EU i dagens aviser tirsdag den 14. februar 2023

Tophistorier

EU-Kommissionen ser lys forude: Risikoen for recession er aftaget
Til trods for høje energipriser for virksomheder og forbrugere ser EU-Kommissionen alligevel lidt mere positivt på økonomien i 2023, skriver flere af dagens aviser. I en ny prognose hæver EU-Kommissionen sine forventningerne til årets økonomiske vækst i EU fra 0,3 procent til 0,8 procent af bruttonationalproduktet, bnp. "Vi er gået ind i 2023 på et bedre grundlag end forventet: Risikoen for recession og mangel på gas er aftaget, og arbejdsløsheden er fortsat rekordlav," siger EU's økonomikommissær, Paolo Gentiloni, i en kommentar. Derudover vurderer EU-Kommissionen, at inflationen i Europa har toppet nu, og at den vil falde mærkbart i de kommende måneder. Men til trods for lav vækst og tab i købekraft, så betyder det ikke, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er færdig med at sætte renten op efter den annoncerede stigning ved næste rentemøde i marts. "Inflationen er stadig alt for høj, og arbejdsmarkedet er enormt stærkt. Det giver en risiko for, at inflationen kan bide sig fast. Derfor forventer vi også, at der kommer endnu en rentestigning fra ECB," siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea ifølge Berlingske. I Tænketanken Europa mener chefanalytiker Anders Christian Overvad, at der stadig er meget, som kan nå at gå galt i 2023, skriver Børsen. “Det er glædeligt, at EU-Kommissionen nu opjusterer sin prognose, og set i lyset af en varm vinter og lavere energipriser er der også grund til det,” skriver han i en kommentar og fortsætter: “Faren er dog langtfra forbi, og flere ting vil stadig kunne presse den europæiske økonomi i år, da inflationen fortsat presser forbrugere og virksomheder.” Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, skriver i en kommentar ifølge flere aviser, at det er en god nyhed, men at der også er tale om en “lidt for optimistisk” prognose fra EU-Kommissionen. Han vurderer, at der er en risiko for, at prognosen må nedjusteres senere på året. "Inflationen vil aftage mærkbart over de kommende måneder, det er alle enige om, men ikke alle er helt så optimistiske som EU-Kommissionen, for selv om inflationen nu samlet set falder, så stiger prisen på andre ting end energi fortsat. Og der er en væsentlig risiko for, at energipriserne stiger igen sidst på året," siger Tore Stramer ifølge Jyllands-Posten.

Information bringer en analyse af Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved German Marshall Fund of the United States og senior fellow ved Peterson lnstitute for lnternational Economics. Han skriver blandt andet: "Danmark har formentlig EU's stærkeste økonomi lige nu. Der er markant overskud på statens budget, meget tæt på fuld beskæftigelse, og et (alt for) stort betalingsbalanceoverskud. Nok så vigtigt er situationen i resten af unionen faktisk også markant bedre, end de fleste af os turde håbe på sidste år. Fratrukket Storbritanniens Brexit-kaos har den europæiske økonomi klaret de seneste års pandemikrise og nu krigen i Ukraine særdeles godt. Vi bør derfor holde fokus på vores langsigtede udfordringer. EU er indiskutabelt den region, som økonomisk kom bedst ud af COVID-19-pandemien. [...] Vores stærke postpandemiske arbejdsmarkeder, faldende energi og derfor forbrugerpriser generelt, bedre eksportmuligheder og ikke mindst en stadigt hurtigere grøn omstilling betyder, at den europæiske økonomi står overraskende stærkt i begyndelsen af 2023. Vi bør derfor i EU tage tid til at tænke langsigtet og fokusere på at implementere vores klimastrategi, lægge en konkret plan for, hvordan ukrainsk EU-medlemskab muliggøres efter en militær sejr over Rusland, forbedre vores økonomiske og politiske forhold til Afrika og gøre op med os selv, hvilket forhold vi ønsker til Kina. Omtanke snarere end krisemøder i sene nattetimer bør dominere den økonomiske dagsorden i de kommende kvartaler."
Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 1,7; Børsen, s. 12,31; Berlingske, s. 1,6; Information, s. 1,6 (14.02.2023)

