Tophistorie
Det er meget alvorligt
USA har alene brugt 1.300 mia. kroner i Afghanistan, hvor mange af dem er brugt på infrastruktur og våben, som Taliban nu får glæde af, skriver B.T. ”USA har nok taget det allermest sofistikerede udstyr med sig, da de trak sig fra Afghanistan. Men det drejer sig helt sikkert om Humvees og andre køretøjer samt håndvåben og lette våben,” siger Justine Fleischner fra Conflict Armament Research. Sikkerhedssituationen i Afghanistan under Taliban er usikker, da det utvivlsomt vil give ånderum for en række terrororganisationer, inklusive al-Qaeda og Islamisk Stat, som de seneste år har været hårdt presset af noget af det, der faktisk fungerede i Afghanistan: det afghanske sikkerhedsapparat. ”Tilbagetrækningen var en gave til Taliban. Det har efterladt det afghanske folk hjælpeløs,” skriver Ryan Crocker, USA-ambassadør i Kabul under Barack Obama, i en rapport. Det er svært at overskue, præcis hvor stor den nye terrortrussel er, men der er næppe nogen tvivl om, at for Taliban var den 20 år lange krig umagen værd. I dag står man med den udelte magt og ovenikøbet har man overtaget koalitionens infrastruktur og våben.
Jyllands-Posten bringer en kommentar af publicist Per Nyholm, som blandt andet skriver: ”Afghanistan er en katastrofe for alle, for afghanerne især, for USA og for Europa, der må spørge sig selv, om De Forenede Stater er en forbundsfælle, man kan regne med. […] Det korte af en lang og forfærdelig historie er, at Vestens ledere ikke har styr på deres prioriteter. Følgelig kan de ikke vinde deres krige eller bare neutralisere lande som Irak, Iran, Libyen, Syrien, Yemen og senest Afghanistan. Biden erkendte rigtigt, at USA ikke kunne stå i Centralasien til evig tid, men forsømte en planmæssig evakuering. Afghanistan vil plage ham resten af hans tid i Det Hvide Hus. Det har også slået endnu et skår i Nato-samarbejdet. […] Vesten har svigtet Afghanistan og sig selv. Europa fatter endnu en gang, at USA ikke er til at stole på. Joe Biden har, vidende eller uvidende, sparket Europas skrøbelige dør ind. En flygtningestrøm uden lige kan følge, give det yderste højre vind i sejlene og på sigt bringe vore liberale demokratier til stranding. Afghanistans tragedie fortæller os, at kun et politisk samlet og militært suverænt Europa er et sikkert Europa. Her ligger et fornyet EU's opgave.”
B.T., s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 28 (17.08.2021)
Trods dyb afghansk desperation er der ingen forventning om en ny flygtningekrise
Taliban har igen taget kontrol over Kabul og mange afghanere er desperate for at komme væk, men nabolandene har skærpet kontrollen ved grænserne, skriver flere aviser. Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at det er nærliggende, at situationen i Afghanistan vil føre til en strøm af flygtninge ud af landet, som man også så det, da Syrien kollapsede i borgerkrig. ”En masse menneskers sikkerhed er stærkt udfordret af situationen i Afghanistan lige nu. Afghanere er ikke begyndt at flygte i går. Det har de gjort i månedsvis, og vi ved, at mange er på vej til nabolandene, hvor f.eks. Pakistan i måneder har rapporteret om personer, der krydser grænsen,” siger hun. Men ifølge Ninna Nyberg Sørensen er det svært at vurdere, hvorvidt situationen vil udvikle sig til egentlige flygtningestrømme mod Europa, da EU-landene har strammet deres flygtningepolitik markant siden krigen i Syrien. Derudover har coronakrisen også medført yderligere restriktioner ved landenes grænser. ”Stort set alle nabolande har været hurtige til at lukke grænserne. Ingen er interesserede i at lukke afghanske flygtninge ind. Så dem, der flygter, er politikere, embedsmænd og dem med gode forbindelser,” siger Klaus Løkkegaard, sekretariatsleder for nødhjælpsorganisationen Dacaar ifølge Jyllands-Posten, som stadig opererer i 26 af Afghanistans 28 provinser. Jens Lærke, talsmand for FN's kontor for koordinering af nødhjælp (OCHA), har været aktiv i Afghanistan de seneste 70 år og han beskriver den humanitære situation som dramatisk. ”Situationen er ikke gået fra godt til skidt. Situationen er gået fra skidt til slem,” siger Jens Lærke og understreger, at FN pga. kaosset stadig ikke har det fulde overblik. I øjeblikket kæmper alle organisationer med at få troværdige oplysninger om situationen mange steder.
I Politisk Indsigt i Børsen skriver politisk Kommentator Helle Ib blandt andet: ”Regeringen kom - måske - for sent til at leve op til egne løfter. De lokalansattes skæbner er fortsat usikre. “Det er rigtige menneskers rigtige liv, der står på spil lige nu, så vi kommer ikke til at kunne gå i detaljer,” lød kommentaren mandag fra statsminister Mette Frederiksen (S) til situationen i Afghanistan, hvor der arbejdes på højtryk og i samarbejde med andre lande om at få statsborgere ud - egne såvel som de afghanske borgere, der har arbejdet for Danmark, og som et politisk flertal for nyligt besluttede at tilbyde en ekstra beskyttelse ud over de muligheder, der allerede ligger i tolkeaftalen. […] Så sent som 6. august fremhævede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at den danske regering sammen med Østrig og andre lande havde henvendt sig til EU-Kommissionen for at få sikret dialog, så “den eksisterende tilbagesendelsesaftale opretholdes” med Afghanistan. Først mandag meddelte Flygtningenævnet, at alle ca. 40 sager vedrørende afghanske statsborgere sættes i bero, mens et lidt større antal måske genbehandles. For regeringen kan der vente en større udfordring end de afghanske afviste asylansøgere, der stod til udsendelse. Et politisk krydspres mellem dem, der synes, at Danmark har svigtet fatalt i forhold til de lokalt ansatte og en højrefløj, hvis eksistensberettigelse ikke efterlader noget rum for kompromiser.”
Jyllands-Posten, s. 14, 15; Kristeligt Dagblad, s. 4; Børsen, s. 14-15 (17.08.2021)
Prioriterede historier
EU-Kommissær: Nej, LGBT+- rettigheder er ikke ideologi
Politiken bringer et interview med EU's kommissær for ligestilling, Helena Dalli, som er taget til København for at promovere EU's arbejde med ligestilling for alle unionens borgere i anledning af WorldPride. Hun siger blandt andet: ”Ikke én medlemsstat har 100 procent lighed. Problemet er, at uanset hvor meget man arbejder med lovgivningen, er det primært holdninger i samfundet, vi skal ændre. Men det er den sværeste del af vores arbejde. At værne om minoriteters rettigheder handler om at beskytte individet og dets jagt på lykke uafhængigt af race, etnicitet, tro, køn, seksualitet, handikap eller alder. De, der taler om identitetspolitik, er dem, der har et regelsæt for, hvordan individer i samfundet bør opføre sig - som regel fremmet gennem frygt og for at opnå hurtige politiske gevinster.” Helena Dalli mener, at mange europæiske politikere har formået at udbrede forestillingen om identitetspolitik til deres befolkninger, hvilket har betydet, at fjendebilledet har sat sig fast på individniveau blandt privatpersoner. Dette er med til at gøre det sværere for EU-Kommissionen at skabe et holdningsskift. Ud over det moralske ønske om lighed for alle begrunder EU-Kommissionen også sit arbejde med et økonomisk argument, for når mennesker oplever undertrykkelse, begrænses de i at udvikle sig.
Politiken, s. 8 (17.08.2021)
Det digitale indre marked
Microsoft vil have præciseret AI udspil: EU-regler skal være både principielle og pragmatiske
Altinget bringer et debatindlæg af Mikael Ekman, direktør for Politik og Strategi, Microsoft Danmark og Island. Han skriver blandt andet: ”Europa skal være verdensførende i udvikling og anvendelse af kunstig intelligens (AI), der er både sikker, troværdig og menneskecentreret.” Sådan fremlagde Magrethe Vestager i april visionen bag EU-kommissionens nye forslag om kunstig intelligens. På alle måder en vigtig og prisværdig ambition, der vil udgøre en hjørnesten i Europas digitale årti. Men også en monumental opgave, hvor indsatsen næppe kunne være større. Selvom vi i Europa og Danmark ser utallige eksempler på virksomheder og offentlige myndigheder, der transformerer arbejdsgange og leverer banebrydende løsninger baseret på AI - inden for eksempelvis sundhed, fødevarer og energieffektivitet - så halter Europa på flere afgørende parametre efter USA og Kina, der ifølge nogle beregninger repræsenterer over 80 procent af verdens AI-investeringer. Derfor er det helt rigtigt, når Kommissionen med Vestager i spidsen lægger op til en tobenet indsats: Klare, etiske rammer og regler skal gå hånd i hånd med øgede investeringer og bedre koordination af forsknings- og innovationsindsatser på tværs af EU-landene. Vi skal forstå AI, før vi kan regulere det, som kommissæren tidligere har sagt. […] Hvis EU i de kommende måneder formår at præcisere reglerne, så de er både principielle og pragmatiske, har Europa alle forudsætningerne for at blive verdensførende i ansvarlig kunstig intelligens, inden Europas digitale årti er ovre.”
Altinget (17.08.2021)
Finansielle anliggender
Centralbankernes vokseværk bør tæmmes
Berlingske bringer en kommentar af Howard Davies, formand for NatWest Group, som blandt andet skriver: ”Den lempelige pengepolitik, der lige nu bliver ført i de udviklede lande, vil sandsynligvis øge den ulige fordeling af velstanden, og på kort sigt er der ikke meget, centralbankerne kan gøre ved det. Hvis det problem skal løses, vil det kræve finansministre med et stærkt politisk mandat til at komme med indgreb for at omfordele velstanden. […] i det seneste halvandet år har der været et forbløffende vokseværk i centralbankernes aktiviteter stort set drevet af deres egne ambitioner. Altså er de gået ind i klimaforandringer ved at pege på, at den finansielle stabilitet kan blive truet af stigende temperaturer, og at centralbankerne i deres roller som obligationskøbere og tilsynsmyndigheder kan og bør være proaktive med hensyn til at gøre kredit dyrere for virksomheder, der ikke har en troværdig plan for den grønne omstilling. Det er et lovende nyt forretningsområde, og det vil sikkert vokse. Centralbankerne forsøger sig også med socialt arbejde i forhold til den ulige indkomst- og velstandsfordeling, hvilket igen er et varmt politisk tema. […] Den noget deprimerende konklusion er, at den aktuelle pengepolitik i verdens udviklede lande formentlig vil skabe større ulighed i fordelingen af velstand. Og på kort sigt er der ikke meget, centralbankerne kan gøre ved det andet end at nævne det i taler. Hvis problemet skal løses, har vi brug for finansministre med et stærkt politisk mandat til at komme med indgreb for at omfordele velstanden - ikke Fed-formænd og centralbankchefer, der ligger højt på verdens magtlister.”
Berlingske, s. 14 (17.08.2021)
Merkur Andelskasse får 149 mio. kr. til at støtte firmaer
Merkur Andelskasse modtager 149 mio. kr. fra Den Europæiske Investeringsfond, som er ejet af Den Europæiske Investeringsbank til at understøtte bæredygtige og socialt ansvarlige virksomheder og investeringer. ”Vi ser frem til at hjælpe eksisterende og nye kunder med deres investeringer i fremtiden, og med Merkurs fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed vil vi selvfølgelig gøre en ekstra indsats, for at sikre at investeringerne er klimavenlige, miljømæssigt bæredygtige og socialt ansvarlige,” udtaler Charlotte Skovgaard, adm. direktør i Merkur Andelskasse ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 2 (17.08.2021)
Institutionelle anliggender
Polen klar til at svare EU i retsstrid
Fra den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, lyder det, at Polen er ved at forberede et svar til EU-Kommissionen i en ophedet strid om landets retlige reformer, skriver Berlingske. Svaret vil blive sendt til Bruxelles senere mandag, inden tidsfristen udløber og det vil ikke blive offentliggjort i medierne.
Berlingske, s. 15 (17.08.2021)
Udlændinges skyld
Ekstra Bladet bringer et læser brev af Elvir Abaz fra Odense, som blandt andet skriver: ”Det må være udlændinges dårlige moral, som har haft negativ påvirkning på Morten Messerschmidt. […] I 2010 kritiserede Messerschmidt EU-Kommissionen for svindel med EU-midler og irregulære udbetalinger. I sin forespørgsel til kommissionen skrev Messerschmidt dengang: ”Deler Kommissionen den opfattelse, at EU udbetaler midler for at være populær, og vil Kommissionen - i benægtende fald - indføre en mere omfattende analyse og evaluering af de udbetalinger, som finder sted, herunder undersøge, hvor pengene i det hele taget havner, samt iværksætte en undersøgelse af de midler, som hvert år forsvinder sporløst? Vil Kommissionen endvidere overveje den effekt, som EU's pengespild har på det billede af EU, som eksisterer hos den almindelige europæer, navnlig i de lande, som er nettobidragydere?” Mortens adfærd minder mig lidt om de lavere rangerende kriminelle, som går ud og stjæler, hvorefter de deler tyvekosterne med banden for at opnå social kapital og avancere i det kriminelle hierarki.”
Ekstra Bladet, s. 14 (17.08.2021)
Klima
Joe Bidens pres for en øget olieproduktion viser, at han ikke er en klimaleder
Information bringer en kommentar af økonomihistoriker Adam Tooze, som blandt andet skriver: ”I sidste uge viste FN's Klimapanel (IPCC), hvor farlig en fase klimakrisen er kommet ind i. Vi står over for den menneskelige civilisations største og mest komplekse udfordring, og nu er det altafgørende spørgsmål: Kan vi nå at ændre kurs tilstrækkeligt hurtigt til at inddæmme skaden og bevare en nogenlunde beboelig planet? […] For første gang gik Den Europæiske Centralbank ind i klimaspørgsmålet. Tyske De Grønne stod stærkt i meningsmålingerne. Selv en tidligere olielobbygruppe som IEA, Det Internationale Energiagentur, skitserede en nettonulkurs. Og den 14. juli bekendtgjorde EU sin 'Fit for 55'plan, som blandt andet lægger op til at stoppe for salg af nye biler med forbrændingsmotorer fra begyndelsen af 2030'erne. […] Da G7-landene mødtes i juni, kunne de ikke enes om at udfase kul. EU og USA strides om toldtariffer på kulstof. Det lidet udbytterige møde for G20-landenes miljøministre i Napoli i juli afslørede, hvor svært det kan blive at finde fælles fodslag ved COP26-topmødet til november i Glasgow. I den amerikanske kongres blev Bidens infrastrukturpakke reduceret til en bleg kompromisløsning. […] Udvandingen af Bidens infrastrukturpakke og Sullivans reaktionære oliepolitik er to skridt i den helt forkerte retning. Kun hvis USA indadtil formår at sætte gang i en retfærdig grøn omstilling, kan det påtage sig en troværdig lederrolle på verdensscenen.”
Information, s. 2 (17.08.2021)
Revisorerne spiller ind på CO2-skattebanen
Hvis det skal rykke med klimaet, skal der en strammere beskatning af virksomhedernes drivhusgasser ind allerede nu og FSR - danske revisorer og Copenhagen Economics kommer med deres bud på en fremtidig model på en ensartet CO2-afgift, skriver Børsen. ”Der er behov for, at man beskatter CO2 for at få skabt nogle incitamenter, så man tænker sin CO2-udledning ind i den måde, man driver forretning på. Det kan være at ændre produktionen, så man ikke udleder så meget CO2,” siger Charlotte Jepsen, tidligere adm. direktør for FSR - danske revisorer og fortsætter: “En anden grund til at beskatte er, at man nu får CO2-belastningen frem i lyset, og så må man købe sig til kompensation i form af certifikater eller selv vælge at lagre sin CO2-udledning. Så man på den måde får hele sit aftryk ned.” Sigurd Næss-Schmidt, partner hos konsulenthuset Copenhagen Economics, mener, at det nødvendigt at få skabt et system, så virksomheder i forskellige lande kan arbejde sammen om f.eks. certifikater og det skal gøres i EU-regi. “Det er vigtigt, at man får en international forankring af det her,” siger Sigurd Næss-Schmidt og peger samtidig på, at EU i øjeblikket ser på netop fremtidens grønne certifikater.
Børsen, s. 12-13 (17.08.2021)
Retlige anliggender
Skattemyndigheder sætter nyt angreb ind i opgør med kapitalfonde bag TDC-opkøb
Skat kræver 900 mio. af fem kapitalfonde, der tidligere ejede TDC, i et nyt retssalsopgør ved de danske domstole om milliardoverførsler til skattely. De fem kapitalfonde henviser til, at et EU-direktiv giver mulighed for skattefrie overførsler til andre lande, men Skatteministeriet mener, at fondene førte penge gennem et net af selskaber alene for at opnå skattefordele, og at de dermed har misbrugt reglerne. Da det er særdeles komplekse sager, har seks prøvesager været en tur omkring EU-Domstolen, der har forholdt sig til en række principielle forhold. Blandt skatteeksperter er den generelle holdning, at EU-Domstolens dom, der kom i 2019, taler til fordel for de danske skattemyndigheder.
Jyllands-Posten, s. 10 (17.08.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 17. august 2021