EU i dagens aviser tirsdag den 15. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: Kina er en alvorlig stopklods for europæiske bilgiganter
I sidste uge kom der nye tal for salget i årets tredje kvartal, som viser, at den tyske bilindustri står over for en lang række udfordringer, som har dannet faretruende mørke skyer i horisonten, skriver Berlingske. "Den konkurrencemæssige situation i Kina er særlig intens, og det er hovedårsagen til det globale fald i antallet af leverancer," lød det i fredagens meddelelse fra Volkswagen. Værst stod det til hos BMW, hvor det kinesiske salg faldt med en tredjedel og Kina er med afstand det største og vigtigste marked for BMW. Der er dog også udsigt til yderligere modvind til de tyske bilproducenter i Kina, for i forrige uge besluttede et flertal af EU-lande, at alle elbiler, der produceres i Kina og sælges i EU, de næste fem år får pålagt en straftold på op til 45 procent, da de kinesiske elbilproducenter, ifølge EU, forvrider konkurrencesituationen med statslige subsidier. Selv om EU-Kommissionen måske lægger en ekstra told på kinesiske elbiler, så vil forhandlingerne med Kina om en løsning fortsætte, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ifølge flere webaviser mandag. "Alt er først på plads, når den sidste brik er på plads. Det vigtige er, at forhandlingerne kan og vil fortsætte efter den dag, hvor udligningstolden træder i kraft. Det er vigtigt for at vide, at forhandlingsprocessen fortsætter," siger Ursula von der Leyen. Mandag holdt Ursula von der Leyen et fælles pressemøde med Tysklands kansler Olaf Scholz i Berlin, hvor de diskuterede spørgsmålet om ekstra told på kinesiske elbiler. Selvom Tyskland er von der Leyens hjemland, har der været uenighed mellem EU-Kommissionen og Scholz' regering om dette emne. EU-landene har, trods tysk modstand, givet grønt lys til at indføre op til 35,3 procent ekstra told på kinesiske elbiler for at sikre fair konkurrence for europæiske producenter. Dette kommer oven i den eksisterende told på 10 procent. Von der Leyen foreslår, at Kina enten ændrer sin prispolitik eller investerer i Europa for at finde en løsning. Scholz håber på en aftale med Kina inden oktober for at undgå, at den ekstra told træder i kraft i november. Dansk Industri understreger også vigtigheden af at undgå en handelskrig, da det vil være skadeligt for en lille, åben økonomi som Danmarks.

Jyllands-Posten har talt med 70-årige Kaare Sandholt, som siden 2011 har været rådgiver i en tænketank under et magtfuldt kinesisk ministerium. Han mener, at Europa burde lære af Kinas evne til at sætte fuld fart på den grønne omstilling i stedet for at brokke sig over kinesisk statsstøtte. "Kina er rigtig gode til at accelerere en udvikling og få alle til at trække i samme retning. Måske burde vi til at lære noget af dem," siger Kaare Sandholt og fremhæver solcelleindustrien som et oplagt eksempel på det. Kaare Sandholt er formentlig den dansker, der ved mest om Kinas energipolitik og han mener, at de europæiske energipolitikere grundigt bør læse den rapport om Europas konkurrenceevnekrise, som den tidligere italienske premierminister Mario Draghi fremlagde i september. "De virkemidler, man bruger i Kina, kender man jo også i Europa. I Kina er de bare bedre til at få koordineret det, så alle trækker i samme retning. Billige lån, provinser, der giver adgang til billig jord, centrale mål for, hvor meget vind og sol hver provins skal udbygge de næste fem år. Kina er gode til at mobilisere, så alle trækker i samme retning. Det kan vi lære af i Europa," siger Kaare Sandholt.

Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: "Selvom det får knap så meget opmærksomhed i de danske medier lige nu, er verdens førende økonomier stille og roligt i gang med en global handelskrig. Og det kan på sigt få konsekvenser, der er mere alvorlige end alle verdens krige tilsammen. Politico kunne forleden berette, at EU vil indføre ekstra afgifter på kinesiske elbiler. EU-Kommissionen siger, at den vil imødegå, hvad den, efter årelange undersøgelser, betragter som uretfærdige kinesiske subsidier. Af de større EU-lande stemte kun Tyskland imod. Et par dage efter kunne The Guardian så berette, at Kina som modsvar har indført told på import af brandy fra EU. Det rammer for eksempel franske producenter af brandy og cognac, som får sværere ved at sælge deres produkter. [...] Hvis Donald Trump gennemfører sine radikale planer om tårnhøje importtariffer, kan det også meget vel blive dødsstødet til Verdenshandelsorganisationen, WTO. WTO har lige siden slutningen på Anden Verdenskrig forsøgt at agere som en stabiliserende faktor i verden, netop ved at modarbejde protektionisme og forsvare et regelbaseret multilateralt handelssystem. EU har indtil nu - i højere grad end Kina og USA - stået fast på en handelspolitik, der er inden for WTO's regler. [...] ”Et voksende skisma kan belaste alliancer, opmuntre revanchister, tillade regionale våbenkapløb at accelerere og gøre det sværere at begrænse atomspredning - alt sammen tendenser, der allerede er smerteligt tydelige i dag,” advarer Bruegel. Der er god grund til at være bange for et sådant scenarie. Det var de selvsamme tendenser, der var hovedårsagen til, at Anden Verdenskrig brød ud."
Kilder: Berlingske, s. 9, mandag; Kristeligt Dagblad, s. 8; Børsen, mandag; B.T., mandag; Jyllands-Posten, s. 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Polsk asylstop er en reaktion på tysk grænsekontrol
Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Efter Tyskland for en måned siden genindførte grænsekontrol for at stoppe asylsøgere og migranter, går nabolandet Polen nu et skridt videre og sætter en midlertidig stopper for retten til at søge asyl for mennesker, der kommer ind i landet. Det annoncerede den polske premierminister, Donald Tusk, i weekenden. De konkrete planer vil blive præsenteret tirsdag. [...] "Vi vil udrydde den praksis, der effektivt omgår polske interesser og kompromitterer polske borgeres og den polske stats sikkerhed," sagde den polske premierminister ifølge det nationale polske nyhedsbureau PAP. Polen anklager Belarus og Rusland for at flyve migranter ind og få dem til at krydse grænsen til EU som en del af en hybridkrig mod EU-landene. […] Tusk insisterer på, at han kan gennemføre denne beslutning uden at komme i karambolage med Polens konventionsforpligtelser eller på anden måde overskride international lov. Men suspenderingen af asylretten i Polen er et kontroversielt skridt og kan være i strid med de internationale konventioner og Polens forpligtelser over for EU, lyder kritikken fra menneskeretsorganisationer, herunder Amnesty International i Polen og Helsinki-komiteen for menneskerettigheder. [...] Selv om udmeldingen handler om polsk indenrigspolitik, kan den få konsekvenser bredere i Europa. I forvejen ønsker en række lande, herunder Danmark, at se en hårdere EU-linje i forhold til migration - særligt i forhold til tilbagesendelser og sanktioner mod tredjelande, der nægter at modtage afviste asylsøgere. Derfor vil det på EU-topmødet, der indledes torsdag i Bruxelles, være interessant at se, hvordan de andre europæiske stats- og regeringsledere reagerer på den polske melding. Polen er ligesom andre EU-lande forpligtet af europæisk og international humanitær lov, herunder princippet om ikketilbageskubning af migranter og asylsøgere, når de er på europæisk territorium. […] Tusks melding åbner en dør for undtagelser af "sikkerhedsmæssige årsager", som kan føre til en dominoeffekt i EU, hvor andre lande kan tænkes at bruge den samme argumentation for at ville suspendere asylretten, skubbe migranter og asylsøgere tilbage til tredjelande - eller videre til andre europæiske lande. Disse kan så igen tænkes at indføre en hårdere linje, hvilket kan give et våbenkapløb om, hvem som kan være hårdest i filten.”
Kilde: Information, s. 10-11

Udenrigspolitik: EU's udenrigschef er skuffet over EU-proces efter sårede FN-soldater
EU-landene har været for langsomme til at fordømme Israels skud mod FN-styrker i Libanon, mener EU's udenrigschef, Josep Borrell, ifølge flere webaviser mandag. "I går aftes blev vi endelig, endelig enige. Efter timers diskussion blev vi enige om en erklæring," siger Josep Borrell og fortsætter: "De 27 medlemslande blev i erklæringen enige om at bede Israel om at stoppe med at angribe Unifil. Deres arbejde er meget vigtigt, og det er fuldstændigt uacceptabelt at angribe FN-styrker." Allerede torsdag i sidste uge fastslog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at "ethvert angreb mod FN's fredsbevarende styrker er uacceptabelt" og han gentog budskabet ved ankomsten til ministermødet mandag. "Det går jo simpelthen ikke for at sige det på jævnt dansk. Det tegner desværre et billede af en israelsk relation til FN, som ikke er god. Og som Israel er nødt til at revurdere," siger Løkke. EU-landene har været splittede, hvor for eksempel Tyskland lægger vægt på Israels ret til selvforsvar, mens andre lande som Spanien, ønsker større fokus på palæstinensernes situation. Josep Borrell mener, at den splittelse kan aflæses i reaktionen på Israels ageren over for de fredsbevarende FN-styrker og derfor er det nødvendigt, at EU-landene hurtigt bliver enige om en fælleserklæring. Han mener samtidig, at det er selvindlysende, at man skal være imod Israels angreb på Unifil-styrkerne. "Særligt fordi vores egne soldater er del af styrken," siger Josep Borrell.
Kilder: Berlingske, mandag; B.T., mandag; Børsen, mandag

Udenrigspolitik: Britisk udenrigsminister ser tegn på nyt forhold til EU
Mandag deltager den britiske udenrigsminister, David Lammy, i et møde for EU-landenes udenrigsministre, skriver flere webaviser mandag. "Jeg er glad for at være her i dette historiske øjeblik, der markerer en ny start på vores forhold til EU. Jeg er glad for at tale med de 27 EU-medlemslande og deres udenrigsministre om vigtige spørgsmål om europæisk sikkerhed," siger David Lammy. Det var EU's udenrigschef, Josep Borrell, som havde inviteret ham og det finder sted kort efter, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tog imod Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, i Bruxelles. De to blev enige om løbende at holde topmøder mellem EU og Storbritannien, så de sammen kan koordinere politik. "Storbritanniens og EU's sikkerhed er udelelig. Det gælder uanset, om vi taler om Ruslands aggression i Ukraine eller de enorme problemer og konflikter i Mellemøsten," siger David Lammy. På mandagens møde var der dog fokus på Mellemøsten og på den militære støtte til Ukraine, hvor Ungarn længe har været en bremseklods på EU's bidrag. "Der er mange sikkerhedsudfordringer, der påvirker både EU og Storbritannien. Vi er naboer, vi er partnere, og vi deler de samme bekymringer," siger EU's udenrigschef Josep Borrell. På mødet blev EU og Storbritannien enige om at konsultere hinanden fast om udenrigsemner hver sjette måned på ministerniveau og hos Dansk Industri (DI) håber man også på, at samarbejdet vil blive styrket på handelsområdet. "Tættere dialog på ministerniveau mellem EU og Storbritannien er vigtig. Ikke kun i forhold til sikkerhedspolitik, men også for danske virksomheder og deres samhandel med Storbritannien," siger Andreas Brunsgaard, leder af DI's kontor i Bruxelles.
Kilder: Berlingske, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Ny Gallup-måling: Danskerne hælder til at anerkende Palæstina som selvstændig stat
En ny Gallup-måling viser, at næsten 40 procent af danskerne mener, at Palæstina bør anerkendes som en selvstændig stat, skriver Berlingske. Men som situationen i Mellemøsten ser ud lige nu, ønsker hverken statsminister Mette Frederiksen (S) og den danske regering at anerkende Palæstina som en selvstændig stat, så længe palæstinenserne ikke anerkender Israels ret til at eksistere. I en skriftlig kommentar til Berlingske svarer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på, hvad der skal til, før ministeren og regeringen ville være klar til at anerkende Palæstina som en selvstændig stat og her lyder svaret igen, at det først er ved indgåelsen af en tostatsløsning. "Regeringens holdning til anerkendelsesspørgsmålet er på linje med hovedparten af EU-medlemslandene, nemlig at anerkendelse af Palæstina bør ske som resultat af en forhandlet tostatsløsning. Alternativt som led i en meget bredt koordineret EU-indsats på et tidspunkt, hvor et sådant skridt reelt kan fremme tostatsløsningen," siger Lars Løkke Rasmussen.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Bred front har fået nok
En koalition af spillere og europæiske ligaer sender klage til EU-Kommissionen, skriver Ekstra Bladet. De anklager FIFA for både at diktere og administrere den internationale kampkalender uden hensyn til spillernes helbred. På et pressemøde i Bruxelles mandag præsenterede spillernes fagforening FIFPRO sammen med cheferne for en række europæiske ligaer klagen til EU-Kommissionen, hvor det hedder, at FIFA's beslutninger i forhold til den internationale kalender er et misbrug af dominans og en overtrædelse af EU-retten. Luigi De Siervo, direktør for den italienske Serie A, mener, at der er stor forskel på hvordan UEFA og FIFA har håndteret udvidelser. "UEFA konsulterede alle interessenter, herunder også ligaerne, og besluttede først at reformere klubturneringerne efter lange diskussioner. FIFA indførte det nye klub-VM uden konsultationer og diskussioner og uden at acceptere, at det ville få konsekvenser for andre turneringer,” siger Luigi De Siervo.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 5

Migration: På bare ét år har debatten om afviste asylansøgere rykket sig markant i EU
Politiken bringer en nyhedsanalyse EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Når EU-ledere torsdag mødes til topmøde i Bruxelles, er der en gammel kending på menuen: migration. Emnet har martret og splittet EU i årevis, men det seneste år er der sket en markant ændring. En bred kreds af lande vil se nye og 'innovative' løsninger for at få sat skub i hjemsendelser af afviste asylansøgere. En af de løse ideer, der ligger på bordet, er at lave en form for udsendelseslejre uden for EU. […] Ideen er inspireret af Italiens nye samarbejde med Albanien, hvor asylansøgere samlet op i italiensk farvand fremover skal sendes til Albanien for at få deres asylsag behandlet. […] Der er dog langtfra enighed om, hvad en innovativ løsning er. I Tyskland strides regeringspartierne om, hvor langt man kan gå, og i Frankrig har præsident Macron anklaget de innovative lande for at handle i strid med EU's værdier, mens den nye premierminister, Michel Barnier, er frisk på alt innovativt. [...] Imens diskuteres det, hvor stort migrationspresset på EU i virkeligheden er. […] Torsdag bedyrede EU's afgående migrationskommissær, Ylva Johansson, at det går den rette vej: "Tallene går ned nu, vi har 40 procent færre irregulære ankomster i år, og antallet af hjemsendelser er steget med 18 procent indtil nu, så tingene går i den rigtige retning". Hendes landsmand, den svenske migrationsminister Johan Forssell, er af en anden holdning. "Vi har brug for et mere innovativt syn på hjemsendelser. Det virker ikke i dag. De seneste tal fra Sverige er, at tre fjerdedele af asylansøgerne ikke får asyl, og alt for mange af dem vil ikke forlade vores land," sagde han torsdag, da han mødte sine kolleger i Luxembourg for at diskutere hjemsendelser. […] Én ting er politisk pres fra EU. Noget andet er at finde villige aftagerlande. Det har hidtil knebet gevaldigt, når EU-kredsen har haft lignende ideer på bordet i årenes løb. Mere innovativ er man trods alt heller ikke.”
Kilde: Politiken, s. 10

Arbejdsmarkedspolitik: Bedre forhold for digitale arbejdere
Mandag vedtog EU en ny lov, der skal sikre bedre arbejdsvilkår for personer, der arbejder via digitale platforme, skriver Politiken. Arbejde på digitale platforme omfatter blandt andet levering af dagligvarer og madudbringning samt platforme, hvorigennem borgere kan tilbyde deres rengøringshjælp. Beskæftigelsesministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at medlemslandene i EU fremover skal indføre en såkaldt "formodningsregel", der skal afhjælpe, at lønmodtagere registreres som "falske selvstændige", hvilket ifølge beskæftigelsesministeren Ane Halsboe Jørgensen vil styrke rettighederne for platformsarbejderne. "Det her er en stor sejr og et vigtigt skridt i retning af bedre arbejdsvilkår ved platformsarbejde," siger Ane Halsboe Jørgensen i pressemeddelelsen. Beskæftigelsesministeriet oplyser desuden, at i Danmark vil arbejdsmarkedets parter blive involveret i implementeringen, som EU-landene har to år til at implementere.
Kilde: Politiken, s. 9

Migration: Kaare Dybvad rejser Jorden rundt til omstridt flygtningeø: "Jeg har også læst om folk, der har sat ild til sig selv"
I årevis har regeringen talt om et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa, men planen om Rwanda er død, og i stedet har udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) hentet ny inspiration meget langt væk fra Danmark. Han har besøgt stillehavsøen Nauru, hvor de australske myndigheder gennem en lang årrække og trods store internationale protester har placeret bådflygtninge for én gang for alle at stoppe strømmen af asylansøgere og komme menneskesmuglingen til livs. Kaare Dybvad Bek fortæller efterfølgende, at den overordnede erfaring er, at det er lykkedes Australien at gennemføre det, der siden 00'erne har været et stort ønske i befolkningen: at stoppe bådene med spontane asylansøgere. Udlændingeministeren opholdt sig kun på Nauru i halvandet døgn og han vil ikke afvise, at der var forhold, som asylmyndighederne ikke ønskede, at den danske delegation skulle se, men han mener stadig, at Europa står med det grundlæggende problem, at landene ikke selv kan styre deres grænser. Australien har dog en helt anden relation med Nauru, end Danmark har med lande uden for EU, men Kaare Dybvad Bek pointerer, at "det er vigtigt at forstå, hvad der virker og ikke virker". Italien har netop åbnet et modtagecenter for asylansøgere i Albanien, men EU-Domstolen har allerede sået juridisk tvivl om projektet og derfor mener Kaare Dybvad Bek, at det bedste ville være, hvis et samlet EU forhandlede en aftale om at lægge asylsagsbehandlingen i for eksempel Nordafrika.
Kilde: Politiken, s. 8

Klima: Mens regnskoven forsvinder, nøler EU med sin ambitiøse skovlov
Glæden var stor blandt grønne ngo'er, da en storstilet lov mod afskovning blev vedtaget i Bruxelles sidste år, men dens modstandere er tæt på at få den udskudt- eller måske endda ændret, skriver Politiken. Især Østrig har lagt så meget pres på, at EU-Kommissionen nu har foreslået at udskyde lovens implementering i 12 måneder. "Worst case scenario er, at politikerne i parlamentet eller i de medlemslande, der i forvejen er kritiske, stiller forslag om for eksempel at fjerne nogle varer fra loven. Og så går EU-Kommissionen med til det, fordi de er presset på tid. Det ville være rigtig, rigtig ærgerligt, for så ville loven simpelthen miste så meget af sin effekt. Samtidig med at vi ser, hvordan afskovningen igen er stigende," siger Anne-Sofie Henningsen, rådgiver ved Verdens Skove, og som har fulgt forordningens vej igennem Bruxelles-systemet. EU-Kommissionens forslag om at forsinke lovens implementering skal godkendes af Det Europæiske Råd og af EU-Parlamentet og det forventes at Det Europæiske Råd diskuterer forslaget i midten af oktober og tager stilling senest 23. oktober. Derefter vil det være EU-Parlamentet, som skal stemme om det i midten af november.
Kilde: Politiken, s. 4

Institutionelle anliggender: Spildte Guds ord på Balle-Orbán
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Da Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i den forløbne uge optrådte i Europa-Parlamentet, fik han præcis, som han havde fortjent. Den nyvalgte forkvinde for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, var sjældent klar i mælet, da hun fra talerstolen hudflettede Ungarns protektionistiske økonomiske politik, den omfattende korruption og landets nationalegoistiske enegang på migrationsområdet. [...] EU har flere gange pustet sig op i forhold til Ungarn for så til sidst at lave diskrete korridoraftaler med Budapest, da det virkelig gjaldt. Her peger flaskehalsen historisk ikke mindst på Tyskland, hvis appeasement-politik over for hel- og halvautoritære regimer i Central- og Østeuropa under kanslerne Gerhard Schröder og Angela Merkel har skabt en virkelig kedelig præcedens. Orbán har domineret ungarsk politik gennem to årtier, og hans regimes antidemokratiske dynamik har været tydelig i hvert fald siden 2011-12, men de redskaber, EU faktisk har til rådighed, er kun blevet indsat i slowmotion eller slet ikke. Imens har Orbán internationalt kørt mere eller mindre på frihjul med nationalkonservative falbelader, der ikke kun gør letbevægelige nationalister i andre europæiske lande og trumpister i USA bløde i knæene, men også har inspireret egentlige copycats, bl.a. nabolandet Slovakiets Robert Fico.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Udenrigspolitik: Regeringspartier: Irans Revolutionsgarde skal på EU-terrorliste
EU har indført sanktioner mod flere iranske personer og virksomheder som reaktion på anklager om, at Iran har leveret ballistiske missiler til Rusland under invasionen af Ukraine, skriver Jyllands-Posten. Sanktionerne rammer blandt andet Irans forsvarsminister, Seyed Hamzeh Ghalandari, tre iranske flyselskaber samt højtstående medlemmer af den Iranske Revolutionsgarde. Disse sanktioner omfatter blandt andet indrejseforbud til EU-lande og indefrysning af aktiver. Søndag udtalte Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, at Irans Revolutionsgarde bør føjes til EU's terrorliste på grund af deres "yderst problematiske rolle både i regionen og deres stigende aktivitet i forskellige europæiske lande," og regeringspartierne Venstre og Moderaterne vil også have Irans Revolutionsgarde på EU's terrorliste, skriver flere webaviser mandag. "Hvis man kommer på EU's terrorliste, kan vi lave yderligere sanktioner, blandt andet indefryse deres indestående i Vesten. Man kan også indføre andre sanktioner, som er væsentligt hårdere end dem, der er mulighed for i dag," siger Henrik Frandsen (M) til TV 2. Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er enig, men påpeger, at der skal være enighed blandt EU-landene. I 2023 lød det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at hvis Irans Revolutionsgarde skal på EU's terrorliste, hvor blandt andre Hamas er placeret, så kræver det en afgørelse fra EU-Retten, som er en del af EU-Domstolen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Politiken, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Klima: EU-landene skærper grænser for luftforurening
Mandag sagde EU-landene ja til ny lovgivning, der skal forbedre luftkvaliteten i EU, skriver Berlingske. EU-Ministerrådet oplyser, at der samtidig vil blive åbnet for, at EU-borgere vil kunne søge erstatning for sundhedsskader i tilfælde, hvor EUs regler ikke overholdes. De nye regler skal støtte EU's ambition om at opnå et miljø uden forurening i 2050. Forventningen er, at de samtidig vil hjælpe med at reducere antallet af for tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening. Ifølge EU-Ministerrådet udgør luftforurening den største miljørelaterede sundhedsrisiko i Europa, og det anslås, at omkring 300.000 europæere hvert år dør for tidligt som følge heraf. Derfor foreslog EU-Kommissionen i oktober 2022 at styrke lovgivningen på området og i februar i år indgik EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet så en aftale om den endelige tekst. Det nye direktiv forenkler EU's regler om luftkvalitet ved at slå de to eksisterende EU-direktiver sammen til ét i håb om at bringe kvalitetsstandarderne i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalinger.
Kilde: Berlingske, s. 8