EU i dagens aviser tirsdag den 18. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Sikkerhed, Ukraine og Europas fremtid i fokus i Paris
Ifølge Ritzau er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ankommet til Paris for at deltage i et uformelt topmøde indkaldt af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Mødet fokuserer på Europas sikkerhed og forholdet til USA's forhandlinger med Rusland. Von der Leyen understreger, at Europa står ved en skillevej, og at der er behov for en hurtig tankegang og et stærkt forsvar. Hun udtaler: "Vi har brug for en hurtig tankegang. Vi har brug for et stærkt forsvar. Og vi har brug for begge dele nu." Diskussionerne vil også omfatte, hvordan Europa skal forholde sig til den bredere sikkerhedssituation, ikke kun i Ukraine. Ifølge Jyllands-Posten har Tysklands forbundskansler Olaf Scholz efter et møde med europæiske ledere i Paris udtalt, at det er "yderst upassende" at diskutere fredsbevarende styrker i Ukraine, mens krigen fortsætter. Scholz kritiserer, at diskussioner om fredsforhandlinger sker uden Ukraines deltagelse og godkendelse. Han understreger, at Ukraine skal kunne fortsætte sin vej mod EU og forsvare sin suverænitet med støtte fra Europa. Scholz siger: "I den henseende er der brug for os, sammen med vores amerikanske og internationale venner og partnere, til at sikre, at det kan lykkes i fredstid." Ifølge Jyllands-Posten har Europa kastet sig ud i en kamp mod tiden for at styrke sikkerheden i lyset af Donald Trumps udtalelser, der har skabt usikkerhed om NATO's fremtid. EU's institutioner er centrale i denne diskussion, hvor EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen deltog i et krisemøde indkaldt af Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Mødet fokuserede på at styrke europæisk sikkerhed og støtte til Ukraine. Tysklands forbundskansler Olaf Scholz udtalte, at "ingen kan diktere Ukraine en fred," og understregede vigtigheden af fortsat europæisk støtte. Mette Frederiksen advarede om, at "en våbenhvile ikke må føre til russisk genoprustning." Ifølge en artikel fra Ekstra Bladet deltog statsminister Mette Frederiksen i et europæisk topmøde i Paris, indkaldt af Frankrigs præsident Emmanuel Macron, for at drøfte Ukraines og Europas sikkerhed. Mødet blev afholdt forud for et møde mellem Rusland og USA i Saudi Arabien. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, deltog også. Mødet blev afholdt på baggrund af en opfordring fra USA om, at europæerne skal "gøre mere og gøre det bedre" i forhold til Ukraine. Den tyske kansler, Olaf Scholz, udtalte efter mødet, at "Ukraine skal have lov til at forsvare sig selv og fortsætte vejen mod at blive medlem af EU." Mette Frederiksen udtrykte i en pressemeddelelse, at Danmark ønsker at øge støtten til Ukraine og fjerne begrænsninger på ukrainernes brug af våben. En artikel i Kristeligt Dagblad diskuterer europæiske soldaters mulige rolle i Ukraine og EU's position i fredsforhandlinger. EU's deltagelse i forhandlingerne er usikker, da både USA og Rusland har udtrykt modstand mod europæisk indflydelse. Emmanuel Macron har samlet europæiske ledere for at diskutere muligheden for at sende tropper til Ukraine, hvilket tidligere blev mødt med skepsis. François Heisbourg udtaler: "De skal vise, at de er klar til at sende tropper i krigstid og fredstid." EU's rolle i forhandlingerne er uklar, og spørgsmålet om troppernes kommando og opgaver er endnu uafklaret. Berlingskes korrespondent Julie Schneider udtaler: "Det er jo et krisemøde, der handler om at sikre, at Europa forbliver en central aktør i sin egen skæbne, når det kommer til at sikre freden i Ukraine og dermed også i Europa."

