EU i dagens aviser tirsdag den 14. maj 2024

Tophistorier

Russisk informationskrig og kinesiske spioner truer EU-valg
Både Rusland og Kina har optrappet informationskrigen mod Europa voldsomt, hvilket kaster alvorlige skygger over valget i juni til Europa-Parlamentet. Skandalerne er nærmest væltet frem i den seneste tid, hvor flere europæiske politikere anklages for at være spioner for Kreml eller Beijing, skriver Jyllands-Posten i dag. "Parlamentet er forfærdet over troværdige påstande om, at nogle medlemmer af Europa-Parlamentet er blevet betalt for at udbrede russisk propaganda, og at medlemmer af Europa-Parlamentet har deltaget i aktiviteterne i det prorussiske medie Voice of Europe samtidig med Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine," hedder det i en erklæring fra et flertal af medlemmerne af EU-Parlamentet. Medlemslandene er af EU-Kommissionens viceformand, Vera Jourova, blevet opfordret til at skrue op for kampen mod russisk propaganda forud for valget. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), advarer om, at Kreml målrettet forsøger at påvirke beslutninger om sanktioner og våbenleverancer til Ukraine i både EU og Nato og kæmper også for at svække sammenhængskraften i EU. "Russerne vil f.eks. gerne have valgt europaparlamentarikere, som er kritiske over for sanktioner mod Rusland, og som kan underminere den militære støtte til Ukraine," siger Splidsboel. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fordømmer Ruslands adfærd og kalder udviklingen "bekymrende". Han fortæller samtidig, at sikkerhedsmyndighederne i Danmark følger udviklingen i trusselbilledet nøje, og der er i Danmark også nedsat en tværministeriel taskforce, der har til opgave at koordinere den danske indsats mod statslige påvirkningskampagner. "Taskforcen skal sikre, at myndighederne agerer effektivt og velkoordineret mod påvirkningskampagner i lyset af truslens karakter samt sårbarheden i samfundet, herunder i forbindelse med danske valghandlinger. Det gælder også EP-valget," siger Troels Lund Poulsen.
Jyllands-Posten, s. 1,6-7 (14.05.2024)

Prioriterede historier

Peberspray og chokgranater mod georgiske demonstranter
Omkring 1.000 demonstranter stod mandag uden for parlamentet i Georgien i protest mod et lovforslag, der af kritikere kaldes 'Ruslands-loven'. Georgiske sikkerhedsstyrker tog vandkanoner, tåregas og chokgranater i brug for at stoppe vrede demonstranter, skriver Politiken og Ekstra Bladet. I går morges hastede det regerende parti, Den Georgiske Drøm, lovforslaget igennem et udvalg og i dag skal parlamentet stemme endeligt om loven. Både EU og USA har advaret om, at Georgiens ønsker om at være med i blandt andet EU går meget dårligt i spænd med den nye lov, men Georgiens premierminister, Irakli Kobakhidze, har afvist kritikken. Derudover har de georgiske myndigheders fremfærd mod protesterne også fået hård kritik fra EU. "Jeg fordømmer på kraftig vis volden mod demonstranter i Georgien, der fredeligt demonstrerede imod loven om udenlandsk indflydelse," skrev EU's udenrigschef, Josep Borrell, på det sociale medie X i begyndelsen af maj. "Georgien er et EU-kandidatland. Jeg opfordrer myndighederne til at sikre retten til fredelig forsamling. Brugen af magt til at undertrykke den er uacceptabel," skrev Borrell. Hvis lovforslaget stemmes igennem, betyder det, at organisationer, der modtager mere end 20 procent i finansiering fra udlandet, skal registreres som 'udenlandske agenter'. Kritikere hævder, at lovforslaget er inspireret af russisk lovgivning, som blev vedtaget i 2012 og som er blevet brugt til at slå ned på folk, der er kritiske over for Kreml.
Politiken, s. 8; Ekstra Bladet, s. 22 (14.05.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdsgivere og lønmodtagere slås om tidsregistrering
Om mindre end to måneder skal alle europæere registrere deres arbejdstid grundet en EU-dom, skriver Politiken. "Formålet med lovforslaget er blandt andet at sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Mange tidsregistrerer allerede i dag, og med forslaget har den enkelte arbejdsgiver frihed til selv at finde en metode, der passer til den pågældende virksomhed," sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da loven blev vedtaget i Folketinget i januar. Tidsregistreringen vil koste danske virksomheder mellem 990 millioner og 2,4 milliarder kroner årligt, hvor det fremover vil være arbejdsgiverne, som skal bevise, at reglerne er overholdt. Arbejdsgiverne kalder det unødvendigt og dyrt, hvorimod lønmodtagerne selv er mere positive. Arbejdsgiverne er dog glade for, at der er kommet et begreb ind i loven, som hedder 'selvtilrettelægger', som kan slippe for registrering af deres arbejdstid. "Jeg er overbevist om, at arbejdsgiverne vil forsøge at få så mange som muligt rubriceret som selvtilrettelæggere, men EU-kommissionen har meddelt, at selvtilrettelæggere skal kunne tilrettelægge arbejdstiden i sin helhed, før man undtages fra tidsregistrering,” siger overenskomstchef i hovedorganisationen Akademikerne (AC), Jesper David Jensen. Han vurderer, at stort set ingen på det danske arbejdsmarked er selvtilrettelæggere og han forudser en stribe fagretlige sager i den anledning. Vicedirektør Steen Müntzberg fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), betegner dommen fra EU-domstolen som meget vidtgående. "Det er en helt unødvendig lov, og vi kan ikke se noget behov for, at de ansatte skal registrere deres arbejdstid. Det er et irriterende krav," siger han.
Politiken, s. 6 (14.05.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU-lande vil sende flere lærlinge på udlandsophold
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er glad for, at der er opbakning i EU-landene til at indføre en målsætning om, at 12 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne kan komme på udveksling i udlandet, skriver flere aviser mandag. EU-Kommissionen havde oprindeligt foreslået, at målsætningen skulle være 15 procent, hvilket Danmark støttede, men der var ikke opbakning blandt de øvrige EU-lande og derfor endte målsætningen på 12 procent. Regeringen har tidligere afsat 900 millioner kroner til at styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne og Tesfaye vil derudover gå efter at supplere med EU-midler. "Elever vil få deres løn med sig, ligesom de universitetsstuderende får deres SU med sig. Og så er der nogle EU-kasser, som man kan få adgang til. Blandt andet Erasmus-midler, som vi fra dansk side arbejder for at få flere af til erhvervsuddannelserne," siger Mattias Tesfaye.
Berlingske, mandag; Børsen, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag (14.05.2024)

Europa er nødt til at skifte gear
Politiken bringer et debatindlæg af Vincent Clerc, adm. direktør, A.P. Møller - Mærsk, Kim Fausing, adm. direktør, Danfoss, Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør, Novo Nordisk og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri. De skriver blandt andet: "Europa står ved en skillevej, der bliver afgørende for, om vi forbliver en toneangivende innovativ region i verden og et arnested for løsninger, som adresserer store samfundsudfordringer som klimakrisen, sundhedsudfordringer, energikrisen og den digitale transformation. Konkurrencen fra lande uden for Europa er mere intens end nogensinde, og det er nu, Europa skal sætte alt ind for at følge med i kapløbet. [...] Mange tænker muligvis ikke over det til hverdag, men EU er helt central for dansk erhvervsliv og vores økonomi. Over halvdelen af Danmarks eksport er til det indre marked, og EU sætter i høj grad de rammer, som virksomhederne skal agere indenfor. Derfor er retningen i EU helt afgørende for Danmark, som er en lille og åben økonomi, hvor vores arbejdspladser, velstand og velfærd er direkte afhængig af, hvor mange varer og tjenester virksomhederne kan afsætte på den globale markedsplads. [...] Under coronakrisen, energikrisen og Ruslands invasion i Ukraine har EU bevist, at når EU-landene rykker sammen om fælles problemer, kan vi bedre løse dem. Derfor bør europaparlamentsvalget og tiden efter være en anledning til konkret handling, der skal genetablere EU's konkurrencekraft på det globale marked. Og den nye Europa-Kommission bør gøre alt for at styrke Europas konkurrenceevne. [...] VI BAKKER fuldkommen op om kommisionsformandens ambitioner om et opgør med de mange bureaukratiske benspænd, der bremser virksomhederne i kampen om markedsandele. Her tænker vi ikke kun på den ekstra byrde og kompleksitet, som de nye afrapporteringskrav vil påføre EU-virksomheder. Det handler også om mængden af lovgivning - lovgivningen skal hænge sammen og styrke EU's konkurrenceevne, ikke hæmme den. [...] Når 400 millioner europæere går til stemmeurnerne i hele Europa ved valget til Europa-Parlamentet, og der skal udpeges ny Europa-Kommission og ny formand for Set Europæiske Råd, bør vi have skillevejen, som EU står over for, i baghovedet og vælge den bedste kurs for os alle."
Politiken, s. 6 (14.05.2024)

Finansielle anliggender

Verdens gældsur tikker højt. Nogle lande vil ikke klare den
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Verdens samlede gæld stiger fortsat, og for hvert kvartal bliver der sat nye rekorder. Det viser den seneste globale gældsrapport fra Institute of International Finance (IIF) i Washington. [...] Det voksende globale gældsbjerg kommer på et tidspunkt, hvor renterne i en lang række lande er sat kraftigt op. Det gælder først og fremmest de vestlige lande, men også en lang række af de lande, der direkte eller indirekte er bundet til dollaren, har været nødt til at holde en rente, der afspejler den amerikanske - og ikke nødvendigvis lokale forhold. I takt med at forventningerne til rentenedsættelser i USA er kraftigt dæmpet siden årets begyndelse, bliver disse lande tvunget til at holde en højere rente i længere tid. Det gælder i høj grad i Sydamerika og Mellemøsten, men også i en række lande i Asien. Det højere renteniveau i USA er også delvist blevet kopieret i Europa. Det hele drejer sig om valutakurser. Hvis et land ikke følger den amerikanske rentekurs, risikerer man en kraftig svækkelse af valutaen. [...] Gæld er ikke i sig selv et problem, og man kan ikke opstille faste regler for, hvornår gælden er så stor, at det bliver et problem. Som hovedregel kan udviklede økonomier håndtere højere gældsniveauer, fordi kapitalmarkederne er mere udviklede, og fordi der simpelthen er flere investorer, der har interesse i at købe obligationerne. Dertil kommer, at centralbankerne i udviklede økonomier har de finansielle muskler til at købe obligationer og udstede elektroniske kontanter på den anden side. Eksempelvis ejer Den Europæiske Centralbank (ECB) en fjerdedel af den italienske statsgæld på over 140 procent af BNP. Det bidrager til at holde Italiens renter - og dermed renteudgifter - nede. [...] Italien er i dag Europas svageste led. Ikke kun er der ikke udsigt til, at gælden vil begynde at falde, men Italien mangler helt fundamentalt en strategi for, hvordan man kan få økonomien og dermed samfundskagen til at vokse igen. Det er et kronisk problem. Men ikke et akut problem. [...] Lige nu er det nok Kina, der har den økonomiske vægt til, at accelererende problemer kan give globale dønninger. Men her er der også fortsat stærke muskler til at modgå det. Gældsproblemer i udviklingslande er som dominobrikker. Nogle gange vælter de, uden at andre vælter. Andre gange sætter det gang i en kædebevægelse, der kan få konsekvenser i hele det globale system. Vi kan ikke på forhånd sige, om det ene eller det andet scenario vil udspille sig."
Berlingske, s. 6-7 (14.05.2024)

Institutionelle anliggender

Stor tv-debat bliver uden Europa-Parlamentets højrefløj
Europa-Parlamentets højrefløj vil ikke få adgang til at deltage i den tv-transmitterede Eurovision-debat forud for EU-valget. Det er The European Broadcasting Union (EBU), som har taget beslutningen og de begrunder det med, at ID-gruppen og ECR-gruppen ikke har udpeget en såkaldt spitzenkandidat. Det skriver flere aviser. Spidskandidaterne skal formelt være de forskellige politiske grupper i EU-Parlamentets bud på den næste formand, men ECR-gruppen og ID-gruppen deltager ikke i systemet, da de mener, at formand for EU-Kommissionen bør udpeges af medlemslandene og ikke Europa-Parlamentet. Debatten er ment som en ”spitzenkandidat-debat” og derfor kan de to grupper ikke stille op. "To grupper, ECR og ID, har ikke opstillet spidskandidater til posten som formand for EU-Kommissionen og er derfor ikke berettiget til at deltage i debatten," skriver EBU i mailen. Beslutningen kritiseres af Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, som mener, at det er "dybt problematisk" og "udemokratisk". "At public service-medier og EU-Parlamentet som institution udelukker os fra at deltage, er demokratiske standarder, som man ser i et uland," siger Anders Vistisen.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 4; Altinget, mandag (14.05.2024)

Interne anliggender

Konservativ spidskandidat håber, at EU kan skabe fred i Ukraine
Kristeligt Dagblad bringer et interview med folketingsmedlem Niels Flemming Hansen, som er spidskandidat for Det Konservative Folkeparti. Han har været formand for Folketingets Europaudvalg siden folketingsvalget i 2022, og siden da er han blevet overbevist om, hvor vigtigt det politiske arbejde i EU er. ”Efter at jeg har set, hvor mange sager, der lander på danske politikeres bord fra EU, vil jeg rigtig, rigtig gerne være med til at påvirke lovgivningen i EU,” siger Niels Flemming Hansen. Han mener, at EU's mest konkrete bedrift for almindelige menneskers hverdag er klimagrøn omstilling, som EU har arbejdet meget med i den seneste periode. "Jeg synes også, at hele grundlaget for EU, samhandel, er ekstremt vigtigt,” siger Niels Flemming Hansen. Han påpeger desuden, at det vigtigste, først og fremmest, er, at vi får fred i Europa. "At Ukraine vinder krigen, og det vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at bidrage til. Men bemærk, at jeg sagde 'bidrage til'. Det er ikke noget, jeg lige kan løse selv,” siger Niels Flemming Hansen.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (14.05.2024)

Morten Helveg Petersen er ikke helt så grøn, som han forestiller sig
Information bringer en kommentar af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling. Han skriver blandt andet: "En undersøgelse, der bygger på data fra 124 afstemninger i Europa-Parlamentet om 30 større grønne lovforslag i de seneste fem år, har fået europaparlamentsmedlem for De Radikale Morten Helveg Petersen til at fare i blækhuset. Morten Helveg Petersen er stærkt utilfreds med, at Nikolaj Villumsen med henvisning til undersøgelsen bryster sig af, at "Enhedslisten er det grønneste danske parti i EP". Undersøgelsen er foretaget af European Environmental Bureau (EEB), CAN Europe, Transport & Environment, Birdlife International og Verdensnaturfonden, der sammen har kigget MEP'ernes stemmeadfærd efter i sømmene. [...] Hvis man ikke tæller fraværsdagene med, er 26 procent af Morten Helveg Petersens stemmer imod anbefalingerne fra Europas grønne miljøorganisationer. Dobbelt så ofte som Fuglsang. Renses ngo-undersøgelsen for alle fraværsdage, har kun to danske MEP'ere konsekvent stemt fuldtonet grønt og lyttet til anbefalingerne fra Europas miljøorganisationer. Det er SF's Kira Marie Peter-Hansen og Margrete Auken. De er med i den grønne gruppe, og i de seneste fem år har de i salen stemt 100 procent for de grønne lovforslag. Uanset om man tæller med eller uden fravær, bringer ingen af metoderne Morten Helveg Petersen op i det grønne frontløberfelt."
Information, s. 17 (14.05.2024)

Konkurrence

Hoteller må fremover give lavere pris end gennem Booking.com
EU-Kommissionen skriver i en pressemeddelelse, at Booking.com er blevet udpeget som en såkaldt gatekeeper under EU's lovpakke Digital Markets Act (DMA), som trådte i kraft i begyndelsen af marts. Det betyder, at hoteller fremover må tilbyde lavere priser på deres egne hjemmesider, end der tilbydes gennem bookingplatformen Booking.com. Dansk Erhverv mener, at det vil gavne danske hoteller. "Håbet er, at mange forbrugere vil vælge at booke direkte hos hotellerne. Dermed vil forbrugerne få en fordel, fordi det er billigere, og hotellet vil helt spare provisionen," siger Lars Ramme Nielsen, branchedirektør for Turisme, oplevelse og kultur i Dansk Erhverv. Booking.com har nu seks måneder til at leve op til Digital Markets Act og indtil perioden afsluttes vil prisklausulerne fortsat gælde. EU-Kommissionen kan udpege platforme som gatekeepere, hvis de opfylder en række kriterier, der blandt andet indebærer, at platformen både har en stærk økonomisk position og kan forbinde et stort antal brugere med et stort antal virksomheder. I september udpegede EU-Kommissionen de første seks gatekeeper-platforme: Meta, Microsoft, Amazon, Apple, Alphabet, som ejer Google og ByteDance, som er selskabet bag TikTok. Derudover her Kommissionen indledt en markedsundersøgelse af platformen X, som ventes at være færdig inden for fem måneder.
Jyllands-Posten, s. 8 (14.05.2024)

Landbrug

DAGENS BREV: Betaler dyrene prisen?
Berlingske bringer et læserbrev af Vladimir Stanic, EP-kandidat, Det Konservative Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Alle dyr skal behandles med respekt. Det er en af mine mærkesager, fordi der desværre er alt for mange dyr, som ikke bliver behandlet ordentligt. [...] Ni ud af ti danskere mener, at det er vigtigt, at de dyr, vi opdrætter, har anstændige levevilkår. Det viste EUs store rundspørge, Eurobarometer, fra sidste år. [...] En ny EU-lovgivning, der skal forbedre forholdene for dyr i landbruget, har været undervejs længe. Blandt andet har man lovet at gøre noget for de millioner af søer, der holdes klemt inde mellem tremmer i ugevis, mens de føder og dier deres unger. Men der er ikke sket noget på området endnu. Det er synd, for den folkelige opbakning er der, og behovet for forbedringer er stort - særligt når man ser på hele EU. Vi politikere kan alle tage ansvar og samarbejde om, hvordan vi bedst imødekommer danskernes krav til god dyrevelfærd."
Berlingske, s. 19 (14.05.2024)

Udenrigspolitik

Ekspert: Putin holder hånden under gamle venner, mens han forbereder sig på langvarig krig
Søndag fik Rusland en ny forsvarsminister, den tidligere vicepremierminister, Andrei Belousov, og Sergej Sjojgu, som har været russisk forsvarsminister siden 2012, skal til gengæld være sekretær for det russiske sikkerhedsråd. Den post havde Nikolai Patrushev indtil søndag og der er ingen forlydender om, hvad han skal, skriver Politiken. Flemming Splidsboel, seniorforsker på DIIS og Ruslandsekspert, mener, at når man skifter forsvarsministeren, er det tegn på at noget galt. "For mig er Sjojgu blevet degraderet. Det er selvfølgelig svært at måle, og når man læser russiske medier, er det klart, at han blevet skubbet opad, når han bliver sekretær for sikkerhedsrådet. Putin og han er personlige venner, de har holdt ferie sammen, så ham vil Putin godt redde, men generelt handler det allermest om at redde systemet. Man har brug for af og til at statuere et eksempel, som da man i april fængslede en viceforsvarsminister for korruption, så man kan vise, at det her vil vi ikke acceptere, ingen er fredet, men resten, der bliver siddende, de er gode, kompetente folk, som varetager Ruslands interesser," siger Flemming Splidsboel.
Politiken, s. 7 (14.05.2024)

Økonomi

Mette Frederiksen vil vende alle sten i jagten på flere penge til EU
Europæiske statsledere har i disse uger erkendt, at EU har kritisk brug for flere penge til at kunne forsvare kontinentet, løse klimaforandringerne og opretholde velfærdssamfund. Mandag mødes de nordiske spidser til topmøde i Stockholm og fra statsminister Mette Frederiksen (S) lyder det, at hun vil vende alle sten for at skaffe flere brugbare penge for EU, skriver flere aviser mandag. "Der er krig på vores kontinent, og Europa er udfordret på en række områder. Vi er nødt til at finde en måde at finansiere alt det, Europa skal kunne, ellers taber vi i den globale konkurrence," siger Mette Frederiksen og åbner derfor for diskussionen om et øget dansk bidrag til EU. "Jeg mener, at vi bliver nødt til at kigge på alle diskussioner med mere åbne øjne. Det er en helt anden budgetdiskussion, vi skal have næste gang," siger hun. På topmødet i Stockholm mødes Mette Frederiksen med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, den svenske Ulf Kristersson, finske Petteri Orpo, islandske Bjarni Benediktsson og den tyske kansler, Olaf Scholz og dagsordenen er, hvordan den europæiske konkurrenceevne kan styrkes.
Berlingske, mandag; Børsen, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag; Ekstra Bladet, mandag (14.05.2024)