Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14 September 2021

EU i dagens aviser tirsdag den 14. september



Tophistorier

Wammen lægger op til hård linje i nyt europæisk gældsopgør
Danmark er med i en alliance af lande, der kræver klare regler for gæld og underskud, når EU's budgetregler træder i kraft igen efter corona, skriver Børsen og Altinget. Forud for mødet mellem EU's finansministre fredag og lørdag i Slovenien, hvor der blev taget hul på diskussionen om de fremtidige regler, havde finansminister Nicolai Wammen (S) og finansministrene fra syv andre lande sendt et brev til de øvrige EU-finansministre, hvor de argumenterer for, at “sunde offentlige finanser er en central søjle i EU-medlemskab”, og at “nedbringelse af overdreven gæld fortsat skal være et fælles mål”. “Vi er otte europæiske lande, der sender et klart signal om, at det er vigtigt at føre en ansvarlig økonomisk politik. Det handler om at sikre, at landene selv har mulighed for at håndtere fremtidige kriser og at kunne føre en aktiv finanspolitik til gavn for vækst og beskæftigelse, som vi for eksempel har gjort under coronakrisen,” skriver Wammen i en kommentar til Børsen. Anders Overvad, chefanalytiker i tænketanken Europa, mener, at det fælles brev fra de otte finansministre er “et stærkt signal om, at man ikke er villig til en opblødning af reglerne.” “Sydeuropa står med endnu mere gæld end før corona, hvor de allerede havde svært ved at overholde reglerne, mens man i Nordeuropa godt kan overholde reglerne. Sydeuropa er bange for, at man lægger en spændetrøje ned over dem, der udløser en recession," siger Overvad.

Berlingske bringer en analyse af erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen, som blandt andet skriver: "Finansminister Nicolai Wammen (S) har tegnet et nyt abonnement som medlem af EUs sparebande, der svinger øksen over den manglende finanspolitiske disciplin i mange EU-lande: ”Den offentlige gældskvote er steget fra 79 procent af BNP i 2019 til forventet 94 procent af BNP i 2021. Der er en stigning på 15 procentpoint i EUs gældskvote på bare to år,” lyder den nøgterne advarsel fra Nicolai Wammen og syv andre EU-finansministre i et fælles brev. Og nu er der ikke kun fire i EUs sparebande, som hidtil har talt Østrig, Sverige, Holland og Danmark, de såkaldte ”frugal four”. Letland, Slovakiet, Tjekkiet og Finland er nye medlemmer af EUs sparebande, der ser med dyb bekymring på, at den offentlige gæld er eksploderet under coronakrisen. [...] Hvad nytter indviklede finanspolitiske spilleregler, når ingen respekterer dem - ud over Danmark? Den gennemsnitlige offentlige gæld i euroområdet, hvor man skulle forvente, at de finanspolitiske spilleregler havde særlig stor vægt, ligger på 100 procent af BNP ifølge tal fra EU-Kommissionen. Man bør være dybt bekymret for udviklingen i europæisk økonomi. [...] Man kan ikke forstå signalet fra finansminister Nicolai Wammen (S) som andet end en gentagelse af gældskrisen, hvor en socialdemokratisk minister lægger op til, at de gældsplagede lande i EU og euroområdet skal stramme finanspolitikken op, mens vækst og beskæftigelse ikke er genoprettet. [...] Den virkelige tragedie er, at det sidste, Europa har brug for lige nu, er en økonomisk politik, som begrænser væksten. Gælden er så høj i mange EU-lande, at forestillingen om at betale den tilbage er absurd. Grækenland eller Italiens eneste vej ud af deres finanspolitiske hul er vækst, så BNP vokser hurtigere end gælden. [...] Gode råd er dyre, hvis EU-milliarderne ikke kan investere Italien eller Grækenland ud af coronakrisen. Så ser vi formentlig i stedet på en kronisk europæisk gældskrise, som der ikke er gode svar på - heller ikke mere uansvarlig finanspolitik eller ligegyldighed over for gæld."
Berlingske, s. 16; Børsen, s. 17; Altinget (14.09.2021)

Prioriterede historier

Hjemsendelser halter, og afghanere hobes op i Europa
En ny rapport fra EU's Revisionsret, der fører uvildigt tilsyn med EU's indsats, viser, at trods års forsøg og politisk bevågenhed halter EU's samarbejde med migranternes hjemlande om hjemsendelser gevaldigt, skriver Jyllands-Posten. "EU-landene taler ikke altid med én stemme, og EU-Kommissionen sikrer ikke, at de gør det. Derfor er der ikke nogen egentlig EU-politik for det her. Vi har 27 migrationspolitikker," siger Leo Brincat, der har ledet undersøgelsen og fortsætter: "Udviklingen de seneste uger understreger, at manglende handling på dette kritiske punkt kan vise sig at blive en af EU's største fiaskoer overhovedet." Ifølge revisorerne kan EU-landene blive spillet ud mod hinanden, når de forsøger at lave deres egne aftaler om hjemsendelser med modtagerlandene i stedet for at arbejde sammen og lægge et fælles pres. Resultatet er, at antallet af hjemsendelser til det samme land kan svinge ganske betydeligt mellem de respektive EU-lande. "Hvis den politiske vilje mangler i tredjelandet, eller landet ligefrem beslutter at bruge migration som våben, så er en formel aftale naturligvis ikke noget værd," siger Brincat. Der har det seneste år været rapporter om, at lande som Tyrkiet, Hviderusland og Marokko med fuldt overlæg har sendt migranter mod EU.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Dagbladet Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard har meldt ud, at han heller ikke længere ser en vej uden om et Fort Europa; altså et Europa, der for alvor hegner sig inde bag mure og pigtråd for at bremse massetilstrømningen af migranter og flygtninge fra den ikkevestlige verden. [...] Europa er i fuld gang med at hegne sig inde: Litauen, Polen, Grækenland, Tyrkiet og en række Balkanlande skærmer sig af. Først med et hegn var Ungarn under den kontroversielle Viktor Orbán, og lige så lidt han nok skal forvente ros fra Bruxelles for at have været fremsynet og dannet skole, lige så uomgængelig er konstateringen af, at mange andre nu gør som ham, og at Ungarns grænsehegn har taget en del af presset, også på EU. [...] Igen og igen rettes der voldsom kritik mod EU's grænsevagt, Frontex, når det sker med de såkaldte pushbacks, hvor både med flygtninge og migranter på Middelhavet bliver skubbet tilbage. Der hagler også ned med kritik, når Frontex skaber bølger mod bådene eller sejler for tæt på. [...] Den eneste måde at sikre, at ingen flygtninge drukner i Middelhavet, er at etablere en shuttleservice mellem Nordafrika og Sydeuropa - hvem går ind for det? Næppe mange, men det udstiller det grundlæggende dilemma. Europa kommer til at tage nogle hårde konfrontationer med sig selv i de kommende år. Den danske regering er faktisk ret åben og ærlig om, hvad der skal til; nu også Bo Lidegaard. Vi kan ikke redde hele verden, er de fleste nok også enige om. Hvordan skal det efterleves i praksis?"
Jyllands-Posten, s. 13, 22 (14.09.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Magtfuld alliance indgår historisk aftale om nyt barselssystem
Landets arbejdsgivere og lønmodtagere er efter langstrakte forhandlinger nu enige om en opsigtsvækkende aftale, som skal bane vej for store forandringer for landets forældre, skriver flere af dagens aviser. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere, og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som repræsenterer mere end 25.000 virksomheder, er blevet enige om total ligestilling mellem mor og far. Elleve uger er øremærket til både mødre og fædre og kan ikke overføres til den anden part. De resterende 26 uger kan overføres mellem parterne, men i udgangspunktet tildeles de ligeligt. Forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter skyldes et EU-direktiv, der pålægger medlemslandene senest i 2022 at indføre øremærket barsel på mindst ni uger til begge forældre. "Nu har arbejdsmarkedets parter vist, at vi kan gå forrest, og vi har leveret en aftale, som ikke har været mulig i rigtig, rigtig mange år. Så forventer jeg også, at Folketinget vælger at høre efter, og at denne aftale vil blive til lov," siger FH-næstformand Majbrit Berlau.

Berlingske bringer en analyse af politiks kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "I ti år har den øremærkede barsel martret socialdemokraterne. Den tidligere radikale leder Margrethe Vestager kaldte det for "et ægte løftebrud", da Thorning-regeringen droppede forslaget i 2013. Nu er det en anden S-minister, der tvinges til at gennemføre det. [...] Heldigvis for Peter Hummelgaard kan han med god ret kigge op i luften og uskyldigt fløjte en lille melodi, mens ansvaret eller æren - alt efter politisk ståsted - for, at den øremærkede fædreorlov nu kommer til Danmark, placeres hos EU. Tilbage i 2019 vedtog EU nemlig et direktiv om omsorgsorlov i hele unionen, og det er Danmark tvunget til at følge. [...] Sådan her balancerede den daværende EU-ordfører Peter Hummelgaard (S) i forhold til det danske EU-nej i 2018: "Vi har ikke noget imod, at mænd skal tage mere barsel, og det vil vi sådan set gerne være med til at arbejde for. Men vi har rigtigt meget imod, at det kommer per dekret fra Bruxelles," lød det. I dag siger han til Berlingske, at forslaget fra DA og FH indeholder "mange gode takter". I den kommende weekend holder Socialdemokratiet kongres i Aalborg. Det bedste bud er, at den øremærkede barsel til fædre vil blive forbigået i tavshed."
Berlingske, s. 4-5, 6, 8 (14.09.2021)

Det digitale indre marked

Kunstig intelligens giver pote i fire af fem virksomheder
Danmarks Statistik har undersøgt brugen af kunstig intelligens i virksomheder med mindst ti ansatte og nye tal viser, at fire af fem danske virksomheder, der bruger kunstig intelligens, har haft gavn af den i 2021. I april i år fremlagde EU-Kommissionen lovgivning, som skal sætte faste rammer for, hvad ny teknologi - som kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse - fremover kan og må bruges til, og fra Poul Noer, fagchef for telepolitik i Dansk Erhverv, lyder det: "I den kommende EU-regulering af kunstig intelligens bliver det afgørende at finde den rette balance, så vi ikke opstiller uoverkommelige barrierer for anvendelsen. Vores samfund og ikke mindst de små virksomheder har behov for de effektiviserings- og produktivitetsgevinster, der kan opnås med kunstig intelligens."
Berlingske, s. 2 (14.09.2021)

Finansielle anliggender

Centralbanker er fanget i deres egne rentefælder
Børsen bringer en kronik af Morten Springborg, temaspecialist, C Worldwide Asset Management, som blandt andet skriver: "Centralbankerne er blevet fanget i en fælde, de selv har kreeret gennem gentagne gange at adressere bump i økonomien med pengeudpumpning og sænkede renter og efterfølgende aldrig at normalisere pengepolitikken tilstrækkeligt. Likviditet er ilten, der driver den finansielle økonomi, og behovet for stadigt stigende aktivpriser kræver konstant mere likviditet. Ellers kommer stigende volatilitet og faldende aktivpriser i den finansielle økonomi tilbage og truer den økonomiske stabilitet i vores realøkonomi. Dette forklarer, hvorfor centralbankerne ikke kan normalisere. [...] Efter ekstraordinær finans- og pengepolitisk intervention i kølvandet på covid-19-recessionen er den finanspolitiske indsats i USA og Europa nu aftagende med ca. 2500-3000 mia. dollar over de næste to år. Samtidig tales der om, at Den Amerikanske Centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) skal reducere obligationsopkøbene hen mod slutningen af 2021. Dette vil være en markant opstramning af likviditeten oven på en allerede aftagende finanspolitisk impuls. Centralbankerne er desperate for at gøre dette, dels for at forsvare deres sidste troværdighed og dels for senere at have mulighed for at trykke på speederen, hvis økonomien skulle få et større tilbagefald. Men uanset hvor stort ønsket herfor skulle være, er det usandsynligt, det vil kunne ske, da aftagende likviditet leder til faldende aktivpriser, stigende deflationære kræfter og tilbagefald i den reale økonomi. [...] Det er sandsynligt, at realrenter vil forblive på historisk lave niveauer, for de væsentligste aktører, der bestemmer renteniveauet, nemlig staterne, er selv gældsat til over skorstenen. Heraf følger, at boliger og vækstaktier vil forblive højt prisfastsat, men også at vi må regne med stigende volatilitet, for det er sandsynligt, at centralbankerne endnu engang forsøger at normalisere - uden succes. Det interessante spørgsmål er, hvad det langsigtet gør ved troværdigheden af vores pengepolitiske system."
Børsen, s. 34-35 (14.09.2021)

ECB klar hvis inflation ikke aftager
Fra Isabel Schnabel, der er Tysklands repræsentant i ECB's direktion, lyder det, at Den Europæiske Centralbank (ECB) holder fast i, at den hastigt stigende inflation er af midlertidig karakter, og at det formentligt vil aftage til næste år. Hvis det ikke sker, er ECB klar til at skride ind, skriver Børsen. “Det er i dag - på baggrund af den stigende inflation navnlig i Tyskland - vigtigt for mig at dæmpe folks bekymring om, at inflationen vil forblive for høj eller ligefrem skyde ukontrolleret i vejret,” siger Isabel Schnabel. Den foreløbige opgørelse for august viste en inflation i eurozonen på 3 procent sammenlignet med samme periode sidste år og det er et godt stykke over ECB's målsætning om en inflation på 2 procent. ECB opdaterede i forbindelse med sidste uges rentemøde sin prognose for prisstigningerne, og centralbanken venter nu en inflation på 2,2 procent i 2021 mod tidligere ventet 1,9 procent. Også næste års forventede inflation er sat op til 1,7 procent mod tidligere 1,5 procent.
Børsen, s. 14 (14.09.2021)

Institutionelle anliggender

Efter 16 år siger Merkel farvel med bred europæisk støtte
En ny stor EU-undersøgelse, foretaget af den europæiske udenrigstænketank ECFR i 12 EU-lande, heriblandt Danmark, viser, at Merkel-æraen har skabt tillid blandt de europæiske borgere til Tyskland som Europas førende nation, der har sikret stabilitet og sikkerhed. Det skriver Kristeligt Dagblad i deres serie: Tyskland efter Merkel. ”Efter 16 år med Merkel stoler europæerne faktisk mere på Tysklands rolle i Europa, end tyskerne selv gør,” siger Jana Puglierin, leder af ECFR i Berlin og en af hovedforfatterne til undersøgelsen, der offentliggøres i dag. Jana Puglierin vurderer, at europæerne især hylder Merkels evne til at bygge broer, hvilket samtidig er hendes og Tysklands akilleshæl. ”Der er spørgsmål, som for eksempel brud på retsstaten, hvor det ikke er muligt at bygge broer. Europæerne tror heller ikke på Tysklands evne til at stå fast over for Rusland og Kina. Og det er de spørgsmål, som nu for alvor vil udfordre Europa,” siger hun.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (14.09.2021)

Europa skal lære af egne fejl - og af USA - for at undgå ny krise
I et debatindlæg i Børsen skriver Maja Kluger Dionigi, ph.d., seniorforsker, Tænketanken Europa, blandt andet: "Fredag var såkaldt ”Freedom Day”. Her ophævede Danmark alle sine coronarestriktioner på nær grænsekontrol. Det betyder ikke, at vi fuldstændig kan lægge pandemien bag os. For lige nu er EU ikke synderligt bedre klædt på til at håndtere fremtidige pandemier, end da pandemien ramte - og intet land kan stå alene. [...] Tirsdag fremlægger Kommissionen det største af sine forslag til opbygningen af et EU-pandemiberedskab: et nyt agentur for biomedicinsk beredskab kaldet Hera efter amerikansk forbillede. Forslaget kommer dagen inden kommissionsformandens, Ursula von der Leyen, årlige tale i parlamentet om unionens tilstand. [...] Barda er grunden til, at amerikanerne fik hurtigere adgang til covid-19-vacciner end europæerne. Opskriften er massive, mangeårige investeringer i vaccineforskning og -udvikling, kombineret med forhåndsindkøbsaftaler med de virksomheder, Barda støtter. Nu vil Kommissionen have det samme. Det springende punkt bliver dog, om EU-landene er villige til at betale for et styrket beredskab. For lige nu skal pengene komme fra EU's sundhedsbudget på ca. 730 mio. euro om året."
Børsen, s. 35 (14.09.2021)

Interne anliggender

Det er ikke kun det fjogede grin, der giver Armin Laschet problemer
Politiken bringer et debatindlæg af Lykke Friis og Catharina Sørensen, hhv. direktør og vicedirektør, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Hvis man følger med i europæiske meningsmålinger om folks tillid til det politiske system, vil man de seneste år typisk have fundet italienere og franskmænd arrière du peloton - altså dem bagerst i rækken af EU-lande med tilliden i bund. Mismod over for offentlige institutioner og lille tro på, at udviklingen går i den rigtige retning, har længe været markant mere udtalt i Frankrig og Italien end gennemsnitligt i EU's 27 medlemslande. I den anden ende af feltet har man konsekvent kunnet finde EU's mere velstående nordvesteuropæiske lande. Op til det tyske valg er det imidlertid pludselig den omvendte verden. I de meningsmålinger, som Tænketanken Europa i 2021 har fået foretaget sammen med den paneuropæiske tænketank, ECFR, er det Tyskland, der ligger tæt på bunden. EU's største befolkning, der står over for afslutningen på 16 års Merkel-æra, synes her og nu ramt af mismod på flere niveauer. Det det, der udgør bagtæppet for den tyske valgkamp. [...] Ifølge Tænketanken Europas måling er tyskerne dem, der har følt sig mest overladt til sig selv under pandemien. Blot 16 procent forventede, at der kom hjælp udefra, mens gennemsnittet i de 12 målte EU-lande var 32 procent. Her i september er problemerne med at tilvejebringe tilstrækkeligt med vacciner forsvundet. Frustrationen over for EU kan derfor være et øjebliksbillede. Det gælder dog nok næppe frustrationen over de hjemlige coronatiltag. I modsætning til Danmark har tyskerne nemlig langtfra afviklet alle coronarestriktioner. Ja, faktisk begræder mange tyske politikere og analytikere, at Tyskland ikke har været i stand til opstille en plan efter dansk model til at vende tilbage til hverdagen. Da kristendemokraterne har både kanslerposten og sundhedsministeriet er det et problem, der gør mere ondt på Armin Laschets parti end på regeringspartneren SPD. Kort sagt: Laschets problemer stikkere dybere end, at han grinede på det forkerte tidspunkt under oversvømmelserne i sommer."
Politiken, s. 7 (14.09.2021)

Russisk valgfup når nye højder
I denne uge går Rusland til parlamentsvalg under de værst tænkelige omstændigheder for præsident Putin, men selv efter russiske standarder er der skruet ekstra op for de beskidte tricks for at fastholde regeringspartiets absolutte flertal, skriver Berlingske. OSCE - Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa - har på forhånd afvist at sende valgobservatører, som ellers kunne have været med til at legitimere valget, fordi de kun kunne få lov til at sende en brøkdel af de observatører, de havde bedt om. Også de uafhængige russiske valgobservatør fra Golos vil være stærkt stækkede og i mellemtiden er de første beviser på stemmesnyd og manipulation allerede begyndt at dukke op, selv inden valget er gået i gang.
Berlingske, s. 18 (14.09.2021)

Rød sejr i Tyskland vil udfordre Danmark
Der er udsigt til flere fælles investeringer i EU, hvis SPD vinder i Tyskland om 12 dage, men det vil udfordre den danske regerings linje i EU. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, der følger den tyske valgkamp tæt, vurderer, at hvis Scholz bliver kansler, vil Tyskland trække i en retning, der vil udfordre Danmark på flere centrale punkter i EU. “Olaf Scholz åbner for en mere permanent fond, og det er jo ikke populært set med danske briller. Jeg tror desuden, at han vil sætte større fokus på den sociale søjle, og det vil også udfordre Danmark,” siger Lykke Friis. I tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin siger EU-ekspert Rafael Loss, at han forventer et tæt parløb mellem en mulig kansler Scholz og Frankrigs præsident Macron: “Der vil f.eks. være fælles holdninger, når det gælder spørgsmål om en mere fælles europæisk finanspolitik, som Macron har ønsket længe. Hvor langt Scholz kan gå, vil afhænge af den koalition, han indgår i, og til en vis grad også af reaktionerne både i Tyskland og andre lande. Men det bliver ikke Scholz, der kommer til at blokere,” siger han. Danmarks ambassadør i Berlin, Susanne Hyldelund, ser dog et stort dansk potentiale i en SPD-ledet regering. “På tværs af de tre største tyske partier er der et fællestræk, som handler om at modernisere og investere massivt i både klima, digitalisering, uddannelse og sundhed. For Danmark er det utroligt interessant, fordi det er områder, hvor vi har klare danske styrkepositioner.” Hun erkender dog, at der på de store linjer i EU-politikken er en anden dynamik. “Scholz og SPD ønsker at udvikle EU-samarbejdet, og der er områder der, hvor man ikke ser en-til-en med Danmark, f.eks. i spørgsmålet om fælles gæld,” siger hun.
Børsen, s. 14-15 (14.09.2021)

Teknokraten Mario Draghi har skabt fremgang i Italien
Information bringer en analyse af Sydeuropa-korrespondent Martin Gøttske, som blandt andet skriver: "Under premierminister Mario Draghi fremstår Italien pludselig selvsikkert og ikke længere som Europas uhelbredelige patient, men som en stabil, troværdig og respekteret partner på den europæiske scene. Det er en næsten ufattelig transformation for et land, hvis navn ellers mest ses som synonymt med kaos og dysfunktion. Læg dertil, at Italien, der reelt har stået bomstille økonomisk i et par årtier, nu oplever økonomisk vækst - næsten seks procent ser det ud til at blive i år. [...] Og mens italienske politikere de seneste år ellers næsten konstant har været i åben krig med Bruxelles, så er Super Mario også supereuropæer, og han har på få måneder flyttet Italien fra at være en marginaliseret spiller til at være inde i EU's centrum. De europæiske partnere og Bruxelles har et positivt indtryk af ham, det samme har investorerne. Det betyder, at mens den tyske kansler Angela Merkel senere på måneden forlader den politiske scene, og den franske præsident Emmanuel Macron går en uvis politisk fremtid i møde med et svært genvalg næste år, så kan Draghi ende med at udfylde et lederskabsvakuum. [...] På den økonomiske front var det altafgørende, at Draghi fik fremsat en troværdig plan for, hvordan Italien vil håndtere de 1.500 milliarder kroner, som landet står til at modtage fra EU's genopretningsfond. Det formåede han - i modsætning til sin forgænger - og i Bruxelles og på markederne er der nu langt større tiltro til italiensk økonomi end tidligere. [...] På europæisk plan har han også sat sig igennem ved at tale tydeligt og uden omsvøb. Han har beskrevet Tyrkiets autokratiske leder, præsident Recep Tayyip Erdogan, som en ”diktator”, han har været stærkt kritisk over for EU's vaccinepolitik, og har anklaget andre EU-lande for ikke at udvise tilstrækkelig med solidaritet på migrationsområdet - men samtidig bakker han utvetydigt op om det europæiske projekt og har bragt Italien tilbage i folden som en central magt i EU og NATO ved at lægge afstand til tidligere italienske regeringers forsøg på at indynde sig hos lederne i Moskva og Beijing. Fra sin tid som chef i Den Europæiske Centralbank kender han EU-systemet ud og ind. Han har derfor formentlig både erfaringen og opbakningen til at kunne udfylde noget af det tomrum, som Merkel efterlader sig, når det kommer til at føre EU fremad. [...] Draghi er måske manden, som Italien - og ovenikøbet Europa - har brug for, men han ender ganske givet som en overgangsfigur, inden den næste politiske storm blæser ind over Rom, og hvor det eneste, man kan vide sig sikker på, er, at der altid venter en ny krise lige rundt om hjørnet.
Information, s. 1, 8 (14.09.2021)

Tyskland ser grønt
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Én ting stod klart efter søndagens store tv-duel mellem Tysklands tre kanslerkandidater: Der er i den grad brug for De Grønne i den regering, der skal dannes efter valget i EU's vigtigste land 26. september. For det var, som om kanslerkandidaterne for de to nuværende regeringspartier, CDU's Armin Laschet og socialdemokraten Olaf Scholz, stadig ikke helt har forstået opgaven og fremtidens udfordringer. [...] Merkels borgerlige partikammerat Armin Laschet lider under, at hans CDU i årevis har beskyttet Tysklands skandaliserede bilindustri. Hans grønne tale lyder hul. Det haster ellers. For som De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock, sagde: "Den næste regering er den sidste, der stadig kan få indflydelse på klimaforandringer". Hørt! På den måde fremstod hun som den eneste af de tre kandidater, der så ind i fremtiden. De to andre blev stående med lakskoene solidt plantet i fortiden. [... ] Søndagens tyske tv-duel bekræftede, at tyskerne og EU har brug for De Grønne i Tysklands næste ny regering."
Politiken, s. 1 (14.09.2021)

Landbrug

Fiskesygdom hærger
Efter endnu et dansk dambrug i sidste uge blev ramt af fiskesygdommen IHN har Fødevarestyrelsen meddelt EU-Kommissionen, at Danmark suspenderer sin status som fri for fiskesygdommen IHN. Suspensionen forventes at få betydning for den danske eksport af fisk, da flere IHN-fri lande - både inden for og uden for EU - sandsynligvis vil begrænse eller stoppe med at købe levende fisk og fiskeprodukter fra Danmark.
B.T., s. 8 (14.09.2021)

Sundhed

Tirsdag tager EU et skridt nærmere drømmen om en sundhedsunion
Corona-pandemien satte EU's forhold til sundhedspolitik på spidsen og krisen har betydet, at der kom nyt liv til diskussionen om, hvorvidt EU bør lave en fælles sundhedspolitik. Kommissær Stella Kyriakides fremsætter tirsdag forslaget om et nyt agentur for biomedicinsk beredskab kaldet HERA i Bruxelles og det forventes, at EU-Kommissionen vedtager udspillet, skriver Altinget.
Altinget (14.09.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato

Relaterede links