EU i dagens aviser tirsdag den 17. december 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Nye sanktioner rammer både Rusland og Kina
Ministerrådet oplyser i en pressemeddelelse, at EU har vedtaget den 15. sanktionspakke over for Rusland, skriver flere aviser. Beslutningen blev truffet på et møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles, ført an af EU's nye udenrigschef, Kaja Kallas. Sanktionspakken rammer Ruslands skyggeflåde af gamle tankskibe, men også kinesiske virksomheder, der producerer droner til Rusland. Det er første gang, at EU lægger sanktioner på kinesiske virksomheder. Lars Løkke håber, at sanktionerne kan være med til at få Kina til at skifte kurs. Natos generalsekretær, Mark Rutte, har også fremhævet det stadigt tættere samarbejde mellem Rusland, Kina, Iran og Nordkorea. Efter mødet lød det fra Lars Løkke: "Det er historisk. Det er første gang siden Ukraine-krigen brød ud, at vi nu målrettet sanktionerer kinesiske virksomheder, som vi ved, er engageret i det her, og som muliggør Ruslands krig." Både Frederiksen og Løkke deler nu en analyse af, at Kina via eksport af maskiner og avancerede teknologiske komponenter hjælper Rusland med at føre krigen. Mens Frederiksen har været en frontfigur i Danmarks skærpede kurs mod Kina, fastslår Løkke, at det er Kinas ændrede adfærd, der har krævet en ny respons fra Danmark og Vesten. Løkke afviser ifølge Jyllands-Posten, at regeringen er splittet i sin Kina-politik og understreger, at der er én samlet udenrigs- og sikkerhedspolitik, selvom retorikken kan variere mellem medlemmerne. EU-landene blev desuden enige om at udvide sanktionerne mod Belarus, hvor i alt 26 personer og to virksomheder blev sat på sanktionslisten.

Flere webaviser skriver mandag, at EU overvejer sanktioner og visumbegrænsning for Georgien. Georgien, et kandidatland til EU, bevæger sig i en bekymrende retning efter valgsejren for det Rusland-venlige regeringsparti Georgiens Drøm. EU's udenrigschef Kaja Kallas advarer om situationen og nævner mulige sanktioner mod personer ansvarlige for vold mod oppositionen samt overvejelser om at begrænse visumfri adgang til EU for georgiere. Bekymringen stiger i Bruxelles, især efter valg af Mikheil Kavelashvili som præsident, en kritiker af Vesten fra partiet Folkets Magt, en udbrydergruppe fra Georgiens Drøm. Ifølge Amnesty International har myndighederne slået hårdt ned på demonstranter efter valget med rapporter om brutalitet, tortur og brug af kemikalier i vandkanoner. Over 460 mennesker er blevet anholdt, hvoraf 300 har oplevet vold, og mere end 80 har været indlagt med alvorlige skader. EU forventes at godkende sanktioner mod ansvarlige myndigheder, men der er usikkerhed om at begrænse visumfri adgang, da det kan ramme almindelige georgiere og skubbe landet tættere på Rusland. Efter Ruslands invasion af Ukraine betragtes EU's østlige udvidelse som en sikkerhedspolitisk prioritet, men EU står over for udfordringen med at finde den rette balance i sit svar for at holde Georgien orienteret mod EU frem for Rusland.

