EU i dagens aviser tirsdag den 17. marts 2026

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU afviser at udvide Hormuz-mission trods pres fra Trump
Ritzau skriver, at EU-landene har afvist at ændre mandatet for flådeoperationen Aspides, så den kan operere i Hormuzstrædet. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtalte efter udenrigsministermødet mandag  i Bruxelles, at der ikke var appetit på at udvide missionen, selvom USA's præsident Donald Trump har opfordret til hjælp. Kallas sagde: "Det er ikke vores krig, og det er ikke noget ønske blandt EU-landene om at bidrage aktivt til krigen." Ritzau skriver, at Donald Trump ønsker at udskyde et topmøde med Kinas præsident, Xi Jinping, på grund af militære operationer i Iran. Trump har opfordret flere lande til at hjælpe med at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet, da "Europa og Kina - modsat USA - er stærkt afhængige af olieeksport fra Golfen." EU og flere europæiske lande har afvist at hjælpe, mens Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har udtrykt en positiv melding. Børsen skriver, at EU afviser at sende militær hjælp til USA i Hormuzstrædet, selvom Danmark, ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, bør være åben for at bidrage. EU's udenrigschef Kaja Kallas udtaler: "Det her er ikke Europas krig. Der er ikke noget ønske blandt EU’s medlemslande om at bidrage aktivt til krigen." EU understreger en diplomatisk tilgang, og Aspides-missionen vil ikke operere i strædet. Blokaden påvirker global økonomi og fødevaresikkerhed, hvilket bekymrer Kallas og Løkke Rasmussen. Politiken skriver, at EU's udenrigsministre i Bruxelles har reageret tvetydigt på Donald Trumps krav om, at Nato skal bidrage til at sikre sejladsen i Hormuzstrædet. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte, at det ikke er 'vores krig', men anerkendte den negative påvirkning på den globale økonomi. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, åbnede for at udvide EU's militære mission Aspides til Hormuzstrædet, men flere lande, herunder Spanien, Grækenland og Italien, er imod.

I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, at præsident Donald Trump truer EU og andre allierede til at hjælpe med at stoppe Irans økonomiske krig, hvilket indikerer, at Trump har mistet kontrol over situationen. Trump truer NATO-lande med en "meget slem fremtid", hvis de ikke sender flådeskibe til Hormuzstrædet. I Europa er der lille lyst til at alliere sig med Trump i en krig, man ikke var varskoet om. EU’s udenrigsministre vil dog diskutere at forstærke en mindre flådetilstedeværelse i Det Røde Hav. Trump udtaler: “Jeg kræver, at disse lande træder ind og beskytter deres eget territorium, fordi det er deres territorium.”

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Michael Bjerre, at Donald Trumps 'Amerika Først'-strategi har isoleret USA, især efter hans krig mod Iran. Europæiske lande, herunder Tyskland, Storbritannien og Frankrig, afviser militær deltagelse i Hormuzstrædet og søger diplomatiske løsninger. Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, udtalte under et EU-møde i Bruxelles, at "vi har ikke ønsket denne krig, og vi har opfordret til deeskalering." Flere europæiske ledere, herunder statsminister Mette Frederiksen, ser ikke længere USA som Danmarks nærmeste allierede, men peger i stedet på Norden, Europa og Canada, hvilket indikerer et skridt væk fra det tætte forhold med USA.

Kilder: B.T., mandag, tirsdag; Berlingske, mandag, tirsdag; Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag; Børsen, tirsdag, s. 16,17; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 12; Politiken, tirsdag, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: X samarbejder med EU om DSA-bøde på 120 mio. euro
Politiken skriver, at den sociale platform X samarbejder med EU-Kommissionen om en bøde på 120 millioner euro, der skal betales til EU. X har dog appelleret bøden til EU-Domstolen og kan stille en garanti for beløbet, indtil sagen er afgjort. Bøden blev givet, fordi EU-Kommissionen mener, at X har overtrådt EU's Digital Service Act ved at have et vildledende system til verificering af konti. Talsmand for EU-Kommissionen Thomas Regnier udtaler, at X har mulighed for at stille en garanti for beløbet.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Politiken, tirsdag, s. 10

Energi: Jørgensen advarer om energipriskrise i Europa
Ritzau skriver, at Europa står over for en 'priskrise' inden for energi, men forsyningen er sikret, ifølge EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen. Han udtaler, at EU er i en bedre situation end i 2022 på grund af mere vedvarende energi og diversificeret forsyning. Jørgensen nævner, at der skal iværksættes 'målrettede initiativer' for at håndtere de høje priser, og at et mere sammenkoblet energimarked i EU samt mere vedvarende energi vil sænke priserne. Han siger: "Der er to ting, som kan få energipriserne ned. Det er mere vedvarende energi, så hurtigt som muligt, så vi skal hurtigere give tilladelser til opførelsen af det." Altinget.dk skriver, at Sveriges regering retter hård kritik mod EU-Kommissionens plan om at styrke energiforbindelser i EU, fremlagt af EU-kommissær Dan Jørgensen. Sveriges energiminister Ebba Busch advarer om, at forslaget kan give svenske forbrugere en “kæmperegning” og truer med drastiske tiltag som at stoppe nye elkabler til andre EU-lande. Jørgensen afviser kritikken og siger, at det er “ekstremt vigtigt” at løse Europas energiflaskhalse gennem stærkere sammenkobling. Han understreger, at planerne nu skal drøftes i detaljer med medlemslandene, og at han vil lytte til landenes bekymringer, selv om den overordnede retning har bred opbakning.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, mandag; Altinget.dk, mandag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Kallas advarer mod USA’s lempelse af sanktioner mod russisk olie
Ritzau skriver, at EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, advarer mod USA’s lempelse af sanktionerne på russisk olie, da det skaber en farlig præcedens. Hun udtaler: “For vi forsøger at sikre, at Rusland har færre penge til at føre krig for. Ikke flere.” Kallas mener, at EU og USA bør fastholde sanktionerne, da høje oliepriser gavner Rusland. EU-landene forhandler om en 20. sanktionspakke, men den blokeres af Ungarn og Slovakiet.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Ekstra Bladet, mandag

Udenrigspolitik: EU-lande advarer om russisk tankskib med brændstof i Middelhavet
Ritzau/Reuters skriver, at et beskadiget russisk tankskib med 700 ton brændstof driver rundt i Middelhavet og udgør en potentiel miljøkatastrofe. Italien, Frankrig og syv andre lande har i et brev til EU-Kommissionen advaret om situationen og opfordret til hurtig handling. Landene skriver, at skibets usikre tilstand udgør en alvorlig risiko for en større miljøkatastrofe i hjertet af EU's maritime område. Skibet, 'Arctic Metagaz', har drevet rundt siden 3. marts efter en brand, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, har beskyldt Ukraine for at stå bag.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Miljø: Grøn trepart under pres – debat om sprøjteforbud, EU-regler og landbrugsforurening
Information skriver, at den grønne trepartsaftale om landbruget er under pres, da Venstre og Landbrug & Fødevarer advarer om et sammenbrud efter forslag om sprøjteforbud. Eksperter advarer om, at målene for den grønne omstilling er urealistiske inden for de nuværende tidsfrister og med de eksisterende virkemidler. Helga Grønnegaard fra Urland udtaler: "Det er simpelthen ikke realistisk at nå det med de eksisterende virkemidler." Danmark risikerer desuden en sag ved EU-Domstolen for brud på Vandrammedirektivet, hvis kvælstofindsatsen ikke forbedres markant inden 2027.

I en analyse i Berlingske skriver Jens Borum, lektor emeritus på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, at det vil koste hver borger mellem 1.000 og 3.000 kroner årligt at rense drikkevand, hvis landbrugets forurening med sprøjtemidler og nitrat fortsætter. Han påpeger, at et sprøjte- og gødningsforbud på sårbare arealer kun vil koste 360 millioner kroner årligt, svarende til 60 kroner pr. borger. Borum fremhæver, at hovedreglen i Danmark og EU er, at forureneren betaler, men for landbruget gælder det tilsyneladende, at de skal kompenseres for ikke at forurene. "

Kilder: Information, tirsdag, s. 1,7; Berlingske, mandag

Udvidelse: Løkke og Dyhr: Ukraine må ikke vente årtier på EU
Altinget.dk skriver, at både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og SF-formand Pia Olsen Dyhr mener, at Ukraine ikke må ende i et årtier langt venteværelse til EU. De peger på behovet for en særlig medlemskabsmodel, da Ukraine endnu ikke opfylder københavnskriterierne. Løkke efterlyser samtidig mere føderalisme og reformer for at styrke EU geopolitisk, mens Dyhr advarer mod store institutionelle ændringer nu og i stedet vil fokusere på sikkerhed, forsvar og handel i EU.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Energi: Debat: EU bør styrke energiuafhængighed med Nordsøressourcer
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Martin Næsby, administrerende direktør, Dansk Offshore, at Europa fortsat vil være afhængig af olie og gas under den grønne omstilling, og at EU derfor bør styrke sin energiuafhængighed ved i højere grad at udnytte egne ressourcer. Han fremhæver, at forlængelse af danske Nordsølicenser kan bidrage til at reducere EU’s store import af energi og sikre en stabil overgang til nye energisystemer i en tid med geopolitisk usikkerhed.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Klima: Kronik: Klima og energisikkerhed mangler i valgkampen
I en kronik skriver Connie Hedegaard, tidl. minister og EU-kommissær for klima, at klima- og energiomstillingen samt dens kobling til sikkerhed bør fylde mere i valgkampen, især med tanke på krisen i Mellemøsten og accelererende klimaudfordringer. Hun kritiserer valgkampens mangler på klimaområdet og fremhæver useriøse forslag fra politikere. Hedegaard understreger, at sikkerhedssituationen tilsiger, at 'vi sammen med resten af EU bliver på sporet og accelererer indsatsen' og europæiserer energipolitikken. EU-Kommissionen er klar til at gå nye veje inden for industripolitik for at konkurrere med USA og Kina.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 25

Migration: Flygtningenævnet genoptager afslag til syriske asylansøgere
Information skriver, at Flygtningenævnet igen er begyndt at give afslag til syriske asylansøgere efter regimeskiftet i Syrien. Nævnet har afgjort en række prøvesager og givet afslag til tre flygtninge, da forholdene i Syrien vurderes at være mindre usikre. Flygtningenævnet henviser til oplysninger fra EU's flygtningeagentur EUAA, som i en rapport fra december 2025 skrev: "Ingen områder i Syrien har et 'exceptionelt højt niveau' eller 'højt niveau' af vilkårlig vold, og vilkårlig vold forekommer kun 'på et ikke højt niveau'." Selvom afslag gives, kan flygtningene ikke sendes hjem mod deres vilje på grund af udenrigspolitiske årsager.

Kilder: Information, tirsdag, s. 4

Energi: Aagaard advarer om manglende raffinaderikapacitet i Europa
Børsen skriver, at klimaminister Lars Aagaard (M) opfordrer til øget fokus på raffinaderier for at styrke energisikkerheden i Europa som følge af krigen i Mellemøsten. Han advarer om, at Europa mangler raffinaderikapacitet, især til diesel og flybrændstof, og at klimapolitiske rammevilkår i dag stiller danske raffinaderier dårligt økonomisk. Ifølge ministeren er der de seneste år lukket en del raffinaderier i Europa på grund af den europæiske klimapolitik.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 6-7