Prioriterede historier

EU bryder tabu om grænsehegn. Et holdningsskift er i gang
Efter EU-topmødet i sidste uge mener både politikere og iagttagere, at der er tale om et vendepunkt ifht migranter og grænsehegn. Det skriver Kristeligt Dagblad. Selvom EU formelt ikke skal finansiere grænsehegn langs EU's grænser for at forhindre migranter i at sætte foden på europæisk jord, så er det ikke længere tabu at tale om grænsehegn. De 27 medlemslande blev på topmødet enige om at finansiere både mobil og stationær infrastruktur som køretøjer, kameraer, vagttårne og elektronisk overvågningsudstyr til øget grænsekontrol. ”Der findes allerede et hegn ved grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet, men det er alt, så de virker ikke,” sagde Ursula von der Leyen efter mødet og tilføjede: ”Styrkelsen af Bulgariens grænse mod Tyrkiet er det ene af de to pilotprojekter for grænseovervågning, som nu sættes i værk.” Fra den østrigske kansler, Karl Nehammer, lød det efter topmødet: "Det er lige meget, om de kalder det et hegn eller grænseinfrastruktur, bare vi får penge til det. Hvis EU betaler overvågningsudstyret, kan Bulgarien sagtens selv finansiere hegnet.” Hanne Beirens, direktør for den internationale tænketank Migration Policy Institute, mener, at EU's nye linjer er et klart vendepunkt. "De juridiske meldinger er nu tilsyneladende, at grænsehegn ikke automatisk strider mod retten til at kunne søge asyl. Topmøderesultatet viser også, at EU fremover vil fokusere mere på grænsebeskyttelse end på samarbejdsaftaler med tredjelande og håndteringen af flygtninge internt i medlemslandene,” siger Hanne Beirens.

Kristeligt Dagblad skriver også, at redningsaktioner i Middelhavet er under pres. Europarådets kommissær for menneskerettigheder Dunja Mijatovic advarer om, at Italiens bestræbelser på at begrænse tilstrømningen af migranter risikerer at kollidere med internationale regler. I et brev til Italiens indenrigsminister, Matteo Piantedosi, kritiserer Mijatovic et kontroversielt hastedekret, som gør det ulovligt for ngo'er at samle mere end én migrantbåd op ad gangen. ”Jeg er bekymret for, at nogle af reglerne kan forhindre ngo'er i at udføre livreddende bistand i det centrale Middelhav, og derfor kan være i strid med Italiens forpligtelser i henhold til menneskerettighedslove og international lov,” skriver Mijatovic. I løbet af januar ankom 5000 migranter til Italien ad søvejen, hvilket er en stigning på 65 procent i forhold til januar 2022 og Italiens regering begrunder tiltaget med behovet for at aflaste havnene i Syditalien. Italien ønsker en solidarisk fordelingsmekanisme i EU i stedet for Dublin-forordningen, som pålægger det første ankomstland at behandle asylansøgninger og i næste måned mødes EU's justits og indenrigsministre for at diskutere en reform af Dublin-forordningen. Derudover skal ngo'ernes rolle ved unionens ydre grænser også drøftes. "Det er et enormt fremskridt, at søgrænser anerkendes som et specifikt problem, der kræver anderledes svar,” udtaler Italien premierminister, Giorgia Meloni.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Endnu et EU-topmøde om migration. Endnu engang blev spørgsmålet i den venlige version sparket til hjørne. I den lidt mindre venlige blev det proppet endnu længere ind under gulvtæppet i et stille håb om, at det går væk af sig selv. Det gør det ikke. Antallet af illegale - i EU-jargon: "irregulære" - migranter voksede sidste år med 64 pct. til 330.000. Det er tæt på katastrofeåret 2015, da migranter og flygtninge også vandrede på danske motorveje. Intet tyder på, at tallet bliver mindre i år. Men EU-topmødet i sidste uge, der var indkaldt for at diskutere netop migrationen, kom ikke ét skridt nærmere en løsning. [...] Problemerne bunder grundlæggende i det monumentale løftebrud ved indgåelsen af Schengenaftalen. Til gengæld for fjernelsen af de indre grænser skulle håndhævelsen af de ydre grænser sikre, at Europa stadig havde styr på, hvem der kom hertil, hed det. Den sidste del af løftet er bare aldrig blevet indfriet. Tværtimod mødes EU's fælles grænseagentur, Frontex, med massiv kritik, når det forsøger at afvise både med migranter på Middelhavet, og heller ikke på de ydre landegrænser lykkes det at afvise ulovlig migration. EU har aldrig turdet definere, hvad det vil sige at beskytte de ydre grænser. Det hævner sig nu."
Kristeligt Dagblad, s. 1,14; Jyllands-Posten, s. 24 (14.02.2023)

Finansielle anliggender

Kronen er bomstærk. Er Danmark det nye Schweiz?
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Da Den Europæiske Centralbank (ECB) i begyndelsen af februar satte renten op med et halvt procentpoint, brød Nationalbanken igen med det normale og satte renten mindre op, end man gjorde i Frankfurt. […] Renteforskellen mellem den danske rente og ECBs rente har aldrig været større, bortset fra under kronepanikken i 2015. Den større renteforskel skyldes, at pengene vælter ind over grænsen. Nationalbanken brugte i januar 13,2 milliarder kroner på at svække kronen ved at købe valuta og sælge kroner. [...] Der er dog et væsentligt forhold, der peger mod, at den nuværende kronestyrke primært skyldes markedsforhold og ikke fundamentale forhold. De underliggende strømme som følge af betalingsbalancen domineres nemlig totalt af de daglige valutastrømme, der drives af små forskelle i renten - ikke mindst i de helt ultrakorte renter fra dag til dag. Det er her, at ECBs pengepolitik er altafgørende for styrkeforholdet. Vi følger mest med i renteændringerne i Frankfurt, men ECB har det seneste årti også gjort andre ting for at presse renter og finansieringsomkostninger ned. Det er eksempelvis lange lån til bankerne, der står til at udløbe her til sommer, og som vil trække 10.000 milliarder kroner ud af euroområdets finansielle system. Men det blegner sammenlignet med de enorme opkøb af obligationer, der er finansieret ved, at der er blevet udstedt elektroniske penge på den anden side. Siden 2010 har ECB i primært to bølger - 2015 til 2018 og i coronatiden - købt obligationer og trykt elektroniske penge for at understøtte pengepolitikken for i alt 5.500 milliarder euro eller 41.000 milliarder kroner. Det er disse penge, der svømmer rundt og presser renterne i euroområdet nedad.”
Berlingske, s. 8-9 (14.02.2023)

Handel

Stor dansk interesse for USA's klimastøtte
Der er massiv dansk interesse for at få del i USA's nye klimaeventyr og Louis Funder, USA-chef for Dansk Industri, fortæller, at interesserede ikke kun er blandt de største danske aktører, men også i de små og mellemstore virksomheder, skriver Børsen. “Jeg får hele tiden nye henvendelser, også fra virksomheder jeg ikke har talt med før. De har hørt og læst om USA's nye klimapakke og synes, det er spændende, om de kan tage del i satsningen,” siger Louis Funder. Han påpeger dog samtidig, at der er et stort potentiale i USA's nye klimapakke, men der følger også en række krav med. Den 1. februar fremlagde EU-Kommissionen sit bud på et europæisk modsvar, både med fokus på at forenkle og forbedre regulering og samtidig åbne for mere statsstøtte og i sidste uge blev det drøftet på et topmøde, hvorefter det skal konkretiseres og drøftes igen på et topmøde i marts. Virksomheden Stiesdal laver løsninger inden for bl.a. flydende havvind og grøn brint, g de er en af dem, der ikke før har haft salg i USA, men som nu kigger over Atlanten. Vindpioneren og grundlæggeren Henrik Stiesdal ser det ikke som en barriere, at USA stiller krav om f.eks. lokal produktion. “For os er USA et nyt og attraktivt marked. Der har været noget jammer og klage i Europa over, at IRA-pakken er konkurrenceforvridende. Men jeg synes, det er positivt, at USA nu tager den grønne omstilling alvorligt. Det er et vigtigt træk i den rigtige retning,” siger han.

