EU i dagens aviser tirsdag den 16. januar 2024

Tophistorier

På ét punkt er verdens topchefer blevet mere pessimistiske
Mandag indledte World Economic Forum sit årlige møde i Davos, skriver flere af dagens aviser. Chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, skal tale ved flere lejligheder i forbindelse med uges begivenheder i Davos og det europæiske rentemarked følger med i håb om at finde ud af, hvor langt centralbanken er fra at påbegynde deciderede lempelser i pengepolitikken igen og følge efter sin amerikanske pendant, Federal Reserve, der virker til at være tæt på første rentenedsættelse. "World Economic Forum i Davos sparkes i gang i dag og varer indtil på fredag. Her mødes alverdens politikere og centralbankchefer for at diskutere de store temaer. Der vil særligt være fokus på chefen for Den Europæiske centralbank (ECB), Christine Lagarde, som taler på onsdag, torsdag og fredag," skriver Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom hos Sydbank, i en kommentar mandag. Jyllands-Posten skriver, at den store undersøgelse blandt verdens topchefer, som revisions- og konsulenthuset PwC står bag, blev traditionen tro offentliggjort mandag aften. Rapporten viser, at 45 pct. af klodens topchefer vurderer, at den virksomhed, som de står i spidsen for, ikke er økonomisk levedygtig om et årti, hvis virksomheden fortsætter på den nuværende kurs. "Hastigheden af de eksterne forandringer, som topcheferne står over for, har aldrig været større eller mere komplicerede. Når man ser på klimaudfordringerne, kunstig intelligens, regulatoriske ændringer og skift i forbrugernes præferencer, kommer ændringerne hurtigere og hurtigere. Og de er ret betydningsfulde," siger PwC's globale topchef Robert E. Moritz i et interview med Finans. Han er overrasket over, at der i undersøgelsen er 55 pct., som har svaret, at de ikke mener, at det er nødvendigt med markante ændringer for at sikre den langsigtede overlevelse. "Hvis man ikke udfordrer status quo, er man allerede bagud," siger Robert E. Moritz. Mogens Nørgaard Mogensen, seniorpartner og adm. direktør for PwC i Danmark, fortæller, at bekymringsniveauet er højt i forhold til det geopolitiske miljø i de danske direktioner og bestyrelseslokaler. "Vi har en krig mellem Rusland og Ukraine, og det påvirker fortsat Europa big time. Derudover har vi en kinesisk vækstmotor, som er bremset op, der er også forholdet mellem USA og Kina, og så har vi også krigen i Gaza," siger Mogens Nørgaard Mogensen og fortsætter: "Samtidig ser vi ind i et historisk såkaldt super-valgår, hvor en tredjedel af EU-landene afholder nationale valg, og hvor over halvdelen af jordens befolkning samlet set skal til stemmeurnerne - herunder i USA, Rusland og Indien." Men ifølge de danske erhvervsledere er den største trussel en volatil makroøkonomi. "Det ser ikke for godt ud i Tyskland, som er Danmarks største samhandelspartner. Hvad betyder det for Danmark? Det er én af de ting, som mange direktører spørger sig selv om," siger Mogens Nørgaard Mogensen.

Politiken bringer et interview med norske Børge Brende, som er præsident for World Economic Forum. "Vi står mellem to verdensordener. Den orden, der fulgte efter afslutningen af den kolde krig, er der ikke længere. I dag er vi delt op i et syd og et nord samt i et øst og et vest. Der er opstået en masse ny rivalisering og konkurrence, og vi ved endnu ikke, hvor den nye verdensorden ender," siger han. Verdensøkonomien har artet sig lidt bedre end frygtet for et år siden, men til gengæld står verden med en ny uforudsigelig krig i Gaza, som har gjort situationen meget værre. "Indtil videre er den ikke eskaleret til noget endnu større, så det viser, at de diplomatiske kanaler stadig virker. Men det er en leg med ilden," siger Børge Brende. Han mener, at det geopolitiske samarbejde er blevet forringet siden 2014, hvor Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø, og siden 2020 er det blevet til en dyb geopolitisk recession - først med covid19-pandemien og derefter Ruslands invasion af Ukraine to år senere. World Economic Forum udgiver hvert år op til sit årsmøde i Davos den såkaldte Global Risks-rapport, hvor 1.500 globale ledere og forskere er blevet bedt om at vurdere tidens største risici. I år er de fem største risici: Risikoen for ekstremvejr. Faren for øget mis- og desinformation som følge af kunstig intelligens. Social og politisk polarisering. Stigende leveomkostninger. Og cyberangreb. "De akutte problemer har det med at suge al ilt ud af lokalet. Og det uanset om vi taler immigration i USA og Europa, de europæiske elpriser, krigene i Gaza og Ukraine eller det yderst komplicerede forhold mellem Kina og USA," siger Børge Brende og tilføjer: "Det skader viljen og evnen til at samarbejde på områder, som kræver samarbejde, fordi problemerne går på tværs af landegrænser."

Berlingske bringer en kommentar af erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen, som blandt andet skriver: "Når det gælder det verdensøkonomiske topmøde i Davos, som går i gang tirsdag og fortsætter til fredag, er der ingen tvivl om, at topmødet og Davosmennesket trives bedst i medvind. [...] 2024 kan stadig ende med noget skidt for World Economic Forum, men i år er der i det mindste en enorm dagsorden, som altid har været god for Davos. Den dagsorden der er, når en ny teknologi udfordrer verden med enorme muligheder og enorme trusler. Så er Davos på hjemmebane. Den teknologi er ved indgangen til 2024 kunstig intelligens eller ai. Alle taler om ai - politikerne, regeringerne, økonomerne, juristerne, forskerne, finanssektoren, organisationerne og virksomhederne. Det er kun godt en måned siden, at EU-Kommissionen og EU-Parlamentet som svar på eksplosionen i anvendelsen af kunstig intelligens blev enige om den mest vidtgående og mest avancerede regulering af ai. Der er stadig ikke nogen global aftale om regulering af en teknologi, som kan lære sig selv nye ting og kan åbne de moderne samfund for nye typer af angreb. Det lyder måske kedeligt at skulle tale regulering. Det er imidlertid ikke kedeligt at samle tre af verdens mest magtfulde mennesker, når det gælder debatten om ai. Det er grundlæggeren og topchef Sam Altman fra OpenAI, topchefen for Microsoft, Satya Nadella, og topchefen for IBM, Arvind Krishna. [...] Ikke mindre end 32 sessioner er dedikeret til debatten om kunstig intelligens på det verdensøkonomiske topmøde. [...] Davos er første chance for at få et fingerpeg om den økonomiske stemning ved årets start. Det vil jeg holde øje med sammen med vigtige signaler om, hvor hurtigt eller langsomt renten falder."
Jyllands-Posten, s. 12, 20; Berlingske, s. 12, 10-11; Politiken, s. 10 (16.01.2024)

Prioriterede historier

Storbritannien og Nato øger militær hjælp til Ukraine, der er på hælene
Storbritannien har lovet at øge den militære og civile støtte til Ukraine med 200 millioner pund i det kommende år og udmeldelsen kom få dage efter, at Nato også lovede at øge forsyningen af våben og ammunition. Men fra Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet, lyder det, at det ikke ændrer afgørende ved, at Ukraine er under gevaldigt pres både på den korte og den lange bane, skriver Politiken i dag. "Russerne er meget opsatte på at få noget gevinst af større eller mindre omfang, som de kan præsentere som en stor sejr op til, at Putin skal genindsættes 17. marts. Sejr i Ukraine er et af hans fokuspunkter ud over en stærk russisk økonomi og ultrakonservatisme," siger Claus Mathiesen, som forventer, at næste skridt bliver en større offensiv i den østlige del af landet. Men han tvivler på at det for alvor kan rykke noget og set i det store billede er fronterne stort set låst fast og derfor er forsyninger fra Vesten afgørende for, om mønsteret ændrer sig. Lige nu er nedslidningskrigen til russernes fordel på den lange bane. "Ruslands befolkning er over tre gange så stor som Ukraines. Og hvis du ser på økonomien, var den russiske økonomi cirka 10 gange større end den ukrainske, da krigen begyndte. De parametre begynder at spille ind og volde mere smerte, i takt med at krigen trækker ud," siger han. Både i USA og i EU er den finansielle støtte sejlet på grund under interne politiske slagsmål og Claus Mathiesen lægger afgørende vægt på den civile støtte til den ukrainske regering. "Ukraine er på mange måder næsten lige så trængt på økonomien, som de er på slagmarken. Stort set alle statens indtægter går til at føre krig. Alt andet, der skal betales af staten, lige fra pensioner og lønninger til sygehuse, veje og skolevæsen, skal betales af den finansielle støtte, som Ukraine får udefra. Så den er umådelig vigtig for, at Ukraine overhovedet kan fungere som stat og i sidste ende også overleve," siger han.

Altinget bringer mandag en kronik af Arne Bård Dalhaug, generalløjtnant, præsident, Norges Forsvarsforening, seniorrådgiver, Den norske Atlanterhavskomité. Han skriver blandt andet: "Ingen ved, om krigen i Ukraine slutter næste år, eller om den vil vare i flere år endnu - vi ved ikke, hvor i krigen vi er. [...] Ukraine har haft nogle betydningsfulde fremskridt i det seneste år; den russiske flåde er pålagt begrænset operativ frihed i Sortehavet, korneksporten er steget en smule, og EU har påbegyndt medlemsforhandlinger. Alligevel så situationen lysere ud for et år siden. Allerede nu, et år før Trump eventuelt bliver amerikansk præsident igen, er der usikkerhed om, hvilken rolle USA vil spille i Ukraine, og om landet reelt set vil fortsætte med at opretholde verdensordenen, som Washington etablerede i kølvandet på Anden Verdenskrig. Også EU kæmper for at opnå flertal for hjælpepakker til Ukraine, og det forventes, baseret på valget i Nederlandene, at yderligtgående højre ved valget til EU-parlamentet til foråret vil styrke sig betydeligt. Konflikten i Mellemøsten trækker både ressourcer og opmærksomhed væk fra Ukraine. Præsidentvalget på Taiwan i januar vil sandsynligvis føre til en fortsættelse af den nuværende uafhængige politiske kurs. Dette kan tænkes at føre til øget kinesisk aggression, hvilket yderligere kan skubbe opmærksomheden væk fra Europa. Det ukrainske sommerfelttog løb ud i sandet uden betydelige gevinster, og Europa kæmper for at etablere en ordentlig militærindustri. Der er også mere synlige spændinger mellem Zelenskyj og militæret, hvilket er naturligt givet krigens påvirkning. Intet af dette betyder, at Ukraine har tabt frihedskampen, men Kyiv er sandsynligvis nået til det punkt, hvor der kræves en grundig analyse af krigsstrategien i tiden fremover. Putin ser nok langt lysere på situationen nu end han gjorde for et år siden. Han er blevet styrket i troen på, at hans opfattelse af Vesten som svagt og uden nødvendig vilje til at støtte Ukraine over tid, er korrekt. [...] I den nuværende situation ser Kreml ingen grund til at afslutte krigen. Al vestlig tøven styrker Putins tro på, at Nato og partnere ikke har den nødvendige udholdenhed til at blive ved med at kæmpe i denne krig lige så længe som Rusland. Selv hvis der kommer nye våbenleverancer til Ukraine, er der allerede sket meget skade på det mentale plan. Putin er styrket i troen på sejr. Det vil kræve meget at ændre den opfattelse. Det er alvorligt, og det haster."
Politiken, s. 8; Altinget, mandag (16.01.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Enhedslisten og Madbudene: Den liberalt-populistiske højrefløj slog EU's platformsdirektiv ihjel
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet, Per Clausen, rådmand for klima og miljø (EL), Aalborg Kommune, medlem, KL, formand, Magistrenes A-kasse, formand for Aalborg Forsyning, bestyrelsesmedlem i AkademikerPension og Rasmus Emil Hjorth, formand, Madbudenes Organisation, cykelbud. De skriver blandt andet: "EU's platformsdirektiv skulle have været en tiltrængt succes for EU. Forhåbningen var, at man med det direktiv endelig kunne skride ind og sikre bedre forhold for millioner af EU-borgere der, helt eller delvist, ernærer sig som platformsarbejdere. Det burde have været en succes, men nu ser det ud til alligevel ikke at lykkes. Enten udvandes forslaget til ligegyldighed, eller også falder det helt på gulvet. Det står desværre klart, efter at EU-Parlamentets forhandlingshold torsdag 10. januar aflagde rapport til Beskæftigelsesudvalget. En rapportering, der kommer ovenpå, at EU-landene alligevel ikke kunne enes internt om den aftale, de ellers havde indgået med os. [...] Spørger man i Bruxelles, hvem der slog direktivet ihjel, er det korte svar "Frankrig". I realiteten er det svar dog alt for unuanceret og letkøbt. For platformsdirektivets bødler er ikke en enkelt person eller et enkelt land. Nej sandheden er i stedet, at det var EU's liberalt-populistiske højrefløj i form af den ene borgerlige regering efter den anden. I alt var det nemlig hele 12 EU-lande der i sidste ende ikke ville være med til den aftale, som Rådet ellers allerede havde givet håndslag på. [...] Tilbage i 2021 anslog EU-Kommissionen, at der var cirka 28 millioner platformsarbejdere i EU, et tal, man forventer, vil være steget til 43 millioner til næste år - eller knap ti procent af hele EU's samlede befolkning. Selvom flere af disse reelt er selvstændige, er der også adskillige millioner, der tvinges ind i en status som falske selvstændige. [...] Derfor står vi også i den situation, at det nye Europa-Parlament må tage kampen om platformsarbejdernes rettigheder op igen, og kampen mod udnyttelsen fortsætter. [...] Samtidigt foreslår vi, at regeringen sammen med de faglige organisationer også skal indføre sådan en regel i Danmark - mens man venter på, at der kan opnås enighed på EU-niveau. For platformsarbejderne bør ikke vente længere på bedre regler ansættelsesforhold."
Altinget, mandag (16.01.2024)

Finansielle anliggender

Rentefald kan udløse milliardbesparelse for danske virksomheder
Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv har lavet et regnestykke for Børsen, som viser, at hvis ECB sænker renten seks gange i 2024, kan dansk erhvervsliv opnå en besparelse på 8-9 mia. kr. i 2024, skriver Børsen. “Efter den rentestorm, som har ramt dansk erhvervsliv siden starten af 2022, så er der udsigt til, at vi får lidt mildere og varmere vinde i form af rentenedsættelser,” siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv og han tilføjer: “Det luner lidt, men det ændrer ikke på, at de samlede renteudgifter stadig er høje.” Beregningerne viser, at det er alene på realkreditlån, at virksomhederne vil spare penge i 2024. Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Sofie Holme Andersen, fremhæver, at der er tale om pæn besparelse. “Det er da en slat. Derudover vil lavere renter også betyde, at flere af virksomhedernes investeringsprojekter bliver rentable, hvilket så kan skubbe gang i flere investeringsprojekter,” siger hun.
Børsen, s. 6-7 (16.01.2024)

Konkurrence

Morten Bødskov sætter prop i statsstøtten til dansk erhvervsliv
Kort tid før juleaften fik både vindmølle og Power-to-X-industrien en tidlig julegave, hvor der er i år er afsat 1 mia. kr. i statsstøtte til virksomheder inden for de to sektorer, som kan bruges til udbygge produktionsfaciliteter. I et interview med Finans fortæller erhvervsminister Morten Bødskov (S), at andre konkurrence-udfordrede danske virksomheder dog ikke skal regne med at modtage samme hjælp fra staten, skriver Jyllands-Posten. "Vi ser ikke for os, at det skal udvides. Tværtimod ser vi for os, at ordningen stopper, når vi kommer til 2025." EU's midlertidige lempelse af statsstøtte-reglerne ventes at udløbe ved udgangen af 2025, og regeringen agter at sikre sig, at det ikke bliver forlænget. Erhvervsministeren mener, at det er vigtigt at forsvare de to sektorer, så de ikke flytter til udlandet. Mens presset fra både Kina og USA er steget, har EU kæmpet med at finde et passende fælles modsvar og hvis EU skal lykkedes med at svare igen, så kræver det ifølge Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, at landene bliver nødt til at blive bedre til at koordinere deres indsatser - og droppe statsstøtten. Morten Bødskov mener, at det lysner det i horisonten, hvor han fremhæver, at EU før jul fik vedtaget en ny industripolitik, som blandt andet skal sørge for at forkorte sagsbehandlingstiderne og godkendelsesprocedurerne til nye grønne energiprojekter i EU. "Der kommer også krav til Danmark, om hvad vi skal levere i den sammenhæng. Så der sker rigtig meget i EU på dette område lige nu," siger han og tilføjer, at EU i fællesskab har sat meget ambitiøse mål. "Den benhårde konkurrence om den grønne industri og teknologi er i sig selv en presbold for EU, og min klare opfattelse er, at det nu er forstået," siger Morten Bødskov.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (16.01.2024)

Kultur

Lad os nu dræbe idéen om European Super League
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som blandt andet skriver: "Vi var mange fodboldfans, der troede, at den såkaldte European Super League var død. En liga, hvor det kun var de rigeste og største, der havde adgang. Men vi fik for nylig en del at tænke over. EU-Domstolen har nemlig afgjort, at Uefa og Fifa som de største fodboldforbund har misbrugt deres dominerende stilling på markedet i strid med EU's konkurrenceregler. Og selvom EU-Domstolen ikke har taget stilling til det konkrete ESL-projekt, tyder det på, at der er pustet nyt liv i forslaget om en turnering uden om de nuværende fodboldforbund. Altså en ny turnering, hvor de små klubber ikke er sikret solidaritetspenge, og hvor det er svært at gennemskue, hvem der har mulighed for at rykke op eller ned. Det skræmmer mig som fodboldelsker og som kulturminister. [...] Det er langtfra afgjort, om European Super League bliver en realitet. Vi afventer den endelige dom i Madrid, men jeg kommer til at støtte DBU og kæmpe for forbindelsen mellem bredde- og eliteidræt. Jeg har intet imod konkurrence. Det er sundt. Men en liga for de rigeste klubber, som man bliver håndplukket til at deltage i, er skadelig for sporten. Lad os holde øjnene på bolden - ikke pengene."
Jyllands-Posten, s. 17 (16.01.2024)

Migration

Europa sænker vindebroen for migrantarbejdere
Mangel på arbejdskraft betyder, at Europa ifølge EU-tal har brug for en million migrantarbejdere om året og nu åbner flere regeringer døren for arbejdsmigration, samtidig med at de strammer asylregler, skriver Kristeligt Dagblad. ”Lovlig migration til EU skal vokse med omkring en million hvert år,” sagde EU-kommissær med ansvar for indre anliggender Ylva Johansson under et nyligt besøg i Grækenland. Lige før jul vedtog Grækenland en ny lov, der skal gøre det nemmere for migranter at få opholds- og arbejdstilladelse, fordi landets arbejdsgivere råber på arbejdskraft, især til landbruget. Jean-Christophe Dumont, leder af de industrialiserede landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD's afdeling for international migration, undrer sig ikke, da den demografiske udvikling i EU-landene viser faldende fødselstal og de store generationer bliver pensioneret. "Denne udvikling kombineres med et voksende behov for arbejdskraft til den grønne omstilling samt øget økonomisk aktivitet som følge af hjælpepakkerne efter coronakrisen,” forklarer han. EU-kommissær Ylva Johansson har reklameret for en ny platform, EU Talent Pool (EU's talentpulje), som skal matche udenlandske kandidater med europæiske arbejdsgivere og platformen har fået navnet ”Arbejdsmarkedets Tinder,” med henvisning til tidens populære dating-app.
Kristeligt Dagblad, s. 1,5 (16.01.2024)

Sikkerhedspolitik

Spektakulær spionsag i hjertet af EU afslører, hvordan Kina opererer for at splitte Vesten
I december offentliggjorde tre europæiske medier Financial Times, Der Spiegel og Le Monde en afdækning af, hvordan den belgiske højrefløjspolitiker Frank Creyelman i mere end tre år arbejdede mod betaling med påvirkningsoperationer for den kinesiske efterretningstjeneste, skriver Jyllands-Posten. Sms-korrespondance afslører, hvordan kinesisk efterretningstjeneste arbejder på at påvirke og skabe splid i Europa, hvor instruktionerne fra den kinesiske føringsofficer, Daniel Woo, var utvetydige: "Vores hovedmål er at splitte forholdet mellem USA og Europa." Creyelman, der er blevet ekskluderet fra sit parti og er genstand for en strafferetlig undersøgelse i Belgien, blev betalt i kryptovaluta for sine tjenester. Denne sag kaster lys over Kinas forsøg på at påvirke europæisk politik ved at samarbejde med lokale politikere, hvilket rejser bekymringer om sikkerhed og stabilitet i EU. I december udtrykte Belgiens premierminister, Alexander De Croo, chok over spionsagen og Creyelmans ageren. "Det betyder, at nogle mennesker saboterer vores velstand, vores sikkerhed og vores demokrati indefra, og det sker fra et parti, som sidder i landets parlament," sagde De Croo og tilføjede: "Det viser, at den ekstreme højrefløj er ret farlig for vores samfund." Frank Creyelman har ifølge Financial Times undladt at svare på henvendelser fra de tre medier, og de kinesiske myndigheder benægter enhver viden om sagen. Nigel Inkster, tidligere operativ chef i den britiske efterretningstjeneste MI6, forklarer til Financial Times, at Belgien og belgiske politikere er attraktive for Kina i forsøgene på at påvirke og spionere i Europa, ikke mindst fordi både EU og Nato har hovedkvarter i Bruxelles.
Jyllands-Posten, s. 10 (16.01.2024)

Udenrigspolitik

Beijings bitre stikpille
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Valg på Taiwan ændrer intet, og genforening er uundgåelig. Sådan lød det bitre budskab fra Beijing efter lørdagens præsidentvalg i Taiwan. Kinas Kommunistiske Parti er dybt utilfreds med valgresultatet, der betød sejr til Lai Ching-te fra det regeringsbærende og kinakritiske Demokratiske Progressive Parti. Det var tredje gang i træk, at partiet vandt præsidentposten. Mandag svarede Beijing igen. Ikke med militær magt, men med en diplomatisk lussing. Den lille østat i Stillehavet Nauru har erklæret, at man vil afbryde de diplomatiske forbindelser med Taiwan og i stedet anerkende Folkerepublikken Kina. Kina har ikke diplomatiske relationer med lande, som anerkender Taiwan som en selvstændig stat. [...] Taiwan har i dag uformelle bånd med flere end 100 lande. Taipeis repræsentationskontorer i udlandet fungerer som de facto-ambassader. Og i takt med at Kina de seneste år har øget presset på Taiwan, har andre lande styrket samarbejdet inden for rammerne af deres ét-Kina-politik. Det er en positiv udvikling. For det er hverken Belize, Tuvalu eller Eswatini, der sikrer Taiwans plads på verdenskortet. Det gør derimod et stærkt værdifællesskab og tættere økonomiske relationer med lande som USA, Japan, EU og andre venligstemte nationer. Og - ikke at forglemme - store mængder amerikanske våbenleverancer. Men mere end noget andet er Taiwans styrke taiwanerne selv: deres demokrati, politiske institutioner og vilje til at afvise Kinas krav og trusler. Styrker, der alle blev bekræftet ved weekendens valghandling. Tabet af Nauru er symbolsk og gør ingen forskel. Det ved ledelsen i kommunistpartiet godt. Den fremstår stadig mere rådvild over for udviklingen i Taiwan, hvor andelen af indbyggere, der ønsker at blive slået sammen med fastlandet nu eller i fremtiden, er nede på 7,4 procent."
Information, s. 2 (16.01.2024)

Software-direktør til Friis Bach: Vi glemmer behovet for digital forvaltning i udviklingslande
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Niels Tanderup, chef for globale anliggender, cBrain, som blandt andet skriver: Christian Friis Bach (R) skriver i Altinget 8. januar at stærke samfundsinstitutioner i udviklingslandene skal stå øverst i den næste udviklingspolitiske strategi, og at Danmark i stigende grad skal kanalisere vores udviklingsbistand gennem EU. Hans præmis er, at lande, der har fået budgetstøtte, viser bedre resultater, har mindre korruption, stærkere ejerskab og bliver bedre til også at mobilisere egne ressourcer. Det tror jeg langt hen ad vejen er rigtigt. [...] Jeg tror dog ikke, at mere EU-styret støtte er vejen frem. Jeg har selv en fortid som ansat i EU med udviklingspolitik, og EU er på mange måder et offer for sin egen stærke institutionalisering. Det gør, at den ikke er særlig agil og omstillingsparat og ofte ender med at sætte proces over implementering. Men overordnet har Friis Bach ret i, at både EU og den danske bistandspolitik mangler en vigtig dimension, når vi taler støtte til opbygning af intuitioner. Og det er, hvordan vi opbygger en ansvarlig og sikker digital forvaltning. [...] Ja til, at opbygningen af stabile institutioner skal være rygraden i dansk udviklingsindsats som anført af Friis Bach, men det indebærer også, at der skal fokuseres langt mere på at opbygge en digital forvaltningskapacitet med afsæt i det digitale weberianske bureaukrati. Og når Danmark nu ligger nummer et i verden på offentlig digitalisering og tillid til demokratiet, er der vel ingen grund til at lade EU udføre de opgaver for os.
Altinget, mandag (16.01.2024)