EU i dagens aviser tirsdag den 16. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Von der Leyen beder om delvist boykot af Ungarns EU-formandskab
Flere aviser skriver om den ungarske premierminister Viktor Orbán, der efter at Ungarn overtog formandskabet for Det Europæiske Råd, besøgte Putin i Rusland, Xi i Kina og Trump i USA. Det er blevet kraftigt kritiseret af EU og det har nu fået konsekvenser. EU-Kommissionen vil delvist boykotte Ungarns EU-formandskab ved at droppe uformelle møder afholdt i Ungarn. Det er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der har bedt om et boykot og det betyder, at det i stedet for EU-kommissærer vil være "højtstående embedsmænd", som deltager i møder med Ungarn. Eric Mamer, talsperson for EU-Kommissionens formand, har oplyst, at "set i lyset af de seneste udviklinger", vil kommissionen ikke deltage i møder, som Ungarn arrangerer. "Kommissionen vil kun være repræsenteret på niveau af højtstående embedsmænd i forbindelse med uformelle møder," skriver Eric Mamer på X.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Viktor Orbáns nylige besøg hos Vladimir Putin i Kreml og Xi Jinping i Beijing er en skændsel, der ikke bliver mindre af Ungarns indeværende EU-formandskab. Orbán beskriver sine besøg som led i en ”fredsmission”, hvilket naturligvis er en absurd eufemisme. Orbán har først og fremmest sine egne snarere end europæiske politiske interesser for øje. I Kreml fremlagde Orbán sine visioner om en forhandlet fred mellem Ukraine og Rusland. En plan, der vil indebære, at Ukraine skal acceptere at opgive store dele af sit territorium til Rusland, hvad der ikke bare strider direkte imod EUs målsætninger, men også er blevet skudt ned af den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba, der har afvist Orbáns plan som utænkelig. Helt usædvanligt måtte EUs udenrigstjeneste derfor i en pressemeddelelse slå fast, at den ungarske premierminister ikke repræsenterer unionen på sine rejser til Kina og Rusland. Men det er ikke kun EU, der har et problem. Viktor Orbáns bestræbelser på at svække den vestlige støtte til Ukraine sår også usikkerhed om Ungarns status som pålidelig alliancepartner i NATO, der tidligere på ugen afholdt topmøde. Det kan være fristende at kræve Ungarn smidt ud af unionen, for overordnet set er Viktor Orbán tæt på at fuldbyrde Ungarn til en intern modstander i stedet for en samarbejdspartner. [...] Orbáns seneste rejser understreger, at EU er nødt til at genoverveje sin tilgang til regeringen i Budapest. Økonomiske sanktioner og officielle fordømmelser er ikke nok til at afholde Orbán fra at fortsætte sin destruktive flirt med autokratiske regimer. Som skamløs opportunist udnytter Viktor Orbán Ruslands blodige overfald på Ukraine til at underminere EU-støtten til det belejrede land indefra. Imens mister ukrainske civile og soldater dagligt livet som resultat af Ruslands forbryderiske invasion. At smide Ungarn ud af NATO eller EU vil i første omgang blot drive det centraleuropæiske land yderligere i armene på Putin og Xi, der begge må forventes at savle ved tanken om videre ustabilitet i Europas i forvejen turbulente politiske landskab. Det ungarske problem kræver derfor politisk nytænkning og snarlig handling i de europæiske hovedstæder."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Inden for de seneste uger har vel ingen regeringsleder i Europa som Ungarns premierminister, Viktor Orbán, formået at køre sig selv i stilling til at præge den europæiske dagsorden. Helt frem til slutningen af sidste måned stod Orbán isoleret i EU efter at have brugt år på at afvikle det ungarske demokrati og orientere sig mod autokrater i Moskva og Beijing. Siden er det gået stærkt. For to uger siden overtog Ungarn EU's roterende formandskab, og straks kastede Orbán sig ud i en selverklæret fredsmission, der tog ham fra Kyiv via Moskva til Beijing og USA. Hans enegang underminerede EU's proukrainske linje og tog sig mest af alt ud som selvpromovering og et forsøg på at hive tæppet væk under Ukraines forsvarskamp. Samtidig har Orbán nu bygget et nyt hus for sig selv og sit parti, Fidesz, ved at danne en ny højrefløjsgruppering i Europa-Parlamentet under navnet Patrioter for Europa. Gruppen - dannet den 30. juni - har allerede udviklet sig til den største gruppering på den yderste højrefløj i Europa-Parlamentet og er et sammenrend af ekstremistiske højrepopulister og putinvenlige nationalister, der forenes i indædt skepsis over for EU, modstand mod den grønne omstilling og vil kæmpe for at beskytte den kristne kulturidentitet, alt imens de bekæmper migration og minoritetsrettigheder. Orbán har dermed fået støbt den europæiske platform, han har tørstet efter. [...] Orbán har længe talt om at ville "besætte Bruxelles" for derefter at forme EU efter sit eget nationalistiske og højreorienterede verdensbillede. Nu får han en større stemme til at påvirke den europæiske debat. [...] Det yderste højres rejse mod normalisering fortsætter, og der er en voksende risiko for, at Orbán kan samle tilstrækkelig med kritisk masse omkring sig og trække Europa i retning af sin højreekstreme position."
Kilder: Information, s. 20; Berlingske, s. 2, tirsdag; Børsen, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Kallas trækker sig som premierminister
Estlands liberale premierminister, Kaja Kallas, træder tilbage, efter at hun er blevet indstillet til posten som EU's udenrigschef af EU's stats- og regeringschefer på et topmøde i slutningen af juni, skriver flere aviser i dag. Mandag indleverede Kallas sin afskedsbegæring til den estiske præsident, Alar Karis, men hun forbliver regeringsleder, indtil hendes efterfølger er fundet, og en ny regering er på plads. Estland har 1,3 millioner indbyggere og kan i år fejre 20-års jubilæum som medlem af EU. I sin tid som premierminister har Kallas gjort sig bemærket i udlandet med sin kritik af nabolandet Rusland, og politisk har Kaja Kallas i sit hjemland stået i spidsen for et opgør med Estlands historie som tidligere sovjetrepublik. Trods trusler fra Rusland har hendes regering fjernet sovjetmonumenter fra gadebilledet og tidligere i år efterlyste Rusland Kallas, fordi hun ifølge det russiske styre har begået "fjendtlige handlinger" over for Rusland. Kallas kan først tiltræde posten, når hun er blevet godkendt som ny udenrigschef ved en afstemning i EU-Parlamentet, hvilket ventes at finde sted senere i juli.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 9; Politiken, s. 7; Børsen, s. 17

Institutionelle anliggender: Grøn pagt eller dieselbiler: Hvad bliver prisen for von der Leyens toppost i EU?
Torsdag klokken 9 stiller Ursula von der Leyen sig op ved pulten i Europa-Parlamentet for at holde den tale, som skal overbevise et flertal af de 720 parlamentarikere om at give hende fem år mere i spidsen for EU-Kommissionen, skriver Kristeligt Dagblad. Afstemningen begynder klokken 13 og inden da skal Ursula von der Leyen jonglere sig ud af det første slag om, hvorvidt den nye EU-Kommission skal fastholde eller slække på klimaambitionerne, hvor forbuddet mod forbrændingsmotorer er et af de helt store stridspunkter. Fra Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, lyder det, at det også er den første test af det faktiske styrkeforhold i det nye Europa-Parlament efter valget og fremgangen til partierne til højre for kristendemokraterne. "Selvom de tre midtergrupper - kristendemokraterne, socialdemokraterne og de liberale - har bevaret flertallet i Europa-Parlamentet, er tyngdepunktet rykket mod højre. Og det, Ursula von der Leyen vil sige om den grønne klimapagt og ikke mindst om forbuddet mod nye benzin- og dieselbiler i 2035, vil give et fingerpeg om de kompromisser, som hun har indgået,” siger Lykke Friis og tilføjer: "Patrioterne og suverænisterne vil aldrig stemme for Ursula von der Leyen. Men spørgsmålet er åbent, hvad angår Giorgia Meloni og ECR, og hvis hun vælger at samarbejde med midterpartierne, vil det trække Europa-Parlamentet længere til højre.” Lykke Friis påpeger desuden, at Ursula von der Leyens måske stærkeste kort er, at det bliver vanskeligt at finde en anden til posten og der er ingen af de pro-europæiske partier, som har interesse i at sende EU ud i en større krise. ”Hun skal virkelig vandre på en knivsæg. Men holdningen er næsten 'von der Leyen eller kaos'. Der vil være et stort pres på europaparlamentarikerne for at stemme for hende. Hvis Ursula von der Leyen ikke bliver valgt, så EU ikke har en kommissionsformand, får vi en situation, som kun Vladimir Putin vil blive glad for,” siger Lykke Friis.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU-parlamentariker løslades fra fængsel i fem dage for at aflægge ed
Græske Fredi Beleri, der bor i Albanien, blev valgt til EU-Parlamentet for Grækenland trods fængsling og han får nu lov at opleve friheden for en kort stund, skriver flere aviser mandag. Mandag fik han lov til at rejse ud af Albanien, hvor han sidder fængslet for valgsvindel, for at rejse til Strasbourg, så han kan aflægge ed som nyvalgt medlem af EU-Parlamentet. Beleri fik ved parlamentsvalget i juni 238.000 stemmer og er dermed en af Grækenlands 21 folkevalgte EU-parlamentarikere. De lokale medier har billeder af Beleri, som forlader fængslet i en diplomatbil fra den græske ambassade. Beleri blev anholdt i maj sidste år i forbindelse med sin valgkamp, hvor han gik efter borgmesterposten i Himare i det sydlige Albanien og han fastholder, at fængslingen er politisk motiveret. "Min forbrydelse er, at vi i Himare ønsker at være herre over vores forfædres land. Min forbrydelse er, at mine landsmænd valgte mig som borgmester imod planerne fra den albanske premierminister, Eid Rama," lød det fra han. Beleris dom er på to år og han skal vende tilbage til fængslet senest 20. juli.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag

Konkurrence: EU udvider undersøgelsen af kinesiske vindmøller
I april satte EU-Kommissionen gang i en indledende undersøgelse af, hvorvidt kinesiske vindmølleproducenter får gavn af ulovlig statsstøtte til at underbyde europæiske konkurrenter og den er nu blevet udvidet, skriver Børsen. I et mailsvar bekræfter EU-Kommissionen, at listen over lande er vokset. “Vi har modtaget yderligere information, der indikerer potentiel forvridning i udviklingen af vindprojekter i andre medlemslande - herunder i Tyskland. Vi har sendt anmodninger om oplysninger for yderligere at kunne vurdere informationen og eksistensen af potentiel statsstøtteforvridning på det indre marked,” skriver en talsperson. Brancheorganisationen Green Power Denmark mener, at det er et vigtigt signal, at EU i en bredere øvelse ser nærmere på, om projekter med kinesiske vindmøller nyder godt af ulovlig statsstøtte: “Det er en forudsætning for, at vi kan få det europæiske marked til at fungere på fair og ens vilkår,” siger vicedirektør Jan Hylleberg. Kina har ifølge nyhedsbureauet AP anklaget EU for “protektionisme” og onsdag meldte det kinesiske handelsministerium ud, at det vil igangsætte en undersøgelse af, om EU har benyttet unfair handelspraksisser i flere af de igangværende undersøgelser. Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, vurderer, at de seneste års stigende omkostninger og udfordringer i havvindindustrien har været medvirkende til, at nogle europæiske udviklere begynder at se mod kinesiske mølleproducenter, og det kan vise sig at blive en trussel for de europæiske producenter på flere markeder. Han tror dog ikke på, at de kinesiske producenter som følge af politisk modstand for alvor vil få fodfæste i EU. “Jeg tror simpelthen ikke på, at man fra EU's side ønsker, at kineserne skal være hovedleverandører på vores energiinfrastruktur,” siger han.
Kilde: Børsen, s. 10

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Lad ikke grønne regler kvæle innovationen hos Europas smv'er
Børsen bringer en kronik af Erick Thürmer, adm. direktør, Thürmer Tools. Han skriver blandt andet: "Som erhvervsleder er jeg glad for at bo i Danmark. Vi har et godt land og på mange måder gode erhvervsvilkår. Jeg er også glad for at være europæer. Vi har et stærkt kontinent med et godt værdifællesskab. Men jeg er i stigende grad også bekymret for fremtiden. [...] I takt med at EU fortsætter med at rulle nye miljøregulativer ud, oplever små og mellemstore virksomheder, at byrderne bliver tungere og tungere at bære. [...] For slet ikke at tale om, at bankerne jo for at leve op til EU-kravene om bæredygtighed kommer til at kræve flere og flere af den type oplysninger af smv'erne, selvom smv'erne slet ikke er omfattet af reglerne om bæredygtighedsrapportering fra EU. […] Mens intentionerne bag EU's grønne regler er noble, er udførelsen og implementeringen således blevet en kilde til frustration. [...] Generelt ville det klæde både EU og Danmark, hvis man ventede med at sætte voldsomme nye regler om rapportering i kraft, til der fandtes en god og enkel digital løsning, der kan hjælpe smv'erne med at bære byrden. Det vil være nødvendigt, hvis vi skal sikre, at vi også har virksomheder som Thürmer Tools i Danmark om 25, 50 og 125 år."
Kilde: Børsen, s. 23

Handel: Importen af flybrændstof fra Indien bør stoppes
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af pensionist Peter Spanggaard, som blandt andet skriver: "Det ser ud til, at der i Danmark ikke skrides ind over for den eksplosivt voksende import af russisk olie i form af flybrændstof fra Indien. Det er pinligt, at der ikke er sat en stopper for den trafik, Indien driver med at hente embargobelagt råolie i Rusland, sejle det til Indien, hvor olieraffinaderierne arbejder i døgndrift på at producere flybrændstof, der lastes på tankskibe, som på vej for at hente mere råolie i Rusland afleverer flybrændstoffet i Danmark. Og danskerne klapper i deres små hænder, fordi brændstoffet er billigt. [...] Indien ønsker, at der indgås en frihandelsaftale mellem EU og Indien. Der bør understreges over for Indien, at der ikke indgås nogen frihandelsaftale, så længe Indien driver sin hvidvask af russisk olie, og importen af flybrændstof skal stoppes."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Interne anliggender: Velkommen til voksenbordet, Liberal Alliance
Berlingske bringer en kommentar af Marianne Lynghøj, suppleant til Europa-Parlamentet for Venstre. Hun skriver blandt andet: "Budskabet i Liberal Alliances EP-valgkamp var klart - de tog frihedskampen i et EU, som ikke skulle blande sig i låg, sugerør og vores forbrug af plastik. Liberal Alliances konkrete planer om udviklingen af EUs forsvar, håndteringen af EUs haltende konkurrenceevne og de globale galopperende klimaforandringer - ud over naturligvis opsætning af et atomkraftanlæg i Pernille Vermunds kælder - glimrede ved sit fravær i valgkampen. Nu har Liberal Alliances spidskandidat, Henrik Dahl, så tilbragt én måned i Bruxelles, og er nået den konklusion, at danske problemer ikke rigtig er noget at falde i svime over, når man har været ude i den store verden og dannet sig et sammenligningsgrundlag. Bedre sent end aldrig, Dahl, fristes man til at sige. Og derudover glæde sig over, at Danmark ikke spilder ét af blot 15 mandater på en boomer med en håbløs mærkesag om, at vi skal have friheden til at smide mere plastik i naturen. [...] Den populistiske linje ville være helt fin, hvis Liberal Alliance fortsat var et lille protestparti. Men Liberal Alliance vil være et bærende regeringsparti i en kommende borgerlig regering. Har man den form for ambitioner, har man fraskrevet sig retten til populisme. Så er man et ansvarsparti. Så har man bedt om en plads ved voksenbordet, hvor vi tager ansvar for Danmarks fremtid, hvor vi skaber rammerne for en bæredygtig og grøn økonomi, og hvor vi finder finansiering til at investere i Danmarks og Europas sikkerhed."
Kilde: Berlingske, s. 19

Sikkerhedspolitik: Tyskland smider kinesiske Huawei ud af mobilnettene
Tyskland har efter mange års tilløb endelig besluttet at forbyde udstyr fra Huawei og den kinesiske konkurrent ZTE i kernen af de tyske mobilnet af sikkerhedsgrunde, skriver Berlingske. I kraft af sin geografiske placering spiller Tyskland en nøglerolle i den internationale mobil- og datatrafik, men landet har været meget sen til at træffe samme beslutning, som andre europæiske lande traf for flere år siden, hvilket skyldes de tyske teleselskabers store investeringer i 5G-mobilteknologi fra de to kinesiske giganter. Inden udgangen af 2026 skal alt 5G-udstyr fra Huawei og ZTE været fjernet fra de såkaldte kernenet i Tyskland og teleselskaberne får frem til slutningen af 2029 til at skifte alt udstyr i selve mobilnettene ud. EU har vedtaget regler, der skal styrke sikkerheden i infrastrukturen, herunder mobil- og telenettene, hvilket har lagt ekstra pres på Tyskland. "Det er godt, at den tyske regering og de tyske teleselskaber indrømmer, at der er en risiko ved at bruge udstyr fra ikke-pålidelige leverandører som Huawei og ZTE. Det er blot trist, at de ikke ønsker at fjerne risikoen, før vi når til 6G," siger teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, med henvisning til, at næste mobilteknologi allerede er under udvikling.
Kilde: Berlingske, s. 8.