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "I en sand interviewblitz turnerede statsminister Mette Frederiksen (S) fredag fem forskellige landsdækkende aviser med forskellige versioner af et opråb til danskerne: ”De der mørke kræfter har forenet sig på en måde, som er en ny situation. Derfor er demokratierne i en meget farligere situation end før i vores levetid,” sagde hun til Politiken. [...] Men truslen mod den "verdensorden", hun tror på, og som "møjsommeligt" er bygget op siden Anden Verdenskrig, kommer ikke kun fra Rusland og Kina. Den kommer i meget høj grad også fra USA. Sidst Donald Trump var præsident, hyldede han Brexit, arbejdede sammen med dem, som ville underminere EU og kom åbenlyst bedre ud af det med Nordkoreas diktator end med Tysklands kansler. Det Vesten, som statsministeren vil kæmpe med og for, findes ikke længere. Og undermineringen af Vesten kan ikke begrænses til Donald Trump som person. Også Joe Biden har ført handelskrig mod Kina og underløbet internationale institutioner. [...] Det vanskelige for en småstat, som har opbygget en socialstat beskyttet af USA's militære almagt og politiske dominans, er således, at vi ikke kan forlade os på amerikanerne som ubetingede allierede. At statsministeren lige om lidt kan stå i svære valg, som ikke er mellem de gode og onde, men mellem forskellige interesser. Det kan være mellem loyalitet over for Ukraine eller USA. Eller EU skal vælge mellem at føre USA's handelskrig mod Kina eller opbygge vores egne alliancer. Derfor er hendes nationale opråb ikke oplysning til danskerne, men en misforstået, moraliserende manøvre til en epoke, der om noget kalder på et opgør med moralisme. Det er helt, helt rigtigt, som statsministeren siger, at verden er blevet uoverskuelig og farlig for Danmark. Desværre er det den forkerte fortælling om, hvordan og hvorfor verden er blevet uoverskuelig og farlig, hun udbreder."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 3; Berlingske, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Information, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Skal EU tale med syriske magthavere? Ja, indtil videre
Dilemmaet om dialog med terrororganisationer er centralt i Syrien, hvor oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) har taget magten, skriver Kristeligt Dagblad og Politiken. Gruppen er på terrorlister i både USA og FN, men både USA og FN har kontaktet HTS’ ledelse, ligesom Storbritannien har åbnet en dialog. EU’s nye udenrigschef, Kaja Kallas, annoncerede mandag, at EU også vil engagere sig med det nye syriske lederskab, hvor EU's udsendte i Syrien allerede samme dag ville rejse til Damaskus for at kontakte den nye syriske regering. "Vi skal diskutere, hvordan vi vil engagere os i det nye lederskab og på hvilket niveau, og hvilke flere skridt vi er villige til at tage, hvis Syrien går i den rigtige retning," sagde Kaja Kallas og understregede, at de kommende måneder vil EU’s fokus være at vurdere handlinger frem for ord. Danmark støtter denne tilgang, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kalder situationen "dilemmafyldt", men ser en chance for stabilisering, hvis Europa engagerer sig nu. Lars Løkke sagde desuden, at de personer med dansk statsborgerskab, der sidder tilbage i syriske fangelejre, ikke ønsker at vende hjem til Danmark. EU's udenrigsministre mener, at det er for tidligt at løfte sanktioner mod Syrien, hvor Frankrig og Holland stiller krav om inkluderende styreformer, respekt for menneskerettigheder og en kamp mod ekstremisme. "Mange udenrigsministre tog det op på mødet og fastslog, at det skal være en betingelse for det nye styre i Syrien, at det sørger for at komme af med den russiske tilstedeværelse. For Syrien er et sted, hvorfra Rusland foretager deres aktiviteter i Afrika. Så det påvirker europæisk sikkerhed," siger Kaja Kallas. Mens kritikere mener, at EU reagerer for langsomt sammenlignet med USA og Storbritannien, fastholder Kaja Kallas, at EU’s tempo er hurtigt i forhold til tidligere standarder.
Kilder: Politiken, s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 4

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Krav om mindst 2,5 pct. af dansk bnp til forsvar
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "En eskalering af Ruslands krig i Ukraine synes uomgængelig. Få steder i Europa står trusselsbilledet klarede end i Estland, hvor man gør klar til ikke blot at kæmpe en krig mod Rusland, men også at vinde den. Hurtigt. Uanset Mette Frederiksen (S) opfattes som værende blandt de fremmeste høge i EU og Nato over for den russiske trussel, så møder hun i Tallinn sin overmand, når Estland mandag og tirsdag er vært for et topmøde i JEF-samarbejdet (Joint Expeditionary Force, red.) - en sammenslutning af ti lande med placering fortrinsvis omkring Østersøen. Her vil den danske statsminister komme under pres for et konkret løfte om at øge de danske forsvarsudgifter til mindst 2,5 pct. af bnp, det overordnede mål for JEF-topmødet. [...] På ugens EU-topmøde kommer den første debat om at rejse mindst 500 mia. euro til investeringer i forsvar og forsvarsindustri. Det er i Hanno Pevkurs optik en overkommelig opgave, hvis EU vil investere bare en brøkdel af det, man bruger på den fælles landbrugspolitik, på sit forsvar."
Kilde: Børsen, s. 14

Klima: Hjælper Danmarks klimamål overhovedet?
Børsen bringer en kommentar af Line Andersen, økonom, Cepos. Hun skriver blandt andet: "Politikerne skal ifølge klimaloven senest i 2025 vedtage et nyt dansk klimamål for 2035. Derfor udgav Klimarådet for nylig en rapport, der undersøger forskellige klimamål. Rapporten er grundig og kommer omkring mange vigtige spørgsmål. Måske det vigtigste spørgsmål er, om Danmark overhovedet skal have et selvstændigt klimamål i 2035, frem for hvor ambitiøst det skal være. Djævlen ligger nemlig i detaljen. Klimarådet skriver, at “hvert ton tæller, og jo mere Danmark reducerer udledningerne, jo mere hjælpes klimaet”. Det er dog en sandhed med modifikationer. Fra begyndelsen af 2030'erne vil der med få undtagelser kun være reel klimaeffekt ved selvstændige danske reduktioner i landbrugssektoren. Det peger blandt andre de økonomiske vismænd på. Årsagen er bl.a., at lækageraten i EU's kvotesystemer forventes at blive tæt på 100 pct. [...] Spørgsmålet er dog, om et dansk klimamål vil have selv den tilsigtede effekt. For at tackle klimaudfordringen kræves det, at så mange lande som muligt forpligter sig til at lave drivhusgasreduktioner. Og det bliver svært, hvis ikke den danske klimapolitik er betinget af klimahandling i resten af EU. Dansk klimapolitik kan i stedet føre til, at de øvrige medlemslande ‘free rider' på den danske klimaindsats. Hvis vi gør mere, behøver andre gøre mindre for at nå det, EU har lovet omverden. [...] Ønsker man sig en omkostningseffektiv grøn omstilling under juletræet i år, bør man derfor ikke ønske sig nye selvstændige klimamål, men derimod en dansk klimapolitik, der underbygger klimapolitikken i EU."
Kilde: Børsen, s. 22

Institutionelle anliggender: Norsk elforslag vækker dyb bekymring i Sverige
Norges elpriser er steget kraftigt, og det har fået landets regeringspartier, Arbeiderpartiet og Senterpartiet, til at foreslå at skrotte en elforbindelse til Danmark, hvilket vækker bekymring, skriver Berlingske. Den norske regering mener, at eksporten af strøm til udlandet presser priserne op i hjemlandet. Den svenske energiminister, Ebba Busch, kalder forslaget en "fuldstændig katastrofe", som vil påvirke energiforsyningen i Sverige, Danmark, Norge og Polen og forstyrre energisystemet i hele Europa. Også i EU er der bekymring, da Norge spiller en central rolle i Europas energiforsyning gennem sin vandkraft og som vigtig gasleverandør efter udfasningen af russisk olie og gas. Norges elpris i det sydlige område nåede torsdag 8,38 kroner pr. kWh, det højeste niveau siden 2009, hvilket har intensiveret den politiske debat om prioritering af hjemlige elpriser. Kritikken af de udenlandske elforbindelser forventes at blive et centralt tema i den kommende valgkamp i 2025, hvor elpriser og forsyningssikkerhed vil præge dagsordenen. En eventuel begrænsning af elforbindelserne risikerer at skade Norges relation til EU, som er afhængig af norsk energi til at stabilisere elpriserne på tværs af Europa.
Kilde: Berlingske, s. 9

Konkurrence: Britisk ja til fusion kan give Danmark færre teleselskaber
Den britiske godkendelse af en fusion mellem teleselskaberne Vodafone og 3 skaber opmærksomhed i Europa, herunder i Danmark, skriver Berlingske. Afgørelsen, som muliggør skabelsen af Storbritanniens største mobilselskab med 27 millioner kunder, betragtes som et gennembrud, der kan bane vejen for flere fusioner i EU. Ifølge Dansk Erhverv viser den britiske model, at fusioner kan forbedre mobildækning og sikkerhed, samtidig med at forbrugerne beskyttes mod prisforhøjelser gennem investeringsforpligtelser og prislofter. Organisationens fagchef, Poul Noer, opfordrer danske myndigheder til at genoverveje deres hidtil afvisende holdning til telefusioner. I Danmark har teleselskaber længe argumenteret for, at markedet er for lille til fire landsdækkende selskaber (TDC/Nuuday, Telenor, 3 og Telia) og tre mobilnet. Tidligere forsøg på fusioner – som Telia og Telenors forsøg i 2015 – blev blokeret af EU's konkurrencemyndigheder under Margrethe Vestager på grund af frygt for stigende priser. Den britiske afgørelse er den første siden Mario Draghis rapport i 2024, som anbefaler at tillade større fusioner for at styrke EU's virksomheder internationalt. I dette lys arbejder den nye Europa-Kommission på at revidere reguleringer, der hidtil har været uhensigtsmæssige. Fusionen, der har en værdi på 148,2 milliarder kroner, indebærer investeringer på 11 milliarder pund i netværksopgraderinger og forventes gennemført i 2025. Den kan sætte pres på danske myndigheder for at tillade lignende tiltag i Danmark.
Kilde: Berlingske, s. 8

Udenrigspolitik: Stop så, Israel
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Igen og igen har statsminister Mette Frederiksen (S) kaldt sig en ven af Israel. Og igen og igen har hun tøvet, når der skulle udtales kritik af landets nationalistiske og stadig mere kontroversielle regering under den krigsforbryderanklagede Benjamin Netanyahu. Men hvis det venskab også er noget værd for den nation, statsministeren repræsenterer, er det nu, hun skal træde i karakter. […] Den danske statsminister må offentligt fortælle den israelske leder, at Danmark ikke kan acceptere Israels fortsatte og helt uprovokerede annektering af de syriske Golanhøjder. [...] Danmark er flink til at føre aktivistisk udenrigspolitik, når det handler om hårdkogt militarisme. Det er nu, Mette Frederiksen som leder af regeringen og kommende medlem af FN's Sikkerhedsråd skal vise, at hun mestrer andet end krigens logik. Og at hendes venskab med Benjamin Netanyahu kan omsættes til indflydelse. Også selv om Netanyahu åbenlyst er allergisk over for andre opfattelser end sin egen. I weekenden bebudede hans regering for anden gang lukning af en ambassade i EU, fordi den ikke vil høre på kritik og krav om en tostatsløsning. Først Spanien, nu Irland. Bøjer Danmark sig for den slags, er venskabet med Israel pauvert. Og i værste fald skadeligt for vort eget omdømme og internationale arbejde."
Kilde: Politiken, s. 1

Migration: Migranter bliver brugt som våben. Det vil danske ministre sætte en stopper for
Kristeligt Dagblad bringer et interview med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) og europaminister Marie Bjerre (V) om regeringens stillingtagen til Ruslands migrantvåben. Krigen i den moderne verden har mange former, herunder migration som våben, hvor Rusland og Belarus angiveligt bruger migranter til at destabilisere EU. Migranter fra Mellemøsten og Nordafrika krydser grænser til EU-lande som Finland og Polen, hvilket ses som en del af Putins strategi for at skabe splittelse i Europa. Kaare Dybvad Bek og Marie Bjerre støtter EU's modtræk, som inkluderer øget grænseovervågning og undtagelsestiltag for grænselande, selvom disse kan indebære begrænsninger af grundlæggende rettigheder. EU har allokeret 1,2 milliarder kroner til teknologisk oprustning langs grænserne mod øst. Marie Bjerre kalder migrantstrømmene en bevidst destabiliseringsstrategi fra Rusland. ”Man tager ned og rekrutterer i tredjelande, og vi kan jo se, at 90 procent af dem, der ulovligt kommer ind over grænsen til Polen, har et russisk turistvisum eller uddannelsesvisum,” siger hun og henviser til tal fra EU-kommissionen. Kaare Dybvad Bek påpeger, at en massiv migranttilstrømning kan skade politisk stabilitet i grænselande som Finland. Situationen betegnes som hybrid krigsførelse, hvor Rusland udnytter Europas "bløde bug" - migration - til at splitte unionen og udstille EU's værdier som hykleriske. Danmark støtter EU's indsats med midler og udstyr, og regeringen vil fortsætte med at præge migrationspolitikken, især under det danske formandskab for EU's Ministerråd i 2025. Fokus vil være på aftaler med tredjelande om modtagecentre, som skal lette presset på EU's grænser og styrke Europas ydre grænsekontrol. Marie Bjerre fremhæver, at mange lande ser mod Danmarks stramme udlændingepolitik som en mulig løsning på Europas migrationsudfordringer.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1,4

Udenrigspolitik: Spekulationer om fredsstyrker i Ukraine tager til
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg for Udenrigsministeriet, som blandt andet skriver: "Skal danske soldater bevogte en fremtidig våbenhvile på jorden i Ukraine? I morgen mødes nogle europæiske ledere for at drøfte det spørgsmål for første gang. [...] På verdensscenen er Donald Trump allerede trådt til. Med kontante trusler om toldkrige og et krav til Europa om at klargøre egne soldater til at bevogte den våbenhvile, som han har lovet i Ukraine. Dagen før det planlagte EU-topmøde for stats- og regeringschefer i Bruxelles på torsdag vil Mark Rutte i morgen trække nogle af dem til side for en drøftelse af de europæiske landes bidrag med soldater i Ukraine. Blandt de ledere er ifølge nyhedsmediet Politico den tyske kansler, Olaf Scholz, den franske præsident, Emmanuel Macron, den polske præsident, Andrzej Duda, samt lederen af EU-Rådet, Antonio Costa, og kommissionsformand Ursula von der Leyen. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltager også, og det vil være en overraskelse, hvis ikke også den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), deltager. [...] Om 2025 ved man kun med sikkerhed, at krigen vil gå ind i en ny fase og en ny retning, der allerede nu udfordrer Nato og EU eksistentielt. Hvilke Nato-lande kunne tænkes at sige ja til at sende soldater til Ukraine? Storbritannien er altid det bedste bud i en sådan sammenhæng. Siger Storbritannien ja, så plejer Danmark at gå med. Men siger Folketinget ja, så siger forsvarskommandoen nok nej, fordi den danske hær på ingen måde er klædt på til en sådan opgave - og det ville underminere vores evne til eget territorialforsvar. […] Erfaringen med Rusland er, at man godt kan indgå aftaler, men at Rusland som det første, efter en sådan indgås, bryder centrale dele af den. Det er derfor, at ”fred” ikke bliver en mulighed i 2025, men kaos og forvirring vil helt sikkert blive en faktor næste år for Europa sammen med ambivalente politiske beslutninger. Ruttes dystopiske udmelding kan hurtigt blive mere virkelig, end nogen bryder sig om".
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Udenrigspolitik: Europa må ikke vakle i støtten til Ukraine
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Europaminister Marie Bjerre (V), som blandt andet skriver: "Det er helt afgørende for Europas sikkerhed og styrke både indadtil og i verden, at Rusland ikke får held med at blive en endnu større destabiliserende faktor i Europa. En tendens, vi desværre allerede har set i både Moldova og Georgien, hvor alt tyder på, at russerne har haft held til at påvirke valg. Af de samme grunde har jeg behov for at slå et slag for, at Europa ikke må vakle i sin støtte til Ukraine. Tværtimod er der behov for at støtte endnu mere. Derfor bliver jeg alvorligt bekymret, når jeg ser europæiske politikere ryste på hånden og endda også danske. Senest Morten Messerschmidt, der forleden slog til lyd for, at Ukraine skal opgive territorium for fred, og hellere vil bruge penge på dansk velfærd end støtte til Ukraine. Putin kunne dårligt ønske sig en større gave end sådan en udmelding. Men det er en ekstremt kortsigtet tankegang. Vi kan og skal ikke prisgive vores sikkerhed og frihed for velfærd. [...] Vinteren står for døren, og Rusland har allerede ødelagt store dele af den ukrainske energiforsyning. Også derfor er det netop nu, vi ikke må ryste på hånden. Vi skal fortsat give massiv støtte til vores ukrainske naboer. Det er blevet til mange milliarder kroner i humanitær, civil og militær støtte til ukrainerne allerede - og flere penge vil følge. Men det er ingenting i sammenligning med de ofre, ukrainerne selv gør sig på slagmarken hver eneste dag for os alle sammen. De tapre ukrainske mænd og kvinder har brug for ubetinget støtte fra deres europæiske naboer. Det er det mindste, vi kan give dem."

I Politisk Set i Kristeligt Dagblad skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille, direktør i mediebureauet New Old Media samt tidligere folketingsmedlem og minister, blandt andet: "Messerschmidt forsøger at sælge sig selv som fredens mand, men han fremstår mere som Putins nyttige idiot. Men mest af alt er han en kyniker, der har iført sig idealistens klædedragt. [...] Nogle, der til gengæld ikke tager den putinistiske trussel alvorlig, er netop Dansk Folkeparti. Og det gælder ikke kun med Morten Messerschmidts seneste udmelding. Det er faktisk mest tydeligt, hvis man følger partiets Europa-parlamentariker Anders Vistisen på det sociale medie X. Her fører han sig frem med sarkastiske bemærkninger om den provestlige, demokratiske georgiske præsident Salome Zourabichvili, der kæmper en ensom kamp imod det russiske vasalparti, Georgiens Drøm, der allerede kort efter dets manipulerede ”valgsejr” gik imod landets forfatning. Lige som Vistisen gør grin med højesteretsdommen, der slog fast, at præsidentvalget i Rumænien skulle gå om. Men det er slet ikke morsomt, for det er ikke noget, vi leger. Det er dødsens alvor. Rusland prøver at destabilisere og sætte de europæiske demokratier i brand. [...] Anders Vistisen markerede endda sejren til de proeuropæiske kræfter i Moldova med at slå fast, at landet aldrig skulle være medlem af EU, hvis det stod til ham og Dansk Folkeparti. Dermed overlades landets skæbne til at blive afgjort i Moskva. Alt det ved Messerschmidt godt. Men han er ligeglad. Og mere end det. Han udnytter, at en del af den danske befolkning er krigstræt og måske ikke er så optaget af de østeuropæiske landes fremtid. Til skade for ukrainerne, Europa og Danmark. Men måske til gavn for DF's stemmetal. Og det er derfor kynikeren Messerschmidt taler om fred og messer for Putin. Han håber nemlig, at der er stemmer i det."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 3

Klima: Klima-Dan: Ja til a-kraft
Mandag deltog Dan Jørgensen i sit første ministermøde som EU-Kommissionens nye kommissær for energi og boliger. Han mener, at EU har brug for atomkraft for at indfri det kommende 2040-klimamål. "EU-Kommissionen mener, at 2040-målet skal lyde på en reduktion på 90 i udledningerne. Det betyder, at vi skal bruge alle værktøjer. Vedvarende energi vil være hjørnestenen i vores energipolitik i fremtiden. Men vi har også brug for atomkraft," siger Dan Jørgensen. Flere EU-lande med atomkraft, som Frankrig og Sverige, er bekymrede for, at EU-Kommissionens mål for vedvarende energi vil udelukke atomkraft og dermed favorisere sol- og vindenergi. Selvom atomkraft er CO2-fri, skaber det giftigt affald, hvilket nogle aktivister mener diskvalificerer det som en grøn energiform. Dan Jørgensen, understreger, at der er brug for alle rene energiformer i EU, både vedvarende energi og atomkraft, men det skal ikke blandes i ét samlet mål. "Jeg mener, at vi skal beholde de definitioner, vi allerede har i vores mål om vedvarende energi, når vi laver et nyt mål. Men vi skal selvfølgelig sætte målet og formulere politikken bag målet på en måde, så der er plads andre CO2-frie energiformer inklusive atomkraft," siger Dan Jørgensen.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 4; Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, mandag; Børsen, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Interne anliggender: Den tyske regering bryder endegyldigt sammen: "Optimismen har trange kår i Tyskland i disse år"
Den tyske regering er kollapset, efter at de liberale har forladt Olaf Scholz' regering, skriver Altinget mandag. Den socialdemokratiske kansler står overfor en mistillidsafstemning i Forbundsdagen den 16. december, som han forventes at tabe. Scholz havde ønsket at fortsætte i en mindretalsregering, men CDU afviste og krævede et tidligere valg, der nu forventes at finde sted 23. februar. Krisen afspejler Tysklands dybe splittelse med en presset økonomi, manglende infrastruktur og voksende mistillid til de etablerede partier. Demonstrationerne i Dresden symboliserer frustrationerne, hvor borgere som Hans Schneese udtrykker ønsket om mindre indflydelse fra Bruxelles, Berlin og globale institutioner som G7 og World Economic Forum. Valget i februar bliver en vigtig test for politikerne i deres kamp for at genvinde borgernes tillid i en tid med stigende problemer og utilfredshed.
Kilde: Altinget, mandag

Grundlæggende rettigheder: Dignity: Midt i det autoritære mørke krakelerer regimerne, og oppositioner vinder magten
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Grue Christensen Direktør, Dignity, formand, Rådet for Menneskerettigheder. Han skriver blandt andet: "Aldrig har så mange mennesker deltaget i valghandlinger som i 2024. Næsten fire milliarder borgere har i år været ved stemmeurnerne i mere end 70 lande. [...] I Dignity arbejder vi i en række lande, hvor valg efterhånden er reduceret til et politisk teater, der primært tjener til at 'pseudo-legitimere regimet', som en nordafrikansk menneskerettighedsforkæmper formulerede det til mig for nogle måneder siden. [...] Danmark og EU bør for det første øge støtten til uafhængige demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder for retsstat, frie medier og uafhængigt civilsamfund mellem og under valg. Vi skal for det andet intensivere samarbejdet med stater, der gerne vil modernisere deres institutioner, herunder valgkommissioner, ombudsmandsinstitutioner, politi og fængsler, så de efterlever internationale standarder og forpligtelser. Endeligt bør vi for det tredje bruge flere kræfter på at styrke de multilaterale samarbejder om styrket demokrati, good governance og menneskerettigheder. Næste år bliver også et stort valgår. Vi må sammen kæmpe for, at det bliver lysere og mere demokratisk end 2024."
Kilde: Altinget, mandag

Handel: Bøvlet forløb får Morten Løkkegaard til at råbe op: Det er for besværligt at indgå handelsaftaler med EU
Frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene har været en lang og udfordrende proces, præget af 25 års forhandlinger, protester fra landmænd, utilfredshed fra nationale parlamenter og kritik fra klimaaktivister. Aftalen blev dog endelig indgået i december, men den har sat fokus på EU’s tilgang til handelsaftaler, skriver Altinget mandag. Venstres Morten Løkkegaard påpeger, at EU’s mange krav til klima, miljø og arbejdstagerrettigheder gør det vanskeligt at indgå aftaler med andre lande. Han mener, at handelsaftaler bør bruges som et værktøj til at opnå forbedringer inden for disse områder, men at EU samtidig bør være mere fleksibel og strategisk i forhandlingerne. Dette synspunkt deles af Dansk Industri, hvor seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard argumenterer for at vende tilbage til mere traditionelle frihandelsaftaler med fokus på økonomi og markedsadgang frem for værdibaserede krav. Kritikken går også på, at EU’s økonomiske styrke ikke længere er så dominerende, og at andre lande, som Indien og Mercosur-landene, har deres egne indenrigspolitiske hensyn, der gør det svært at acceptere EU’s krav. Kirkegaard mener, at EU bør vise vejen gennem grøn omstilling i stedet for at presse bæredygtighedskrav ind i handelsaftaler. Løkkegaard ser dog handelsaftaler som et vigtigt geopolitisk instrument og fremhæver, at EU bør basere sine aftaler på en mere sag-til-sag-tilgang. Han advarer om, at den kommende godkendelsesproces for Mercosur-aftalen kan blive problematisk, især hvis den kræver godkendelse fra de nationale parlamenter. Det kan i værste fald blokere aftalens ikrafttrædelse. Samtidig udtrykker han forståelse for bekymringerne fra især franske landmænd, men fremhæver, at danske landmænd har været bedre til at omstille sig til moderne krav.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Cepos: Roden til problemet med regler udspringer fra Bruxelles
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos. Han skriver blandt andet: "Mario Draghis rapport om det europæiske vækstproblem identificerer den voksende regulering som en kraftigt medvirkende årsag til lavvæksten. Det er velbegrundet - også når man ser på Danmark. Det viser blandt andet en række Cepos-analyser. I Danmark er regelmængden blevet tredoblet siden 1989. EU tegner sig for næsten tre fjerdedele af denne vækst og står nu for 60 procent af den samlede regelmængde (målt ved antal ord i love, forordninger med videre). [...] En reel opbremsning i regelstrømmen kræver, at vi er meget tidligere på færde og påvirker regelmøllen i Bruxelles fra starten. Både regeringen og Folketingets Europaudvalg har et ansvar her. [...] Udover det administrative besvær forvrider reguleringen erhvervsstrukturen, skaber barrierer for konkurrencen og sænker produktiviteten. En voksende økonomisk forskning peger på, at regulering bærer en væsentlig del af ansvaret for den aftagende produktivitetsvækst i EU og andre vestlige lande. For at illustrere at effekterne bestemt ikke er trivielle, kan man med udgangspunkt i de internationale forskningsresultater anslå, at et stop for regelvæksten i Danmark over ti år ville øge bnp med mellem 2,3 procent og 13,8 procent. Tallene er selvsagt usikre, men usikkerheden trækker i begge retninger. Usikkerheden er ikke noget argument for at ignorere problemet. [...] Hvor EU er det naturlige forum for at løse en opgave, bør regeringen være forpligtet til at fremlægge forslag til at afvikle regulering i Danmark. Det gælder ikke mindst på klimaområdet, hvor der i dag er markant dobbeltregulering."
Kilde: Altinget, mandag