Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. april 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 18. april 2023



Tophistorier

De plejer at piske os for hjælp. Nu stikker de selv en kæp i hjulet for Ukraine
Rasende bønder i Polen og Ungarn har fremprovokeret et importforbud af korn fra Ukraine. Det skriver Berlingske i dagens avis. Ruslands angreb på Ukraine gik ud over Ukraines korneksport via Sortehavet, så EU omdirigerede nogle af forsendelserne via Polen og Rumænien. Grundet flaskehalse kom kornet ikke videre til Mellemøsten og Afrika, hvilket betyder, at siloerne i Østeuropa er fyldte og ikke har plads til korn fra de pågældende lande. Desuden besluttede EU at droppe told og kvoter på import af ukrainsk kort, hvorefter priserne på korn er raslet ned. Den situation har skabt vrede hos bønderne, og Polen, Ungarn og Slovakiet har derfor besluttet at forbyde import af en række landbrugsvarer fra Ukraine. Bulgarien overvejer at gøre det samme. Landene lægger pres på Bruxelles, og der arbejdes på at finde en løsning. En talskvinde for handel og landbrug sagde mandag, at man forventer at have et forslag på banen om et par dage, som så skal godkendes af medlemslandene. EU-Kommissionen har dog advaret om, at landene handler i strid med de fælles regler. Kai-Olaf Lang, central- og østeuropaekspert ved den Berlin-baserede tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik, mener, at det er vigtigt at lytte til medlemslandene i denne sag: "Hvis man skal bevare den stærke støtte til Ukraine, så er man nødt til at have håndteret det her problem. Derfor er der brug for opbakning fra Bruxelles," siger han og fortsætter: "Den enkelte borger mærker ikke våbenleverancer. Men praktiske og sociale spørgsmål kan udløse en vis træthed over for krigen."

Politiken skriver i dag, at EU-Kommissionen kalder Polens og Ungarns importforbud af korn fra Ukraine for uacceptabelt. Allerede i sidste måned bad regeringslederne i Polen, Ungarn, Bulgarien, Slovakiet og Rumænien EU om at genindføre toldafgifter på ukrainske landbrugsprodukter som følge af de voldsomt dalende kornpriser. Men det er EU og ikke de enkelte medlemslande, der udstikker handelspolitikken i Europa, og dermed er importforbuddet lovstridigt. En talsmand for EU-Kommissionen har udtalt, at en sådan beslutning ligger i EUs hænder, og at "ensidige handlinger ikke er acceptable". Det er endnu ikke meldt ud fra EU-Kommissionen, om og hvilke eventuelle konsekvenser det kan have for landene at have gået enegang. Det ukrainske landbrugsministerium har bedt om forståelse og sagde i en pressemeddelelse: "Vi forstår godt, at polske landmænd er sat i en svær situation, men vi understreger, at ukrainske landmænd står i den sværeste situation lige nu." Den polske partiformand for regeringspartiet PiS, Jaroslaw Kaczynski, understregede, at Polen fortsat støtter Ukraine, men fremhævede også, at de nationale interesser er vigtige. "Vi er og forbliver Ukraines venner og allierede. Men det er enhver stats pligt at beskytte sine borgeres interesser," sagde Kaczynski til polske medier. Ifølge Arnaud Petit fra International Grain Council vil landenes importforbud ikke have indvirkning på det globale kornmarked, fordi Ukraine eksporterer cirka tre millioner tons korn via Sortehavet hver måned. Blokaden, der særligt truede fødevareleveringen til Afrika og Mellemøsten, blev ophævet sidste sommer. Martin Kristian Brauer, der er cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, oplever dog Polen og Ungarns forbud anderledes. "Det er rigtig dårligt med handelsbegrænsninger, fordi det er helt enormt vigtigt for verdens fødevaresikkerhed, at fødevarer kan flytte sig fra overskudslandet til underskudslandet. Og når et land begynder med sådan nogle handelsbegrænsninger, kan det jo inspirere andre," siger Martin Kristian Brauer.

Altinget mandag bringer et debatindlæg af Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Han skriver blandt andet: "De ulykkelige begivenheder i Ukraine har vist behovet for at sikre fødevareforsyningen. Men den danske fødevareproduktion har været gode til at håndtere krisen og ruste sig til de udfordringer, som fremtiden byder. [...] Men heldigvis har vi haft mad på hylderne – og igen viste det danske landbrugs- og fødevareerhverv sin styrke. Viste hvor vigtigt det er, at vi forbliver dygtige til at producere mad til os og til verden. [...] Det kræver meget energi at producere fødevarer. Når vi gør os uafhængige af russisk gas og kunstgødning, udvikler vi vores fødevareproduktion i en mere bæredygtig retning. Producerer vi mere ved hjælp af sol, vind og biogas, har det også en klimagevinst. Det skal vi udnytte. [...] Vi skal ikke lukke os om os selv, men tværtimod holde forsyningskæderne åbne. [...] Det er holdbare løsninger som disse, den danske fødevarebranche skal bygge sin succes videre på. Så vi frem for alt bliver endnu bedre rustet til at kapere udfordringer med fødevareforsyningssikkerheden, hvis vi skulle opleve en lignende situation igen."
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 12; Altinget, mandag (18.04.2023)

Prioriterede historier

EU foreslår ekstra hårde krav til grøn markedsføring
Hvis en virksomhed vil fremhæve, at et produkt er grønt, sparer CO2 eller mindsker forurening, kræves det, at udsagnet er dokumenteret og godkendt af en uvildig tredjepart. Sådan lyder et forslag fra EU-Kommissionen, som netop har været i høring hos organisationer i medlemslandene. Det skriver Børsen i dag. Martin Jørgensen, der er advokat og chefkonsulent i Dansk Erhverv, har underskrevet Dansk Erhvervs svar til EU-Kommissionen: "Det bliver helt anderledes at markedsføre sig, hvis udsagnene pludselig skal godkendes. Der er store omkostninger forbundet med det, det vil forsinke arbejdet i virksomhederne, og endelig går det ud over den kommercielle ytringsfrihed," skriver de. "Dansk Erhverv støtter ikke forslaget om forhåndskontrol, og konsekvensen af en sådan ordning vil formodentlig være, at mange erhvervsdrivende vil afholde sig fra at kommunikere deres grønne indsatser, hvilket ikke vil gavne den grønne omstilling,” hedder det i svaret. EU-Kommissionens ledende næstformand Frans Timmermans argumenterer, at reglerne i dag ikke kræver dokumentation og derfor åbner døren for greenwashing og stiller virksomheder, der fremstiller reelt bæredygtige produkter, ringere. ”Mange europæere ønsker at bidrage til en mere bæredygtig verden gennem deres indkøb. De skal kunne stole på de fremsatte anprisninger. Med dette forslag giver vi forbrugerne sikkerhed for, at noget der sælges som grønt, rent faktisk er grønt," udtalte han ifølge en pressemeddelelse, efter at udkastet blev lanceret i marts. Forslaget fra EU-Kommissionen indeholder også strammere krav til miljømærkning af produkter samt muligheden for at sanktionere virksomheder, der findes skyldige i greenwashing, ved at udelukke dem fra statslige indkøb og udbud. Kommunikations- og esg-rådgiver Lotte Hansen er enig i, at der allerede i dag er krav om dokumentation, for eksempel gennem livscyklusanalyser. Hun tilføjer, at det kan blive svært at opstille en uafhængig instans, der kan godkende markedsføring. "Forhåndsgodkendelsen og den gymnastik, de har udtænkt, virker meget kompliceret. Allerede i dag er det svært at finde dygtige esg-folk, så hvem skal foretage vurderingerne?" spørger hun og tilføjer: "Jeg siger ikke, at man skal lade være, men det bliver svært at håndhæve."

Forslaget om at skærpe kontrollen med de grønne udsagn kommer efter et stigende antal klager over greenwashing fra virksomheder, skriver Børsen. "Problemet med greenwashing er ukontrollabelt og eskalerende. Jeg er overbevist om, at der i dag ikke findes en markedsføringsafdeling, der ikke får besked på at få det hele til at tage sig lidt grønt ud," siger Lotte Hansen, rådgiver i bæredygtighed og kommunikation samt bestyrelsesmedlem i ’I Love Global Goals’. "Et frit marked baserer sig på transparens, og markedet for klimamarkedsføring er ikke transparent i dag. På den måde får markedet ikke de bedste muligheder for at levere bæredygtig omstilling, det går desværre ud over rigtig mange ambitiøse virksomheder med seje løsninger," mener hun. Hun foreslår, at man i de klassiske tabeller tilføjer kommunikationstiltag i bæredygtighedsrapporter, så det er tydeligt, at kommunikation og virkemidler fremgår af tabellen.
Børsen, s. 1,4,5 (18.04.2023)

Voldelige kampe fortsætter i Sudan, og håbet for en overgang til civilt styre falmer
Efter de seneste dages voldsomme uroligheder i Sudans hovedstad Khartoum, har aktører fra det internationale samfund opfordret til våbenhvile, og til at de to parter "øjeblikkeligt standser fjendtlighederne," som FN-chefen Antonio Guterres udtrykte det søndag. Det skriver Information i dag. Både EU og lande som USA, Rusland, Kina, Egypten, Qatar, Emiraterne og Saudi-Arabien har opfordret til, at der findes en løsning, og de mange forskellige aktørers opråb viser tydeligt, hvor mange der har en interesse i Sudan. Blandt andet på grund af landets mange ressourcer såsom olie, naturgas og mineraler, men også fordi en langtrukken konflikt vil forværre ustabiliteten i landet og føre til endnu større humanitære problemer i regionen. Red Barnet oplyser i en rapport, at Sudan er det niendefarligste land for børn, der lever i konflikt. "Børn i Sudan har allerede været udsat for konsekvenserne af konflikt og klimaforandringer i årevis nu, og vi er dybt bekymrede over denne stigning i volden, " siger Red Barnets media director i Sudan, Katharina von Schroeder, i en pressemeddelelse.

I Indblik i Jyllands-Posten skriver Jesper Kongstad, international korrespondent, blandt andet: "Et blodigt opgør mellem to generaler i Sudan skaber international bekymring. Vestens indflydelse er minimal, og det er bl.a. op til Kina og Rusland at sikre fred, siger en ekspert. Mens voldsomme eksplosioner mandag for tredje dag i træk rystede Sudans hovedstad, Khartoum, stiger både det civile dødstal og den internationale frygt for, at den militære konflikt er i færd med at eskalere helt ud af kontrol. Sker det, kan det udløse nye flygtningebølger mod Europa, en humanitær katastrofe og øget ustabilitet i det østafrikanske land, der har en strategisk vigtig placering ved Det Røde Hav. Hidtil er alle internationale opfordringer fra både USA, FN, EU, Kina og Rusland om at stoppe kampene og indgå en våbenhvile prellet af på de stridende parter i konflikten, hvor Sudans nationale hær og den paramilitære organisation Rapid Support Forces (RSF) har kastet sig ud i en hård kamp om magten og den fremtidige kurs i landet. [...] Ifølge Thomas Mandrup, der er master i afrikastudier og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, er der en reel risiko for nye flygtningestrømme mod Europa, hvis ikke konflikten i Sudan, som har ca. 46 mio. indbyggere, bremses. Han peger på, at der er tale om meget voldsomme angreb, hvor kampfly bomber midt inde i byerne. "Vi har tidligere set, at konflikter i Sudan har medført store flygtningestrømme og forfærdelige overgreb mod befolkningen," siger han og henviser bl.a. til den tidligere blodige borgerkrig og etniske udrensning, som for år tilbage rystede Darfur-regionen i Sudan. [...] "Vestens problem i forhold til Sudan er, at vores indflydelse gennem mange år har været minimal. Vesten har ikke særlig megen samhandel med Sudan, så vi har ikke meget at presse dem med hverken politisk eller økonomisk," siger Thomas Mandrup. Derfor er det helt andre aktører, der skal forsøge at lægge pres på Sudan for at få standset konflikten. Kina har økonomisk magt, Rusland har militær indflydelse og har bl.a. leveret våben og lejesoldater til styret i Sudan. Hertil kommer Egypten og en række Golfstater i Mellemøsten, der sammen med Den Afrikanske Union også kan lægge en del pres på de to generaler i konflikten."
Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 15 (18.04.2023)

Handel

EU's gaslagre sætter rekord - men faren er ikke forbi
Gaspriserne i Europa falder, lagrene er fyldt op, men der er stadig usikkerhed omkring næste vinter. Det skriver Børsen tirsdag. "Europas energisystem har overraskende formået at tilpasse sig på både udbuds- og efterspørgselssiden," lyder det i en analyse fra det franske Institut Francais des Relations Internationales, Ifri. Dog kan en udfordring være, hvis sommeren igen bliver rekordvarm, så der skal anvendes energi til nedkøling og aircondition. Sidste sommers tørke betød også, at vandkraft- og atomkraftanlæg måtte køre på nedsat kraft. Vi har derfor set et comeback af LNG, flydende naturgas fra bl.a. USA og Mellemøsten. Det er dog en risiko, at de europæiske lande kommer til at bruge for mange penge på infrastruktur. Tyskland er i øjeblikket i gang med at bygge terminaler til flydende gas.
Børsen, s. 8 (18.04.2023)

Interne anliggender

Sløve, men ængstelige Europa er altid adskillige skridt bagefter udviklingen
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter. Han skriver blandt andet: "Er Storbritannien Europas syge mand?" spurgte en overskrift her i avisen mandag. Det er snarere Europa, der er Europas syge mand. [...] Det geopolitiske system er i krise, og Europa er hele tiden i defensiven. Alting kommer bag på Europa. Og det værste er måske den gabende kedsomhed, der breder sig både nedefra og oppefra, ikke mindst fra Bruxelles-kleresiet. Der er en mangel på erkendelse af situationens alvor. [...] Sløve, men ængstelige Europa, som altid er adskillige skridt bagefter. I EU råder der forvirring, uenighed, kaos. [...] Absurde Frankrig går enegang, når som helst der er en mulighed for det, som nu i forhold til Kina og Rusland, mens landet selv er ved at implodere i oprør på grund af en marginal udsættelse af pensionsalderen! Imens truer en ny indvandrerbølge. Hvor mange ulovlige asylsøgere skal endnu vælte ind over de europæiske grænser og derved begynde et attrået nyt liv i Europa som kriminelle? [...] I november præsenterede EU's kommissær for indenrigsanliggender ellers en ny handlingsplan for at dæmme op for migrantstrømmene over Middelhavet, hvor 90 pct. af migranterne benytter sig af menneskesmuglere, og langt de fleste ikke har krav på at få asyl i EU. [...] Problemet er, at sådan noget kan politikere i Europa ikke beslutte sig for som følge af den radikale læsning af vestlige, humanistiske værdier, som er genereret blandt liberalister og på den europæiske venstrefløj. Det er endnu et eksempel på, hvordan de individualiserede frihedsværdier, som historisk var med til at skabe det moderne Vesten, nu medvirker til at køre Vesten midt over."
Jyllands-Posten, s. 24 (18.04.2023)

Sofie Carsten Nielsen skal være grøn lobbyist for DI
De Radikales tidligere leder, Sofie Carsten Nielsen, forlader Folketinget for at blive ny direktør i Dansk Industri i en nyoprettet stilling som EU bio project director. Det skriver flere af dagens aviser. Hendes opgave bliver at opbygge et europæisk biosolution-samarbejde, som blandt andet skal få EU-politikerne til at se det grønne potentiale i såkaldte biosolutions, som er bioteknologiske klimaløsninger inden for bl.a. fødevarer, landbrug og materialer. Hendes suppleant i Folketinget, Stinus Lindgreen, overtager dermed Sofie Carsten Nielsens plads i den Radikale folketingsgruppe.
Børsen, s. 2; Ekstra Bladet, s. 18, 19, 28; Altinget, mandag; Berlingske, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 8 (18.04.2023)

Klima

Gennembrud i skibsbestillinger bliver kaldt den største transition i shippinghistorien
Verdens rederier bestiller skibe, der kan sejle på grønne brændstoffer, som aldrig før. En udvikling, der betegnes som historisk, skriver Jyllands-Posten i dag. Analysehuset Alphaliner oplyste i februar, at 92 pct. af de skibe, der er blevet bestilt i 2023, er såkaldte dual fuel-skibe, som kan sejle på et alternativ til konventionel olie. "Det er intet mindre end en teknologisk revolution, der udfolder sig i øjeblikket", siger Niels Rasmussen, chefanalytiker hos Bimco. Ifølge Jan Tiedemann, der er analytiker hos Alphaliner, er udviklingen særdeles positiv: "IMO (FN's søfartsorganisation, red.) har sat klare reduktionsmål for branchen frem mod 2050 (en halvering i udledninger, red.). Samtidig har en række rederier sat selvstændige mål om neutralitet inden. Når man tænker på, at et skibs levetid er omtrent 25 år, så kan man nu ikke længere købe skibe, der ikke kan sejle på alternativer til olie, hvis man vil overholde det," siger han. Den største udfordring bliver dog at skaffe den grønne metanol. Det har blandt andet betydet, at A.P. Møller-Mærsk har indgået en række aftaler verden over om at aftage e-metanol i fremtiden. For nyligt fortalte Vincent Clerc, adm. direktør i A.P. Møller-Mærsk, at virksomheden holder alle muligheder åbne for at skaffe brændstoffet, på trods af at rederiet ikke ser sig selv som brændstofproducent i fremtiden. For nylig vedtog EU en aftale for shippingområdet. Ifølge tal fra Europa-Parlamentet står transport for omtrent en fjerdedel af EU's samlede CO2-udledninger. Heraf kommer 14 pct. fra maritim transport. I aftalen fra EU er der en indfasningsmodel, der betyder, at skibene allerede fra 2025 skal have 2 pct. ikke-fossile brændstoffer i deres tanke. I 2050 er kravet 80 pct. Til juli skal IMO, den internationale søfartsorganisation under FN, mødes til klimamødet MEPC80. Her skal organisationen forsøge at nå frem mod bindende reduktionsmål.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (18.04.2023)

Hurra for EU: Nye og effektive aftaler sender Europa ind i en grønnere æra
Information bringer en kronik af Bendt Bendtsen, Niels Fuglsang og Morten Helveg Petersen, henholdsvis bestyrelsesformand i SYNERGI og MEP, MEP (S) og chefforhandler på EU's energieffektivitetsdirektiv, MEP (RV) og forhandler på EU's bygningsdirektiv. De skriver blandt andet: "I kampen mod klimaforandringer skal EU gå forrest. [...] Positionen som motor i kampen mod klimaforandringer og energikrise er blevet understreget ad flere omgange i løbet af den seneste måned: Først fik Unionen et nyt energieffektivitetsdirektiv (EED), da Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Europa-Kommissionen landede en aftale, der sender ambitionerne om et klogere, lavere og mere effektivt energibrug markant i vejret. Det nye direktiv betyder blandt andet, at medlemsstaternes klima- og energiministerier nu skal oppe sig og grave dybere i skuffen med forslag til energibesparende tiltag. Ugen efter EED-aftalen blev Europa-Parlamentet enig om sin holdning til et opdateret bygningsdirektiv (EPBD), der nu skal forhandles med Ministerrådet og Europa-Kommissionen. Direktivet er lokomotivet på EU's rejse fra en dårlig bygningsmasse - hvor tre ud af fire bygninger var i virkelig ringe stand - til en grøn, moderne samling af bygninger kompatibel med endestationen: klimaneutralitet. Men hvorfor er de to direktiver egentlig så vigtige? [...] Fremtidens energiforbrug skal være grønt, smart, styret digitalt og så lavt som muligt. Der er ingen vej uden om. Efterspørgslen efter grøn energi stiger eksplosivt i takt med udbredelsen af elbiler, datacentre, varmepumper, power-to-x og så videre. Så, hvis vi skal fri af fossile energikilder og have grøn energi nok til fremtidens klimaneutrale energisystem, skal energiforbruget i bygninger, industri og andre steder være så effektivt som muligt. Det er netop formålet med den nye EU-lovgivning. [...] Det står desuden klart for de fleste, at Europas energiægteskab med Putin har været en rigtig dårlig idé og kræver den hurtigst mulige skilsmisse. Vejen ud går gennem energieffektivitet, elektrificering og udbygning af grønne energikilder. Desværre er der mange år fra tegnebræt til færdig vindmøllepark. Derfor skal vi hurtigst muligt banke energiforbruget ned gennem investeringer i hurtige, strukturelle energibesparelser. En fordel ved energieffektivitet er, at der ofte er kort fra tanke til handling: Tag beslutningen i dag, lad håndværkerne begynde i morgen. [...] Med bygnings- og energieffektiviseringsdirektivet reducerer vi altså ikke bare europæernes CO2-udledning og energiregninger. Vi river også Putins gaslænker over og forbedrer sundheden. De ambitiøse direktiver sætter endnu en streg under, at rygterne om EU's død er stærkt overdrevne. I stedet har Europa nu taget endnu et skridt ind i en ny, grønnere æra."
Information, s. 16-17 (18.04.2023)

Vis politisk mod: Tving energimellemhandlere til at bidrage
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Pia Olsen Dyhr, formand for SF, Morten Messerschmidt, Formand for DF og Lizette Risgaard, Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. De skriver blandt andet: "Regnskabssæsonen er i gang, og det er næppe gået nogens næse forbi, at 2022 har været et meget profitabelt år for energisektoren og ikke mindst mellemhandlerne. [...] EU var allerede på banen med en plan i efteråret sidste år, som indeholdt konkrete redskaber til at beskatte den overnormale profit i energisektoren. Men Danmark har valgt en minimumsimplementering, som i praksis betyder, at overskud i 2022 ikke beskattes, og at mellemhandlere går helt fri fra at bidrage. Det, til trods for at de seneste ugers historier efterlader et billede af en energisektor med skyhøje profitter og bonusser. Mange andre lande i EU er desuden gået længere, end EU-direktivet foreskriver. [...] Der er masser af akutte udfordringer, som kræver finansiering ved finansloven for såvel indeværende som næste år. Vores opfordring til regeringen er derfor: Drop stædigheden, og indfør et solidaritetsbidrag for mellemhandlere og overskud fra 2022. Mellemhandlerne har tydeligvis overskud til det, og der er masser af gode formål at bruge pengene på."
Jyllands-Posten, s. 26 (18.04.2023)

Økonomiske incitamenter skal drive den grønne omstilling
Børsen bringer en kommentar af Søren C. Meyer, ceo i Zeronorth. Han skriver blandt andet: "Hvis det ikke allerede var indlysende, gjorde den afsluttende rapport fra FN's klimapanel det for nyligt tindrende klart: Vi har brug for et markant gearskift i den grønne omstilling. Lægger man alle landes vedtagne klimapolitik sammen, har vi kurs mod temperaturstigninger på 2,8 grader. Målet er en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader, hvis vi skal efterleve Paris-aftalen og undgå den globale opvarmnings selvforstærkende effekter. For at nå det kræver det, at vi gør mere, hurtigere. [...] Man kan se det globalt med Bidens omfattende infrastrukturpakke, der laver konkrete klimainvesteringer i amerikansk infrastruktur. Og man kan se det på individuelt sektorniveau, hvor eksempelvis EU's nye kvotesystem for shippingindustrien accelererer processen i en specifik industri. [...] Det kommer i kølvandet på at Europa-Kommissionen udvidede ETS-systemet til shipping, så der nu kommer en grænse for, hvor meget shippingvirksomhederne må udlede i EU. Det viser med al tydelighed, at incitamenter fungerer. Virkningen er bare begrænset, når det kun er EU-lovgivning. Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), som har det globale ansvar for den internationale lovgivning på shippingområdet, har nu været så langsomme, at de mest progressive virksomheder har set sig nødsaget til at gå sammen om egne initiativer såsom Getting To Zero-koalitionen, der stiller nye skrappe udledningskrav, og et Sea Cargo Charter, der skaber et framework for frivillig rapportering. [...] Så lad os tage ved lære og få nogle regler, som gør incitamentsstrukturen til et vejledende princip - for shippingindustrien i særdeleshed og for den grønne omstilling generelt."
Børsen, s. 14 (18.04.2023)

“Urealistisk, at man kan blive selvforsynende”
EU vil forsøge at ændre på importafhængigheden af råstoffer til blandt andet batterier til elbiler og lagring af brint. Det skriver Børsen i dag. Der anvendes op til 50 grundstoffer i en moderne vindmølle, og mange af disse materialer kommer fra lande uden for Europa, og især fra Kina. EU's målsætning går derfor ud på, at 10 pct. af de råstoffer, der anvendes i EU, skal være udvundet inden for EU's grænser i 2030. 40 pct. skal være bearbejdet her, mens 15 pct. skal være genanvendt. Og så må højst 65 pct. af et givent råstof komme fra ét land. Jakob Kløve Keiding, leder af Videncenter for mineralske råstoffer og materialer på Geus, kalder udspillet for ambitiøst. "Der er ikke lang tid til 2030, når man ser på, hvor lang processen er for at starte en ny mine. Det er en del af EU's plan at speede tilladelsesprocessen op, men det lyder stadig meget vanskeligt," siger han. Den udfasede minedrift i Europa har betydning for, at vi i Europa er afhængige af andre lande. "Det er urealistisk, at man kan blive selvforsynende, men der er gode muligheder for mere minedrift i Europa," siger han og peger på yderområder i Norge, Sverige og Finland, ligesom Spanien og Portugal også kunne være interessante muligheder. Underdirektør Peter Thagesen mener også, at EU's målsætning er ambitiøs, men at den giver god mening. "Vi er i gang med at bevæge os fra markedsøkonomi til strategisk kapitalisme i Europa, hvor vi bliver nødt til at støtte visse initiativer fra statslig side. En af grundene til, at Kina sidder så hårdt på både minedrift bearbejdning, er, at det har været en strategisk politisk beslutning med massiv statsstøtte," pointerer han.

Børsen tirsdag har talt med Henrik Stiesdal, der er vindenergiens 'grand old man' herhjemme og bl.a. solgte sine vindmølledesigns til Vestas i 1979. Han er i dag teknisk direktør i Stiesdal, der udvikler teknologi til flydende havvind, lagring, CO2-fangst og brintteknologi. Han er dermed aftager af mange af de kritiske råstoffer, der er forbundet med grøn omstilling. "EU's skridt er uundgåeligt. Vi har talt om Kinas monopol og vores afhængighed af Ruslands gas i 10-15 år, så det er det eneste logiske, at EU tager det alvorligt," siger han. Han mener, at der en grænse til, hvad EU kan lægge ryg til. "Man kan ikke blive ved at lade som ingenting med den måde, der f.eks. drives minedrift på i Congo,” siger han. "Så kan løsningen enten være at beslutte, at man ikke længere vil bruge materialerne eller prøve at erstatte dem med noget andet." Ingen af delene er ifølge Henrik Stiesdal sandsynligt. “Derfor er den eneste reelle løsning at skaffe det på en måde, der giver højere forsyningssikkerhed og ikke krænker menneskerettigheder,” konkluderer Stiesdal.
Børsen, s. 8-9 (18.04.2023)

Migration

Oppositionen i Rwanda siger nej tak til afviste asylsøgere fra Europa
Oppositionsleder i Rwanda, Victoire Ingabire Umuhoza, udtaler i et interview med avisen Times, at hun synes det er en dårlig idé at sende asylansøgere fra Europa til Rwanda. Arbejdsløsheden ligger i øjeblikket på 16 pct., og helt op til 21 pct. for unge mellem 16 og 30 år. "Vi har så mange unge mennesker uden job, og nu siger Rwandas regering, at den vil give indvandrerne job. Det er ikke muligt. Hvordan vil en regering, der ikke kan finde job til sin egen befolkning, skaffe arbejde til indvandrere? Måske kan nogle få finde arbejde, men ikke tusindvis," siger den 54-årige politiker, der også er usikker på, om indvandrerne vil medbringe penge nok til at oprette egne virksomheder. Udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) har i flere interviews bekræftet, at Danmark stadig samarbejder med Rwanda omkring et modtagecenter for asylansøgere, og at Danmark ligeledes forsøger at få andre EU-lande med på ideen. Umuhoza mener ikke, planen er realistisk, men hun og oppositionen har ingen reel indflydelse i landet, hvor præsidenten i 2017 blev genvalgt med 99 pct. af stemmerne. Oppositionens indflydelse er voldsomt stækket, og Umuhoza har tilbragt otte år af en dom på 15 år i fængsel for at "true den nationale sikkerhed". Hun kan ikke registrere sit parti eller stille op til det planlagte præsidentvalg næste år. Manglen på demokrati og en hård kurs mod enhver, der sætter spørgsmålstegn ved præsident Kagames regime, kan hurtigt blive et problem for de asylsøgere, der havner i Rwanda, advarer Umuhoza. Rwandas regering tager afstand fra Umuhozas udtalelser, og ifølge talskvinde Yolande Makolo vil asylsøgerne få en bolig og hjælp til at integrere sig: "Vores politikker er baseret på vores vurderinger af vores borgeres bedste interesser og behov og ikke på en dømt kriminel persons holdninger."
Jyllands-Posten, s. 12 (18.04.2023)

Sundhed

Danmark bør gå enegang i PFAS-bekæmpelse
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "PFAS har i årtier været anvendt i hverdagsprodukter som stegepander, makeup, cremer, regntøj og imprægneringsspray på grund af stoffernes vand- og fedtafvisende egenskaber. Jo mere vi undersøger, desto tydeligere bliver det: PFAS er overalt. [...] Der burde for længst være sat ind for at begrænse udbredelsen af de potentielt sundhedsskadelige stoffer, der blandt andet kan svække immunforsvaret og påvirke leveren. [...] Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag med en ambition om at videreføre den tradition for PFAS. Forslaget "skal indføre et nationalt forbud mod anvendelsen af PFAS i forbrugsprodukter". Men der var ikke opbakning, da det torsdag i sidste uge blev førstebehandlet i Folketinget. For flertalsregeringen var - sammen med Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne - imod. Miljøminister Magnus Heunicke (S) begrundede regeringens modstand med, at det er et forbud på EU-plan, der er brug for. "Det her er et grænseoverskridende problem," som han sagde. Danmark er sammen med Tyskland, Holland, Norge og Sverige initiativtagere til et historisk omfangsrigt forbud i EU, som ville omfatte omkring 10.000 forskellige PFAS-stoffer. Forslaget lægger dog op til undtagelser, hvor der gives op til 12 år til at udfase PFAS-stofferne. Ligesom en række områder, såsom pesticider, ikke vil være omfattet. EU-forslaget er i øjeblikket i høring. Men ifølge partierne, der bakker Enhedslistens forslag op, kan vi ikke vente på EU og en proces, der potentielt kan tage årevis. De Konservatives Mette Abildgaard mener eksempelvis, at "den rigtige beslutning er, at Danmark skal gå foran inden for rammerne af EU-forbuddet". [...] Det er glædeligt, at der endelig - med dansk involvering - er en omfattende forbudsproces i gang i EU. Men det udelukker ikke langt mere omfattende dansk handling end hidtil. Og her var Enhedslistens beslutningsforslag et oplagt sted at starte. Magnus Heunicke har selv kaldt PFAS for det potentielt "største miljøproblem", vi har herhjemme og understreget, hvor ambitiøs regeringen er på området. Men det virker lidt svært at tro på, når regeringen samtidig afviser et forslag om så brede nationale forbud som muligt."
Information, s. 20 (18.04.2023)

Udenrigspolitik

Assad på den røde løber
Information bringer en analyse af Waleed Sāfi, Mellemøstkorrespondent, Istanbul. Han skriver blandt andet: "Syriens tid som international paria er ved at rinde ud. Nu gør også saudierne tilnærmelser til Assad-regimet, og det rejser yderligere spørgsmål om Vestens indflydelse i Mellemøsten. [...] Tirsdag besøgte Assads topdiplomat, Syriens udenrigsminister Faisal Mekdad, den saudiske havneby Jeddah, hvor han mødtes med den magtfulde saudiske udenrigsminister, prins Faisal bin Farhan. Officielt talte de om en "politisk løsning på den syriske krise", og hvordan man kunne "lette en tilbagevenden af syriske flygtninge til deres hjemland og sikre humanitær adgang til de berørte områder i Syrien". Men det korte af det lange er, at den syriske udenrigsministers besøg i Saudi-Arabien markerer endnu et skridt mod normaliseringen af Assad-regimet i den arabiske verden. [...] Hver gang golfaraberne har forsøgt at tilnærme sig Assad, er USA kommet med indvendinger, men over de seneste måneder har amerikanerne - og europæerne - været tavse. Noget tyder på, at både Biden-regeringen og EU har konkluderet, at golfaraberne ikke længere lytter til Vesten som tidligere - dels fordi kravene om yderligere isolation af Assad og hans bosser i Iran ikke virker, dels fordi regionen er rykket videre mod et andet stadie: Golfaraberne og særligt saudierne har indset, at stedfortræderkrige, konfrontationer og fjendskab i nabolaget ikke længere fører nogen vegne hen. Assads rehabilitering, som sker sideløbende med de saudiske fredsforhandlinger med houthibevægelsen i Yemen, er et vidnesbyrd om, at arabiske lande nu ser de regionale spændinger som decideret skadelige for deres interesser. [...] De arabiske normaliseringsindsatser med Syrien, Yemen, men i vid udstrækning også med fraktioner i Libyen er en sejr for Rusland, Kina og Iran. Alle tre har haft en interesse i at udfordre amerikansk mellemøstpolitik, og den seneste udvikling viser, at de har haft succes. [...] Den gode nyhed er, at den nye orden i Mellemøsten stadig kan influeres, således at den fortsat rummer nogle af de positive vestlige værdier og normer. Men hvis det skal ske, er Vesten og i særdeleshed USA nødt til at holde op med at betragte magtspillet i regionen som et nulsumsspil og gøre sig mere attraktiv som partner, nu hvor Kina er kommet på banen."
Information, s. 11 (18.04.2023)

Politiker i opposition idømt 25 års fængsel
Den russiske oppositionspolitiker Vladimir Kara-Murza er blevet idømt 25 års fængsel for forræderi og for at have sværtet den russiske hær til. Det skriver Politiken i dag. Demokratiforkæmperen har blandt andet været fortaler for de vestlige Magnitskij-love, som straffer de russere, der i 2009 var med til at slå advokaten Sergej Magnitskij ihjel i et fængsel i Moskva, da advokaten var med til at efterforske omfattende svindel og korruption i toppen af det russiske samfund. Dette fik USA og EU til at indføre omfattende sanktioner mod de involverede i drabet. "Jeg er i fængsel på grund af mine politiske synspunkter. For at kritisere krigen i Ukraine. For mange års modstand mod Vladimir Putins diktatur. Ikke alene angrer jeg ikke noget af det. Jeg er stolt af det", sagde han, da han i retten i Tverskoj i Moskva fik de sidste ord i straffesagen.
Politiken, s. 6 (18.04.2023)

Putins mand i verden har sat 50 års troværdighed over styr
Ruslands 73-årige udenrigsminister, Sergej Lavrov, står i spidsen for FN's Sikkerhedsråd, men kæmper for at opretholde troværdigheden i udlandet. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Han var i årevis betragtet som en dygtig embedsmand og er Europas længst siddende udenrigsminister, men Ruslands angreb på Ukraine har slået skår i hans anseelse. Han bestyrer i denne måned verdens mest magtfulde internationale forum, efter at Rusland har overtaget formandsposten for FN's Sikkerhedsråd. Flere eksperter har sagt til Kristeligt Dagblad, at Lavrov vil udnytte positionen til at manipulere med dagsordener og retfærdiggøre Ruslands krig i Ukraine. Professor emeritus ved det finske center for russiske og østeuropæiske studier, Helsinki Universitet, Markku Kivinen, mener at, Lavrov ser Vestens isolation af Rusland som et hårdt slag for Rusland såvel som for sin personlige internationale status. Professor Pavel Baev fra det internationale fredsforskningsinstitut i Oslo, Prio, udtaler: "Lavrov kunne have trukket sig tilbage for nogle år siden, men han så måske muligheder for at gøre en forskel, især da Joe Biden blev valgt til USA's præsident. Men nu er det blot en håbløs fortsættelse af en katastrofal kurs hinsides muligheden for at vende om." Og han fortsætter: "Ligesom andre højtstående embedsmænd vidste Lavrov ikke noget om Putins beslutning om at annektere Krim-halvøen i 2014, før aktionen var i gang. Men den offentlige reaktion var så massivt positiv, at de slugte alle de forbehold, de havde,” siger professoren og tilføjer, at invasionen sidste år formentlig også kom bag på den russiske udenrigsminister. Lavrov måtte i al hast udføre Putins ordre om at udarbejde et ultimatum til USA og Nato i december 2021 forud for krigsudbruddet, hvilket resulterede i, at dokumenterne blev klodset udformet. Der er forskellige spekulationer om, hvorfor Lavrov er blevet på posten. Han og familien lever et privilegeret liv, hvilket dog er blevet indskrænket af, at hans aktiver er blevet indefrosset i hele EU, USA, Storbritannien og Canada. Der kan også være så meget kompromitterende materiale mod Lavrov, at han ikke tør lægge sig ud mod Putin og hans inderkreds. "Det er grunden til, at alle disse korruptionsforbrydelser tolereres så godt i det russiske system: De skaber den krog, hvormed man kan true alle disse embedsmænd med retsforfølgelse, hvis de holder op med at være loyale," siger Alex Kokcharov, risikoanalytiker med speciale i Rusland og Ukraine, til Newsweek.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (18.04.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
18. april 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark