EU i dagens aviser tirsdag den 17. maj 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Finnerne er altid beredte. Og med et Nato-medlemskab er hjælpen det også
Krigen i Ukraine har fået finnerne og svenskerne til at foretage et historisk skifte og der kan inden længe blive sendt en ansøgning afsted til Nato fra begge lande, skriver flere af dagens aviser. Historisk set har Finland dog været tilbageholdende med initiativer, der kunne ophidse Rusland og har i stedet været neutrale i storpolitiske sammenhænge, skriver Kristeligt Dagblad. Men efter krigen i Ukraine er alt blevet vendt på hovedet og folkestemningen har ændret sig markant til at være over tre fjerdedele af befolkningen, der i disse dage bakker op om finsk Nato-medlemskab. Og netop folkestemningen har medført, at finske politikere nu også taler for Nato-medlemskab. ”Tidligere har de fleste betragtet det som et spændings-eskalerende træk, men krigen i Ukraine har været et enormt chok for især den civile finske befolkning. Finland har i forvejen et stærkt, men uformelt, internationalt forsvarssamarbejde, men mange finner er bekymret for, at Finland alligevel vil stå alene i en reel krigssituation,” siger Matti Pesu, ledende forsker i finsk udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Fiia, det finske institut for internationale anliggender og fortsætter: ”De bilaterale relationer mellem Finland og Rusland er historisk dårlige lige nu, så på den måde har Finland ikke meget at tabe i det forholdet til russerne ved at melde sig ind i Nato. Tværtimod. Det kan vise sig at være et rigtig godt tidspunkt.” Den russiske præsident Vladimir Putin har dog udtrykt, at han ikke har nogle interessekonflikter med Finland og Sverige, men med Nato, og at det vil kræve en russisk reaktion, at Nato udvider sin militære infrastruktur, skriver flere af dagens aviser. Finland kan dog forholde sig nogenlunde i ro, da Pekka Haavisto, Finlands udenrigsminister, i sidste uge fortalte ved en debat om Finlands udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU-Parlamentet, at Finland råder over en ganske stor hær med et nationalt forsvar på over 280.000 kampklare soldater og yderligere 900.000 våbentrænede soldater.

Den svenske Nato-debat har generelt en bred politisk opbakning, skriver Politiken. Det sker efter 200 år som alliancefrit land, at Sverige nu overvejer et Nato-medlemskab. Og meningsmålingerne viser også en voksende opbakning til Nato med mere end 60 procent af befolkningen, der støtter et svensk Nato-medlemskab. "Vi havde gennemgået alle alternativer, vi havde vurderet alle typer af muligheder og handlingsveje som militært alliancefrit land. Jeg havde gået og tænkt på dette ret lang tid selv. Når situationen forandrer sig, må man også tage stilling. Min følelse var: Dette går ikke længere," sagde den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist til avisen Dagens Nyheter, ifølge Politiken. Den svenske statsminister Magdalena Andersson talte mandag for Riksdagen i den sikkerhedspolitiske debat: "Europa, Sverige og det svenske folk lever i en ny og farlig virkelighed. Desværre har vi ikke grund til at tro, at udviklingen kommer til at vende inden for en overskuelig fremtid. I den virkelighed har Sverige brug for de sikkerhedsgarantier, som kommer med et medlemskab i Nato." Hun modtog støtte af fem af de øvrige syv partier. To partier er dog stadig imod et Nato-medlemskab, nemlig Vånsterpartiet og Miljöpartiet, som ønsker, at Sverige fortsat skal være alliancefrit. "Vi lever i en farlig tid. Rusland kommer ikke til at kunne lide, at vi vil gå med i Nato. Vi er nødt til at være forberedt på nogle urolige måneder", sagde oppositionsleder Ulf Kristensson mandag på pressemødet.

Danmark og de nordiske lande står klar til at hjælpe Sverige og Finland, skulle der opstå et angreb på deres territorium inden landene har opnået Nato-medlemskab, skriver flere af dagens aviser. "Finland og Sveriges sikkerhed er et fælles anliggende. Skulle Finland eller Sverige blive offer for aggression på deres territorium, inden de opnår NATO-medlemskab, vil vi bidrage med alle tilgængelige midler," står der i en udtalelse fra Danmark, Island og Norge på Statsministeriets hjemmeside, skriver B.T.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har nu kommenteret på Sveriges og Finlands planer om Nato-medlemskab, skriver Information. "Denne beslutning er en fjendtlig handling. En yderligere udvidelse af Nato vil ikke gøre vores kontinent mere stabilt og sikkert. Fremadrettet vil alt nu afhænge af, hvordan Natos udvidelsesproces udvikler sig, og hvilken militær infrastruktur, der bygges op ved Ruslands grænser," udtaler Peskov. Oxana Schmies er medforfatter og redaktør på bogen 'NATO's Enlargement and Russia'. Hun forklar, at de finske og svenske planer om at søge optagelse i NATO er "smertefuld" for Rusland. "Putins mål er at holde Nato så lille som muligt, fordi han opfatter Nato som en trussel mod Rusland. Nu sker det modsatte, og Nato bliver større," siger Schmies og fortsætter: "Et af hovedformålene med at true med at invadere Ukraine var at få Nato til at skrumpe. Hvad Rusland i stedet har fået efter invasionen, er en udvidelse af Nato, så det er klart utilfredsstillende for dem."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jesper Beinov, adm. direktør, Dansk Gartneri, tidl. pressechef, rådgiver og redaktør. Han skriver blandt andet: "Da den finske præsident ringede til Putin for at sige, at landet opgiver efterkrigstidens neutralitet og ansøger om optagelse i Nato, var beskeden fra Kreml klar: I begår en fejltagelse. Men selv om Rusland har slukket for strømmen til Finland som første reaktion, er både Finland og Sverige fast besluttet - og de har forberedt sig på, at det kan få konsekvenser. [...] For mig at se betyder svensk og finsk Nato-medlemskab øget sikkerhed ved vores østgrænse. [...] Læg mærke til, at russerne følger den lærebog, de har brugt i andre lande. Trusler. Og handling. At der blev slukket for russisk strøm til Finland hen over weekenden, er et eksempel på det. [...] Kig på de landsdækkende medier i de to kommende ansøgerlande; her advares der klart mod, at der kan ske underlige ting og sager, i tiden frem til egentligt medlemskab bliver givet ved Nato-topmødet i Madrid i juni. [...] Og derfor ser vi også ind i, at en række lande som Danmark formentlig i de kommende dage og uger udstrækker en række sikkerhedsgarantier til Sverige og Finland, indtil medlemskabet er i hus. [...] Et svensk Nato-medlemskab vil forhøje tærsklen for, hvornår der opstår militære konflikter, og dermed have en konfliktløsende virkning i Nordeuropa", og at fuldt nordisk-baltisk Nato-medlemskab vil mindske usikkerheden i tilfælde af konflikt. [...] Men Nato har ikke rigtigt været et emne i Finland, kun forsigtigt, og uenighed har ligget latent. [...] At omsvinget er gevaldigt, kan ses i, at den finske præsident Sauli Niinistö, der er blevet set som en af Putins nærmeste samtalepartnere, nu melder sig så tydeligt som Nato-ven. [...] Men siden kom ikke bare Ukraine, men Putin holdt tillige en tale om, at Finland og Sverige ikke måtte blive Nato-medlemmer. Det har formentlig slået hovedet på sømmet: Intet land vil have sin skæbne dikteret af andre. [...] Jo tættere på Rusland, desto mere årvågen må man være, når den russiske bjørn går fra at være en forholdsvis rationel aktør til at blive uforudsigelig. Vi bør både forstå og støtte vores nordiske familiemedlemmer, der vil nyde godt af Natos musketered: en for alle og alle for en."

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Søren Dalmark, Nyborg, som blandt andet skriver: "Finland og Sverige diskuterer et Nato-medlemskab, og noget tyder på, at en ansøgning kommer snart. Begge lande er nervøse for Ruslands negative reaktion på en sådan optagelse. [...] Nu har Boris Johnson garanteret de to lande Storbritanniens beskyttelse i optagelsesperioden. Undren: Når nu både Finland og Sverige er med i EU's forsvarssamarbejde, hvorfor er det så et ikke-EU-land, som skal stille sikkerhedsgarantier over for EU-lande mod angreb fra en anden nation (Rusland)?"
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5, 11; Altinget, mandag; B.T., s. 11; Jyllands-Posten, s. 24; Politiken, s. 6; Information, s. 8-9

Sikkerhedspolitik: Tyrkisk trussel mod svensk ansøgning: "Støtter terror"
Sveriges ønske om at ansøge i NATO har nu skabt en højspændt krise, hvor Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har truet med at modsætte sig svensk medlemskab, skriver flere af dagens aviser. Et af de problemer, som Tyrkiet ser som en trussel, er Sveriges forhold til den kurdiske milits YPG, som ingen andre lande i Europa har støttet mere end Sverige, skriver Berlingske. Den svenske udenrigsminister, Ann Linde har også et tæt forhold til Ilham Ahmad, øverste repræsentant for Syrian Democratic Council (SDC), den politiske gren af Syrian Democratic Forces (SDF). SDF forsvarer selvstyreområdet i det nordøstlige Syrien, og den består primært af styrker fra YPG. Og YPG er tæt forbundet med det Kurdiske Arbejderparti (PKK), der er forbudt i Tyrkiet. PKK er også stemplet som en terrororganisation i både EU og USA. Linde, som for seks måneder siden, lagde et billede op med hende og præsidenten for den politiske gren af den kurdiske milits i Syrien, Ahmad, bliver opfattet af tyrkerne som en provokerende godkendelse af terrorgruppen, og en af Tyrkiets største nationale sikkerhedstrusler. Linde slog dog fast i weekenden, at Sverige, ligesom resten af Europa, har PKK på deres terrorliste. Men tyrkerne køber den ikke og "stoler ikke på svenskerne", lød det i weekenden fra Mevlüt Çavuşoğlu, Tyrkiets udenrigsminister. Det har gjort, at Tyrkiet er under massivt pres for at acceptere udvidelsen i Nato og reelt kan blokere Sveriges optagelse.

Jyllands-Posten bringer en analyse af Mellemøstenkorrespondent Heidi Plougsgaard, som blandt andet skriver: "Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, beskylder både Finland og Sverige for at huse kurdiske terrororganisationer. [...] Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto, har svaret, at hans land er en del af koalitionen imod Islamisk Stat, og at kampen mod terrorisme er meget vigtig. [...] Meldingen midt i den største sikkerhedspolitiske krise i europæiske historie siden Anden Verdenskrig har taget mange på sengen. Især fordi Tyrkiet traditionelt har været fortaler for udvidelser af forsvarssamarbejdet. [...] Historien viser imidlertid, at Erdogan ikke er bleg for at tage drastiske beslutninger, hvis han ikke bliver hørt. [...] Og mandag gentog Erdogan sin trussel, hvis nogen ikke skulle have forstået ham første gang. "Vi kan ikke sige ja til optagelse i en sikkerhedsorganisation af lande, som har indført sanktioner mod Tyrkiet," sagde han: "Ingen af landene har et klart standpunkt mod terrororganisationer." [...] I de senere år har Erdogan flere gange brugt terrorlovgivningen til at sætte kurdiske politikere og potentielle modstandere ud af spillet. [...] Sammenblandingen mindsker tilliden til tyrkiske anklager, og Finland og Sverige har tilsammen afvist at udvise 33 personer, som Tyrkiet har bedt udleveret til retsforfølgelse, oplyser tyrkisk stats-tv TRT. Det er præsidenten vred over. [...] Erdogans nej til Sverige og Finland kan også blive en forhandlingsbrik over for USA. Kongressen snart skal godkende salg af nye F-16-fly til Tyrkiet. Det har der været stor modvilje over for i Kongressen. [...] Men Tyrkiets mulighed for at nedlægge veto mod en historisk vigtig udvidelse af Nato kan fungere som en ekstra garanti. [...] Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, sagde fredag og igen mandag, at han ikke er positiv over for at lukke Sverige og Finland ind i Nato, fordi de ifølge Tyrkiet huser terrorister."
Kilder: Berlingske, s. 5; Jyllands-Posten, s. 15; Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil statskassen få en ekstraregning for EU-samarbejdet.
Prisen for at droppe Danmarks forsvarsforbehold kan blive op til 26,6 mio. kroner årligt, ifølge en beregning fra Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, skriver Jyllands-Posten. Hvis danskerne siger ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet skal Danmark nemlig bidrage med støtte til missionernes fællesudgifter, uanset om vi deltager i missionerne eller ej. "Alle bidrager til fællesudgifterne og rammen for operationerne, fordi man ikke synes, at hele regningen skal lande hos de lande, der rækker hånden op, når EU spørger. De skal i forvejen selv betale for at have soldater indsat med de risici, som det indebærer, og derfor er man nået frem til, at det er urimeligt, hvis de skal have alle omkostningerne selv, når de gør noget på fællesskabets vegne," siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Forsvarsminister Morten Bødskov har også slået fast, at Danmark "vil skulle bidrage mere til fællesskabet, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Det inkluderer fællesomkostningerne, der blandt andet dækker administrative udgifter i de militære hovedkvarterer. Det er i regeringens øjne en lille pris at betale for at værne om danskernes sikkerhed. Vi befinder os i en ny virkelighed, hvor Putin fører krig i Europa. Det er ikke til gavn for Danmarks sikkerhed, at vi som det eneste EU-land ikke kan tage del i det europæiske forsvarssamarbejde," udtaler han i et skriftligt svar.

Danmarks forsvarsminister, Morten Bødskov (S), har nu op til folkeafstemningen givet et konkret eksempel på konsekvenserne af at stå udenfor EU-forsvarssamarbejdet, skriver B.T. "Tirsdag samles EUs forsvarsministre i Bruxelles. Der er helt konkret møder, jeg ikke kan deltage i, og hvor jeg ikke kan tage ordet. Det er jo at svække Danmarks indflydelse. Og det er lige meget, om det er mig eller en anden, der sidder i den stol. Derfor er det meget enkelt: Det hæmmer Danmarks muligheder for at være med til at styrke arbejdet for fred og sikkerhed," siger Bødskov.

Radikale Venstre bakker Søren Papes udmelding op om, at det ikke får sikkerhedskonsekvenser for Danmark, hvis et flertal stemmer nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, skriver Jyllands-Posten. "Det, jeg hører Søren Pape sige, er, at verden ikke går under, hvis det bliver et nej. Og det er jeg enig i. Men han siger samtidig, at det vil være en fordel at være med, og at man på langt sigt kan frygte konsekvenserne ved et nej," siger den radikale EU-ordfører, Anne Sophie Callesen og fortsætter: "Det kommer an på, hvad man forstår ved sikkerhed. For territorialforsvaret er der ingen umiddelbar konsekvens lige bagefter. Og der er heller ikke nogen, der har sagt, at det handler om at beskytte vores grænser. Men det får konsekvenser for, hvilken verden vi er en del af, når det kommer til spørgsmål om nærområder, migration, terror, fragtruter for danske virksomheder, muligheden for at påvirke sikkerhedssamarbejdet og verdensordenen." Hun mener dog også, at hvis Danmark stemmer nej, vil vi stå uden for udviklingen af forsvarsområdet i EU.

Berlingske bringer en kommentar af Halime Oguz, cand.mag. og MF for Socialistisk Folkeparti, som blandt andet skriver: "For mig handler afstemningen mest om værdifællesskab, sammenhold og solidaritet. [...] Som kurder ved jeg, hvad ægte sammenhold betyder - og hvad svigt og dårlige alliancer har af konsekvenser. [...] Trods alle forskelle i de europæiske landes historie og kultur, så har udviklingen særligt siden Anden Verdenskrig entydigt understreget, at der er et helt særligt værdifællesskab i Europa - og ikke mindst i EU. [...] Alt det, Rusland ikke er, alt det, Ukraine kæmper for at få lov at blive, har vi i Europa og i EU. [...] Jeg forstår derfor heller ikke de dele af den danske venstrefløj, som ikke bare melder sig ud af kampen for at forsvare vores danske og europæiske værdier og demokratiske privilegier, men som direkte vil stå i vejen for et tættere samarbejde, mere sammenhold, mere solidaritet også omkring beskyttelsen af alle de ting, vi har opnået i EU. [...] Uenigheden mellem dem og mig består i, at de ikke mener, det skal ske i EU-sammenhæng, men kun i NATO-regi. Jeg mener, at vi skal begge dele. [...] Men med nej-venstrefløjen er jeg virkelig forundret. For her afvises international solidaritet om vores sikkerhed - både i EU-regi og i NATO-regi. [...] Den internationale solidaritet, sammenholdet og erkendelsen af et europæisk værdi- og skæbnefællesskab negligeres."

Berlingske bringer et debatindlæg af Mogens Bandholm, Skagen, som blandt andet skriver: "Vi kan ikke på nogen måde klare os selv i en konfrontation. Det har vi ikke gjort siden 1864, og den krig tabte vi som bekendt. [...] Danmark er (selvom man ikke vil det) en del af Europa. Vi er fælles om kultur, levevis, religion og den daglige trummerum. Vi kan, nej vi skal også være med i et fælles forsvar. En fælles EU-hær."

Berlingske bringer et debatindlæg af Hanne Williams, København, som blandt andet skriver: "Hvorfor afskaffe forsvarsforbeholdet? Ifølge nogle partier vil en afskaffelse garantere vores sikkerhed. [...] Hvordan kan EU beskytte EU-landene mod en trussel fra for eksempel Rusland? Hvis Finland troede det, ville de næppe ønske at blive medlem af NATO. Lad os bidrage til vores medlemskab af NATO fremfor at bruge en masse penge på EUs aktioner i Afrika."

Berlingske bringer et debatindlæg af Peter Nedergaard, professor, Institut for Statskundskab, som blandt andet skriver: "Hvis Groft sagt skulle rådgive jasiden, skulle den koncentrere sig om de konkrete fordele, der er for Danmark og danske virksomheder ved at være en fuld del af EUs såkaldte permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og EUs forsvarsagentur, samt hvordan Danmark konkret ville påvirke EUs forsvars- og sikkerhedspolitik fremover. Samtidig ville Groft sagt undgå diffuse henvisninger til Putin, Trump, USAs sikkerhedspolitik og bred europæisk sikkerhed. Et dansk ja har ingen rigtig betydning for disse størrelser."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jan Henrik Wegener, Højbjerg, som blandt andet skriver: "EU-forsvarssamarbejdet behøver vel ikke som Nato godkendelse fra Tyrkiets præsident? Heller ikke til militært samarbejde med Sverige og Finland. Er det ikke en grund til at afskaffe forsvarsforbeholdet? Det vil vel gøre os mindre afhængige, hvis og når lande som Tyrkiet gør ophævelser?"

Politiken bringer et debatindlæg af Emil Juhler-Nøttrup, statskundskabsstuderende, som blandt andet skriver: "Når vi den 1. juni stemmer ja eller nej, stemmer vi om, hvordan Danmark skal positionere sig i det, der allerede er en ny europæisk sikkerhedsorden efter krigen i Ukraine. [...] Jeg stemmer ja, fordi jeg mener, at Europa og EU har en forpligtelse til at melde sig ind i kampen for Europas sikkerhedspolitiske fremtid. I dag er det USA, der garanterer den europæiske sikkerhed. [...] Midt i alle rædslerne ved krigen i Ukraine ser jeg et stort lys for enden af tunnelen. Jeg ser en mulighed for, at Europa på sigt kan opbygge et fælles forsvar, der er stærkt nok til - uden amerikansk tilstedeværelse - at afskrække Rusland fra at foretage militære interventioner i lande inden for den europæiske sikkerhedssfære. [...] Og det er netop de store beslutninger, der allerede er truffet, som gør, at jeg tror på, at Europa og EU har tænkt sig at gribe det momentum, der er, for at udbygge det europæiske forsvar mod Rusland. [...] Vi stemmer om, hvorvidt Danmark kan være med i EU's i dag meget begrænsede samarbejde om sikkerhed og forsvar. Vi stemmer, fordi der er chance for, at samarbejdet i fremtiden kan udvikle sig til noget, der i allerhøjeste grad er i dansk interesse. Lad os tage den debat i stedet."
Kilder: Berlingske, s. 22, 23, 24; B.T., s. 6; Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 1, 10-11, 23

Andre EU-historier

Økonomi: Prognose chokerer markederne: Kornpriserne hamrer op igen
En global høstprognose fra det amerikanske landbrugsministerium, USDA, indikerer at den globale kornhøst vil falde 28 mio. tons, og det får priserne til at stige eksplosivt, skriver Jyllands-Posten. Før krigen stod Ukraine for 15 procent af den samlede eksport af majs til resten af verden og hele 47 procent af solsikkeolie. Men lukningen af havnene langs Sortehavet har nu skubbet Ukraine ud af markedet og medført, at priserne har været udsat for voldsomme stigninger. Dog har EU-Kommissionen lige lovet at hjælpe Ukraine med at transportere omkring 20 mio. tons korn ud af landet, lyder det fra Palle Jakobsen, markedsanalytiker ved Agrocom.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Klima: ØL: Danmarks CAP-plan vil ikke skabe betydelig omstilling i dansk landbrug
Altinget bringer et debatindlæg af Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening, som blandt andet skriver: "Hvis ikke vi er dumpet, så får Danmark i hvert fald ikke en høj karakter fra EU-Kommissionens censorer for sin strategiske CAP-plan - udformningen af EU's landbrugsstøtte i Danmark. [...] Vi vil introducere et klimaloft og et marknaturindeks, som landmanden skal levere på for at få fuld støtte. Modellen bliver derved en måde at introducere klimaafgifter, samtidigt med at der er blik for natur og dyrevelfærd. De fælles goder kommer i klemme i en markedsøkonomi, fordi de ikke har en pris. Økologisk Landsforenings model er et konkret forslag til, hvordan vi korrigerer den markedsfejl. Det er et forslag, som vi vil kunne introducere i Danmark, mens vi arbejder på en tilsvarende EU-lovgivning, og mens andre EU-lande forhåbentlig går samme vej. [...] Økologisk Landsforening har mødtes med folk fra EU-Kommissionen i både kabinettet og med DG Agri og DG Miljø, mens forhandlingerne om EU's landbrugsstøtte stod på. Der har været stor interesse og stor forhåbning fra EU-Kommissionens folk, om at Fødevareministeriet ville gå vores vej. [...] Næste vigtige stadie er, når ekspertudvalget for den grønne skattereform til efteråret fremlægger deres anbefalinger om landbrug og klimaafgifter. Der får det politiske Danmark en ny chance til at tage en beslutning om at omlægge hele landbrugsstøttesystemet, så det bliver mere tidssvarende og et stærkt og vigtigt redskab i indsatsen for grøn omstilling i landbruget."
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Det er ikke nok at lukke for russisk gas. Vi må også styrke forsvaret for menneskerettigheder
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Rasmus Grue Christensen, direktør i Dignity, Dansk Institut mod Tortur, som blandt andet skriver: "Rusland støtter aktivt autoritære regimer rundt om i verden - og modarbejder demokratiske kræfter ude og hjemme. Derfor er det ikke nok, at vi opruster og gør os fri af russisk olie og gas. [...] I stedet for at reducere dansk udviklingsbistand skal vi - samtidig med at vi hjælper dem, der søger beskyttelse her - øge støtten til demokratiske kræfter og menneskerettigheder i verden. [...] For det første skal vi kritisere menneskerettighedsforbrydelser, uanset hvor de finder sted. [...] For det andet skal vi hjælpe reformvenlige stater. Når udemokratiske lande viser vilje til forandring, skal vi stå klar med støtte. [...] For det tredje skal vi støtte uafhængige civilsamfund. Menneskerettighedsforkæmpere, der sætter liv og tryghed på spil i kampen for retfærdighed, fortjener vores støtte. [...] For det fjerde skal vi skal fremme retsopgør efter alvorlige menneskerettighedsforbrydelser. [...] Når repressive stater afviser at retsforfølge forbrydelser på eget territorium, må det internationale samfund træde til. [...] Hvis vi virkelig bekymrer os om verdens autoritære tendenser, skal vi - i Danmark og EU - forpligte os mere helhjertet på menneskeret og demokrati. [...] Hvis vi gerne vil fremme demokrati og menneskerettigheder rundt om i verden, bør vi derfor også stå mere ihærdigt fast på at implementere principperne hjemme."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Institutionelle anliggender: ENDNU EN ANSAT ER SKREDET
Samtlige af Karen Melchiors medarbejdere i Bruxelles har forladt hende og nu har endnu en ansat lige sagt op, skriver Ekstra Bladet. Det skete i samme øjeblik som Melchior raskmeldte sig den 2. maj. Det skyldes i følge Ekstra Bladet hendes ledelsesstil, som beskrives som værende 'perfid', 'kolerisk' og 'ubehagelig'. Desuden har Melchior nu også mistet sin mulighed for at genopstille til valget til Europa-Parlamentet i Københavns Storkreds, da hun slet ikke dukkede op til opstillingsmødet.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 2

Interne anliggender: 'DER ER INGEN UNDSKYLDNING' Den nye justitsminister Mattias Tesfaye lægger sig fladt ned efter ny it-skandale B.T. 17. maj side 2
I 2017 vedtog EU en ny lovgivning efter flere terrorangreb, som medførte, at danske riffelejere skulle have deres våben registreret i Rigspolitiets it-system, skriver B.T. Nu har en it-skandale ramt det offentlige og efter det er kommet ud, at it-systemet, der er blevet brugt til at registrere jæger og skytternes våben ikke kan håndtere våbentilladelser. Det er fem år siden loven trådte i kraft, men it-systemet fungerer stadig ikke. Justitsminister Mattias Tesfaye har nu været ude med en udmelding. "Det er en rigtig træls situation, og der er ikke nogen god undskyldning. Jeg kan kun beklage over for de mange jægere og sportsskytter, der bliver ramt af det her," siger Tesfaye.
Kilde: B.T., s. 2

Økonomi: EU-prognose varmer op til rentechok
Berlingske bringer en analyse af Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "EU-Kommissionens nye prognose viser en behersket optimisme, men dog med en gigantisk advarsel til Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt, der samtidig er en sviende lussing til udsigterne for de danske boligrenter og boligmarkedet. De mange modvinde for europæisk økonomi og tabet af købekraft i husholdningerne opvejes af, at mange lande endnu har genåbningsopsvinget til gode. [...] EU-Kommissionen er i øvrigt langt mere negativ end regeringen, når det gælder væksten i Danmark i år. I Bruxelles forventer man en årsvækst på "kun" 2,6 procent herhjemme, mens regeringen forventer en vækst på 3,4 procent. EU-Kommissionen forventer således en let tilbagegang i årets aktivitet. [...] Det største drama i kommissionens prognose er dog inflationen. [...] Den nye prognose viser en inflation i år på 6,1 procent i euroområdet og 2,7 procent næste år. Det fortæller os dels noget om, hvilke udfordringer forbrugerne står overfor, men også, at ECB er i alvorlige problemer med sin fortælling om inflationen og dermed renterne. ECBs seneste prognose er fra marts, og her var forventningen, at forbrugerpriserne i år ville stige med 5,1 procent, 2,1 procent næste år og 1,9 procent i 2024. [...] Hvis ECBs prognose kommer til at ligne EU-Kommissionens, er man nødt til at pakke de vage holdninger om renteforhøjelser bort. Så kan ECB varme op til en proces med i hvert fald ti rentehop i løbet af de kommende to et halvt år og vil ikke kunne udelukke renteforhøjelser i skridt af et halvt procentpoint. Derfor er kommissionens nye prognose et vink med en vognstang om, hvad der venter forude for de europæiske renter."
Kilde: Berlingske, s. 6

Sikkerhedspolitik: Estisk statsminister: Ring ikke til Putin hele tiden
EU's ledere ringer til Vladimir Putin hele tiden og nu lyder det fra Estlands statsminister, Kaja Kallas, at det har taget overhånd, skriver Politiken. "Hvis vi skal have beskeden om, at han er isoleret, til at trænge igennem, så lad være med at ringe ham op. Det er der ingen grund til. Hvorfor tale med ham? Han er en krigsforbryder?" spurgte hun fredag på en international sikkerhedskonference i Tallinn. Det seneste opkald, som Putin har modtaget, kom fra den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, som mener, at det er vigtigt at få etableret en våbenstilstand så hurtigt som muligt i Ukraine. "Der er en stor mistillid over for Tyskland og til dels også Frankrig fra de baltiske og centraleuropæiske landes side. Deres holdning er, at vi ignorerede deres advarsler. Det har været med til at give Putin blod på tanden, så han rykkede ind i Krim. Nu frygter de, at historien gentager sig, og at Tyskland og Frankrig igen går på kompromis med Putin," siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.
Kilde: Politiken, s. 3

Økonomi: Prognose: Krigen vil dæmpe vækst i EU
Mandag offentliggjorde EU-Kommissionen en opdateret økonomisk prognose, som viser, at EU-Kommissionen sænker forventningen om væksten i år fra 4,0 til 2,7 procent, skriver Politiken. "Det kan synes som et lille fald i væksten set i lyset af det store chok, som krigen i Ukraine har givet i økonomien. Men de 2 procent af væksten i 2022 skyldes den store vækst fra sidste år, der trækker ind i 2022," siger EU-kommissær for økonomi Paolo Gentiloni. Derudover forventer EU-Kommissionen en rekordhøj inflation på 6,8 procent i år, men til næste år forventes et fald til 3,2 procent. Den Europæiske Centralbank har stadig som mål at holde inflationen på 2 procent. "Krigen har forstærket den modvind, som vi oprindeligt havde forventet ville dæmpe sig. Det gælder de stigende priser på råvarer og forværringen af eksisterende forsyningsproblemer. Samtidig er der kommet nye forsyningsproblemer til i forbindelse med transport og logistik," siger Paolo Gentiloni. Han erkender samtidig, at der er en høj usikkerhed forbundet med prognosen og der er også risiko for, at udviklingen vil være mere negativ end ventet.
Kilder: Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 16

Klima: Concito: Onsdag bliver skelsættende for den fremtidige klimaindsats i Europa
Altinget bringer et debatindlæg af Christian Ibsen og Jens Mattias Clausen, hhv. direktør og EU-chef i CONCITO, som blandt andet skriver: "Onsdag kan blive en skelsættende dag for EU's klimaindsats og forsyningssikkerhed. De danske TV-kameraer vil først og fremmest være rettet mod Esbjerg Havn, hvor statsminister Mette Frederiksen er vært for et topmøde, hvor Nordsøens potentiale som Europas grønne kraftcenter skal diskuteres med blandt andet regeringslederne fra Tyskland, Holland og Belgien. Hvis det potentiale bliver indfriet, vil det være en hjørnesten i et klimaneutralt Europa. Samme dag er der imidlertid også afgørende nyt fra Bruxelles, hvor EU-Kommissionen vil præsentere den ventede REPowerEU-plan, der skal skitsere, hvordan EU bliver uafhængig af fossile brændsler fra Rusland senest i 2027. [...] EU står således over for en korsvej, og REPowerEU pakken vil sætte den indledende kurs. Vælger EU forkert, vil det kanalisere investeringerne ind i en klimamæssig blindgyde. Vælges den rigtige vej kan det betyde et markant boost til de rigtige grønne løsninger. [...] Vælger EU forkert, vil det kanalisere investeringerne ind i en klimamæssig blindgyde. Vælges den rigtige vej kan det betyde et markant boost til de rigtige grønne løsninger. [...] Realistisk set vil EU-Kommissionens udspil formentlig være en blandet landhandel, og dermed bliver der en afgørende rolle at spille for lande som Danmark, der sammen med ligesindede skal være med til at sikre, at vejen frem er grøn. Det er mødet i Esbjerg netop et godt eksempel på. Europa skal inden for få årtier være klimaneutral, og statsministeren og hendes gæster kan sætte en vigtig strømpil for fremtidens energiforsyning."
Kilde: Altinget

Klima: Fire virksomheder før offshore-topmøde: Vi skal have meget mere bølgeenergi
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Dahl, Michael Henriksen, Anders Køhler og Ruth Bloom, hhv. bestyrelsesformand, Exowave, adm. direktør, Wavepiston, adm. direktør, Floating Power Plant og adm. direktør, Crestwing. De skriver blandt andet: "Statsminister Mette Frederiksen er i denne uge vært for stats- og regeringscheferne fra Tyskland, Holland, Belgien samt EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i Esbjerg til topmøde om grøn energi i Nordsøen. [...] Danmark skal gribe de muligheder som både EU og vores nærmeste allierede og nabolande viser os, når de indplacerer Danmark helt centralt i Europa og Nordsøens energi- og sikkerhedspolitik. Med EU's ambitiøse strategi som rygvind appellerer vi fire virksomheder i den nye danske bølgeenergiindustri til, at Danmark sætter mål om, at vi som grønt foregangsland vil indfri 10 procent af EU-målet i den danske del af Nordsøen, altså 4 GW bølgeenergi i 2050 med naturlige progressive delmål undervejs. [...] Vi er ambitiøse og vi vil mere. Både i Danmark, Europa og på det globale eksportmarked for bølgeenergi. Vi er klar til at tage de sidste krævende udviklingsskridt mod fuldskalaanlæg, så vi kan sætte sejl ud i verden som globale grønne vækstvirksomheder med hjemstavn i Danmark."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU's sjette sanktionspakke gør ondt på EU-lande
Udfasning af russisk olie i EU's sjette sanktionspakke har store konsekvenser fra nogle EU-lande og derfor trækker en aftale ud, skriver flere af dagens aviser. Det fortalte den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på vej ind til møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles, skriver Jyllands-Posten. Han forventer dog stadig, at landene vil nå til enighed, selvom det har store konsekvenser for nogle lande.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16; Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Danskerne har sparet på naturgassen i kampen mod Putin
Danskerne har brugt betydeligt mindre naturgas i vinteren 2022 end i de foregående, skriver Berlingske. Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, forklarer, at Danmark indgår i et solidarisk energisamarbejde med resten af EU og dermed, at gasmangel i andre EU-lande også vil påvirke danskerne. "Det afgørende for dansk økonomi i de kommende år bliver, at Europa som helhed bliver mindre afhængig af naturgas fra Rusland. EU-situationen er vigtigere for Danmark på den lange bane end vores egen lagerbeholdning," siger han. Energistyrelsen lavede for nyligt en beredskabsplan, hvis der bliver lukket for den russiske gas. Den indeholder blandt andet en liste over virksomheder i Danmark, som ikke er garanteret gasforsyning, hvis der skulle opstå mangel i EU. Man prioriterer altså at have gas nok til sundhedsvæseneste, de danske husstande og andre "kritiske funktioner."
Kilde: Berlingske, s. 4-5