Mandag besøgte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) den amerikanske hovedstad Washington D.C for bl.a. at mødes med USA's udenrigsminister Antony Blinken. Løkke betegner ikke sig selv som direkte kritiker af klimapakken IRA, og han erklærer sig først og fremmest “glad for, at der er en amerikansk ambition om at investere tungt i det her område”. Han anerkender og deler dog den europæiske bekymring. “Der, hvor man kan være lidt bekymret, er, hvis man laver subsidier og skatteforhold, der gør, at det bliver uforholdsmæssigt mere attraktivt at udvikle ny teknologi, power-to-x, brint og sådan noget i USA. For så får vi noget europæisk brain drain,” siger Løkke og fastslår samtidig, at Danmark skal levere en mere offensiv eksportindsats. “Så er der en mere dansk udfordring, som handler om at hjælpe vores virksomheder til at se igennem de barrierer, der stilles op. For det er jo ikke sådan, at USA lukkes af,” siger han og fortæller samtidig, at han oplever fra amerikansk side en “forståelse for, at man skal forsøge at implementere med en fleksibilitet og rummelighed”.
Børsen, s. 4-5 (14.02.2023)

Klima

Det spiller ikke for fem afgørende markeder for cirkulære materialer
En ny undersøgelse fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at genanvendelse af plast, tekstil, træ, byggematerialer og bioaffald ikke fungerer, skriver Børsen. I 2020 lagde EU-Kommissionen en handlingsplan for cirkulær økonomi, hvor der bl.a. er en vision om at fordoble andelen af genanvendte materialer frem til 2030. Ioannis Bakas, ekspert i cirkulær økonomi i EEA og hovedforfatter på rapporten, mener, at fælles for de fem materialemarkeder, der ikke fungerer, er, at der ikke er så mange gode standarder og samtidig er der heller ikke stor tillid til de genanvendte materialer fra potentielle kunders side. “Kunderne ved ikke, hvad de får, de får heller ikke det samme hver gang, og de ved ikke, hvornår de kan få materialerne igen,” forklarer Ioannis Bakas, der netop peger på standardisering som en af de vigtigste redskaber, fordi manglende tillid er den vigtigste barriere lige nu for at øge andelen af genanvendte materialer. EEA-rapporten er en form for idékatalog til EU-Kommissionen og den har to fokusområder. Tilføjelse af flere materialer til eksisterende lovgivning eller sætte mål for genanvendelse på andre materialer end plast, som EU allerede har sat mål for samt nye værktøjer, som f.eks. kan sikre, at forholdet mellem prisen på nye og genanvendte eller -brugte materialer er rigtig.
Børsen, s. 10-11 (14.02.2023)

Konservativ forhandler klar til at luge ud i Europas tekstilindustri
Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, er med til at forhandle lovgivningen bag EU's tekstilstrategi på plads på hele den borgerlige gruppes (EPP) vegne. For et halvt års tid siden spillede Europa-Kommissionen ud med en strategi, der skal gøre tekstilindustrien mere bæredygtig og fra Pernille Weiss lyder det: “Jeg vil gerne være med til at lave begavet regulering og samtidig sørge for, at der er incitamenter og stimuleringer af forskning, innovation og forretningsudvikling, så nye løsninger får hurtigere ved at komme på markedet.” Pernille Weiss mener desuden, at EU's strategi for tekstiler unægteligt vil betyde en naturlig død for visse tekstilvirksomheder, men sådan er det på et blomstrende marked. "Vi er ikke bange for, at nogle forretningsmodeller forsvinder på markedet, for alting har sin tid, og det skaber plads til dem, der er mere innovative,” siger hun. Pernille Weiss fortæller desuden om et nyt tekstilpartnerskab med 1 mia. euro i ryggen, som skal få den europæiske tekstilindustri til at “rykke tættere sammen” og gå i dialog med europæiske og nationale politikere og forskningscentre på tværs af EU. “Så nu har vi pengene til at designe og aktivere et setup for den europæiske tekstilsektor, hvor der er ressourcer til alle relevante aktører, samtidigt med at vi arbejder videre med de politiske initiativer i direktiver og forordninger, som måtte mangle.” Virksomhederne efterspørger standardisering og klar lovgivning og til det siger Pernille Weiss: "De skal have harmonisering, forudsigelighed og stabile rammer. Men også tilpas med agilitet inden for rammerne, så det ikke skal tage ti år fra den gode idé til marked. Det er dumt, hvis konkurrenter uden for EU kommer hurtigere på markedet med en teknologi, vi havde først.”
Børsen, s. 1, 8-9 (14.02.2023)

Sikkerhedspolitik

Stoltenberg udelukker ikke kampfly
Der er en lang dagsorden for NATO-landenes udenrigsministre, som mødtes i Bruxelles mandag. Mest af alt omhandler mødet dog kapaciteter - og mindre om grænser - for den militære støtte til Ukraine. "Vi er tvunget til at forsyne Ukraine med våben for at sikre muligheden for en fair og holdbar fred. Hvis Putin vinder denne krig, vil budskabet være, at vold belønnes - det vil gøre verden til et farligere sted," udtalte NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, på en pressekonference mandag. I Stoltenbergs øjne er der dog "ingen tegn på at præsident Putin forbereder fred - tværtimod ser vi, hvordan russerne sender flere tropper, flere våben, mere materiel" og derfor vurderer han, at NATO-landene befinder sig i et "logistisk kapløb" om at producere mere ammunition og levere flere våben til Ukraine. Kampfly er stadig et abstrakt forhandlingsobjekt, men på de kommende dages NATO-møde vil der være konkret fokus på leveringen af kampvogne, som er gået langt mere trægt end ventet. Ved pressemødet i Bruxelles var der ikke meget, der tydede på, at NATO-ledelsen ser en snarlig afslutning af krigen for sig - tværtimod - og derfor er det endnu vigtigere, at få de to NATO-kandidater Finland og Sverige indlemmet i Nato hurtigst muligt, hvor Finland har 23.000 professionelle soldater og en kvart million værnepligtige og Sverige har en strategisk uhyre vigtig placering med sin østersøkyst og flybase på Gotland. Men Tyrkiet står stadig i vejen for svensk optagelse, men det er tvivlsomt, hvor længe Erdogan kan holde sin blokade uden at sætte den sidste internationale tillid til Tyrkiet over styr.
Information, s. 7 (14.02.2023)

Udenrigspolitik

Lars Løkke vil have justeret Danmarks kurs over for Kina
På baggrund af de seneste års udvikling vil udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), skabe mere balance i forholdet til Kina, skriver Jyllands-Posten. "Det, at de (Kina, red.) i høj grad har sat sig på sjældne jordarter, og det, at vi er blevet for afhængige i forhold til den teknologiske udvikling, gør, at vi skal nyorientere os. Men vi skal ikke over i den anden grøft, så vi vender ryggen til Kina. Det handler om at se Kina som en samarbejdspartner på nogle områder, men også som en konkurrent og en rival," siger Løkke, som er på sit første besøg som udenrigsminister i USA. De seneste dage har amerikanske kampfly skudt tre uidentificerede objekter ned over USA og Canada og sidste lørdag skød USA en kinesisk luftballon ned ud for South Carolinas kyst. Ifølge amerikanerne var der tale om et sofistikeret spionfartøj, men det afviser Kina og beskylder i stedet USA for selv gentagne gange med luftballoner at have krænket kinesisk suverænitet. Lars Løkke fortæller, at truslen mod USA gør, at Danmark som en del af et nyt forsvarsforlig skal udvide overvågningen af de arktiske områder for at undgå suverænitetskrænkelser i stil med dem, der har været i USA. "Vi arbejder i øjeblikket på en arktisk strategi, hvor vi afventer et indspark fra Nuuk, og der må man sige, at det med territoriehåndhævelsen i hele riget er en udfordring, der står stærkere nu, end den gjorde for bare 10 år siden, og det understreges sådan set bare af det, som vi ser i øjeblikket," siger han. Lars Løkke mener, at det er vigtigt, at Europas lande nu går sammen om at finde en ny strategi over for Kina. "Det er klart, at der er brug for at have en mere strategisk tilgang til Kina, og det kalder jo på to ting. Det kalder på større europæisk samhørighed, fordi de enkelte europæiske lande hver især er for små til at kunne stille sig op over for Kina. Dernæst skal Europa have en kollektiv Kina-strategi hen over Atlanten. Det er vigtigt, fordi vi har et værdifællesskab mellem Europa og USA," siger Lars Løkke, men understreger samtidig, at verden har brug for Kina til at løse den globale klimaudfordring: "Vi får ikke løst den globale klimaudfordring, hvis vi ikke får skabt et engagement i Kina. Samtidig er Kina et stort marked, og det skal det også være fremover."
Jyllands-Posten, s. 10 (14.02.2023)

Protestbevægelsen i Iran har brug for verdens hjælp
Information bringer et debatindlæg af Hady Yosefipor, bestyrelsesmedlem i Voice of Iran-Danmark. Han skriver blandt andet: "Den 11. februar kunne præstestyret fejre revolutionens officielle 44. årsdag. Men det var hverken festligt for regimet og slet ikke for Irans hårdt prøvede, men ukuelige befolkning. I over fem måneder har iranerne vist hele verden, at de nu er fast besluttede på at vælte deres middelalderlige og grusomme regime. Kvinde, liv, frihed er blevet parolen for den landsomspændende bevægelse. Den er uden ideologiske bindinger og funderet på en moderne menneskerettighedsopfattelse. Iran står i de største protester siden 1979. Det er en ny kulturrevolution, der vil forkaste alle de diskriminerende og middelalderlige normer, regimet står for. Og som i stedet hylder ligestilling, retfærdighed og frihedsrettigheder. [...] Men vi har brug for at få fuld opbakning fra verdens demokratiske kræfter til vores kamp. Vi har brug for, at de demokratiske lande lægger et større reelt, og ikke bare symbolsk, pres på regimet. Med alle diplomatiske og økonomiske midler. Vigtige skridt kunne være at sætte Den Islamiske Revolutionsgarde på EU's terrorliste, at indefryse regimets værdier i udlandet og skære kraftigt ned på de diplomatiske forbindelser til præstestyret. [...] Indtil nu har den danske regering desværre været en alt for passiv tilskuer til alle internationale bestræbelser på at hjælpe Irans nye revolution til at lykkes. Som dansk-iranere efterlyser vi et større engagement. Vi må beskytte livet og friheden, så de billeder, der tages nu, i fremtiden kun vil skulle mørnes med glædestårer."
Information, s. 17 (14.02.2023)

Vi døde, fordi I svigtede os
Politiken bringer et debatindlæg af Mustafa Ismail, cand.soc. og forfatter, som blandt andet skriver: "Verden har ladet syrerne lide uden indblanding i 12 år. Men jordskælvsødelæggelserne i de nordlige og nordvestlige områder nødvendiggør, at I finder en måde at hjælpe befolkningen på. Og det skal være nu. [...] Lige nu står hundredtusindvis af syrere i det nordvestlige Syrien over for barske og dårlige forhold. Hundreder, måske tusinder, befinder sig stadig under murbrokkerne og har gjort det siden forrige mandag i et område, hvor mennesker gennem de seneste 12 år er blevet udmattet af krig, sanktioner, sammenbrudt infrastruktur og manglen på de basale fornødenheder, som et anstændigt liv kræver. Reaktionen fra omverdenen har været langsom og utilstrækkelig. [...] Den langsomme og kolde reaktion fra det internationale samfund og fra indflydelsesrige lande og blokke som USA og EU kan ikke retfærdiggøres. Hvis viljen er der, kan alle parter finde andre måder at håndtere disse områder og deres indbyggere på og yde den nødvendige nødhjælp i stedet for maratondebatter og udtalelser, der ikke er befordrende for at redde nogen. [...] Intet folk er blevet udsat for fornærmelse, ydmygelse, uretfærdighed og drab, som det skete for syriske civile i denne moderne æra, i informationsrevolutionens tid, på de sociale medier og foran kameraerne. Alle diskuterer menneskelig værdighed og menneskerettigheder, men ingen bevæger sig for at beskytte eller støtte den syriske Sisyfos, der alene har rullet stenen op i 12 år på trods af, at stenen ruller fra ham hver eneste gang. Hver gang syreren bygger et hus, kollapser det, enten på grund af flybomber eller naturkatastrofer."
Politiken, s. 5 (14.02.2023)

Økonomi

De kommende uger kan blive afgørende for brændstofpriserne
Ruslands invasion af Ukraine for godt et år siden sendte prisen på både el og brændstof i vejret og det har skabt en ny energi-politisk virkelighed, skriver Jyllands-Posten. "Vi er ovre den akutte situation med energimangel i Europa. Det er trukket en del i baggrunden, selvom det kan blive aktuelt igen næste vinter. Tidligere fik vi naturgas fra Rusland gennem rør, nu sejles det hertil fra Nordamerika og Mellemøsten, og det er bare dyrere. Det sætter sig i resten af systemet, herunder elpriserne," siger Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent ved Green Power Denmark. Ilyas Dogru, forbrugerøkonom ved bilisternes interesseorganisation FDM, mener, det er svært at spå om brændstofpriserne og han fremhæver en række punkter, der gør det usikkert, hvad der vil ske med priserne. EU har fra 5. februar forbudt søtransport af russiske olieprodukter til tredjelande, hvilket betød, at russerne nedjusterede deres produktion markant, så udbuddet af olie blev mindre, og prisen steg. Derudover vil den ændrede coronapolitik i Kina også få betydning for prisudviklingen samt den økonomiske situation i Vesten. Fra Lars Aagaard (M), energi-, klima- og forsyningsminister, lød det i en orientering til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget: "Siden slutningen af august er gasprisen på det europæiske marked generelt faldet, men også periodevis steget. Gasprisen er markant lavere end prisniveauet fra august, men er stadig relativt højt sammenlignet med historiske energipriser. Det er således stadig en alvorlig situation, hvor tingene hurtigt kan ændre sig."
Jyllands-Posten, s. 8 (14.02.2023)

Nicolai Wammen stempler ind i krig om reformer på Borgen: Drop jeres skuespil
I Perspektiv i Børsen skriver politisk korrespondent Jesper Hvass blandt andet: "Regeringen er under pres i striden om behovet for reformer. Danskerne er i stor stil blevet sure over, at SVM-regeringen - som det første - har besluttet at afskaffe store bededag for at øge arbejdsudbuddet og sikre statskassen yderligere milliarder. Den blå og røde opposition i Folketinget forsøger med alle midler at spænde ben. Og en række økonomer har afvist, at regeringen kan bruge de faktiske forhold i dansk økonomi som en rambuk for sin politik. [...] Nu er det så landets kassemester, finansminister Nicolai Wammen (S), der stempler ind i debatten om regeringens reformplaner. En debat, som finansministeren “har været dybt forundret over”, forklarer Wammen, da han tager imod Børsen i Finansministeriets historiske Struensee-værelse. Sidder vi egentlig her, fordi regeringen har tabt fortællingen om behovet for reformer på gulvet? “Med al respekt for Børsens udsendte så er jeg ikke sikker på, at et interview i Børsen vil overbevise hele befolkningen om visdommen i regeringens planer,” siger Wammen og fortsætter: “Det ændrer ikke på, at det er vigtigt for os at få fortalt, at regeringen ikke vil lave reformer for at genere danskerne, men fordi vi ønsker at fremtidssikre Danmark.” [...] Stålsatte Nicolai Wammen opfordrer derfor partierne på Christiansborg til at droppe det, han kalder “et skuespil”. “Nu har man fra blåt hjørne råbt om reformer i al den tid, jeg kan huske. Nu kommer der så en regering, der leverer reformer, og så er det, som om at i en iver efter at være i opposition vil man finde pengene i råderummet.” “Det er efter min opfattelse at opføre et skuespil,” siger Wammen. Det lyder til, at du er enig med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der for nylig sagde, at danskerne ikke har forstået alvoren? “Når man hører diskussionen på Christiansborg, så virker det, som om at man ikke helt har forstået alvoren alle steder.” “Men vi er en meget stålsat regering, og vores reformer vil utvivlsomt møde endnu mere kritik. Alligevel er store bededag ikke den sidste reform, men den første,” slutter finansministeren."
Børsen, s. 10-11 (14.02.2023)