Karin Axelsson skriver i en nyhedsanalyse i Politiken, at hastemødet i Paris markerede et vendepunkt for Europas ledere, der nu står over for presserende beslutninger om Ukraine, USA og Kina. Diskussionen om at sende fredsbevarende styrker til Ukraine, tidligere afvist af flere EU-lande, er nu blevet aktuel. Donald Trump har opfordret til »øjeblikkelige fredsforhandlinger«, hvilket har sat skub i Europas behov for at handle hurtigt. Ursula von der Leyen overvejer at aktivere EU's nødklausul for at muliggøre forsvarsinvesteringer, mens Donald Tusk presser EU-lande til at tage ansvar. »Jeg tager til Paris for at spørge de andre, om de rent faktisk er klar til at tage en alvorlig beslutning«, sagde Tusk. Keir Starmer understregede vigtigheden af Europas sikkerhed: »Vi står over for et 'once in a generation'-øjeblik for den kollektive sikkerhed på vores kontinent«. Diskussioner om Nato's fremtid og Europas forhold til Kina er også i fokus, mens EU overvejer en mere fleksibel tilgang til internationale alliancer.

Hakon Redder, udenrigsredaktør, analyserer i sin artikel i Børsen, hvordan USA presser Europa til at tage ansvar for sin egen og Ukraines sikkerhed. USA har sendt et spørgeskema til europæiske regeringer med spørgsmål om, hvordan Europa kan garantere sikkerhed og afskrække Rusland. "Hvilken europæisk-støttet sikkerhedsgaranti eller forsikring vil fungere som en tilstrækkelig afskrækkelse for Rusland og samtidig sikre, at denne konflikt ender med en varig fredsløsning?" spørger USA. EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, advarer mod USA's "appeasement" over for Rusland og siger, at "USA er i færd med at give aggressoren, hvad han vil have, endda før forhandlingerne er begyndt." Natos generalsekretær, Mark Rutte, mener, at Europa skal komme med relevante forslag og investere mere i sikkerhed. Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, erklærer, at landet er klar til at indsætte tropper i Ukraine. USA venter nu på svar fra europæiske lande om deres vilje til at bidrage militært.

Bent Winther skriver i en analyse i Berlingske, at Mette Frederiksen har markeret sig som en central figur i EU's sikkerhedspolitiske diskussioner, især i forhold til Ukraine. Hun har været en stærk fortaler for en hård linje mod Rusland og har opnået en betydelig position i EU's inderkreds, hvilket også styrker Danmarks position. Frederiksen har deltaget i vigtige møder med europæiske ledere og har opbygget et stærkt netværk. Hendes engagement i Ukraine-konflikten har dog risici, da udfaldet af krisen kan påvirke hendes og Danmarks position. »Ikke mindst i forhold til krisen omkring Grønland har regeringen brug for at vise over for USA, at Danmark har tætte allierede i Europa og masser af kapital at trække på i EU og NATO«, hvilket understreger vigtigheden af hendes rolle.

En leder i Berlingske skriver, at Europas svar på USA's svigt under Trump bør være massiv oprustning. På et krisemøde i Paris, hvor Mette Frederiksen deltog, blev det klart, at Europas vigtigste opgave er at styrke sit forsvar. »Vi skal opruste i Danmark, og vi skal opruste i Europa,« sagde Mette Frederiksen. Henriksen argumenterer for, at Europa skal tage ansvar for Ukraines forsvar og på længere sigt sit eget. Dette kræver investering i våben og militær kapacitet, og Danmark har allerede forpligtet sig til at øge forsvarsudgifterne. Europa skal udnytte muligheden for at skabe en stærk alliance omkring Ukraine og sende et signal til USA ved at investere i den europæiske våbenindustri. Dette er en chance for Europa til at tage en ledende rolle i forsvaret af Ukraine og styrke sin egen sikkerhed.

I en meningsartikel i Jyllands-Posten argumenterer Nicolaj Bøgh for, at EU skal styrke sit forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde, især i lyset af USA's ændrede globale fokus og Ruslands aggressive adfærd. Artiklen fremhæver behovet for, at EU fokuserer på vækst og sikkerhed, og kritiserer EU's nuværende fokus på unødvendig detailregulering, der hæmmer konkurrenceevnen. "Vi har brug for et stærkere, mere fokuseret EU, som koncentrerer sig om det, som vi virkelig har brug for at være fælles om: handel, sikkerhed, energi og forsvar af EU's ydre grænser," understreges det. Artiklen opfordrer til reformer, der fremmer økonomisk vækst og et mere effektivt energisystem, frem for øget statsstøtte og gældsætning.

Thomas Lauritzen skriver i sin analyse på Altinget.dk om EU's udfordringer i lyset af USA's nye udenrigspolitik under præsident Trump. Trump har annonceret forhandlinger med Rusland om Ukraines fremtid uden EU's involvering, hvilket har skabt bekymring blandt europæiske ledere. ”Europas sikkerhed står ved et vendepunkt nu,” sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ved et krisemøde i Paris. Mødet, der inkluderede ledere fra EU's største lande samt Storbritannien, fokuserede på behovet for europæisk oprustning og sikkerhedsgarantier. Den britiske premierminister, Keir Starmer, udtrykte vilje til at sende tropper til en fredsbevarende styrke, men understregede behovet for amerikansk sikkerhedsgaranti. Europas dilemma er at balancere mellem Trumps uforudsigelighed og behovet for USA's atomparaply.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag; Politiken, mandag, tirsdag, s. 1,4; Jyllands-Posten, mandag, tirsdag, s. 8,9; Altinget.dk, mandag; Ekstra Bladet, mandag

Udenrigspolitik: Europa overvejer fredsbevarende styrker i Ukraine – Danmark og flere lande i diskussion
Ifølge Politiken er flere europæiske lande, herunder Danmark, i overvejelser om at sende fredsbevarende styrker til Ukraine, hvis en fredsaftale indgås. Liberal Alliances Carsten Bach opfordrer til en klar udmelding fra Danmark, mens Venstre mener, at det er for tidligt at tage stilling. Ifølge Ritzau diskuterer danske partier muligheden for at deltage i en fredsstyrke i Ukraine, hvis en fredsaftale med Rusland opnås. Liberal Alliance og De Radikale er åbne for dansk deltagelse, men understreger vigtigheden af, at Danmark har kapaciteten til at bidrage. Carsten Bach fra Liberal Alliance udtaler, at Europa skal "insistere på", at Ukraine kan blive en del af NATO efter en fredsaftale. Martin Lidegaard fra De Radikale mener, at det ville være "mærkeligt", hvis Danmark afviste at bidrage til en potentiel EU-sikkerhedsforpligtelse i nærområdet. Ifølge Ritzau overvejer Sverige at sende fredsbevarende styrker til Ukraine, når en "retfærdig og holdbar" fred er forhandlet på plads, udtaler Sveriges udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard. Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, nævner, at Norge deltager i diskussionen, men der er ingen konkrete planer om norske styrker. David Vestenskov fra Center for Stabiliseringsindsatser ved Forsvaret mener, at styrken vil beskytte nye grænser mellem Ukraine og Rusland. Han siger, at styrken sandsynligvis vil operere under en international ramme, muligvis NATO, men "hvis de nikker 'ja' til en konstellation, hvor det kun er EU-soldater, så tror jeg, at det er mest realistisk. Ifølge Berlingske diskuteres muligheden for at sende europæiske fredsbevarende styrker til Ukraine, men det anses som "usandsynligt" af Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet. Han understreger, at Rusland næppe vil acceptere vestlige styrker i Ukraine. Mathiesen siger: "Rusland vil efter min vurdering ikke acceptere det her." Ifølge Berlingske står Europa over for en udfordring, hvis USA trækker sin støtte til Ukraine. Eksperter mener, at Europa kan overtage, men det vil kræve betydelige investeringer. EU's rolle er central, da en fælles europæisk indsats kan være nødvendig for at opretholde støtten. Christine Nissen fra Tænketanken Europa bemærker, at der kan opstå en debat om, hvorvidt EU skal optage fælles gæld for at støtte Ukraine. "Den bedste investering, man kan lave for at kunne forsvare sig selv mod Rusland, vil være mere støtte til Ukraine," siger militæranalytiker Anders Puck. Ifølge en artikel i Jyllands-Posten diskuteres muligheden for, at europæiske soldater sendes til Ukraine som en forudsætning for, at EU kan få en plads ved forhandlingsbordet om en fredsplan for Ukraine. USA har gjort det klart, at EU ikke er en prioritet i forhandlingerne, hvilket understreges af USA's særlige Ukraine-udsending, Keith Kellogg, der siger: "Det kommer ikke til at ske." Emmanuel Macron har samlet europæiske ledere for at diskutere muligheden for at sende tropper, mens lande som Storbritannien og Frankrig allerede har vist villighed til at deltage. Der er dog modstand fra lande som Polen og Tyskland. Sikkerhedseksperter som Peter Viggo Jakobsen mener, at europæiske tropper er nødvendige for at sikre en plads i forhandlingerne og for at garantere sikkerhed mod Rusland. Ifølge Politiken ser den danske statsminister Mette Frederiksen positivt på briternes forslag om at sende fredsbevarende styrker til Ukraine, men understreger behovet for amerikansk engagement. Keir Starmer, den britiske premierminister, kalder situationen for et "once in a generation"-øjeblik for Europas kollektive sikkerhed. Den tyske kansler Olaf Scholz kritiserer dog forslaget som utidigt, da Ukraine ikke har været involveret i diskussionerne. Ifølge Ritzau/Reuters planlægger USA's præsident, Donald Trump, et snarligt møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at diskutere en afslutning på krigen i Ukraine. Dette har skabt bekymring blandt europæiske ledere, da flere udtalelser fra Trump-administrationen antyder, at Europa muligvis holdes uden for fredsforhandlingerne. I et interview med CBS udtaler USA's udenrigsminister, Marco Rubio: "I sidste ende vil det nå et punkt – hvis det er reelle forhandlinger, og der er vi ikke endnu – men hvis det sker, skal Ukraine involveres, fordi det er dem, der er blevet invaderet, og europæerne skal involveres."

Julie Schneider, Berlingskes Europa-korrespondent, analyserer Europas manglende fælles strategi i lyset af USA og Ruslands kommende møde om Ukraines fremtid. Emmanuel Macron har samlet europæiske ledere i Paris, men uden en samlet plan risikerer Europa at blive en passiv tilskuer. Mette Frederiksen understreger behovet for hurtig oprustning for at undgå krig. "Det skal vi gøre for at undgå mere krig," sagde Frederiksen. Storbritanniens Keir Starmer er klar til at sende fredsbevarende styrker, mens Tyskland og Polen er mere tilbageholdende. NATOs generalsekretær, Mark Rutte, opfordrer Europa til at organisere sig og definere deres bidrag. Europas ledere søger at bevise deres relevans, men uden en fælles strategi risikerer de at miste indflydelse i forhandlingerne.

En analyse i Jyllands-Posten diskuterer Donald Trumps indflydelse på Europas diplomatiske relationer med Rusland. Trumps dialog med Moskva markerer et skift fra den hårde linje, som EU og USA tidligere har ført mod Rusland, især efter angrebet på Ukraine. Dette skift ses som en triumf for Putin, der nu opnår en mere prominent status. Ifølge Flemming Splidsboel, "Det signalerer noget nyt og lovende for russerne," hvilket indikerer en svækkelse af den euroatlantiske solidaritet. Henrik Dahl fra EU-Parlamentet kritiserer USA's afvigelse fra Budapest-memorandumet, hvilket underminerer Europas sikkerhed. Zelenskyj har tidligere krævet atomvåben tilbage, hvis Ukraine ikke modtager en stærk sikkerhedsgaranti fra NATO. Artiklen fremhæver, at Europas rolle i forhandlingerne er marginaliseret, hvilket skaber usikkerhed om fremtiden for EU og NATO.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 8,9; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, mandag, tirsdag, s. 9; Ekstra Bladet, mandag; Politiken, tirsdag, s. 4; Børsen, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Morten Bødskov i USA: Vil styrke handelssamarbejdet trods Trumps toldtrusler
Ifølge Ritzau er erhvervsminister Morten Bødskov i USA for at diskutere told og handelspolitik i lyset af Donald Trumps trusler om højere toldsatser, som kan påvirke dansk eksport negativt. Bødskov understreger vigtigheden af at styrke samarbejdet mellem Danmark og USA for at beskytte danske arbejdspladser og vækstmuligheder. Han siger: "Vi skal ikke svække vores samarbejde. Vi skal styrke det." USA er Danmarks største eksportmarked, og danske investeringer i USA udgør en betydelig del af landets udenlandske investeringer. Bødskov følger nøje med i Trump-administrationens udmeldinger, da det er uklart, om truslerne om told mod EU og Danmark vil blive realiseret. Ifølge en artikel i Ekstra Bladet er USA Danmarks vigtigste eksportland, og danske investeringer i USA udgjorde i 2023 274 milliarder kroner. Bødskov følger nøje med i Trump-administrationens udmeldinger og understreger, at højere toldsatser vil skade både danske og amerikanske virksomheder.

Kilder: B.T., mandag, Berlingske, mandag, tirsdag, s. 5; Kristeligt Dagblad, mandag, Jyllands-Posten, mandag, Ekstra Bladet, mandag

Konkurrence: Mario Draghi: EU saboterer sig selv med bureaukrati og regulering
Ifølge Berlingske skriver Mario Draghi i Financial Times om, at EU saboterer sig selv gennem omfattende bureaukrati og regulering, der skaber toldlignende omkostninger. Draghi, tidligere præsident for Den Europæiske Centralbank, mener, at EU's interne barrierer svarer til en toldsats på 45% for produktion og 110% for tjenesteydelser. Han påpeger, at "handlen mellem EU-landene er mindre end halvt så stor som handlen mellem de amerikanske stater." Draghi opfordrer til radikale ændringer og en mere proaktiv finanspolitik for at styrke Europas konkurrenceevne. Han mener, at der er behov for mere koordinering på tværs af EU-landene for at overvinde de udfordringer, som Europa står overfor.

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 8

Økonomi: EU planlægger paradigmeskift i budgettet med øget centralisering
Ifølge en artikel i Information planlægger EU-Kommissionen et paradigmeskift i det kommende budget, som skal centralisere magten over økonomien. Kommissionen foreslår en ny model, hvor EU-midler tildeles gennem nationale programmer, der kræver reformer fra medlemslandene. Dette skal sikre, at midlerne bruges i overensstemmelse med EU's mål om sikkerhed, konkurrenceevne og grøn omstilling. Lucas Guttenberg fra Bertelsmann Stiftung beskriver det som "et ægte paradigmeskift". Kommissionen søger også nye indtægtskilder, herunder fra EU's emissionshandelssystem, for at finansiere ambitionerne og pandemigælden. Økonomikommissær Valdis Dombrovskis udtaler: "Vi mener, at vi er nødt til at styrke indtægtsgrundlaget for EU-budgettet." Diskussioner om budgettet er i gang, og det første konkrete forslag forventes i juli.

Kilder: Information, mandag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: J.D. Vances tale i München
I et debatindlæg analyserer Henrik Dahl, MEP, Liberal Alliance, J.D. Vances tale i München, hvor han kritiserer Europas indvandringspolitik og manglende sikkerhedstiltag. Vance mener, at Europa har ignoreret sine forsvarsforpligtelser, hvilket har efterladt kontinentet sårbart. Han kritiserer også EU's håndtering af ytringsfrihed, men forfatteren påpeger, at EU's Digital Services Act blot tilpasser eksisterende regler til det digitale domæne. Vance ignorerer Ruslands indblanding i europæiske anliggender, hvilket forfatteren anser som en stor svaghed. "Hensynet til internationale forpligtelser” er i den grad et ad hoc-argument," siger forfatteren, og kritiserer Vances eftergivenhed over for Rusland, som han mener, er et forsøg på at glæde det hårde højre i Europa.

Bo Heimann skriver i en kommentar i Jyllands-Posten, at J.D. Vance, amerikansk vicepræsident, kritiserede europæiske ledere for at ignorere befolkningernes bekymringer og advarede mod interne trusler som større end eksterne som Rusland og Kina. Han påpegede, at en "globaliserings- og centraliseringsdyrkende elite" har skabt skel mellem by og land og ført en åben grænsepolitik, der har skabt parallelmiljøer uden respekt for demokratiske værdier. Vance sagde, "den største trussel for Europa er hverken Putin eller Kina, men trusler, der kommer indefra." Hans udtalelser blev mødt med kritik fra centrum-venstre-politikere, der fandt dem utidige. Artiklen argumenterer for, at Europa har brug for indre styrkelse og social retfærdighed for at bevare sine demokratiske værdier.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, tirsdag, s. 19

Administration: Henrik Dahl bliver suppleant i EU-Parlamentets JURI-udvalg
Ifølge Altinget.dk er Henrik Dahl fra Liberal Alliance blevet suppleant i Europa-Parlamentets retsudvalg, også kendt som JURI-udvalget. Dahl, der blev valgt som Europa-parlamentariker i juni, er allerede medlem af udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender samt udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. I et opslag på LinkedIn udtrykker Dahl sin glæde over den nye rolle: "Det er med stor glæde, at jeg fra i dag kan meddele, at jeg er en del af JURI-udvalget." Han håber at kunne bruge sin position til at adressere, hvad han kalder "den groteske bureaukratisering, som EU har pålagt erhvervslivet."

Kilder: Altinget.dk, mandag

Interne anliggender: USA's vicepræsident Vance vækker vrede i Tyskland med AfD-udtalelse
Ifølge en artikel fra Ritzau har USA's vicepræsident J.D. Vance skabt stor vrede blandt tyske politikere ved at opfordre til samarbejde med det yderste højre, Alternative für Deutschland (AfD). Dette skete under en international sikkerhedskonference i München. Vance foreslog at fjerne den såkaldte "brandmur", en aftale om ikke at samarbejde med AfD, som har rødder i Tysklands nazistiske fortid. CDU-leder Friedrich Merz afviste Vance's opfordring og sagde: "Jeg vil ikke tillade, at en amerikansk vicepræsident fortæller mig, hvem jeg kan tale med her i Tyskland." Olaf Scholz, den nuværende forbundskansler, støtter også opretholdelsen af "brandmuren". Demonstrationer mod det yderste højre fandt sted i Berlin med op til 38.000 deltagere.

Kristeligt Dagblad, mandag

Handel: EU vil afskaffe toldfri pakker under 150 euro for at beskytte handel
En artikel i Politiken skriver, at EU-Kommissionen har foreslået at ophæve de 27 EU-landes toldfri behandling af pakker til en værdi af op til 150 euro. Dette sker som en del af en global modreaktion mod den stigende mængde toldfri forsendelser, der har haft store konsekvenser for detailhandlen og økonomien i mange lande. EU-Kommissionen ønsker at sikre produktsikkerhed, bremse import af kopivarer og forhindre unfair konkurrence. EU-kommissær Michael McGrath udtaler: "Vi har pligt til at sikre, at varer, der kommer ind på vores marked, er sikre, og at alle erhvervsdrivende respekterer forbrugernes rettigheder." Dette initiativ er en del af en bredere indsats for at regulere internationale forsendelser og beskytte lokale markeder.

Kilder: Politiken, tirsdag, s. 10

Konkurrence: ESG-krav skal justeres – ikke fjernes, mener ekspert
I en kronik i Børsen diskuterer Rasmus Ditlev, medstifer og head of imapct, Ønsk, EU-Kommissionens overvejelser om at lempe ESG-kravene for at lette byrden for små og mellemstore virksomheder. Forfatteren argumenterer for, at manglende handling ikke skyldes tidspres, men manglende vilje. EU står overfor en udfordring, hvor regulering og bureaukrati kan hæmme innovation, mens USA og Kina fortsætter deres udvikling. Forfatteren mener, at ESG-krav kan være en fordel ved at skabe ægte bæredygtige forretninger. "Vi skal ikke fjerne rapporteringskrav - vi skal gøre dem smartere og mere målrettede," siger forfatteren og opfordrer Bruxelles til at finde en balance, der ikke kvæler små virksomheder. ESG-rapportering skal være en adgangsbillet til fremtiden, ikke en byrde.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 15

Sundhed: Det blå sygesikringskort rækker ikke altid på skiferien
En artikel i Jyllands-Posten beskriver danskernes brug af det blå EU-sygesikringskort under skiferier i udlandet. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der flest refusionsansøgninger fra Østrig, hvilket bekymrer eksperter, da det kan indikere, at mange danskere rejser uden tilstrækkelig rejseforsikring. Louise Hertzum Andersen fra Gouda Rejseforsikring udtaler: "Det blå EU-sygesikringskort dækker som bekendt borgerne i det pågældende land og dermed ikke på lige fod med en rejseforsikring." Kortet dækker ikke altid transport og redning ved skiulykker, hvilket kan resultere i store udgifter. Det anbefales at tjekke forsikringer inden afrejse for at undgå dyre ekstraregninger.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag

Klima: Danmark kan blive førende i grønt flybrændstof
Artiklen fra Børsen beskriver, hvordan den europæiske flyindustri ændrer fokus fra brint til e-SAF (Sustainable Aviation Fuel) for at nå klimamålene for 2050. Dette skift giver Danmark en mulighed for at blive en førende producent af grønt flybrændstof. Michael Madsen fra Green Power Denmark udtaler: "Der er en god mulighed her for, at Danmark bliver en stor grøn brændstofproducent." EU har indført et krav om, at 2% af flybrændstof skal være bæredygtigt fra 2025, stigende til 70% i 2050. Professor Henrik Lund Frandsen fra DTU understreger, at e-SAF er den eneste fuldt skalerbare løsning for luftfartens grønne omstilling. Flyindustriens afhængighed af den grønne energisektor bliver mere udtalt, hvilket kan skabe nye muligheder for samarbejde mellem sektorerne.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 6