for. Det har også været den danske linje fra starten af krigen. Vi skal give maksimal støtte til Ukraines forsvarskamp. Ikke mindst i forhold til våben," siger Jeppe Kofod.

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "I Kyiv havde præsident Volodymyr Zelenskyj gjort sit hjemmearbejde. Først havde han søndag talt længe med præsident Joe Biden i USA og dernæst med den franske præsident, Emmanuel Macron. Begge skulle inden mandagens virtuelle topmøde mellem G7-landenes præsidenter og regeringschefer samt et udenrigsministermøde i Bruxelles overbevises om, at Ukraine har hårdt brug for først og fremmest et bedre luftforsvar og hjælp til at skaffe den lidende befolkning el, vand og varme. Svaret kom først fra Bruxelles, hvor man afsatte yderligere 2 mia. euro, ca. 15 mia. kr., til militærhjælp til Ukraine. Mekanismen er, at pengene sendes til den såkaldte European Peace Facility, hvorfra de enkelte lande kan blive refunderet for de våben og øvrigt militærudstyr, de sender til Ukraine. Budskabet er, lyder det i en erklæring fra Ministerrådet, at “sende et klart politisk signal om EU's vedvarende forpligtigelse til at støtte Ukraine militært”. Uden at nå til enighed er EU også i gang i med en niende sanktionspakke, der bl.a. skal ramme Irans salg af droner til Rusland. Mens G7-mødet var i gang, aflyste præsident Vladimir Putin sin store årlige pressekonference, der tidligere har varet op til fire timer med over 100 journalister Den russiske analytiker Tatiana Stanovaya skriver, at Putin sikkert vil betragte det som spild af tid med kedelige rutinespørgsmål: “Psykologisk er han ikke klar til at forsvare sig selv - hvis han vil sige noget til udlandet, finder han en lejlighed. Overfor det hjemlige publikum er der ingen grund til at gøre det.” [...] I London mener de britiske efterretningsfolk, at “det i voksede grad bliver svært for Kreml at få selv en stiltiende accept af krigen i befolkningen”, fordi det er usandsynligt, at Rusland får nogle sejre af betydning på slagmarken i de næste mange måneder. Med andre ord vil præsident Putin stå med både en hjemlig udfordring - især hvis han vil mobilisere endnu flere værnepligtige - og den udfordring, at hans hær i Ukraine er endt i en svær kamp med en overlegen våbenindustri i USA og de europæiske lande. Militære eksperter peger på, at det videre forløb af krigen reelt bestemmes af et opgør mellem granat- og missilfabrikker og andre dele af våbenindustrien i Rusland over for Ukraine og landets vestlige allierede. [...] Behovet for et stærkere ukrainsk luftforsvar blev understreget i weekenden, da 1,5 mio. mennesker i havnebyen Odesa var uden strøm efter fornyede russiske angreb, angiveligt med iranske såkaldte kamikazedroner, der ramte en stor del af byens infrastruktur. Andre mindre byer er også under russisk luftangreb."
Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 18 (13.12.2022)

Institutionelle anliggender

EU skal bruge sin energi et andet sted
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Christian Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "Alt for længe har diskussionen, desværre, drejet sig om det forkerte instrument: Hvordan man kan indføre et loft over gaspriserne. Fronterne har været trukket stærkt op. [...] Mens EU-landene har brugt tid på at skændes om loftet, er vigtige forslag som fælles gasindkøb i EU og hurtigere tilladelser til udbygningen af vedvarende energi strandet. Fra de sydeuropæiske lande har det nemlig lydt, at de ikke vil gå til biddet, før der kommer et brugbart gasprisloft. EU står derved i en situation, hvor vigtige aftaler holdes som gidsel til fordel for i bedste fald unyttige forslag om gasprislofter. Ikke nok med, at flere gode forslag sidder fast, så er EU også forhindret i at komme i gang med de næste diskussioner. De nuværende forslag vil nemlig ikke kunne løse energikrisen alene. EU kommer til at skulle sætte tempoet uhørt højt i den grønne omstilling de næste mange år, hvis EU skal gøre sig uafhængig af russiske brændsler - og det kommer til at kræve en lang række svære beslutninger, som EU ikke kan komme hurtigt nok i gang med. [...] Sydeuropæerne kommer næppe til at ændre holdning på gasprisloftet. Dertil er det et for stort realpolitisk ønske - og dertil har de brugt alt for meget forhandlingskrudt på det. Nu gælder det derfor om at få lukket sagen på EU-topmødet på en måde, som gør mindst mulig skade, men alligevel kan få ”sydeuropæerne” ned af træet. Det haster nemlig med at bruge EU's energi de rigtige steder såsom energieffektivitetsløsninger, sikring af nødvendige råstoffer og hurtigere tilladelser til opførelsen af vedvarende energi."
Jyllands-Posten, s. 21 (13.12.2022)

I Europa har vi mange ledere, men ikke noget lederskab
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter, som blandt andet skriver: "EU taler i alle spørgsmål med mange tunger - er det Macron, Scholz eller en bureaukrat i Bruxelles, der tegner firmaet? Macron og Scholz er aldrig helt på linje. Macron taler p.t. om at tilgodese Ruslands "legitime sikkerhedsinteresser" og får alle gode Ukraine-patrioter op i det røde felt, selv om det da giver en vis mening. Scholz prøver at lyde, som om han mener det, når han nu i tidsskriftet Foreign Affairs kræver betingelsesløs russisk tilbagetrækning. [...] Indtil videre mener Scholz, at Ukrainekrigen bare gør EU stærkere. At Kina ikke er et problem. Jo, selve styreformen er et problem, men det skal man ikke gøre til et problem for samhandlen, som Tysklands økonomi er bundet op på - for Scholz er Tyskland og Europa synonymer. Scholz' bud på et mere stabilt Europa er den sædvanlige, nemlig at uddele ”EU-kandidatstatus” som præmie til højre og venstre, herunder til seks lande på Vestbalkan. Men hvad skal Albanien i EU? Var det ikke bedre at se at få lukket grænserne for uønskede migranter? De fleste andre end Scholz kan se det skræmmende ved det rungende fodslag, der præger Kina efter partikongressen for nylig, hvor Xi mobiliserede Kina til en global værdikrig, især når man sammenligner med den mangel på koordinering, der præger de vestlige demokratier. [...] I Vesten ved vi ikke længere, hvem og hvad vi er, kernen forsvandt undervejs, og det gør det svært at handle formålsrettet. Denne dekadence har været Kinas billet fremad. I Vesten har vi alt undtagen lederskab - mange ledere, men ikke noget skab. Da Muren faldt, så alt i et kort sekund så enkelt ud, efter den 11. september 2001 modsvarende umuligt. En ting synes sikker: Hvis vi skyldbefængt vedbliver med at plage os selv med vore ”historiske fejltagelser”, taber vi. Vestens værdier er under angreb. Det første, der kræves, er, at de valgte ledere indser dette tværs igennem deres retoriske tåger."
Jyllands-Posten, s. 20 (13.12.2022)

Interne anliggender

Vi skal have flere studerende til Danmark
Politiken bringer et debatindlæg af Jannik Frank Petersen, forbundsformand, Teknisk Landsforbund og Mads Eriksen, uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: "DET ER 20 år siden, at Anders Fogh Rasmussen (V) på EU-topmødet i København landede en aftale om den største udvidelse i EU's historie, hvor 10 nye lande blev en del af det europæiske fællesskab. Den markante udvidelse var en milepæl for Europa og en kæmpe økonomiske gevinst for Danmark. Derfor var det særdeles kortsigtet, da partier på Christiansborg i 2021 valgte at lukke for en række internationale uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Begrundelsen var, at vi skulle spare på SU-udgiften til internationale studerende fra andre EU-lande. [...] Vi står over for nogle afgørende beslutninger i de kommende år i forhold til den grønne omstilling. Og vi kan også se frem til faldende ungdomsårgange. Vi er derfor nødt til at få flere internationale studerende til Danmark. Både på universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Vi skal tiltrække studerende, hvor der er behov og lav ledighed, og forsøge at sikre, at flest muligt bliver i Danmark efterfølgende. Det er nødvendigt. For dansk økonomis og for den grønne omstillings skyld."
Politiken, s. 7 (13.12.2022)

Sikkerhedspolitik

Ukrainerne laver fis med russerne, og det virker
Brugen af memes i krig eller konflikt er ikke ny, hverken i Ukraine eller globalt og nogle analytikere argumenterer for, at memes fremadrettet vil få en større rolle i informationskrigsførelse, mens andre påpeger, at memes er én af nøglerne til, at Ukraine aktuelt er ved at vinde informationskrigen over Rusland. Det skriver Information. Yevgeniy Golovchenko, forsker i international konflikt på sociale medier, politisk desinformation og propaganda og russisk og ukrainsk politik ved Københavns Universitet, fortæller, at de ukrainske memes kan deles op i to grupper: Der er memes målrettet til et internationalt publikum, typisk i Vesten, og memes målrettet til det ukrainske folk. "Inden for Ukraines grænser bruger man memes til at mobilisere hinanden til at kæmpe videre; til at opmuntre og løfte moralen. Det kan lyde trivielt, men hvis kampviljen forsvinder, mister man Ukraine. Så enkelt er det," siger han og understreger at hans pointe er, at memes er en del af krigsindsatsen. I løbet af de seneste år har en række akademikere og eksperter opfordret NATO til at gøre 'memes warfare' til en mere alvorlig del af sine overvejelser, hvor der argumenteres for, at alle de kræfter, man i Vesten forsøger at bekæmpe eller svække - terrorgrupper som ISIS og stormagter som Kina og Rusland - allerede benytter sig af det. Både EU og NATO har etableret indsatser med et mere generelt fokus på hybrid- og informationskrigsførelse, hvor memekrigsførelse forventes at høre under. lndtil videre forholder NATO sig mere "analytisk end proaktivt" til det, som Tom Ascott, digital kommunikationschef i den britiske tænketank Royal United Services Institute, skriver i en analyse af, hvordan memes er ved at blive den nye frontlinje i informationskrigene. "I øjeblikket ser det ud til (hos NATO, red.), at den bedste form for forsvar er awareness," skriver Tom Ascott.
Information, s. 12-13 (13.12.2022)

Uro får Kosovo til at udskyde lokalvalg
I weekenden er der blevet skudt mod betjente i Kosovo og etableret vejspærringer i den nordlige del af landet langs grænsen til Serbien og ifølge EU's politistyrke, Eulex, er der også kastet chokgranater mod dens betjente, skriver Politiken. "Angrebene på Kosovos betjente er uacceptable. Vi tager skarpt afstand fra volden, herunder den, der er rettet mod det internationale samfund, begået af bevæbnede individer i det nordlige Kosovo," meddeler Eulex, som opfordrer Kosovos myndigheder til at få stillet de ansvarlige for retten. I EU's udenrigschef Josep Borrells tweet tager han afstand fra urolighederne i Kosovo og angrebene på EU's politistyrke i landet. "De serbiske grupper må fjerne deres barrikader med det samme," skriver han og tilføjer: "Alle involverede må undgå optrapning". Eulex opfordrer Kosovos myndigheder til at få stillet de ansvarlige for retten og det samme krav kommer fra Nato, der også står for at sikre freden og sikkerheden i Kosovo via sin KFOR-styrke i landet, som udgør op mod 4.000 mand efter et mandat fra FN's Sikkerhedsråd. Egentlig troede omverdenen, at der var faldet lidt ro over konflikten, men et bebudet lokalvalg, som egentlig skulle afholdes 18. december, har bidraget til, at spændingerne fortsætter. Efter at det serbiske parti i landet meddelte, at det ville boykotte valget, udsatte præsident Vjosa Osman valget til 23. april.
Politiken, s. 7 (13.12.2022)

Sundhed

EU-lande enige om at sikre udstyr til patienter
De truende flaskehalse skal komme til livs ved at udskyde deadlines for at certificere medicinsk udstyr, mener EU-Kommissionen og medlemslandene. På et ministerrådsmøde i Bruxelles fredag gav EU's sundhedsministre hinanden hånd på, at reglerne laves om hurtigst muligt, skriver Politiken. "Vi står over for risikoen for at mangle livreddende medicinsk udstyr til patienter. Det er en risiko, vi ikke kan løbe," lød det på fredagens møde fra EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides. I begyndelsen af 2023 vil EU-Kommissionen komme med sit konkrete forslag til at ændre lovgivningen og efter eventuel vedtagelse vil det betyde, at deadline for højrisikoudstyr udskydes med tre år til 2027 og for mellem- og lavrisikoprodukter med fire år til 2028. Der var bred opbakning blandet de 27 medlemslandes sundhedsministre, der skal holde hånden under patientsikkerheden. I brancheforeningen Medicoindustrien er der dog behersket glæde at spore. "Udfordringen er meget alvorlig, og derfor er det fornuftigt, at man har lyttet til de bemyndigede organer i forhold til en konkret fastsættelse af tidsfrister i de nye overgangsordninger, som kommissionen og ministerrådet nu er enige om. Det giver håb om, at man kan imødekomme kapacitetsudfordringerne," lyder det fra vicedirektør Lene Laursen i en skriftlig udtalelse til Politiken.
Politiken, s. 5 (13.12.2022)

Udenrigspolitik

Jeg håber, at EU er med på huskesedlen til Marienborg
Berlingske bringer et debatindlæg af Michael Ehrenreich, tidligere hofmarskal, redaktør og direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab. Han skriver blandt andet: "Der er i disse dage megen fokus på de indenrigspolitiske emner, som en række partier drøfter under regeringsforhandlingerne. Men husker man også at få dansk EU-politik med til bordet på Marienborg? I lyset af at Europa-politikken gennem mange år har spillet en forsvindende lille rolle i den politiske debat, må det være på sin plads at minde om områdets stigende betydning, inden et regeringsgrundlag gøres færdigt, og ministerbilerne sætter kursen mod Amalienborg. [...] Der er for tiden meget debat om USAs sikkerhedspolitiske engagement i Europa på længere sigt. Ruslands invasion betyder, at engagementet fortsætter, men det bliver næppe på et tilstrækkeligt niveau til alene at holde hånden under europæisk sikkerhed i det lange løb. Der må udvikles en europæisk sikkerhedsdimension i samarbejde med amerikanerne med tilstrækkelig slagkraft til at fremstå afskrækkende. Sikkerhedsdimensionen bliver muligvis inkorporeret i NATO, men det bliver med EU som det centrale forum på europæisk side. Hvordan skal Danmark forholde sig til den udvikling? [...] Hvilke principper skal EUs udenrigspolitik bygge på? Spørgsmålet trænger sig på, efterhånden som det står mere og mere klart, at det europæiske fredsprojekt ikke kan sikres på længere sigt isoleret fra begivenheder udenfor EUs egne grænser. I Danmark har vi en lang og lidet glorværdig tradition for i EU-politikken at lægge meget vægt på, hvad vi ikke vil være med til, fremfor at stille skarpt på, hvordan vi mener, at samarbejdet skal indrettes og udvikle sig til gavn for de europæiske lande og dermed os selv. En regering ind over midten i dansk politik indebærer en gylden mulighed for at bryde denne tradition. Krigen gør det mere nødvendigt end nogensinde."
Berlingske, s. 15 (13.12.2022)

Joe Biden inviterer afrikanske ledere til stort topmøde
Afrikanske ledere er på vej til Washington til et stort topmøde med præsident Joe Biden som vært, skriver Politiken. Det er det nyeste i rækken af diplomatiske initiativer fra større udenlandske magter, der ønsker at styrke deres bånd til Afrika, et kontinent, hvis geopolitiske betydning er vokset betragteligt i løbet af de seneste ti år og hvor både Kina, Rusland, Tyrkiet og Forenede Arabiske Emirater har ført an i kampen om afrikanernes gunst. Washington er kun en enkelt destination i den globale serie af Afrika-topmøder, der afholdes af Kina, Rusland, Tyrkiet, Frankrig, Japan og EU og ifølge Murithi Mutiga, Afrika-direktør i The International Crisis Group, er det uklart, om denne konference vil ændre noget. "USA har traditionelt set Afrika som et problem, der skal løses. Men amerikanernes konkurrenter ser Afrika som et mulighedernes sted, og det er derfor, de kæmper om føringen," siger Murithi Mutiga. I en række briefinger har amerikanske embedsmænd fortalt, at topmødet vil have en række handelsaftaler mellem afrikanske og amerikanske virksomheder på programmet og et initiativ til at styrke Afrikas 'digitale økonomi'. Derudover vil Biden bekendtgøre, at USA støtter, at Den Afrikanske Union får sæde i G20, og mere afrikansk repræsentation i globale institutioner som Den Internationale Valutafond. Man ønsker også at høre om afrikanske landes nye ideer inden for uddannelse, de kreative brancher og miljøet, og der vil være initiativ til samarbejde med Nasa om rumprojekter. Men der er ikke mange tegn på, at Biden har tænkt sig at lancere et markant nyt politisk initiativ, som tidligere amerikanske regeringer ellers har gjort før i tiden. "Afrikanske lande vil ikke spises af med en hyggesnak. De vil have gældssanering. De vil have erstatning for tab og skade i forbindelse med klimaforandringerne. De vil have ændret patentreglerne, så de selv kan fremstille vacciner," siger Michelle D. Gavin, seniorforsker hos tænketanken The Council on Foreign Relations.
Politiken, s. 8 (13.12.2022)

Nye sanktioner mod Iran
EU's udenrigschef, Josep Borrell, oplyser, at EU-landene er blevet enige om at sætte yderligere 24 iranske personer og fem juridiske enheder med forbindelse til det iranske styre på EU's sanktionsliste, skriver Politiken og Information. "Sanktionerne skyldes to ting: Irans fortsatte overtrædelser af menneskerettighederne. Og Irans hjælp til Rusland i forbindelse med blodbadet i Ukraine," siger Borrell. Det er anden gang, at EU-landene indfører sanktioner mod Iran, som ønsker at øge presset på Iran, der i de seneste dage har hængt to mænd i forbindelse med demonstrationer. Den ene del af sanktionerne knytter sig til overtrædelser af menneskerettighederne for demonstranter og det er anden gang, at EU-landene indfører sanktioner mod Iran. Med sanktionerne vil EU-landene øge presset på Iran, der i de seneste dage har hængt to mænd i forbindelse med demonstrationer. Den ene del af sanktionerne knytter sig til overtrædelser af menneskerettighederne for demonstranter og den anden del er målrettet Irans hjælp til Rusland.
Politiken, s. 2; Information, s. 5 (13.12.2022)

Udvidelse

Bosnierne kommer et stort skridt nærmere EU
Vestbalkanlandet Bosnien-Hercegovina ansøgte i 2016 om EU-medlemskab og i dag kan de komme et stort skridt nærmere drømmen, skriver Kristeligt Dagblad. For når EU-landenes europaministre mødes i Bruxelles i dag, er udvidelse på dagsordenen, og der er store forventninger om, at de vil sige god for at give landet status som kandidatland. Den beslutning vil bane vej for den formelle godkendelse fra EU's stats- og regeringschefer på et topmøde senere på ugen. EU-Kommissionen anbefalede at give landet kandidatstatus i oktober, men fastslog dog samtidig, at landet skal gennemføre en række reformer, som berører for eksempel retsstatsprincipper og korruption, før det kan blive medlem af EU-klubben. Fra EU's udvidelseskommissær, ungareren Olivér Várhelyi, lyder det, at kommissionens anbefaling om kandidatstatus for Bosnien-Hercegovina er ”et historisk øjeblik” for borgerne i landet.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (13.12.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
13. december 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark