
EU i dagens aviser
Dagens EU-tophistorier
Sikkerhedspolitik: EU diskuterer fælles finansiering af forsvar: Polen støtter Trumps krav om højere udgifter
Ifølge Ritzau vil EU's præsident, António Costa, på et uformelt topmøde den 3. februar diskutere finansiering af øget forsvarssamarbejde blandt EU-landene. Costa understreger i et brev til EU's stats- og regeringsledere, at "de enkelte EU-lande hver for sig ikke kan finansiere de nødvendige investeringer i forskning og udvikling på forsvarsområdet." Han opfordrer til tættere samarbejde om indkøb af forsvarsmateriel og overvejelser om fælles finansieringsmuligheder, herunder mulig stiftelse af fælles gæld. Costa spørger: "Hvordan kan vi bedst bruge EU-budgettet på kort, mellemlang og lang sigt?" Diskussionen kan påvirke, hvordan EU håndterer trusler, herunder fra Rusland.
Ifølge Ritzau og DPA støtter Polen, som er EU's formandskabsland, Donald Trumps krav om, at Nato-lande skal øge deres forsvarsudgifter til fem procent af bruttonationalproduktet. Dette krav har skabt debat i EU, hvor der er stor forskel på, hvor meget de enkelte lande bruger på forsvar. Polens forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, kalder Trumps mål for et "vigtigt wake-up call" for Nato. EU-Parlamentet har også diskuteret emnet, hvor Natos generalsekretær, Mark Rutte, udtalte: "Et stærkt forsvar er min topprioritet. To procent er ikke nær nok for at sikre fred. Vi skal øge forsvarsudgifterne, og vi skal bruge pengene bedre." Diskussionen om øgede forsvarsbudgetter er aktuel i lyset af den sikkerhedsmæssige situation i Europa.
Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad; mandag; Politiken, mandag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Arbejdsmarkedspolitik: Danmark frygter EU's mindstelønsdirektiv kan true den danske arbejdsmarkedsmodel
Ifølge Ritzau frygter Danmark, at EU's mindstelønsdirektiv kan blive starten på en glidebane, der kan påvirke det danske arbejdsmarked. EU-Domstolen vil torsdag fremlægge et forslag til afgørelse om Danmarks ønske om at annullere direktivet. Christel Schaldemose, næstformand for EU-Parlamentet, udtaler: "Det eneste rigtige er at overlade løndannelsen til arbejdsmarkedets parter. Det skal EU ikke blande sig i." Direktivet, som ikke fastsætter en fælles europæisk mindsteløn, sigter mod at sikre passende mindstelønninger i EU. EU-Kommissionen har forsikret, at den danske model vil blive respekteret, men den danske regering ønsker direktivet annulleret. Schaldemose frygter, at direktivet kan blive revideret i fremtiden, hvilket kan føre til øget indflydelse fra Bruxelles.
Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag
Udenrigspolitik: Nato roser Mette Frederiksen for håndtering af Trump:
Ifølge Ritzau roser Natos generalsekretær, Mark Rutte, statsminister Mette Frederiksen for hendes håndtering af Donald Trumps udtalelser om Grønland. Under en debat i EU-Parlamentet fremhævede Rutte, at Frederiksen fokuserede på Arktis' strategiske betydning frem for at reagere direkte på Trumps trusler. Rutte understregede behovet for en strategisk diskussion i både Nato og EU om Arktis' sikkerhed: "Det handler ikke om, hvem der bestemmer over Grønland. Det handler om, at Arktis forbliver sikkert." Rutte afviste også ideen om et europæisk Nato uden USA og påpegede, at USA står for over 60 procent af Natos budget.
Damien Degeorges, ph.d. og konsulent, skriver i et debatindlæg på Altinget.dk, at Donald Trumps trusler kan få Grønland til at overveje EU-medlemskab for øget sikkerhed. Han sammenligner Grønlands situation med Finland og Sveriges hurtige Nato-medlemskab som reaktion på sikkerhedstrusler. Degeorges påpeger, at "EU har i stigende grad vist sig som mere end et økonomisk fællesskab," og at Grønland kan drage fordel af EU's sikkerhedsgaranti. Han fremhæver, at det kommende valg til Inatsisartut og Danmarks EU-formandskab giver Grønland en mulighed for at diskutere EU-medlemskab. Degeorges understreger, at en samlet nordisk tilslutning til både Nato og EU vil optimere sikkerhedsgarantien i regionen.
Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Altinget.dk, tirsdag
Andre EU-historier
Udenrigspolitik: Magtovertagelse forværrer situationen i Syrien: Minoriteter og sanktioner i fokus
I en analyse i Information beskriver Lasse Ellegaard situationen i Syrien efter HTS-styrets magtovertagelse. EU har gennem de 13 år lange borgerkrig ydet humanitær bistand til en værdi af 33,3 milliarder euro. EU og Tyrkiet har fortsat HTS på deres terrorlister, hvilket komplicerer situationen yderligere. FN's særlige udsending til Syrien, Geir Pedersen, har understreget, at lempelse af sanktioner afhænger af beskyttelse af mindretal. USA har midlertidigt lempet sanktioner for humanitær bistand. En vigtig udtalelse fra HTS-lederen, Ahmed al-Sharaa, lyder: "Minoriteter, der hidtil havde støttet Assad-regimet – alawitter, kristne og drusere – ville have en plads i det nye Syrien." Situationen er yderligere kompliceret af Tyrkiets krav om afvæbning af SDF-styrkerne.
Kilder: Information, tirsdag, s. 10
Landbrug: Prioritér dansk landbrugsjord til fødevarer frem for mindre bæredygtig biodiesel
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Jeppe Juul, RGO, og Keld Winther Rasmussen om nødvendigheden af at prioritere dansk landbrugsjord til fødevareproduktion frem for biodiesel. De kritiserer, at Danmark bruger store landbrugsarealer til 1G biodiesel, som er mindre bæredygtig end 2G biodiesel fremstillet af affald. "Det paradoksale er, at politikerne for længst har anerkendt problemet - som de i øvrigt selv har skabt." De opfordrer til, at Danmark indregner arealanvendelse som en bæredygtighedsfaktor og fremmer 2G biodiesel, som allerede eksporteres til EU-lande, der anerkender dens fordele. Dette vil sikre en mere effektiv og bæredygtig grøn omstilling i transportsektoren.
Kilder: Altinget.dk, tirsdag
Økonomi: Debat: Danmark bør afvise fælles EU-gæld for at sikre økonomisk stabilitet
I en debatartikel i Berlingske argumenterer Jens Brinchmann imod fælles EU-gæld, idet det hævdes, at der hverken er økonomisk eller politisk fornuft i en sådan ordning. Artiklen kritiserer statsminister Mette Frederiksens manglende alternative løsninger og påpeger, at mange EU-lande har uholdbare offentlige finanser, mens Danmark er en undtagelse. Ifølge Europa-Kommissionen har 14 medlemslande i 2023 overskredet gældsgrænsen på 60% af BNP. Artiklen fremhæver, at fælles gæld vil belønne dårlig økonomisk ledelse og skabe en farlig præcedens. "Danmark bør sige klart nej til at indgå i et fælles gældsprojekt," understreges det, og der opfordres til reformer og ansvarlighed frem for kollektivisering af økonomiske fiaskoer.
Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 17
Finansielle anliggender: Debat: Fjern kildeskat på aktieudbytter for at styrke EU's kapitalmarkedsunion
I et debatindlæg i Berlingske kritiserer Otto Brøns-Petersen, CEPOS, og Jacob Bræstrup, Dansk Industri, det "bureaukratiske cirkus" omkring kildeskat på aktieudbytter i EU. De påpeger, at EU's manglende succes med at skabe en kapitalmarkedsunion skyldes barrierer som kildeskatten, der hæmmer kapitalens frie bevægelighed. "Kommissionen har ganske vist i snart ti år forsøgt at skabe en 'kapitalmarkedsunion'," men uden succes, da kildeskatten fortsat skaber besvær for investorer. De foreslår, at EU-landene afskaffer kildeskatten på udbytter mellem medlemslandene, hvilket vil forenkle skatteprocessen og styrke det europæiske kapitalmarked. Dette vil give investorer mulighed for at blive beskattet i deres hjemland, som om investeringerne aldrig havde krydset grænser.
Kilder: Berlingske, mandag
Landbrug: Protest i Aalborg: Landmænd og fiskere demonstrerer mod EU’s klimakrav
Ifølge B.T. blev Aalborg mandag eftermiddag invaderet af traktorer og lastbiler, da landmænd, vognmænd og fiskere demonstrerede mod EU's klimakrav. Demonstrationen, der blev organiseret af anonyme arrangører, fokuserede på utilfredshed med stigende dieselafgifter og krav om kemikalietilsætning i landbruget. En af talerne, tidligere politiker Niels M. Christensen, kritiserede især kravet om brug af metanreducerende stof i landbruget. Han udtalte: "Hele tanken om, at landmænd bliver påtvunget at putte kemi i deres køer af hensyn til en eller anden klimahistorie, er helt, helt galt." Demonstrationen blev markedsført med sloganet 'Ingen landmænd, ingen mad, ingen fremtid' og fik stor opbakning på Facebook.
Kilder: B.T., mandag
Institutionelle anliggender: Morten Løkkegaard skal lede EU-taskforce for enklere og bedre lovgivning
Altinget.dk rapporterer, at Morten Løkkegaard fra Venstre och Renew Europe i Europa-Parlamentet blevet udpeget til at lede en ny taskforce med fokus på forenkling og håndhævelse af EU-lovgivning. Som vicepræsident for Renew Europe-Gruppen skal Løkkegaard arbejde på at styrke gennemslagskraften af EU-lovgivning, reducere bureaukrati og fokusere på områder som digital lovgivning og grøn omstilling. Taskforcen skal udarbejde en køreplan for bedre håndhævelse og forenkling af EU-regler, som forventes færdiggjort til foråret. Løkkegaard udtaler: "Dette er en unik mulighed for at sætte fokus på, hvordan EU-lovgivning bedst kan understøtte vores virksomheder og skabe reel vækst og innovation."
Kilder: Altinget.dk, mandag
Klima: Dansk affaldssortering halverer restaffald: Minister roser hurtig indsats
Jyllands-Posten skriver om en markant stigning i affaldssortering i Danmark, hvor mængden af restaffald er halveret på få måneder. Miljøminister Magnus Heunicke roser danskerne for deres indsats og bemærker, at "det er gået langt hurtigere, end selv de mest optimistiske havde turdet håbe på." EU nævnes i forbindelse med samarbejdet om at reducere mængden af emballageaffald, som er steget markant. Affaldsselskaber som Renosyd og Reno Djurs rapporterer om betydelige fald i restaffald, mens plastaffaldet er blevet en udfordring på grund af dets volumen.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag
Det digitale indre marked: Kritik af Meta: Drop af faktatjek kan føre til øget misinformation og demokratisk destabilisering
I en kronik kritiserer Tine Munk, Nottingham Trent Universitet, Metas beslutning om at droppe professionelle faktatjek til fordel for brugerdrevet moderation, hvilket kan føre til øget misinformation og kaos på sociale medier. EU har allerede kritiseret Meta og andre platforme for ineffektiv håndtering af misinformation, især under konflikter som Israel-Hamas. "EU har allerede kritiseret Meta, X (tidligere Twitter) og Tiktok i 2023 for ikke at håndtere des-/misinformation effektivt," hvilket understreger behovet for ansvarlighed. Metas beslutning kan udnyttes af aktører som Rusland til at destabilisere demokratier. Whistleblower Frances Haugen har tidligere påpeget Metas villighed til at bøje sig for politisk pres. Kronikken opfordrer til bedre kontrol og ansvarlighed for at beskytte demokratiet mod fake news.
Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 19
Konkurrence: Debat: EU udfordret i ny geoøkonomisk verdensorden – behov for industripolitisk opgør
I et debatindlæg diskuterer Rune Møller Stahl, Copenhagen Business School, skiftet fra frihandel til en geoøkonomisk tilgang, hvor stater som USA og Kina bruger industripolitik til at styrke deres økonomiske og politiske magt. EU står over for udfordringer med at tilpasse sig denne nye verdensorden, da det indre marked og euroens gældsregler begrænser medlemslandenes handlefrihed. "Det burde nu stå klart for enhver dansk politiker, at vi ikke længere lever i en verdensøkonomi domineret af frihandel og liberale ideer," siger artiklen. Europa mangler erfaring og kapacitet inden for industripolitik, og der er behov for at bryde med finanspolitiske begrænsninger og tabuer om fælles gæld for at kunne konkurrere effektivt. Artiklen fremhæver, at en succesfuld industripolitik kræver disciplinering af store virksomheder og en langsigtet strategi for at fremme innovation.
Kilder: Politiken, tirsdag, s. 6
Udenrigspolitik: Danmark og fem EU-lande opfordrer til sænkning af prisloft på russisk olie for at øge sanktionernes effekt
Ifølge nyhedsbureauerne Reuters og NTB har Danmark og fem andre EU-lande opfordret EU-Kommissionen til at sænke prisloftet på russisk olie. Brevet, som også er underskrevet af Sverige, Finland, Letland, Litauen og Estland, fremhæver vigtigheden af at ramme Ruslands olieindtægter, som er landets største indkomstkilde. "Vi mener, at det nu er tid til at øge sanktionernes gennemslagskraft ved at sænke G7-olieprisloftet," står der i brevet. EU og G7 indførte for to år siden et prisloft på 60 dollar per tønde russisk råolie, og landene mener, at en sænkning af dette loft vil styrke sanktionernes effekt. Brevet understreger også, at EU kun kan opnå varig fred gennem fortsat støtte til Ukraine og en øget indsats for at begrænse Rusland.
Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag
Handel: Trump truer med højere told, men Danmark beskyttet af lokal produktion i USA
Politiken beskriver, hvordan USA's kommende præsident, Donald Trump, truer med at pålægge Danmark høj told, men at dette sandsynligvis ikke vil ramme Danmark hårdt. En stor del af den danske eksport til USA består nu af varer produceret på danskejede fabrikker i USA, hvilket beskytter mod toldtrusler. Ifølge Tore Stramer fra Dansk Erhverv: "Hvis Trump indfører højere toldsatser, vil 75 procent af den danske vareeksport til USA altså ikke blive direkte berørt." Denne udvikling skyldes blandt andet amerikanske tilskyndelser til at producere lokalt. Økonomer advarer dog om, at Trump kan finde andre måder at ramme danske virksomheder på, hvis han ønsker det.
Kilder: Politiken, mandag
Konkurrence: EU bagud i kampen om sjældne jordarter: Kinas dominans udfordrer grøn omstilling
En artikel i Politiken beskriver Kinas dominans inden for forarbejdning af sjældne jordarter, som er essentielle for den grønne omstilling. EU står over for udfordringer, da unionen mangler investeringer i forarbejdningsindustrien, hvilket kan føre til, at EU bliver den store taber i den globale kamp om råstofferne. Ifølge seniorforsker Luke Patey fra Dansk Institut for Internationale Studier er det ikke et spørgsmål om udvinding, men om forarbejdning: "Europa har skrevet policy papers, hvor de siger, hvad de vil gøre. Men de har ikke gjort nok. Europa er bagefter." EU har opfordret Grønland til at forhindre kinesisk adgang til råstoffer, men der er stadig usikkerhed om, hvorvidt et råstofeventyr kan realiseres i Grønland.
Kilder: Politiken, tirsdag, s. 6
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 14. januar 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark