EU i dagens aviser tirsdag den 15. april 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU forbereder sig på handelskrig med USA og Kina
Ifølge Ritzau er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i tæt kontakt med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, før hendes besøg i Washington. Meloni vil diskutere toldspørgsmål, og der er bekymring for, at enkelte EU-lande kunne forhandle særskilt med USA. Dog forventes Meloni at støtte EU's fælles linje. En talsmand udtaler, "handelspolitikken er en kompetence, som ligger hos EU-Kommissionen ifølge traktaterne." Samtidig forhandler EU's handelskommissær, Maros Sefcovic, i Washington for at undgå en handelskrig med USA. Ifølge Berlingske har Donald Trump annonceret en told på 10% for EU i 90 dage, men det vil ikke mindske det amerikanske handelsunderskud, vurderer eksperter. Philipp Schröder, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, påpeger, at Trump ikke medregner tjenesteydelser i sit regnestykke. "USA har dybest set ikke det problem, man har gjort det til," siger Schröder. Trump ønsker at flytte produktion til USA, men eksperter mener, det vil resultere i dyrere og dårligere produkter. Handelskrigen med Kina eskalerer, og Trump har pålagt en 145% told på kinesiske varer. Ifølge Børsen frygter europæiske virksomheder, at USA's told på kinesiske varer vil føre til, at disse varer oversvømmer Europa. EU's institutioner, herunder EU-Kommissionen, har stærke handelsdefensive redskaber til at tackle unfair konkurrence, som antidumpingtold. Andreas Geertsen fra Dansk Erhverv siger: "Det er fornuftigt, at EU-Kommissionen har taget initiativ til dialog med kineserne på højt niveau." EU bør undgå at øge tolden og i stedet fokusere på dialog for at sikre fair konkurrence. Ifølge en artikel fra Berlingske har handelskrigen mellem USA og Kina haft betydelige konsekvenser, herunder for Tesla, der har trukket sine amerikanske biler fra det kinesiske marked på grund af høje toldsatser. Mens EU og andre lande forsøger at forhandle med USA, er dialogen mellem Kina og USA gået i stå. Helge J. Pedersen fra Nordea udtaler: "Det niveau, som toldkrigen har nået mellem USA og Kina, er simpelthen uholdbart." Handelskrigen risikerer at føre til en recession, ifølge amerikanske økonomer.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterer Pernille Vermund for, at frihandel er afgørende for økonomisk vækst, især i lyset af Trumps toldkrig. Hun understreger, at EU bør tage en ledende rolle i at fremme frihandel og indgå nye aftaler med lande som Canada og Australien. "Vi skal styrke de frihandelsaftaler, som vi allerede har i EU," fremhæver hun. Hun advarer mod protektionisme og opfordrer til at reducere bureaukrati og skatter for at styrke dansk erhvervsliv. Hun kritiserer den nuværende danske regerings politik og opfordrer til en debat om Danmarks økonomiske fremtid.

Julie Schneider, i sin analyse i Berlingske, diskuterer EU's reaktion på Donald Trumps toldkrig. EU har valgt at suspendere sit modsvar og i stedet tage en taktisk tilgang ved at undgå eskalation og lade Trump fremstå som den aggressive part. Ursula von der Leyen fra Europa-Kommissionen har antydet, at EU har en "bred vifte af modforanstaltninger – i tilfælde af, at forhandlingerne ikke er tilfredsstillende." EU's stærkeste, men kontroversielle, kort er det såkaldte antitvangsinstrument, der kan bruges mod USA's pres. EU's strategi er at holde presset på USA uden at eskalere konflikten, men spørgsmålet er, om EU vil handle, hvis det bliver nødvendigt.

Svend Roed Nielsen, i et debatindlæg i Børsen, analyserer de potentielle konsekvenser for EU i den eskalerende toldkrig mellem Kina og USA. EU risikerer at blive oversvømmet af kinesiske varer, der omdirigeres fra det amerikanske marked, hvilket kan true EU's økonomi og arbejdspladser. "Der er imidlertid nu en akut risiko for, at EU bliver ramt af en massiv bølge af kinesiske produkter," hvilket kan forværre EU's handelsunderskud med Kina. For at imødegå dette skal EU engagere sig i forhandlinger med både USA og Kina. Ursula von der Leyen har allerede taget initiativ til samtaler med Kina for at kontrollere omdirigeringen af kinesiske varer. EU skal også sikre fair handelsbetingelser og adgang til det kinesiske marked.

En kronik i Jyllands-Posten analyserer Donald Trumps politiske tilgang, der sammenlignes med mafiaens metoder, hvor loyalitet og magt er centrale elementer. Trumps politik, især handelskrigene, ses som et nulsumspil, hvor USA skal vinde på bekostning af andre. "Trump fungerer som en godfather, der leder - og kræver ubetinget loyalitet fra - en magtfuld klan." EU og andre rivaler skal holdes i skak, og Trumps krav om loyalitet har styrket hans greb om Det Republikanske Parti. Artiklen fremhæver, at Trumps tilgang udfordrer en regelbaseret verdensorden, hvilket kan påvirke relationer med EU og andre internationale aktører.

Hakon Redder fra Børsen analyserer præsident Trumps ambition om at indgå 90 handelsaftaler på 90 dage. Forfatteren fremhæver, at dette er urealistisk, især set i lyset af tidligere forhandlinger, der har taget betydeligt længere tid. "Der er ingen måde, man i løbet af denne tidsramme kan lave en omfattende aftale med nogen af disse lande," siger Wendy Cutler, tidligere chefforhandler for USA. EU indtager en afventende position, mens EU's handelskommissær, Maros Sefcovic, er i Washington for at forhandle om USA's told på EU's eksport. Artiklen kritiserer Trumps opfattelse af, at USA er blevet udnyttet af andre lande, og påpeger, at USA's økonomiske styrke er vokset betydeligt i forhold til EU og Kina.

I en kommentar i Jyllands-Posten analyserer Las Olsen de økonomiske konsekvenser af Donald Trumps toldpolitik og dens indvirkning på investeringsmønstre. Artiklen fremhæver, hvordan Trumps uforudsigelige politik og modvilje mod udlændinge kan have afskrækket investorer fra amerikanske aktiver, hvilket har ført til en svækkelse af dollaren. Der er spekulationer om en mulig "Mar-a-Lago Accord" for at svække dollaren yderligere. Artiklen diskuterer også, hvordan EU, med sit betalingsbalanceoverskud, kan drage fordel af at investere mere internt. "Hvis vi ikke længere vil investere så meget i USA, kunne vi og andre europæere måske investere mere i Europa," påpeger forfatteren.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 4,5,9; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, tirsdag, s. 10,11; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 10,17,18

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU arbejder på ny sanktionspakke mod Rusland og øget militær støtte til Ukraine
Ifølge Ritzau arbejder EU-Kommissionen på en 17. sanktionspakke mod Rusland, som skal være klar til EU-udenrigsministermødet i maj. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, understreger behovet for øget støtte til Ukraine og siger, at "den eneste vej til at få Rusland til at forhandle på en seriøs måde er at presse Rusland yderligere." Sanktionerne vil blandt andet ramme Ruslands skyggeflåde. Kallas påpeger, at EU ikke vil acceptere, at medlemslande deltager i 9. maj-paraderne i Moskva. Ifølge Ritzau ønsker EU's udenrigschef, Kaja Kallas, at øge presset på Rusland for at stoppe krigen i Ukraine. Hun opfordrer EU-landene til at donere mere militært udstyr og ammunition til Ukraine. Kallas udtaler: "Det er tydeligt, at vi skal støtte Ukraine mere." Hun fremhæver, at Rusland ikke har samme vilje til fred som Ukraine og understreger behovet for at lægge pres på Rusland. Kallas har sat sig i spidsen for at sikre donationer af militærudstyr for milliarder af euro og to millioner artilleriammunitionsenheder til Ukraine i 2025. Ifølge Ritzau håber udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at EU's udenrigsministre under mødet i Luxembourg kan blive enige om at levere to millioner artilleriammunitionsenheder til Ukraine i 2025. Planen er en del af EU's udenrigschef Kaja Kallas' initiativ til at støtte Ukraine militært. Løkke understreger, at Danmark ønsker en donationsmodel baseret på landenes økonomiske størrelse. Han forventer, at 26 ud af 27 lande vil støtte planen. Løkke udtaler, at "Putin har et slags dobbelt ansigt" i sin tilgang til fredsforhandlinger og militære handlinger. Ifølge Ritzau fordømmer EU og verdensledere Ruslands missilangreb på Sumy, som dræbte 34 civile og sårede 119. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte: "Denne morgen ramte Ruslands ondskab igen, dræbte mænd, kvinder og børn i Sumy. Et barbarisk angreb, som blev endda mere ondt, da det ramte, mens folk samledes fredeligt til palmesøndag." Angrebet blev mødt med fordømmelser fra flere europæiske ledere, der understreger Ruslands rolle som aggressor i konflikten.

Kristian Mouritzen, i sin analyse i Berlingske, diskuterer Donald Trumps reaktion på det russiske angreb i Sumy, Ukraine, og hans generelle holdning til Rusland. Trump betegnede angrebet som en "fejltagelse", hvilket har skabt bekymring i Ukraine og EU, da det kan tolkes som en accept af Ruslands forklaring. Mouritzen påpeger, at Trumps historik viser en tendens til at undskylde Ruslands handlinger, hvilket kan skyldes hans beundring for stærke ledere som Putin. Tatiana Stanovaya fra Carnegie Endowment bemærker, at Trumps og Putins forhandlinger har givet Moskva fordele, og at Trump ikke presser Putin tilstrækkeligt for at opnå fred i Ukraine.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 5; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU vil støtte Det Palæstinensiske Selvstyre med 1,6 milliarder euro – kræver reformer
Ifølge Ritzau/Reuters vil EU øge sin finansielle støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre med 1,6 milliarder euro over de næste tre år. Dubravka Suica, EU-kommissær for Middelhavsområdet, udtaler, at støtten skal ledsages af reformer: "Vi vil have dem til at reformere sig selv, for uden reformer vil de ikke være stærke og troværdige nok til at være samtalepartnere." EU håber, at Det Palæstinensiske Selvstyre en dag kan overtage ansvaret for Gaza, men Israel afviser dette samt EU's mål om en tostatsløsning.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Politiken, mandag; Jyllands-Posten, mandag

Udvidelse: Albanien sigter mod EU medlemskab i 2027
Ifølge Ritzau sigter Albanien mod at afslutte forhandlingerne om EU-medlemskab i 2027, ifølge premierminister Edi Rama. EU's præsident, António Costa, udtalte: "Det er den vigtigste geopolitiske investering for fred, velstand og stabilitet på vores kontinent." Costa understregede, at udvidelsen til Vestbalkan er en klar politisk prioritet for EU. For at blive medlem skal Albanien opfylde EU's politiske og økonomiske krav og få enstemmig godkendelse fra alle EU's stats- og regeringschefer.

Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 10; B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag

Det digitale indre marked: Meta vil genoptage dataindsamling i Europa
Ifølge Ritzau vil Meta genoptage indsamlingen af brugerdata i Europa for at træne sine AI-modeller, trods tidligere modstand fra EU's databeskyttelsesregler. Meta vil analysere offentlige opslag og interaktioner, men undgår data fra brugere under 18 og private beskeder. "Forinden havde udrulningen af AI-værktøjet i Europa mødt modstand i form af EU's restriktive regler om indsamling af persondata." Den europæiske datasikkerhedsorganisation Noyb og flere forbrugerorganisationer har tidligere kritiseret Metas praksis. Brugere vil modtage notifikationer om dataindsamlingen.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag; Politiken, mandag

Udenrigspolitik: Analyse: Grønlands EU-tilknytning kan modvirke Trumps annekteringstrusler
En analyse af Martin Breum på Altinget.dk fokuserer på strategier for at afværge Trumps trusler om militær annektering af Grønland. Breum diskuterer forslag fra canadiske og europæiske aktører, herunder muligheden for Grønlands genindtræden i EU, som kunne styrke Grønlands tilknytning til Europa. "Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater (…) yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen," skriver Breum og henviser til Maastricht-traktaten. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har allerede åbnet et EU-kontor i Nuuk, hvilket understøtter Grønlands europæiske forbindelser.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Handel: Mileis økonomiske reformer skaber fremgang i Argentina
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, at Argentinas præsident Javier Milei har sikret sig et nyt lån fra IMF og frigivet pesoen, hvilket har ført til økonomisk fremgang og faldende inflation. Milei har tæt tilknytning til Donald Trump, men deres økonomiske politik adskiller sig markant. Milei fokuserer på frihandel med EU og økonomisk konkurrence, mens Trump foretrækker protektionisme. Milei har også prioriteret balance i de offentlige finanser, hvilket har resulteret i overskud, noget Argentina ikke har oplevet i årtier. »Der er fremgang i økonomien, hvilket er langt tidligere end forventet.« Mileis succes afhænger dog af et stærkere parlamentarisk grundlag.

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 11

Landbrugspolitik: Liberale jordlove presser økologiske landmænd
I et debatindlæg i Information diskuterer Lars Pehrson de udfordringer, som Danmarks liberale jordlove skaber for økologiske landmænd. Den stigende konkurrence om landbrugsjord, drevet af udenlandske kapitalfonde, presser jordpriserne op, hvilket gør det vanskeligt for økologiske landbrug at overleve. Artiklen fremhæver, at "den danske jordlovgivning er en af de mest liberale i EU," hvilket tillader alle at købe landbrugsjord, en ændring fra tidligere strammere regler. Dette presser økologiske landmænd ud, især i en tid med stigende produktionsomkostninger og inflation.

Kilder: Information, mandag

Nabopolitik: Tyrkiet balancerer mellem autokrati og diktatur – svag EU reaktion på menneskerettighedsbrud
Lasse Ellegaard skriver i Information, at Tyrkiet står ved en skillevej mellem autokrati og diktatur, men at der er håb for demokratiet. EU's reaktion på Tyrkiets menneskerettighedskrænkelser, som fængslingen af Istanbuls overborgmester Ekrem Imamoglu, har været svag. En tidligere tyrkisk EU-ambassadør bemærkede, at EU reagerede "en smule tøvende". EU-Kommissær Marta Kos udtrykte "dyb bekymring" over det "demokratiske tilbageskridt". Erdogan har effektivt knust oppositionen og kontrolleret pressen, men der er stadig håb, da reaktionerne på Imamoglus fængsling er bredere end tidligere, og befolkningen er politisk bevidst.

Kilder: Information, mandag

Socialpolitik: Per Clausen bliver chefforhandler for venstrefløjen i EU om digital indberetning af udstationerede
Ifølge Altinget er Per Clausen blevet udpeget som chefforhandler for venstrefløjsgruppen GUE/NGL i Europa-Parlamentet ved forhandlingerne om EU-Kommissionens forslag om en digital indberetningsportal for udstationering af medarbejdere. Forslaget, fremlagt i november 2024, sigter mod at reducere administrative byrder. Clausen udtaler: "Jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet. Der er meget der skal rettes til. Eksempelvis bør det være sådan, at vi vægter bekæmpelse af social dumping og udnyttelse af udstationerede arbejde."

Kilder: Altinget.dk, mandag

Sikkerhedspolitik: EU uddeler burner telefoner til ansatte på USA rejser af frygt for spionage
Børsen skriver, at EU-Kommissionen udleveret burner-telefoner til ansatte på rejser til USA, angiveligt af frygt for spionage. Dette sker i forbindelse med møder i IMF og Verdensbanken, og markerer en ændring i de europæiske retningslinjer. En anonym ansat udtaler: "De er bekymrede for, at USA får adgang til kommissionens systemer." EU-Kommissionen har bekræftet, at sikkerhedsretningslinjerne er opdateret, men har undladt at kommentere på specifikke ændringer. Dette afspejler en ændring i relationen mellem Europa og USA under Donald Trumps anden præsidentperiode.

Kilder: Børsen, mandag

Miljø: Debat om højere straf for ulovlig jagt på ulve i Danmark
Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten diskuteres muligheden for at hæve straffen for ulovlig jagt på ulve i Danmark. Ulven er fredet i henhold til et EU-direktiv, og flere partier, herunder SF, ønsker at øge strafferammen fra to til fem års fængsel. SF's naturordfører, Marianne Bigum, udtaler: "Det er rigtig trist, at der er forsvundet 20 ulve. Det er en art, som ikke har det godt, og som vi bør beskytte." Minister Jeppe Bruus er dog skeptisk over for at hæve straffen baseret på "rygter og indicier".

Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 7

Grundlæggende rettigheder: Ungarns udenrigsminister forsvarer landets afvigelse fra EU's værdier og kritiserer "woke-ideologi"
En artikel i Kristeligt Dagblad beskriver Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártós tale, hvor han forsvarer landets afvigelse fra EU's liberale værdier. Ungarn har brugt sin vetoret i EU-politikken, især i forhold til Ukraine. Szijjártó kritiserer EU's indblanding i Ungarns indenrigspolitik og roser Donald Trump for at gå imod "woke-ideologien". Han udtaler: "I 15 år er vi blevet betragtet som et diktatur af Den Europæiske Union." Ungarn værner om sin kristne arv og modsætter sig EU's kritik, især i spørgsmål om LGBT-rettigheder.

Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag