Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. januar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 18. januar 2022



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Europas største land virker rådvildt over for Putins aggression
Tyskland kræver en hårdere linje overfor Rusland, men landet tør næppe bruge sin økonomiske magt mod Putin og virker rådvild over for Putins aggressioner, skriver Information og Politiken. Den grønne udenrigsminister Annalena Baerbock besøgte Kijev mandag og skal derefter videre til Moskva tirsdag. "Enhver yderligere russisk aggression vil få en høj pris - økonomisk, politisk og strategisk," udtalte Baerbock i Kijev mandag ifølge Information, men alligevel var der overvejende ukrainsk skuffelse, fordi hun blankt afviste at levere våben til Ukraine og hun insisterede samtidig på, at diplomati er den eneste vej ud af krisen. "Folk i Ukraine er særdeles skuffede. Nu er sandhedens time kommet, og det vil vise sig, hvem de ægte venner er," siger Ukraines ambassadør i Berlin, Andrij Melnik ifølge Politiken.

Efter eget udsagn går Annalena Baerbock til mødet i Moskva med "dæmpede forventninger", skriver Information. Her skal hun møde den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, som er en garvet diplomat og en hård hund, der gennem 18 år som udenrigsminister har hjulpet Putin med at holde Rusland i en geopolitisk rolle, der ligger langt over landets økonomiske og teknologiske betydning. Tysklands måske mest renommerede ruslandsekspert, Stefan Meister fra tænketanken Tysk Udenrigspolitisk Selskab (DGAP), mener, at de politiske realiteter viser, at Tyskland stadig står både svagt og splittet over for Putin. Samtidig understreger han, at det faktisk handler om regeringen i Europas største land, og at den tyske famlen kan undergrave det tyske lederskab i EU, hvilket dermed afspejler hele Europas svage position. "Hidtil ser vi ingen tysk Ruslands-strategi, hverken fra kansleramtet eller udenrigsministeriet. Omvendt ser vi en russisk ledelse, der ønsker at styrke splittelsen i den tyske regering. Vi ser et svagt og splittet Europa. Og vi ser et svagt USA, så det er åbenlyst et godt tidspunkt for Putin at øge presset," siger han.

Politiken skriver, at Tyskland er så afhængig af russisk gas, at udenrigsminister Baerbock mest har varm luft med på sin rejse til Kijev og Moskva. Truslen om at droppe Nord Stream 2 er det stærkeste våben i Vestens diplomatiske arsenal, men socialdemokraterne og deres kansler, Olaf Scholz, mener, at Nord Stream 2 et rent "privatøkonomisk foretagende", som politikerne ikke skal blande sig i. Kritikere mener, at det er et absurd synspunkt, da det er indlysende for enhver, at gasledningen giver Putin et stærkt politisk kort på hånden. Men det er Olaf Scholz, der lægger den udenrigspolitiske linje og derfor nævnte Annalena Baerbock heller ikke Nord Stream 2 med et eneste ord, inden hun mandag steg om bord i flyet til Kijev. Det kan være med fuldt overlæg, at Vladimir Putin har valgt at optrappe konflikten på grænsen til Ukraine på et tidspunkt, hvor den nye tyske regering endnu ikke har fundet sine ben i udenrigspolitikken og den franske præsident, Emmanuel Macron, er travlt optaget af det kommende præsidentvalg. EU's mest magtfulde ledere er fanget på det forkerte ben og det er den perfekte timing for Putin, mener Liana Fix, direktør i den tyske tænketank Körber Stiftung. "Moskva udnytter situationen og forlanger at diskutere europæisk sikkerhed direkte med USA, som den eneste aktør, det russiske lederskab tager alvorligt og føler sig ligeværdig med - vel vidende at Washingtons højeste prioritet er Kina," skriver Liana Fix i en analyse.
Kilder: Information, s. 1, 10-11; Politiken, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Polsk minister: "Vi giver ikke soveposer til illegale immigranter"
Efter at Hviderusland har sendt flere tusinde migranter og flygtninge tilbage til deres hjemlande, er presset på EU's østlige grænser aftaget, men den humanitære krise fortsætter, for der befinder sig stadig mennesker uden adgang til nødhjælp i grænselandets skove, skriver Politiken. Mange kritikere mener, at Polen har et stort medansvar form hvordan den humanitære krise har udviklet sig. "Den humanitære krise skyldes en strategi, som den polske regering vedtog," siger Anna Alboth, som er talskvinde for Grupa Granica - en sammenslutning af 14 hjælpeorganisationer, der opererer på grænsen. Torsdag lød det fra EU-kommissær Ylva Johansson, at situationen i Hviderusland er deeskaleret betydeligt, hvor næsten 5.000 migranter er blevet sendt tilbage til deres hjemlande. Der er dog stadig migranter i skovene, men de polske myndigheder gør det svært for ngo'erne, der distribuerer nødforsyninger til migranter på grænsen af den forbudte zone, at operere optimalt, fortæller Anna Alboth fra Grupa Granica: "Vi bliver konstant stoppet af militær, politi og grænsevagter. 15. december blev vores midlertidige kontor i byen Grodek ransaget. 40 bevæbnede og maskerede betjente afhørte os fra kl. 23.00 til kl. 7.00 næste morgen. De konfiskerede vores computer og telefoner. De mistænker os for at hjælpe migranter med at komme ind over grænsen."

Polens viceudenrigsminister, Pawel Jablonski, fra det nationalkonservative regeringsparti PiS afviser kategorisk ansvar for humanitær krise og kalder migranter for løgnere, skriver Politiken. "Vi lever i en virkelighed, hvor folk kommer til Europa ulovligt ved at lade, som om de er flygtninge. Ifølge vores efterretninger forsøger mennesker med forbindelse til terrorister og radikale grupper at trænge ind i EU," siger han på en zoomforbindelse fra Warszawa. FN's Flygtningehøjkommissariat og Amnesty International har beskyldt Polen for med hjemmel i sine nationale hastelove at praktisere pushbacks af potentielle asylansøgere, men det afviser polske viceudenrigsminister. "Den polske regering udfører sine opgaver 100 procent i overensstemmelse med international og national lovgivning, fordi vi har en forpligtelse til at beskytte vores territoriale integritet og beskytte EU's grænse. Vores lov siger, at hvis grænsevagten på stedet vurderer, at en person ikke opfylder kriteriet for asyl, kan de afvise," siger han. Blandt regeringerne i EU's medlemslande har der været fuld opbakning til Polens indsats på grænsen og senest har EU-Kommissionen foreslået at lempe asylproceduren for Polen, Litauen og Letland ved blandt andet at gøre det lettere at sende folk tilbage til deres hjemlande, hvilket dog har vakt en del forargelse. Den polske regering tror ikke på, at krisen endnu er overstået, og den mener, at det er nødvendigt med større fleksibilitet i asylproceduren. "Indtil videre har proceduren været alt for langsom. Så snart de er på EU-territorium, kan de forlade deres detentionscentre og begynde at skabe sig et liv. Det har tilskyndet folk til at komme," siger Pawel Jablonski.
Kilde: Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: Favorit som EU-formand er lgbt-forkæmper og imod abort
I dag skal politikerne i EU beslutte, hvem der skal stå i spidsen for parlamentet, efter at den daværende italienske formand for EU-Parlamentet, David Sassoli, døde pludseligt i sidste uge, skriver Kristeligt Dagblad og Altinget. Den 43-årige Roberta Metsola fra Malta tog over som stedfortræder og hun står nu som storfavorit til posten. Kristeligt Dagblad skriver, at Roberta Metsola er skolet i EU-politik med studier i europæisk jura og hun har arbejdet flere år som først embedsmand og senere rådgiver i Bruxelles. Hun lægger især vægt på vigtigheden af, at alle medlemsstater bakker op om grundlæggende frihedsrettigheder, men samtidig er hun modstander af abort. I juni stemte hun imod et forslag om at erklære adgang til sikker abort for en menneskerettighed og det er en torn i øjet på flere EU-politikere. ”Det er klart, at hendes holdning til abort er en udfordring for mig som feminist. Og det har også været et problem for mange af de andre medlemmer i gruppen,” siger Kira Marie Peter-Hansen (SF). Men både hun og Pernille Weiss (K) understreger, at det under alle omstændigheder vil være svært at finde en kandidat, som kan imødekomme alle parlamentarikeres holdninger.

Altinget skriver, at en studehandel mellem EU-Parlamentets tre største grupper ser ud til at sikre maltesiske Roberta Metsola posten som Europa-Parlamentets næste formand. Kilder fra blandt Europa-Parlamentets små politiske grupper kalder det en svinestreg af værste skuffe og en demokratisk falliterklæring, efter at en klassisk EU-studehandel faldt på plads mellem forsamlingens tre største partier om, hvem der skal være dens næste formand. Hun skal dog lige slå de tre modkandidater, Alice Bah Kuhnke fra Miljöpartiet i Sverige, der er kandidat for De Grønne; spanske Sira Rego fra venstrefløjsgruppen, GUE, hvor Enhedslisten sidder, og så er det Kosma Zotowski, der kommer fra det polske regeringsparti, PiS, og sidder i den konservative ECR-gruppe. Der er dog ingen af de tre, som spås nogen særlig chance i lyset af den nye aftale mellem EPP, S&D og Renew om at krone Metsola.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: EU blåstempler negative renter
Finanstilsynet har bedt EU-Kommissionen vurdere bankernes ret til at opkræve negative renter og nu er EU-Kommissionen kommet tilbage med svar, som giver Finanstilsynet medhold i fortolkningen af bankernes negative renter, skriver flere af dagens aviser. EU-Kommissionen vurderer, at det ikke umiddelbart er i strid med reglerne, at danske banker opkræver negative renter på basale betalingskonti, da negative renter ikke umiddelbart kan betegnes som et gebyr. "Finanstilsynet noterer sig, at kommissionen lægger sig op ad vores fortolkning af reglerne. Den endelige fortolkning henhører selvfølgelig under domstolene. Sådan er det i et retssamfund. Men vi synes, at kommissionens udmelding er et vigtigt fortolkningsbidrag," lyder det i en kommentar på Finanstilsynets hjemmeside ifølge Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 2; Børsen, s. 16

Klima: Auken frygter accept fra Europa-Parlamentet: "Vi har ikke tid til, at atomkraft og naturgas skal kaldes grønt"
SF-veteranen Margrete Auken er ikke overrasket over EU-Kommissionens omfavnelse af naturgas og atomkraft som grønne investeringer, men hun mener, at det bliver svært at få det bremset uden "Greta-holdet", skriver Altinget. Grønstemplingen har fået kritikere i Europa-Parlamentet til at mobilisere sig, fortæller SF's Margrete Auken, der sammen med resten af Europa-Parlamentets Grønne gruppe, ønsker at bekæmpe forslaget.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Ekspert: Ukraine er endt som gidsel
Set fra vestligt perspektiv har Rusland skudt 2022 i gang med den helt store trusselssalve, hvor man ser svenske soldater sendt på gaden på Østersø-øen Gotland, hastemøder i EU-regi og ekstra militære bidrag fra dansk side til Østersøen og Baltikum, skriver Altinget. EU vedtog 13. januar at forlænge de sanktioner og restriktioner, der fra EU's side er rettet mod specifikke økonomiske sektorer i Den Russiske Føderation, frem til 31. juli 2022, indtil videre. Da Ukraines regering 14. januar rapporterede, at flere regeringshjemmesider var blevet ramt af cyberangreb, kom der en prompte respons fra EU, der indkalder til hastemøde. Tidligere forsvarsattaché i henholdsvis Polen og Ukraine, Claus Mathiesen, der i dag er lektor i russisk ved Forsvarsakademiet, mener, at Rusland i disse dage holder en ladt pistol for panden af Ukraine, og at det endnu er uvist, om Ruslands præsident Vladimir Putin trykker på aftrækkeren. "De to forhandlingsudspil, som Rusland præsenterede den 17. december i Moskva, til henholdsvis USA og Nato, har gjort det til en sag for hele Nato, fordi Rusland havde så ultimative præmisser," siger Claus Mathiesen. At skrive under på, at Nato ikke vil optage nye medlemmer, ser Claus Mathiesen som utænkeligt for alliancen, da det må og skal være et anliggende mellem Nato og pågældende land, og kan ikke være styret af tredje part, som for eksempel Rusland. "Hvis russerne bliver ved at true, kan Nato svare igen med flere øvelser og øget tilstedeværelse i de baltiske lande. Det er lige præcis det, russerne har signaleret de gerne vil være fri for," siger Claus Mathiesen, som ser en russisk invasion af Ukraine som "yderste konsekvens". Dog vil han ikke afslå, at det rent faktisk kan ske, da Rusland før har overrasket. "Det skal også siges, at jeg nok havde svaret det samme i 2014, hvis man havde spurgt mig, om jeg troede, at Rusland ville invadere Krim," siger den tidligere forsvarsattaché.
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Ny melding fra EU-domstolen kan tvinge fagforeninger til at ophæve aldersgrænser
Flere fagforeninger har vedtaget, at den valgte ledelse ikke må være ældre end folkepensionsalderen, men nu lyder det fra EU-domstolens generaladvokat, at det er ulovlig aldersdiskrimination, skriver Altinget. Store fagforeninger som HK, FOA og 3F har længe kæmpet mod aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, men nu risikerer de selv at blive kendt skyldige i netop det.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Tidligere pressechef i DF: For tidligt at skrive DF-nekrologerne
Altinget bringer et debatindlæg af Søren Søndergaard, fhv. pressechef, Dansk Folkeparti, som blandt andet skriver: "Det er fristende at blande sig i formands-stridighederne i Dansk Folkeparti, for der bliver sagt og skrevet meget vrøvl. Men jeg vil afstå. Valget af ny formand er et anliggende for partiets medlemmer, og den opgave må de se at få klaret søndag 23. januar. Det, jeg til gengæld tillader mig at have en vurdering af, er, om der også er et Dansk Folkeparti om få år. Der er tilløb til nekrologer og tragedie-forudsigelser rundt omkring, også her på, og det synes jeg er en kende for tidligt. [...] Selv om EU-modstand som sådan ikke vinder folketingsvalg, så skal jeg hilse og sige af erfaring, at unionspartierne har en for dem kedelig tendens til at undervurdere modstanden mod mere EU eller bare hele EU. Derfor får Dansk Folkepartis budskab om mere København og mindre Bruxelles stensikkert mere klangbund igen, end det har haft de senere år - ikke mindst takket være Trump og Brexit. [...] Dansk Folkeparti har muligheden for at genetablere sin helt egen position i dansk politik. Men det kræver netop, at man tror på sig selv igen, fokuserer og indtager positionen."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Endelig fik regeringen både hjernen og hjertet på plads i EU-politikken
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Normalisering kan i virkeligheden repræsentere et meget stort fremskridt. Sådan forholder det sig med dansk EU-politik. Her har regeringen været slemt på afveje, indtil statsministeren i nytårstalen signalerede en EU-positiv kovending. Mandag tog udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skridtet videre. Der er lukket ned for det EU-skeptiske eksperiment, der siden regeringsskiftet i 2019 har været til klar skade for danske nationale interesser. [...] Med det franske EU-formandskab og regeringsskiftet i Tyskland venter en acceleration af EU-samarbejdet. Danmark havde brug for at komme væk fra øretævernes holdeplads, inden det var for sent. Vigtigst bliver revision af spillereglerne for det økonomiske samarbejde. [...] Det er grundlæggende fornuftigt at placere Danmark i en spilbar, konstruktiv position. Vores nationale interesse er, at samarbejdet fungerer og styrkes. Det er omsonst at obstruere, når kompromisser mellem Tyskland og Frankrig sætter dagsordenen. Og det koster indflydelse at være ømskindet i forhold til hjemlig kommunikation. Jo bedre man placerer sig strategisk, jo større en kommunikationsbyrde skal man kunne bære overfor vælgerne. Tak til regeringen for igen at acceptere det grundvilkår. "
Kilde: Børsen, s. 40

Klima: “Vi skal ikke være puritanske og passive”
Børsen bringer en kommentar af Niels Jul Jacobsen, CEO, Capra Robotics, som blandt andet skriver: "Verden kan høste store miljøgevinster, hvis vi for alvor realiserer robotternes grønne potentiale. Samtidig kan vi adressere den voksende mangel på arbejdskraft, fordi det samme antal mennesker kan få mere fra hånden, når robotter assisterer. [...] Udviklingen er accelereret med bl.a. komponenter til selvkørende biler som sensorer, kamera- og visionssystemer, satellit- og lokationssystemer, kunstig intelligens og maskinlæring. Det gør det muligt at bygge meget mere robuste, billigere og effektive løsninger, som f.eks. kan genkende ukrudt. Det gælder også andre typer affald som tyggegummi og cigaretskod, og netop denne type plastforurening har EU med et producentansvar nu banet vej for, at der bliver penge i at fjerne fra 2023: Tobaksindustrien får et udvidet producentansvar for cigaretter, der senest 5. januar 2023 skal være implementeret i EU-lande i henhold til Engangsplastdirektivet. [...] Vi vil gerne bidrage til cirkulær økonomi, så det klimaaftryk, vi som robotproducent sætter, kan nulstilles. Vi skal ikke være puritanske og passive, men vi skal producere på en måde, så vi ikke belaster fremtiden."
Kilde: Børsen, s. 10

Migration: AFSTUMPET
Politiken bringer et læserbrev af Dorte Bennicke fra Stege, som blandt andet skriver: "Inger Støjberg har systematisk kaldt sin behandling af den sag, der endte i Rigsretten, et forsvar for barnebrude - mens sagen drejede sig om overholdelse af eksisterende lov. Mattias Tesfaye (S) betegner debatten om Danmarks behandling af flygtninge som en kamp mod menneskesmuglere. Man undres over, at folkevalgte repræsentanter for vores demokrati, endda på ministerposter, har så svært ved at skelne mellem sandt og falsk. [...] Det er forståeligt, at EU-Parlamentets centrale menneskerettighedsudvalg følte sig provokeret af Tesfayes svar på de mange kritiske spørgsmål på torsdagens møde i Bruxelles. Som dansk statsborger føler man generelt en voldsom afmagt og skam over den afstumpethed, der er i den danske behandling af mennesker i nød."
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Højreradikal fransk støtte til dansk udlændingepolitik
På et pressemøde i Paris foran den udenlandske presse hyldede den indvandrerfjendtlige og højreradikale Éric Zemmour den danske udlændingepolitik, skriver Politiken og Jyllands-Posten.
"Jeg vil bruge Danmark som model på to områder. Den første er indvandringspolitik. Mange af de forslag, jeg stiller, har jeg lånt fra Danmarks politik. Det er det danske socialdemokrati, det danske venstre, som i modsætning til det franske venstre ikke lader sit folk i stikken," sagde præsidentkandidaten, som ligger lige efter højrepopulisten Marine Le Pen.
Kilder: Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 15

Udenrigspolitik: Danmark tilslutter sig ikke den diplomatiske boykot af vinter-OL alligevel
I et debatindlæg i Politiken skriver Andreas Bøje Forsby, forsker, PH.D., Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), blandt andet: "Både de danske og de internationale medier rapporterede således, at Danmark - tilsyneladende som det første EU-land - tilslutter sig den diplomatiske boykot, som indtil videre har været anført af USA, Canada, Australien og Storbritannien. Andre EU-lande som Sverige og Holland har ligeledes meldt afbud den forløbne uge, men har begrundet det med coronarestriktionerne, mens Litauens udeblivelse nok så meget afspejler Kinas fortsatte diplomatiske boykot af den baltiske småstat. Imidlertid viser regeringens diplomatiske boykot sig ved nærmere eftersyn at være knap så entydig. Da Berlingske gik den danske udenrigsminister på klingen, ville han - trods utallige opfordringer - ikke selv bruge udtrykket boykot om regeringens beslutning om at blive væk fra vinter-OL. Tilmed undlod udenrigsministeren at pege på menneskerettighedssituationen som den primære årsag til beslutningen. [...] Spørgsmålet er så, hvordan Kina vil reagere på den tvetydige udmelding fra den danske regering om at udeblive fra vinter-OL? Umiddelbart er der intet, der tyder på en kraftig reaktion fra Beijing, så længe København selv undlader at fremstille udeblivelsen som en dansk tilslutning til den diplomatiske boykot. Rent faktisk har Global Times, den nationalistiske tabloidavis med tætte bånd til det kinesiske kommunistparti, været hurtigt ude med en melding om, at Danmarks afbud skyldes coronarestriktionerne. Det er nok ikke helt utænkeligt, at regeringen har betonet coronaproblematikken snarere end menneskerettighedsbekymringerne, da den informerede Beijing om beslutningen. [...] Uagtet at den danske regering gerne vil undgå at blive en frontlinjestat på den værdipolitiske kampplads mellem USA og Kina ved at være et af de allerforreste blandt de europæiske lande, synger det strategiske partnerskab med Kina på sidste vers."
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Dansk-tysker har fået en central rolle i EU og holder dagligt møde med tyske ministre
Kort før jul blev den 35-årige EU-parlamentariker Rasmus Andresen fra det danske mindretal i Tyskland valgt til leder af de tyske grønne i parlamentet, og han har haft travlt siden, skriver Politiken. Der er 24 medlemmer og det er den største delegation i den europæiske grønne gruppe. "Vi vil helst ikke ende som EU-parlamentarikere, der hele tiden skal forklare og forsvare, hvad vores regering gør. Det er jo den udfordring, jeg også ser hos mine danske socialdemokratiske kolleger. Vi vil gerne kunne markere os selvstændigt som grønne her i EU, hvis vi synes, noget er rigtigt, selv om vores kolleger i Berlin måske ikke kan have den holdning af hensyn til regeringssamarbejdet," forklarer Rasmus Andresen og bruger den højpolitiske diskussion om gasledningen fra Rusland til Tyskland, Nord Stream 2, som eksempel. "Vores holdning her i parlamentet er helt klart, at Nord Stream 2 skal stoppes. Her har vores folk i Berlin sagt, at den i hvert fald skal stoppes, hvis Rusland optrapper over for Ukraine, men signalerne fra kansler Scholz er indtil videre nogle andre," siger han. Han mener, at der skal findes en magtbalance, hvor kansler Scholz også giver rum til de liberale og de Grønne. "SPD er klart størst, men vi er også to partier, som er meget større end traditionelt, og det skal afspejles. Det bliver da en udfordring, især når Scholz selv ligger til højre i sit parti og dermed et andet sted end os," siger Rasmus Andresen.
Kilde: Politiken, s. 7

Økonomi: Xi Jinping advarer mod stramninger
Opbremsning i den økonomiske vækst, et dramatisk fald i fødselstallet og koldkrigstendenser får ikke Kina til at fravige globaliseringspolitikken, skriver Jyllands-Posten. Mandag åbnede Davos Agenda 2022, som er den virtuelle afløser for årsmødet i World Economic Forum i Davos, der skulle have fundet sted i denne uge. USA's centralbankchef, Jerome Powell, har i en nylig høring i Kongressen understreget behovet for en strammere pengepolitik og Den Europæiske Centralbank (ECB) har også signaleret en gradvis normalisering af den pengepolitik, der har været ført under coronakrisen. "Hvis de store økonomier hugger bremserne i eller foretager en pengepolitisk U-vending vil det få alvorligt negative følgevirkninger med udfordringer for den verdensøkonomiske og finansielle stabilitet, hvor udviklingslandene vil blive hårdest ramt," fastslog Xi Jinping i åbningstalen. Kinas præsident understregede i lighed med tidligere taler til World Economic Forum, at globaliseringen er kommet for at blive. "De store økonomier skal se verden som ét samfund, tænke mere systemisk, øge den politiske gennemsigtighed, udveksle informationer og koordinere mål, intensitet og tempo i finans- og pengepolitikken for at forhindre et nyt globalt tilbageslag. Vi skal kassere mentaliteten fra Den Kolde Krig og søge fredelig sameksistens med win-win-resultater for alle. Historien har bevist igen og igen, at konfrontationer ikke løser problemer. De resulterer kun i katastrofale konsekvenser," understregede Xi Jinping.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Økonomi: Kina står over for tårnhøje udfordringer trods verdens højeste vækst
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Umiddelbart kan det være svært at forstå, hvorfor man i Beijing sidder på det yderste af stolene efter at have leveret en økonomisk vækst på hele otte procent i 2021. Det er en af verdens højeste vækstrater og kommer vel at mærke efter et corona-2020, der også bød på økonomisk vækst, dog "kun" godt to procent. Men den høje vækst i 2021 som helhed kommer primært fra starten af året, mens årets andet halvår oplevede en del afmatning. [...] Man skal aldrig undervurdere Kinas muligheder for at sætte gang i aktiviteten, men samtidig betyder mange års stimulanspolitik og investeringer, at de lavthængende frugter, der giver et højt økonomisk afkast, allerede er plukket. Ligesom med Rusland betyder en større fokus på selvforsyning og mindre afhængighed af omverdenen også, at ressourcer anvendes mindre effektivt end ellers. Det kan blokere for, at Kina fortsat kan levere de store stigninger i produktiviteten, der er afgørende for høj vækst, når befolkningen falder. Endelig er der Kinas forhold til omverdenen, der mildt sagt er anstrengt. Det gælder i første omgang USA, men i stigende grad også EU. Det er ikke sikkert, at vestlige virksomheder i de kommende år med samme iver som tidligere vil producere i Kina med henblik på eksport. [...] Det næste årti bliver langt mere besværligt for kinesisk økonomi end den gyldne tid, der gjaldt i tiåret efter finanskrisen."
Kilde: Berlingske, s. 11

Det digitale indre marked: Malou Aamund vil hellige sig bestyrelser - og især Europa
Efter fem år i spidsen for den danske afdeling hos den amerikanske internetgigant Google, har Malou Aamund sagt op for at hellige sig bestyrelsesarbejde på fuld tid. I dag er hun bestyrelsesmedlem i transportgiganten DSV, i LEGO-ejernes investeringsselskab Kirkbi, høreapparatvirksomheden WS Audiology og LEGO Fonden og er bestyrelsesformand for det tyske Thingproject GmbH og det tager mere og mere tid. Hun ser en vigtig mission i at kunne hjælpe europæiske virksomheder frem i den teknologiske kamp mellem især USA og Kina, sådan som også EU-Kommissionen har sat intenst ind på at gøre det. "Europa er utroligt presset digitalt mellem et stærkt USA og et stærkt Asien. Jeg vil gerne bidrage til - og med glæde udfordre - at europæiske virksomheder får et større digitalt fodaftryk og fremtidssikrer deres forretningsmodeller. Det er utroligt vigtigt, at Europa kommer frem i skoene. Som en del af et amerikansk techselskab har jeg set, hvordan Europa i kapløbet om kunstig intelligens mellem USA og Kina falder langt bagefter, samtidig med at vækstvirksomhederne i Europa har et efterslæb. Der er behov for større ambitioner, og det vil jeg gerne være med til at løfte," siger Malou Aamund
Kilde: Berlingske, s. 2

Sikkerhedspolitik: De svenske socialdemokraters nej til NATO er farligt for Østersøområdet
Berlingske bringer en kronik af Ann-Sofie Dahl, docent i international politik og Nonresident Senior Fellow ved Atlantic Council (US). Hun skriver blandt andet: "Sverige og Finland er faktisk meget forskellige. Det har vi kunnet se de sidste par uger. [...] Reaktionerne i de to nordiske lande på de russiske trusler afslører, hvor forskellige de faktisk er de mange fælles træk til trods. I Helsinki hævede den finske præsident, Sauli Niinistö, straks stemmen over for sin russiske kollega. I sin nytårstale understregede Niinistö, med tydelig adresse til Moskva, at det kun er Finland der bestemmer, om landet skal ansøge om medlemskab i NATO. Rusland skal med andre ord ikke bilde sig ind, at det har vetoret over Finlands - eller for den skyld andre små landes - sikkerhedspolitik. […] På den anden side af Østersøen var reaktionen fra de svenske politikere meget mere tøvende. I Sverige var det forsvarsminister Peter Hultqvist, der svarede på de russiske trusler. Hans besked var, noget overraskende, at Sverige ikke vil gå ind i NATO, hverken nu eller senere. Det vakte også opsigt, at det var ham, og ikke statsministeren - som i Finland - der afleverede det svenske svar. [...] I dag er samarbejdet med NATO åbent og ikke mere tophemmeligt for det svenske folk. Men det er stadigvæk den socialdemokratiske partipolitik, der afgør det svenske forhold til NATO, ikke sikkerheds- eller forsvarspolitikken. Det er også en kæmpe forskel fra Finland, hvad man også kunne se, da begge lande blev medlemmer af EU i 1990erne. For Sverige drejede det skridt sig om en økonomisk nødvendighed; for Finland var det et spørgsmål om sikkerhed og mulighederne for at komme nærmere på Vesten gennem det "window of opportunity" der åbnedes efter Den Kolde Krigs afslutning. [...] Hvis Rusland får, hvad det ønsker, ville Sverige og Finland heller ikke mere kunne blive ved med at deltage i mange militære øvelser med USA og NATO, der holdes næsten hvert eneste år til søs, i luften og på landejorden i den nordiske region. Det nemmeste ville åbenlyst være bare at ansøge om medlemskab i NATO. I stedet er den svenske sikkerhedspolitik et mærkeligt mix af urealistiske forhåbninger til irrelevante aktører som FN og EU - der ikke engang er med i forhandlingerne med Rusland - og forventninger til de mange bilaterale aftaler og til EOP-samarbejdet, der helt mangler garantier om støtte. Det er en politik baseret på ønsketænkning og forhåbninger. Det er farligt, ikke kun for Sverige men for os alle i Østersøregionen."
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
18. januar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark