EU i dagens aviser tirsdag den 17. februar 2026

Dagens EU-tophistorier

Økonomi: EU’s største økonomier vil styrke uafhængighed, euro og oprustning
Ritzau skriver, at de seks største økonomier i EU er gået sammen i et nyt format for at styrke EU's uafhængighed og konkurrenceevne. Mødet fokuserede på at fremskynde oprettelsen af en opsparings- og investeringsunion samt at styrke forsyningskædernes modstandsdygtighed for kritiske råstoffer. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fastslog, at tiden er ved at løbe ud for at vente på alle EU-lande. "Jeg foretrækker, at det sker med alle 27 lande. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan vi falde tilbage på 'forbedret samarbejde' (enhanced coorporation, red.)," sagde von der Leyen. Ritzau skriver, at EU vil styrke euroen internationalt efter Trumps handelsopgør. EU-kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis, ser bred enighed blandt EU-landene om at styrke euroen internationalt, eksempelvis ved at landene begynder at gennemføre store transaktioner som køb af energi i euro frem for i dollar. "Der er bred enighed blandt landene om at se på mulighederne for at styrke euroen internationalt," siger Valdis Dombrovskis. Kommissionen foreslår øget brug af euroen i international handel, hvilket vil sænke omkostningerne ved at låne og skærme EU-importører og -eksportører fra udsving i valutakurserne. Berlingske skriver, at den årlige sikkerhedskonference i München er overstået, hvor stats- og regeringschefer diskuterede europæisk oprustning. Kristian Mouritzen understreger, at Europas sikkerhedspolitik har ændret sig markant, og at Europa må tage ansvar selv. EU vil være en »global stormagt«, men de europæiske nationer skal tænke som en stormagt og mobilisere befolkningen til at tænke »Europa Først«, skriver Kristian Mouritzen.

Kilder: B.T., mandag, tirsdag; Berlingske, mandag, tirsdag; Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag; Politiken, tirsdag, s. 3; Børsen, mandag; Jyllands-Posten, mandag

Udenrigspolitik: EU deltager som observatør i Trumps Fredsråd om Gaza
Ritzau skriver, at EU-Kommissionen ikke bliver medlem af Donald Trumps Fredsråd, men EU-kommissæren for Middelhavsområdet, Dubravka Šuica, deltager som observatør i et møde i Washington D.C. Formålet med Fredsrådet er at styre genopbygningen og arbejdet med at sikre fred i Gazastriben. EU deltager som observatør på grund af engagementet i Gaza samt for at deltage i de internationale bestræbelser på at støtte genopbygningen. EU spiller en stor rolle i Gaza og er den største donor til palæstinenserne. Talsmand for EU-Kommissionen, Guillaume Mercier, siger: "Vi har også bidraget med 500 millioner euro i humanitær hjælp siden 2023."

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Ekstra Bladet, mandag, Jyllands-Posten, mandag; Politiken, tirsdag, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Europa må stå selv og styrke EU’s magt og sikkerhed
I en leder i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, at Europa ikke skal vente på USA's signaler, men stå selvstændigt. Artiklen fremhæver europæiske lederes taler i München som udtryk for øget selvtillid og en erkendelse af egne styrker. Frankrigs præsident Macron opfordrer til, at »Europa må lære at være en geopolitisk magt«. Tysklands kansler Merz talte om oprustning af Europas forsvar og økonomiske reformer. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, foreslog at udvide brugen af kvalificeret flertal i EU's beslutninger. Artiklen konkluderer, at EU har overtaget ansvaret for at hjælpe Ukraine, indledt en oprustning og vedtaget en økonomisk reformpakke.

I en kommentar skriver Lykke Friis fra Børsen om sikkerhedskonferencen i München og det transatlantiske forhold mellem USA og EU. Kansleren fastslog, at der er opstået en dyb afgrund mellem Europa og USA. Europa står for ytringsfrihed, globale regler, frihandel og klimapolitik. Ursula von der Leyen fremførte, at en færdiggørelse af EU’s indre marked er nødvendig. Hun løftede også sløret for en ny sikkerhedsstrategi. Keir Starmer stemplede ind i den europæiske politiske diskussion, da brexit-årene er forbi.

I en leder i Kristeligt Dagblad skriver Henrik Hoffmann-Hansen, at efter Marco Rubios tale ved sikkerhedskonferencen i München, åndede tilhørerne lettede op, da han betonede samhørigheden mellem USA og Europa. Rubio anerkendte, at USA altid vil være et barn af Europa. Talen adskilte sig fra J.D. Vances angreb på Europa, hvor Europa blev beskyldt for at have opgivet sine værdier. Artiklen fremhæver, at Rubio problematiserer europæiske landes uddelegering af suverænitet til internationale organisationer som EU, FN og Nato. Hvis USA bekymrer sig om et stærkt Europa, må Europa tage ham på ordet.

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 2; Børsen, tirsdag, s. 16; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 9

Klima: EU kritiseres for manglende klimaberedskab og investeringer
Ritzau skriver, at EU er uforberedt på klimaændringer og bør investere mere i at beskytte medlemslandene mod oversvømmelser, skovbrande og ekstreme varmebølger. EU's Videnskabelige Råd for Klimaforandringer mener, at der mangler sammenhæng, koordinering og budget til at imødegå effekten af klimaændringer. Ottmar Edenhofer siger: "Der mangler sammenhæng, koordinering og også budget." Klimaændringer koster årligt europæisk infrastruktur og bygninger 45 milliarder euro. Rådet anbefaler, at EU forbereder sig på en temperaturstigning på 2,8 til 3,3 grader i 2100.

I en kronik i Information skriver William Thorlund von Bülow, antropologistuderende ved Københavns Universitet, at klimakrisen ikke mærkes nok i hverdagen. Lars Aagaard (M) mener, at EU skal genoverveje sin rolle som grønt fyrtårn, men von Bülow ser dette som udtryk for en fastfrosset forestillingsevne. Han foreslår at gentænke individets og fællesskabets handlingsrum. Von Bülow mener, at regeringen bør stille krav til vores levevis og inkludere borgerne i klimakrisen.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Information, tirsdag, s. 16-17

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: EU undersøger Elon Musks Grok for muligt GDPR-brud
Ritzau skriver, at EU har indledt en undersøgelse af Elon Musks chatbot, Grok, for brud på GDPR. Irlands databeskyttelsesagentur, DPC, undersøger på vegne af EU, om Grok genererer seksualiserede deepfake-billeder. Undersøgelsen skal afklare, om der er sket brud på EU's databeskyttelsesforordning (GDPR). EU-Kommissionen oplyste i januar, at den indledte en formel undersøgelse mod X i henhold til loven om digitale tjenester (DSA). Ifølge AFP lyder det fra DPC, at formålet med undersøgelsen er at afgøre, om X har overholdt sine forpligtelser i henhold til GDPR.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Handel: Kommentar: Europa advares om nyt Kina-chok og stigende EU-afhængighed
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Christina Boutrup, at Europa står over for et nyt Kina-chok, hvor højteknologiske produkter oversvømmer markedet. EU's handelsunderskud med Kina er steget markant, mens europæisk eksport falder. Boutrup nævner, at eksporten af vindmøllegeneratorer til EU er steget med 65 pct. i 2025. Hun opfordrer europæiske politikere til at mindske virksomhedernes afhængighed af Kina, da globale forsyningskæder er blevet længere og dyrere uden at mindske afhængigheden.

Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 10

Det digitale indre marked: Flere EU-lande vil forbyde sociale medier for børn under 16
Børsen skriver, at flere europæiske lande følger Australiens eksempel med at forbyde sociale medier for børn under 16 år. Spanien og Frankrig har signaleret lignende tiltag. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, følger udviklingen nøje. "Forældre, ikke algoritmer, bør opdrage vores børn," sagde hun. I Danmark er der indgået en aftale om en aldersgrænse på 15 år med mulighed for forældretilladelse fra 13 år. Digitaliseringsminister Caroline Stage udtaler: "Danmark går nu forrest i Europa med en national aldersgrænse for sociale medier".

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 14

Energi: Debat: EU skal sikre energiuafhængighed og hurtigere elektrificering
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Kristian Jensen, at energipolitik er sikkerhedspolitik, og at både Danmark og EU skal blive energiuafhængige. EU har lukket for russisk gas, men risikerer ny afhængighed af importeret LNG fra bl.a. USA, hvor energi bruges geopolitisk. Løsningen er øget europæisk energiproduktion, især vedvarende energi som havvind og sol, samt hurtigere elektrificering af industri, transport og varme. Der efterlyses en klar dansk elektrificeringsplan, bedre vilkår for landbaseret VE og stærkere energisamarbejde i EU for at sikre selvforsyning og konkurrenceevne.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Retlige anliggender: Le Pen kæmper mod fem års udelukkelse fra fransk valg
Marine Le Pen er i øjeblikket udelukket fra at stille op til næste års præsidentvalg i Frankrig efter en dom for misbrug af EU-midler, som gav hende fem års uvalgbarhed. Hun afviser skyld og har i ankesagen i Paris ændret strategi og siger, at hun handlede i god tro efter en ”bredt accepteret praksis”. Anklagemyndigheden kræver fortsat fem års udelukkelse. Længden af en eventuel uvalgbarhed kan få afgørende politiske konsekvenser frem mod valget i 2027.

Kilder: Politiken, mandag

Institutionelle anliggender: Leder: Europa bør vise større selvtillid og tro på EU’s styrke
I en leder i Jyllands-Posten skriver Poul Funder Larsen, at Europa bør have mere selvtillid og ikke kun fokusere på negative profetier. Artiklen fremhæver, at Europa stadig er attraktivt for andre lande, som Estland, der har oplevet betydelig økonomisk vækst efter EU-medlemskab. EU's udenrigschef Kaja Kallas citeres for at sige: »I modsætning til hvad nogle måske vil sige, så står det woke og dekadente Europa ikke over for civilisatorisk udslettelse. Faktisk vil folk fortsat gerne optages i vores klub.«

Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 16

Udenrigspolitik: Analyse: EU skal gå egne veje mellem USA og Kina
I en analyse i Information skriver Dani Rodrik, professor i international politisk økonomi ved Harvard University, at Europa bør udstikke sin egen kurs og ikke efterligne USA eller Kina. Rodrik fremhæver, at mange længes efter et alternativ til de to supermagters modeller, især når det gælder demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed. Han argumenterer for, at EU's grundlogik bør vendes om, således at Europa handler i fællesskab i spørgsmål om forsvar og national sikkerhed, mens økonomisk fremgang fremmes ved at lempe Unionens bånd. "Kun Europa kan lede vejen til en stabil, multipolær verden, hvor de demokratiske ambitioner holdes i hævd," skriver Rodrik.

Kilder: Information, tirsdag, s. 2