EU i dagens aviser tirsdag den 14. juni 2022

Tophistorier

Zelenskyj møder dansk presse af især tre grunde
Flere af dagens aviser skriver om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs ønske om at få Ukraine med i EU. Topmødet med EUs medlemslande den 23. - 24. juni er i vente, hvor den endelige beslutning skal træffes. Ukraine håber nu på at få kandidatstatus, som vil betyde, at EU formelt anerkender Ukraine som et potentielt medlemsland, men det kræver højest sandsynligt en række reformbetingelser, skriver Berlingske. Blandt andet Danmark og Tyskland mener, at Ukraine først skal gennemføre reformerne inden Ukraine kan opnå kandidatstatus. Anderledes ser det ud i Italien og Frankrig, hvor Italiens premierminister, Mario Draghi efter sigende reelt er positiv overfor Ukraines Eu drømme, og i Frankrig, hvor præsident, Emmanuel Macron heller ikke vil stå i vejen for kandidatstatus til Ukraine.Ihor Zhovkva, toprådgiver for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er i øjeblikket på besøg rundt i Europa, og på nuværende tidspunkt i Danmark for at påvirke de europæiske lande til at støtte Ukraines ansøgning om medlemskab af EU, skriver Jyllands-Posten. "Vi har gennemført reformer før krigen og selv under krigen. Vi har forberedt os på at komme ind i det indre marked på et tidspunkt, hvor vi er i krig. Vi har frakoblet os det russiske system og koblet os på det europæiske system. Og selv nu, mens vi er i krig, vil vi sælge ekstra megen elektricitet til EU," siger han under hans besøg og tilføjer: "Det er derfor, jeg er her for at overbevise jeres regering og jeres Folketing om, at vi er klar til at få kandidatstatus." Statsminister Mette Frederiksen har flere gange understreget, at Danmark ikke kan støtte op omkring et EU-medlemskab til Ukraine, da landet er alt for langt fra at opfylde de kriterier, som er nødvendige, blandt andet at have en velfungerende markedsøkonomi, blandt andet have institutioner, der sikrer demokrati, retsstaten og menneskerettigheder. Zhovkva siger på sit møde, at Putin vil se EU som svagt, hvis de 27 EU-lande ikke bakker op om at give Ukraine kandidaturstatus: "For det første vil Putin se det som et signal om, at EU ikke er stærkt og modigt nok til at træffe store, vigtige beslutninger. For det andet at Ukraine ikke af EU ses som europæer. For det tredje at EU ikke kan forene sig om Ukraine. Og for det fjerde at han har fået grønt lys til at fortsætte sin aggression."

Den danske regering tøver fortsat med at tildele Ukraine kandidaturstatus, men De Radikale begynder nu at åbne op, skriver Jyllands-Posten. "Man bør overveje positivt at give Ukraine EU-kandidatstatus. Vi er nødt til at gå videre og give Ukraine mere end bare et perspektiv om et medlemskab," siger Martin Lidegaard, (R), der er formand for Folketingets udenrigspolitiske nævn og fortsætter: "Hvis man ikke kan blive enige om kandidatstatus nu, og det, tror jeg, bliver svært, når man kigger på meldingerne fra Frankrig og Tyskland, så må man finde en hurtigere bro til den kandidatstatus. Vi skylder Ukraine at sende et stærkt signal,« siger Lidegaard med henvisning til den russiske invasion i Ukraine."

Sergiy Sydorenko, redaktør på websitet European Pravda i Kyiv, skriver blandt andet i en kronik i Berlingske: "Aldrig har et land under angreb formået at være så modstandsdygtigt under en militær invasion. [...] Alt dette, og verdens chok over de ubeskrivelige grusomheder, der er begået af aggressoren, har ført til stærk økonomisk og politisk støtte til Ukraine og forsyninger af militært udstyr. Danmark er en vigtig del af denne støtte, og det er vi virkelig taknemmelige for. [...] Men på ét punkt er støtten stort set udeblevet. [...] Det handler om at reformere Ukraine til en demokratisk europæisk stat - netop den proces, som Rusland forsøgte at stoppe ved at angribe Krim og Donbas tilbage i 2014. [...] Selv dette trin er blevet politisk, hvor flere medlemsstater - Tyskland, Holland og Østrig - tøver med at anerkende, at Ukraine fortjener kandidatstatus. [...] Indtil nu har også Danmark være tavse. De seneste forlydender går dog på, at den danske regering vil stemme imod, at Ukraine får status som kandidatland. [...] Et "nej" til Ukraine (der desværre overvejes i Bruxelles og flere hovedstæder) vil skade både Ukraine, EU og det bredere Europa. Det vil være et uretfærdigt skridt, som vil forhale reformerne efter krigen i Ukraine og sende et klart signal til det ukrainske samfund om, at EU (i modsætning til mange offentlige erklæringer) ikke ser Ukraine som "medlem af den europæiske familie". [...] Kandidatstatus er et grønt lys for europæiske investorer, som kan mindske budgetbyrden og styrke både Ukraines og Europas økonomi. [...] Kandidatlande skal respektere lighed og menneskerettigheder og mindretals rettigheder - her står Ukraine bedre end flere aktuelle EU-medlemmer. Ukraine er i gang med at reformere sit retssystem. [...] Ja, vi har brug for flere reformer. Ikke for EUs skyld, men for Ukraines, for det land, vi nu forsvarer. Kandidatstatus vil give disse reformer et kraftigt skub, og det går alle ngo'er, der arbejder med reformer og imod korruption i Ukraine, offentligt ind for."
Berlingske, s. 11, 24-25; Jyllands-Posten, s. 10-11 (14.06.2022)

Prioriterede historier

Dansk topøkonom: Global økonomi er alvorligt truet
Flere af dagens aviser skriver om den globale inflation og om Den Europæiske Centralbanks snarlige rentestigninger. Dansk topøkonom Erik Nielsen, som i dag rådgiver for den italienske storbank UniCredit, forudser, at der vil komme en global recession indenfor de næste 12 til 18 måneder, skriver Berlingske. "Jeg kan ikke huske, at den globale økonomi har været så truet af en farlig kombination af geopolitik, nationalpolitik og politikker såvel som økonomisk usikkerhed som det, jeg ser i disse dage. Du kan argumentere for, at inflationsniveauet og fremtidsudsigterne ikke efterlader ECB med andre valg end at stramme pengepolitikken, men du må ikke snyde dig selv til at tro, at det kan lade sig gøre uden alvorlige omkostninger på væksten og aktivpriserne i løbet af det næste år eller to," skriver han i en kommentar og tilføjer: "Hvis jeg stadig skulle komme med vækstprognoser, er jeg ret sikker på, at jeg ville forudsige en global recession, også for euroområdet, som mit hovedscenarie. " Nielsen forudsiger blandt andet en recession grundet ECB-rentestigninger, som snart vil komme. Han mener, at ECB går for aggressivt til værks, fordi inflationen ikke skyldes for høj efterspørgsel, men at den skyldes et for lavt udbud af varer. "Fordi inflationen fortrinsvis er drevet af et udbudschok, vil det her (rentestigningen hos ECB, red.) komme til at gøre ondt," skriver Erik Nielsen: "Samlet er oddsene efter min vurdering svunget klart i retning af en global recession."

Saxo Bank har nu som den første bank i Danmark valgt at fjerne de negative renter efter en ny rentemelding fra Den Europæiske Centralbank, ECB, skriver Berlingske. Danmarks Nationalbank følger ECB tæt, og dermed er det ligeledes forventningen, at renten i Danmark skal op. "Det er positivt, at vi nu bevæger os væk fra negative renter. De er udtryk for en forfejlet pengepolitik fra centralbankerne og har i den grad skabt nogle skæve incitament strukturer og store ubalancer i vores økonomi og samfund," skriver stifter og administrerende direktør for Saxo Bank Kim Fournais i en e-mail til Berlingske.

Efter ECB-rentemødet i sidste uge er der sket store forandringer på det amerikanske marked, skriver Jyllands-Posten. På blot en uge er S&P 500-indekset og verdensindekset MSCI ACWI er faldet cirka 9 procent, og på samme tid er den 10-årige amerikanske statsobligationsrente strøget op fra 2,9 procent til 3,3 procent. Markedets forventning om en hårdere pengepolitik fra Fed har desuden betydet, at den amerikanske dollar er gået fra en kurs på 6,94 kr. per dollar til en kurs på 7,12 kr. per dollar. Chefstrateg i PFA, Tine Choi Danielsen, mener, at der er en konsensus i markedet om, at Feds pengepolitiske stramninger vil tvinge den amerikanske økonomi ud i en recession: "Så længe vi ikke aner, hvor inflationen ender, bidrager det til usikkerhed om, hvor meget Fed og ECB skal stramme deres pengepolitik, og den tvivl er med til at sende markederne ned. Lige nu regner markedet med, at Fed vil hæve sin ledende rente med 50 basispoint i forbindelse med de næste par møder, men investorerne vil ikke se, at Fed bliver mere aggressive, hvilket de nye inflationstal fra sidste uge lægger op til," udtaler hun.

Børsen skriver i dag, at rentemødet i ECB i sidste uge vil skabe en rentebølge i Danmark, der kommer til at ramme de danske boligejere og låntagere. Den tiårige danske rente på statsobligationer stiger mandag eftermiddag med omkring ti basispunkter og ligger i omegnen af 1,95 procent. Det er det højeste den har været på i ni år. Desuden vil boligrenterne stige. "Renterne stiger over en bred kam i øjeblikket. Inflationen bliver ved med at overraske på opsiden. Og den ser ud til at bide sig mere fast. Det er med til at presse renterne opad, fordi det understreger, at centralbankerne har et godt stykke vej foran sig med at forhøje renterne for at få styr på inflationen," siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.
Berlingske, s. 2, 7; Børsen, s. 2, 14-15; Jyllands-Posten, s. 13 (14.06.2022)

Institutionelle anliggender

Noah og Corporate Europe Observatory: Regeringen må stoppe sit destruktive parløb med Dansk Industri
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Kenneth Haar, analytiker, Corporate Europe Observatory, Nanna Langevad Clifforth, research- og kampagnemedarbejder, Noah, Sarah Strunge Albertsen projektleder, Noah. De skriver blandt andet: "Efter mange års nølen lagde EU-kommissionen i februar et forslag på bordet om 'rettidig omhu'. Det var på alle ledder et skuffende forslag. [...] Forslaget handler om, at virksomheder i EU skal tage forholdsregler for at sikre, at de ikke medvirker på nogen måde til overgreb på menneskerettighederne og for at undgå miljøødelæggelser. [...] Svaret er at kræve, at virksomhederne udfærdiger en strategi efter klare retningslinjer, så de ikke selv bliver involveret gennem deres værdikæder. [...] Og svaret er, at virksomhederne kan drages til ansvar, også ved de hjemlige domstole, hvis de ikke gør det. [...] Et skub fra EU kan måske hjælpe. Men mens EU-kommissionen startede ud med et højt ambitionsniveau, så er forslaget fra februar så fyldt af begrænsninger og smuthuller, at det kan være svært at se det som et fremskridt. [...] Og de største danske virksomheder tager heller ikke de forholdsregler, de forventes at tage inden for FN's retningslinjer for virksomhedsdrift, viser en rapport fra Dansk Institut for Menneskerettigheder. Derfor skal der et sporskifte til, hvis Danmark skal kunne bryste sig af at være i front med arbejdet mod menneskerettighedskrænkelser og miljøødelæggelser. [...] Og til sidst bør Folketinget må sikre, at Danmark arbejder for et EU-forslag, som får europæiske virksomheder til at overholde menneskerettighederne, og som hindrer miljøødelæggelser i kølvandet på EU's erhvervslivs aktiviteter."
Altinget, mandag (14.06.2022)

Ny britisk plan åbner ny strid med EU
Storbritannien lægger sig ud med EU i deres nye planer om at sætte nogle af de regler, som blev fastlagt for Nordirland under brexitforhandlingerne ud af kraft, skriver B.T. Forslaget fra Storbritannien lægger op til, at der bliver oprettet en "grøn kanal", sådan at en del varer kan sendes direkte til Nordirland uden at blive tolddeklareret overfor EU. Fra Kommissionens side har de sagt, at der ikke bliver tale om en genforhandling af brexitaftalen og EU-Kommissionen har også bebudet et "proportionelt modsvar."
B.T., s. 7 (14.06.2022)

Interne anliggender

En svag kansler
Information bringer et debatindlæg af Christen Sørensen, tidligere overvismand, som blandt andet skriver: "Tysklands energiafhængighed af Rusland skal givetvis forklares ved, at Merkel bøjede sig for tyske økonomiske interesser, som Informations leder den 9. juni også er inde på. Men Nord Stream 2 var ikke et særtilfælde for Merkel. [...] Merkel havde givetvis en række goder sider, men måske var hun i realiteten en svag kansler for et stærkt land. [...] Revurderingen af Merkels politik bør nu føre til, at EU med opbakning fra ikke mindst Tyskland opgiver passiviteten over for Kinas indtog i EU's baghave, Afrika. Det er en vanskelig opgave, men det er ikke et attraktivt alternativ, at afhængigheden af Kina øges, ligesom den blev af Rusland under Merkel."
Information, s. 18 (14.06.2022)

Kongeriget vokser: Danmark og Canada slutter fred efter 50 års ø-strid
Tirsdag aften blev en ny aftale mellem Danmark og Canada underskrevet, som betyder at hovedparten af en lille ø tæt på Nordpolen, beliggende i farvandet mellem det nordlige Canada og Grønland, kaldet Hans Ø, nu er dansk territorium. Det skriver Altinget mandag. Samtidig er det danske kongerige blevet udvidet med et stort havområde syd for Grønland. Det betyder, at Hans Ø teknisk set nu er en Schengen-ydergrænse, som Danmark er forpligtiget til at bevogte. EU-Kommissionen har dog givet dispensation for det, og øen vil fortsat være ubeboet.
Altinget, mandag (14.06.2022)

Opgør med Folketingets gummistempling af EU-politik: "Lige nu har vi lidt pistolen for panden"
Radikales EU-ordfører, Anne Sophie Callesen, mener at Folketinget mangler demokratisk indflydelse, når det kommer til EU, skriver Altinget. Folketingets Europaudvalg har blandt andet klaget til statsminister Mette Frederiksen (S) over sene mandater, forkert information og arbejdsvilkår.
Altinget (14.06.2022)

Polens politiske langefinger til EU indvarsler det endegyldige dødsstød til retsstaten
Altinget bringer mandag en kommentar af Vibe Termansen, journalist og historiker, som blandt andet skriver: "'Vi bør anerkende Polen som et af de vigtigste medlemslande i EU'. Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) sidste uge på Tænketanken Europas konference og ligestillede landet med Tyskland og Frankrig. [...] Ifølge UNHCR huser Polen godt en million ukrainske flygtninge, og så er Polen - ifølge Mette Frederiksen - "vores alle sammens logistiske samlingspunkt for rigtig mange af de aktiviteter, vi har ind og ud af Ukraine". [...] Sidste uge rejste EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til Warszawa, hvor hun smilte stramt og godkendte Polens genopretningsplan. Herefter vil Polen kunne få udbetalt de 36 milliarder euro, der er øremærket Polen i EU's corona-genopretningspakke - hvis altså de ændrer deres retssystem i henhold til tre såkaldte "milepæle", von der Leyen har udpeget: at opløse dommer-disciplinærkammeret, lade de politisk suspenderede dommere vende tilbage samt holde op med at forfølge dommere på grund af deres domme eller holdninger. Von der Leyen repræsenterede ikke en enig Kommission. [...] I Europa-Parlamentet, der i årevis har råbt og skreget af de polske og ungarske regeringers afmontering af demokratiet og retsstaten, vil 3 ud af 705 medlemmer, alle fra Renew Europe-gruppen, forsøge at vælte hele Kommissionen den dag, de første penge til Polen bliver udbetalt. [...] Med andre ord: det kommer ikke til at ske. [...] Nu har von der Leyen jo også allerede godkendt Polens genopretningsplan, og vores egen statsminister har kaldt Polen et af de vigtigste lande i EU, så hvorfor i alverden skulle Lov og Retfærdighed dog droppe de retsreformer, de mener er af afgørende betydning, nu hvor EU-midlerne så godt som er i hus?"
Altinget, mandag (14.06.2022)

Klima

Dansk Erhverv: Danske virksomheder kan få en fordel, når EU gør den cirkulære økonomi til et våben i klimakampen
Altinget bringer et debatindlæg af Andreas Hastrup Clemmensen, politisk konsulent for handel, Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: "Miljø- og klimaaftrykket fra diverse produkter som tekstiler, mobiltelefoner og elektriske apparater udgør en væsentlig del af EU's CO2-udledning, belastning af miljøressourcer og tab af biodiversitet. Derfor er en omstilling af EU's marked til bæredygtige produkter essentiel, og med EU-Kommissionens 'Cirkulær Økonomi Pakke 2' bliver der sat øget fokus på hele værdikæden, så den cirkulære økonomi bliver til et våben i klimakampen. [...] Der er i dag så meget information på labels og etiketter, at forbrugere bliver overvældet med information og ikke kan identificere de vigtigste budskaber. [...] Her kan et digitalt produktpas på tværs af EU være med til at løse nogle af de udfordringer, der er med overdragelsen af information, og give nogle komparative fordele til danske virksomheder, da de generelt set er godt med på digitaliseringsfronten. [... ] EU tager fat på hele værdikæden med en gennemgribende tilgang, hvor der stilles krav til produkters indhold, udformning, indpakning, informationer i købsøjeblikket, og i sidste ende hvilke krav forbrugeren har. [...] Når Kommissionen og medlemslandene skal forhandle Ecodesign-forordningen på plads, så er håbet, at man vil inddrage virksomheder og andre, der har praktisk produkt- og produktionsnær erfaring. Det vil være fundamentalt for at sikre en lovgivning, der rent faktisk udmøntes efter intentionen og ikke kun bliver en teoretisk øvelse. Kommissionen og medlemslandene skal for alvor adressere den udfordring, der er med smuthuller i EU-lovgivning, så ikke-konforme produkter kan sælges i EU på tredjelandes onlineplatforme. Der er i dag et omfattende problem med millioner af produkter, der hvert år kommer ind på EU-markedet uden at leve op til europæiske forbrugerkrav."
Altinget (14.06.2022)

I Bruxelles kan ingen høre Morten Helveg skrige. Det kan hans nye klimabog forhåbentlig ændre
Altinget bringer en anmeldelse af Morten Helveg Petersens nye klimabog, "I Bruxelles kan ingen høre dig skrige". Fhv. adm. direktør, Dansk Energi, miljø- og energichef, DI, Lars Aagaard, skriver blandt andet i sin anmeldelse af bogen: "Europa er afgørende i den globale klimakamp. Europæiske løsninger skaber et stort hjemmemarked for de grønne teknologier. Europæisk integrerede energimarkeder er afgørende for, at EU kan forløse sit potentiale for vedvarende energi. [...] Helveg er en pragmatisk håndværker når det gælder politik, og det præger hans verdenssyn og hans bog. [...] Bogen er bygget op om et par rammesættende kapitler, men hurtigt kommer vi frem til tre kapitler, som holdt mig fanget. Nemlig kapitlerne om Europas tre politiske stormagter - Tyskland, Frankrig og Polen. [...] De næste par kapitler giver et indblik i hvad Helveg går og skriger om i Bruxelles. Nordsøens enorme potentiale for havvind, behovet for at udbygge det europæiske elnet massivt og binde markederne tættere sammen, og selvfølgeligt fjerne energispild. Helveg tror på at det er muligt for Europa at vriste Europa fri af både Putins klør og opnå klimaneutralitet uden at lide et mærkbart velstandstab - hvis vi vel at mærke gør det sammen i Europa. [...] Helvegs drøm er at vi i en fart udvikler en strategi for, hvad Danmark vil bruge det kommende EU-formandskab i 2025 til."
Altinget (14.06.2022)

Ørsted har milliardplan for CO2-fangst
Energiselskabet Ørsted er med i et dansk udbud til prækvalificering af Danmarks første Carbon Capture and Storage-anlæg, (CCS-anlæg), skriver Jyllands-Posten. Ørsteds ambition er at kunne fange 400.000 tons CO2 om året. "Det vil gøre det muligt for os at slutte ringen. Vi kan opfange CO2'en fra bæredygtig biomasse, vi kan lagre den, og vi kan benytte den til at lave grønne brændstoffer til de industrier, som har svært ved at elektrificere - såsom skibsfart, flyindustrien og den meget tunge transport," siger Ole Thomsen, direktør med ansvar for Ørsteds kraftværker. Klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen mener også, at det er altafgørende, at Danmark kommer i gang med CCS. "FN's klimapanel siger, at hvis vi skal lykkes med målsætningerne, så skal vi både reducere udledningen, men vi skal også have negative emissioner. Og det kan du kun få, hvis du fanger CO2'en fra bæredygtig biomasse og lagrer den," siger Ole Thomsen. Ved at opfange CO2, vil Ørsted kunne levere negative emissioner og ikke skulle behøve at indkøbe CO2-kvoter gennem EU's kvotesystem.
Jyllands-Posten, s. 10 (14.06.2022)

Sikkerhedspolitik

'Europas klart største hær': Hvad vil tyskerne bruge 100 milliarder euro til?
Information bringer en analyse af Europakorrespondent, Mathias Sonne, som blandt andet skriver: "Dette 'tidehverv' er nu besluttet af et bredt flertal i Forbundsdagen og godkendt af Forbundsrådet: Grundlovsændringen, der er nødvendig, for at den tyske stat kan låne 100 milliarder euro eller cirka 750.000.000.000 kroner til oprustning og udrustning af Forbundshæren, er en realitet. [...] Målt ud fra militærudgifterne vil Tyskland dermed "snart have den klart største konventionelle hær i Europa", som Olaf Scholz selv formulerer det. [...] Sikkerhedseksperter som økonomiprofessor Dirk Meyer og forskningschef ved Tysk Udenrigspolitisk Selskab (DGAP), Christian Mölling, har betonet, at de 100 milliarder euro kun rækker til at stoppe de værste huller i Tysklands forsvar: Det afgørende er, at Tyskland på sigt ikke efterfølgende falder tilbage til lave forsvarsbudgetter. [...] Der er dog omtrentlige summer på, hvordan de 100 milliarder euro skal fordeles. Den suverænt største bid går til luftvåben og kampfly, som tager cirka 40 ud af de 100 milliarder euro. [...] "At købe (de amerikanske, red.) F35-fly er en industripolitisk deal på tværs af Atlanten," mener Kaim. "Det er et bidrag til den amerikanske økonomi og et forsøg på at hjælpe Joe Biden med at holde sig i præsidentsædet i 2024. Vi er nødt til at give amerikanerne noget for noget." [...] Er der modstand mod oprustningen? Stort set ikke. I Forbundsdagen stod både lyskrydsregeringen (SPD, De Grønne, FDP) og CDU/ CSU bag aftalen. [...] I kansleramtet i Berlin konstaterede Scholz nøgternt, at Tyskland to gange i det 20. århundrede har kastet Europa ud i omfattende krige med store hære - og at det nu er et enormt tillidstegn, at de europæiske lande hilser styrkelsen af Forbundshæren velkommen. Det gælder selv Polen, der - ligesom blandt andet Danmark og Frankrig - nu også vil øge sine forsvarsbudgetter. [...] Make America Great Againnarrativet er stadig, at europæerne er freeriders på USA's sikkerhedsgaranti - og i øvrigt udnytter amerikanerne med unfair handelsaftaler. USA's engagement i NATO er altså ikke mejslet i granit. Derfor gør Scholz også alt for at give billedet af en tysk oprustning, der først og fremmest er europæisk."
Information, s. 1, 10, 11 (14.06.2022)

Ny Gallup-måling: Messerschmidteffekten udebliver
En ny Kantar gallup-måling viser, at den danske folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke blev den store succes for Dansk Folkeparti, skriver Berlingske. Kun. 5,3 procent ville nemlig sætte deres kryds ved Dansk Folkeparti. I undersøgelsen er der i alt 1544 danskere, der har deltaget.
Berlingske, s. 7 (14.06.2022)

Sverige håber indsats mod terror vil overbevise Tyrkiet
Kristeligt Dagblad og Berlingske skriver i dag, at Sverige er gået i gang med at styrke sin lovgivning mod terror for at overbevise Tyrkiet om, at lade Sverige blive optaget i Nato. "Sverige har løbende strammet lovningen mod terrorisme over de seneste år. Der er ikke nogen tvivl om Sveriges vilje til at bekæmpe terrorisme," sagde den svenske statsminister Magdalena Andersson på et pressemøde i går sammen med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 10 (14.06.2022)

Udenrigspolitik

EU svigter demokratiet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Torben Bach Sørensen debattør, Grenaa, som blandt andet skriver: "Tysklands samt flere EU-landes og især de tidligere sovjetrepublikkers afhængighed af russisk energi er den største geopolitiske katastrofe i EU's historie. [...] Angela Merkel valgte at ”snakke” med Putin i stedet. Nu har hun sagt, at hun ikke har lavet nogen fejl i forhold til Putins geopolitiske planer. Og igen er der ingen, der tør sige hende imod. Præsident Macrons pinlige forsøg på diplomatisk dialog med Putin gør samtidig EU fuldstændig til grin og svækker EU's stemme i Ukraine-krisen. Putin gider kun tale med USA og Storbritannien, som begge tager politisk ansvar for vestlige værdier og vores demokratier. [...] EU's sanktioner mod Rusland er virkningsløse. Putin kan roligt bombe Ukraine tilbage til Stenalderen. Det er flovt at være borger i Danmark og EU i disse år. [...] Men ak, om få måneder er tusindvis af ukrainere, der kæmper med livet som indsats for vestligt demokrati og frihed, glemt. Danmark, EU og vores slappe politikere har med Merkel-snak og Macron-diplomati vundet over vores demokratiske værdier, mens blodet har flydt forgæves i Ukraine."
Jyllands-Posten, s. 19 (14.06.2022)

Kæmper med udvej for Ukraines blokerede korneksport
Krigen i Ukraine skaber store problemer for verdens kornmarked og en ny hungerskrise hænger over hovedet i Afrika og Asien, skriver Ekstra Bladet. Alt sammen en del af Putins større planer, mener Yale-professoren Timothy Snyder. "Putins plan om sult er også ment til at generere flygtninge fra Nordafrika og Mellemøsten. Områder, som normalt bliver brødfødt af Ukraine. Dette ville skabe ustabilitet i EU," skrev Snyder i en twittertråd lørdag. Henning Otte Hansen, Seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, giver Timothy Snyder ret i, at det kan skabe flygtningestrømme mod EU: "Effekten er, at der kommer ustabilitet, uro og dermed også flygtninge. Det vil højst sandsynligt ikke være de allerfattigste, for de har ikke ressourcerne til at tage afsted. Men nogle i mellemgruppen, som oplever at de har færre penge på grund af de stigende fødevarepriser, vil søge mod EU," udtaler han. I sidste uge advarede FN om, at krigen kan skabe hungersnød for omkring 49 millioner mennesker i Afrika og Asien. "Krigen og andre kriser truer mennesker i hele verden med at udløse en hidtil uset bølge af sult og nød, der vil efterlade socialt og økonomisk kaos," udtalte Antonio Guterres, FN's generalsekretær. I mandags mødtes fødevareminister Rasmus Prehn (S) med sine kolleger i EU for at udtænke alternative fragtruter for eksporten af korn fra Ukraine. Det er dog fortsat svært at få kornet fragtet ud af Ukraine, siger Rasmus Prehn.
Ekstra Bladet, s. 12 (14.06.2022)

Putins krig ikke slut - men annektering på vej
I indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Ukraine mangler tunge våben, langtrækkende artilleri og raketsystemer. [...] En usikkerhed om krigens udfald er derfor begyndt snige sig ind i de daglige budskaber fra præsident Volodymyr Zelenskyj. [...] På én og samme tid er det et opråb til de politiske chefer i USA og i EU og en reel bekymring; Ukraines krigslykke er gået i stå, og tab af de to regioner Donetsk og Luhansk, der tilsammen udgør Donbas i det østlige Ukraine, er faretruende nær. [...] I Kreml er man samtidig så overbeviste om i det mindste en delvis sejr, at man politisk er ved at planlægge en fuldstændig annektering af et betydeligt område af Ukraine. Det praktiske arbejde med at gøre Donbas-regionen russisk er i fuld gang. [...] Han forbereder bl.a. kommende afstemninger, der skal overbevise omverdenen om, at Moskva med invasionen er i færd med at opfylde folkelige ønsker om, at Donbas-regionen vender hjem til Rusland. [... ] Rapoport er i gang med hyre politiske ledere til at forvandle Donbas-regionen til et nyt distrikt i den russiske føderation. [...] Om Boris Rapoport og en anden af præsident Putins håndgange mænd på opgaven i Donbas hedder det fra en anonym kilde i Kreml, citeret i Meduza, at de “leder efter ansatte, der har erfaring med at arbejde med oppositionen, der kan operere ukonventionelt, fordi opgaven i Donbas er ikke triviel”. [...] Det aktuelle narrativ i Kyiv er, at russerne med 10-20 gange så meget artilleri og store mængder ammunition er så klart bedre rustede til en langvarig udmattelseskrig om Donbas, at hurtig og massiv hjælp fra USA og EU er nødvendig."
Børsen, s. 10 (14.06.2022)

Ukraines hær er i dag tættere på kollaps end den russiske
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af udenrigskommentator Jens Worning, som blandt andet skriver: "Hvis krigen finder sin afgørelse inden udgangen af juli, er det Ukraine, der taber. Flere vidtrækkende dilemmaer venter forude, og solidaritet fra EU's side bliver afgørende i denne uge. [...] Rusland er ikke ved at vinde, men Ukraine meget tæt på at tabe, hvis man ikke overlever de næste uger. Forklaringen er enkel, man er løbet tør for ammunition, det er Rusland ikke. [...] Der er et indlysende militært alternativ. Nato kan - fra lang afstand og uden at sætte Nato-støvler i hverken Ukraine eller Rusland - med missiler destruere det massive russiske artilleri, der giver Rusland overhånden i øjeblikket. [...] Rusland ville tabe på få dage, men det kommer ikke til at ske, for vi vil ikke være part i krigen. Overvejelsen burde dog gøres, for vi er ved at betale en pris, som vi næppe forstår omfanget af. Vi har vænnet os til krigen, men dens følger - for os - ligger på den anden side af sommeren. Og den indeholder gigantiske pilotprojekter, der vil definere vores hverdag i mange år frem. Lad os dvæle ved de to mest markante. Det første er vores kurs mod energiuafhængighed af Rusland og de fossile energikilder, som Rusland har i overflod. [...] Den korteste vej med den nuværende teknologi er havvind, som den danske regering i visionært samarbejde med Tyskland, Holland og Belgien har gjort til en fælles vision for havvind-projekter i Nordsøen med Esbjerg Deklarationen den 18. maj. Både tårne og fundamenter kræver stål. EU er nettoimportør af stål, hvor de største eksportører er Rusland og Ukraine. [...] Vi har et dilemma, vi ikke taler om. [...] Det andet indlysende pilotprojekt af historisk skala er vores sanktioner mod Rusland. Vi har udelukket Rusland fra den - vestlige - globalisering. Med første EU-sanktionspakke finansielt og med sjette sanktionspakke på Ruslands vigtigste eksportartikel, olie. [...] Fællesmængden af de to pilotprojekter er, at det handler om fremtidens verdensorden."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (14.06.2022)