EU i dagens aviser tirsdag den 18. juni 2024

Tophistorier

Nu skal et sindrigt puslespil om magt lægges i Bruxelles
Store skiftedag nærmer sig i Bruxelles og der skal nye ansigter på alle de vigtige topposter i EU, skriver flere aviser. Ud over at finde dygtige kandidater skal der også være en nøje balance mellem de politiske grupper i Europa, der skal være kønsbalance og en retfærdig fordeling af magten mellem øst og vest, syd og nord. Ursula von der Leyen vil gerne sidde en periode til og generelt er EU-landene enige om, at hun har gjort det godt, og derfor er der meget, som tyder på, at hun får lov til det. Von der Leyen kommer desuden fra den konservative EPP-gruppe, som blev størst efter EU-parlamentsvalget. "Jeg synes selv, at Ursula von der Leyen har gjort et rigtig godt job som leder af EU-Kommissionen og dermed på mange måder som leder af EU. Jeg tror, det kommer til at gå lidt lettere denne gang, end det gjorde sidste gang. Det er rigtig godt for Europa, hvis vi kan finde en relativ hurtig løsning," siger statsminister Mette Frederiksen mandag på et uformelt EU-topmøde i Bruxelles. Flere aviser skriver også, at der ikke blev indgået en aftale, men at EU's 27 statsministre nærmer sig enighed om topposter. "Det går i den rigtige retning, tror jeg. Men vi har ikke indgået en aftale i aften," siger EU-præsident, Charles Michel og fortæller samtidig, at han er optimistisk i forhold til, at stats- og regeringslederne fra de 27 EU-lande vil kunne træffe en formel beslutning på næste uges EU-topmøde i Bruxelles. "Det er meget klart, at vi på topmødet i slutningen af juni skal træffe to beslutninger. Den ene handler om posterne i EU-institutionerne. Den anden handler om den strategiske dagsorden," siger Charles Michel. Blandt de politiske prioriteter for EU de kommende fem år ventes EU-landenes ledere at sætte EU's konkurrenceevne og opbygningen af forsvar og sikkerhed i lyset af krigen i Ukraine højt på dagsordenen.

Berlingske bringer en analyse af Europa-korrespondent Julie Schneider, som blandt andet skriver: "Alt kan ske. Sådan har det været historisk, når de mest magtfulde stillinger i Europa er blevet fordelt mellem landene. Alligevel forventer mange af stats- og regeringscheferne, at det denne gang vil gå hurtigere end hurtigt at få kabalen om topposterne til at gå op, når de i næste uge mødes i Bruxelles. [...] EUs 27 stats- og regeringschefer tog under en privat middag i går hul på de store forhandlinger om topposterne. Der skulle gives indrømmelser og handles på tværs af bordet for at få fastlagt, hvem der skal styre EUs vigtigste institutioner i de kommende år. Det netop overståede valg til Europa-Parlamentet har stor betydning, idet de politiske familier, der har fået flest stemmer, har mere at sige i forhandlingerne. Således ser det godt ud for Europa-Kommissionens nuværende formand, Ursula von der Leyen, der gerne vil have fem år mere på posten. [...] Det taler ind i, at der over de senere uger har tegnet sig et klart billede af, hvem der fremover skal udgøre EUs magtfulde trio. Frontløberne er: Tyske Ursula von der Leyen som formand for Europa-Kommissionen. Den tidligere portugisiske premierminister António Costa som formand for Det Europæiske Råd, som i daglig tale også kaldes EU-præsidenten. Estlands premierminister, Kaja Kallas, i rollen som EUs udenrigschef. [...] Den ovenstående mulige trio opfylder disse uskrevne regler med en konservativ i von der Leyen, en socialdemokrat i Costa og en liberal i Kallas, som kommer fra lande i henholdsvis Vesteuropa, Sydeuropa og Østeuropa. [...] Det er planen, at EUs 27 stats- og regeringschefer formelt skal give grønt lys til de tre kandidater, der skal udgøre den kommende magttrio, når de mødes til formelt topmøde i næste uge. Derefter skal formanden for Europa-Kommissionen skrabe flertal sammen til også at blive valgt ind af medlemmerne i Europa-Parlamentet."
Berlingske, s. 8, mandag, tirsdag; Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag; B.T., mandag, tirsdag; Børsen, tirsdag (18.06.2024)

Prioriterede historier

EU-lande giver grønt lys til plan for naturgenopretning
EUs medlemslande sagde på et ministermøde i Luxembourg i går ja til ny EU-lovgivning om naturgenoprettelse, skriver flere aviser i dag. Formålet med naturgenopretningsloven er at øge skov- og mosearealet og få floder til at vende tilbage til deres naturlige tilstand, men loven har fået kritik af både landmænd og flere EU-lande, som mener, at den er for indgribende i forhold til at kunne dyrke jorden. Imod sit lands kanslers ønske valgte den østrigske miljøminister Léonore Gewessler at støtte loven og Slovakiet skiftede også side, hvilket sikrede flertallet for vedtagelsen. Den østrigske kansler, Karl Nehammer, har dog efterfølgende meddelt, at han vil forsøge at få slutningen omstødt ved EUs øverste domstol. Miljøminister Magnus Heunicke skriver på det sociale medie X efter afstemningen, at "det her viser, at EU er i stand til at træffe grønne beslutninger efter EP-valget trods sorte spådomme". Han skriver yderligere på X: "Der er et kæmpe arbejde, der er foran os, og vi er allerede godt i gang med at undersøge, hvilke initiativer vi skal sætte i gang i Danmark, så vi kan få mere og bedre natur."

Altinget bringer mandag et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, MEP (SF), som blandt andet skriver: "Mandag gav et flertal i EU's Ministerråd endelig grønt lys til hele Europas naturlov - den om naturgenopretning. Det er fantastisk nyt. Europas natur er nemlig i frit fald; 81 procent af vores habitater er i dårlig stand. Derfor er det afgørende, at vi får genoprettet vores natur og biodiversitet. [...] Men sejren skal også bruges til at skubbe endnu mere på. Vi er nemlig langt fra mål. Først og fremmest skal vi sørge for, at EU's medlemsstater rent faktisk gør naturgenopretningsloven til konkret handling og lever op til de krav, som stilles. Det burde ikke være nødvendigt at sige, men der er desværre masser af eksempler på, at vores regering svigter sine EU-forpligtelser på naturområdet. Vi skal sørge for, at implementeringen følges tæt, og at der laves midtvejsevalueringer af landenes genopretningsplaner. [...] EU's landbrugsstøtte er en tredjedel af EU's budget og er voldsomt skadelig for vores klima og natur. Udover at lave om på landbrugsstøtten, burde naturhensyn blive tænkt ind i EU's budget, så vi sikrer, at offentlige investeringer ikke smadrer naturen, men hjælper med at passe på den."
Berlingske, s. 9; Information, s. 4-5; Altinget, mandag (18.06.2024)

Kina kulegraver import af europæisk svinekød
Kinas handelsministerium oplyser mandag, at Kina har åbnet en anti-dumpingundersøgelse af importerede svineprodukter fra EU, skriver Jyllands-Posten og Politiken. Spændinger mellem EU og Kina på handelsområdet er tiltagende, hvor EU-Kommissionen for nylig oplyste, at den vil lægge straftold på kinesiske elbiler på grund af unfair konkurrence fra kinesiske konkurrenter, der får statsstøtte. Kinas undersøgelse omhandler både svinekød til fødevarer og svinetarme, -blærer og -mave og tiltaget lader hovedsageligt til at være målrettet lande som Spanien, Holland, Frankrig og Danmark. Det er muligt for lande at indføre antidumping-tiltag, hvis de mener, at andre lande - eller for eksempel EU - har uretfærdige handelspraksisser. Import af svineprodukter og biprodukter fra EU-lande havde sidste år en værdi på over 21 milliarder kroner. Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "EU lagde i den forgangne uge toldtariffer på op mod 38 procent på en række kinesiske elbiler, som kommer oven i den eksisterende told på ti procent. Skridtet fulgte i halen på, at USA har lagt en told på 100 procent på kinesiske elbiler - noget som gjorde, at det europæiske marked risikerede at blive yderligere mål for eksport af billige kinesiske elbiler, da de amerikanske tariffer forventede at flytte eksporten mod det europæiske kontinent. Kina mødte mandag EU's toldtariffer ved at åbne en undersøgelse af europæisk eksport af svinekød til Kina - og har ladet forstå, at Kina også kan finde på at lægge toldtariffer på importerede biler fra EU. [...] Man må håbe, at Kina vælger at svare tilbage på de europæiske toldtariffer med passende og tilsvarende tariffer - at man derefter slår koldt vand i blodet. EU har selvfølgelig ret til at beskytte sig mod produkter, der indeholder social dumping og dårlige arbejdsforhold for at beskytte den sociale fred og fortsat opbakning til den grønne omstilling. Men man bør gøre det med omtanke og præcision. For verden har ikke råd til en handelskrig, der vil gøre den grønne omstilling dyrere."
Jyllands-Posten, s. 7; Politiken, s. 4; Information, s. 20; Børsen, s. 18 (18.06.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Europa har brug for kinesiske investeringer
Information bringer en kommentar af Dalia Marin, professor i international økonomi ved TUM School of Management, Münchens Tekniske Universitet. Hun skriver blandt andet: "For at fremme diversificering er EU begyndt at støtte udenlandske investeringer i battericeller og halvledere gennem European Chips Act og European Battery Alliance. Målet er at sikre, at der er nok alternative leverandører til rådighed i tilfælde af en klimakatastrofe eller geopolitisk konflikt. […] En undersøgelse fra Allianz Research viser, at Kina har overhalet Tyskland inden for vigtige sektorer af det globale eksportmarked. For eksempel steg Kinas andel af eksporten af maskiner og udstyr til 29 procent i 2022 sammenlignet med Tysklands 15 procent. [...] Ved at indgå partnerskaber med virksomheder i teknologisk avancerede økonomier som Kina, Taiwan, Sydkorea og Israel kan europæiske virksomheder bygge bro over kløften i elbilteknologi og digital viden og øge strømmen af FDI'er til EU. I årtier har Kina brugt samme strategi til at blive førende inden for grønne teknologier, hvilket har tvunget vestlige virksomheder til at danne joint ventures for at få adgang til det enorme kinesiske marked. I dag er rollerne byttet om: Kina er nu en teknologisk avanceret økonomi, der søger adgang til det store EU-marked for sine elbiler, mens de europæiske lande mangler nødvendig teknisk ekspertise til at klare sig i konkurrencen. For at øge strømmen af FDI'er og forbedre sin konkurrenceevne bør EU vende op og ned på Kinas industripolitik og kræve, at kinesiske elbilproducenter etablerer joint ventures med europæiske til gengæld for markedsadgang."
Information, s. 2 (18.06.2024)

Det digitale indre marked

Kan du finde ud af, hvem der sælger denne vare? Firmanavnet på 53 bogstaver lyder som ren volapyk
Sælgerne på onlineplatformen Temu har ofte ret mærkværdige navne og spørgsmålet er, om butikkerne findes, og om man kan få fat i dem, skriver Jyllands-Posten. Det danske tilsyn har sendt en klage videre fra Forbrugerrådet Tænk og organisationens europæiske søsterorganisationer i BEUC og den skal nu behandles af EU-Kommissionen og det såkaldte Digital Services Act-tilsyn i Irland. For nylig udnævnte EU-Kommissionen netbutikken til en "meget stor onlineplatform", hvilket betyder at Temu skal leve op til en række strengere krav, som stilles til de meget store onlineplatforme. DI Handel har selv i en stikprøve tjekket oplysninger på en række sælgere på Temu og fra branchedirektør Jacob Kjeldsen, DI Handel, lyder det, at oplysningerne om sælgerne ikke virker til at være pålidelige. "Vi har stor tro på, at der kommer til at ske noget, når EU-Kommissionen går i gang. Vi kan se på verserende og tidligere sager mod andre techgiganter, at EU-Kommissionen ikke er bange for at åbne undersøgelser mod de allerstørste," siger Jacob Kjeldsen. Fra Temu lyder det, at det aldrig har været deres hensigt at vildlede de europæiske forbrugere og virksomheden skriver i et skriftligt svar: "Temu anerkender Europa-Kommissionens udpegning af vores platform som en Very Large Online Platform (VLOP) i henhold til Digital Services Act (DSA). Herunder er Temu fuldt engageret i at overholde lovgivning og regler, som er beskrevet i DSA, for at sikre sikkerheden, gennemsigtigheden og beskyttelsen af vores brugere i EU. Med hensyn til BEUC-klagen tager vi den meget alvorligt og vil studere den grundigt. Vi håber at fortsætte vores dialog med de relevante interessenter for at forbedre Temus service til forbrugerne."
Jyllands-Posten, s. 10,11 (18.06.2024)

Klima

I Danmark kender vi allerede opskriften på en grøn fødevaresektor
Børsen bringer en kronik af Henning Haahr, group ceo, Danish Agro Søren Halbye, group ceo, DLF Kristian Hundebøll, group ceo, DLG Peder Tuborgh, group ceo, Arla Jais Valeur, group ceo, Danish Crown Merete Juhl, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer. De skriver blandt andet: "Vi har med erhvervets klimavision forpligtet os til, at fødevareerhvervet skal være klimaneutralt senest i 2050. Og med 2030-planen for klimaet har vi vist, hvordan vi med allerede kendte virkemidler kan nå vores klimamål. Samtidig er omstillingen i gang i hele sektoren og har været det længe. [...] Hvis enkelte lande har afgifter, som andre lande ikke har, er det en skæv konkurrence. Et europæisk kvotemarked for landbrugets udledning af klimagasser kan være en metode. EU-Kommissionen er netop nu i gang med at se på en fælles klimaregulering af landbruget på tværs af medlemslandene. Det bliver en svær øvelse, og det er frustrerende at vente på. For landbrugets udledninger er betydelige, og i alle dele af landbruget er vi optagede af at tage del i udviklingen og positionere Danmark forrest i den globale fødevaresektors udvikling. Men skal det lykkes, må det gode ikke blive det bedstes fjende og ende med at gøre mere skade end gavn."
Børsen, s. 26 (18.06.2024)

Migration

EU-politiker: "Det her handler om mord, ikke om migration"
BBC's afsløringer af, at den græske kystvagt har smidt migranter i havet, så de er druknet, har fremkaldt stærke politiske reaktioner, skriver Politiken. Sophia In 't Veld, hollandsk EU-parlamentariker, fra Forny Europagruppen er meget utilfreds med det hun kalder EU-toppens hykleri: "Den græske regering er komplet ligeglad med retsprincipper. Det her er foregået i så mange år, og det vil kun blive værre, så længe de ikke bliver straffet. Det er så kynisk, som det overhovedet kan blive. Det her handler om, at Ursula von der Leyen og hendes folk er villige til at gå på kompromis med alle EU-værdier for at beholde deres jobs," siger hun. Tineke Strik, også hollandsk medlem af EU-Parlamentet, kalder de seneste afsløringer for chokerende. "Jeg vil atter en gang bede EU-Kommissionen om at bringe de græske autoriteter for EU-Domstolen i Luxemborg og indefryse EU-midler til Grækenland. Allerede tidligere på året bad vi i Libe-udvalget den nye Frontex-direktør, Hans Leijtens, om at suspendere Frontex-samarbejde med Grækenland," siger hun. Fra deres tyske EU-kollega Eric Marquardt fra De Grønne lyder det: "Det Europæiske Folkeparti og Ursula von der Leyen skal holde op med at dække over forbrydelser begået mod migranter for at beskytte deres græske medlemsparti. Det her handler om mord, ikke om migration." Andrew Geddes, migrationsekspert ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, mener, at bevogtningen af EU's grænser og illegaliseringen af migranter og asylansøgere vil blive øget i de kommende år. Det skyldes blandt andet resultatet af europaparlamentsvalget, hvor højrefløjen vandt frem. "Det er svært at se, at EU vil komme til at slå ned på de græske myndigheder, fordi de græske myndigheder i bund og grund gør, hvad EU kræver, at de gør - ikke at de skal drukne folk, men det kræves, at de har ekstremt skrappe grænseforanstaltninger," siger han.
Politiken, s. 6 (18.06.2024)

Sikkerhedspolitik

Europa brænder. Vi skal være en militær stormagt
I Kroniken i Politiken skriver Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, blandt andet: "Jeg er netop vendt tilbage til Christiansborg efter tre måneders forældreorlov. Imens jeg skubbede rundt med barnevognen, talte europæiske forsvarsministre og forsvarschefer om risikoen for et russisk angreb på et Nato-land inden for en kort årrække. Et personligt paradoksalt sammenfald af begivenheder, der gør det klart for mig, at der er behov for at forandre Europa, så Europa bliver en egentlig militær stormagt. Det er afgørende, at Europa endegyldigt kan afskrække Putin fra nye territorielle vanvidsprojekter. Det er afgørende, at Europa kan løfte flere militære opgaver regionalt og globalt i en tid, hvor USA's engagement rykker mod Asien. Det er afgørende, at Europas indflydelse i verden ikke fortrænges af Kina og Rusland. [...] De nye trusler betyder også, at Den Europæiske union ikke længere alene kan være et instrument til at fremme handel og højne standarter på eksempelvis det grønne område. EU bliver et stadig vigtigere instrument for vores sikkerhedspolitik. For ingen kan forestille sig en slagkraftig europæisk militær stormagt, uden at EU spiller en rolle. Det betyder eksempelvis, at nye lande i forbindelse med optagelsesforhandlinger eller samarbejdsaftaler skal vurderes i det lys. Det kan ikke nytte, at vi alene ser på landenes interne forhold og standarder - vi skal også vurdere dem i et sikkerhedspolitisk perspektiv. Som tilfældet er med de optagelsesforhandlinger, der er indledt med Ukraine. [...] Europa vågner ikke i morgen som en militær stormagt. Men vi må indse, at den virkelighed, de konflikter og trusler, vi møder, kræver mere af os end tidligere."
Politiken, s. 5-6 (18.06.2024)

Udenrigspolitik

Georgisk aktivist: Vi forbereder os på den helt store kamp
Den ”russiske lov” er blevet til virkelighed i EU-kandidatlandet Georgien, men landets provestlige kræfter kæmper videre, skriver Kristeligt Dagblad, som har talt med aktivisten Davit Katsarava. I sidste måned blev han anholdt under de omfattende demonstrationer i Tbilisi mod den prorussiske georgiske parlaments såkaldte ”russerlov” og han fortæller om, hvordan han i løbet af sin anholdelse blev brutalt banket, så han endte på hospitalet på intensivafdelingen. ”De ønskede at ødelægge mit ansigt. De brækkede mit kindben, min næse, min kæbe, øjet blev beskadiget, og jeg har stadig svært ved at se. Jeg kan ikke mærke halvdelen af mit ansigt, og jeg har fået en alvorlig hjernerystelse,” siger Katsarava, som stadig er dybt involveret i Georgiens antirussiske bevægelse. ”Der er russiske instruktører fra GRU og FSB, der hjælper regeringen med at slå ned på de folkelige demonstrationer. Regeringen har krydset alle røde linjer, der er at krydse. Hvis vi ikke formår at yde modstand, så vil Georgien meget snart blive en del af Rusland. Vores uafhængighed er på spil,” siger han. I december fik Georgien status af kandidatland til EU, men loven ventes at blive et problem for Georgiens forsøg på at blive en del af EU-samarbejdet. Til oktober skal Georgien afholde parlamentsvalg, men Katsarava mener, at valget ikke kommer til at blive retfærdigt. "De vil forfalske det. Det vil allerede være for sent. Hvis vi ikke kan få dem til at trække loven tilbage, bliver vi nødt til at forlade landet,” siger Davit Katsarava.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (18.06.2024)

Irans præstestyre har ydmyget Sverige ved fangeudveksling
Politiken bringer en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator, som blandt andet skriver: "Selvfølgelig var glæden stor, da den svenske EU-diplomat Johan Floderus lørdag aften satte fødderne på svensk jord efter 790 dages indespærring i et af Irans mest berygtede fængsler, Evin-fængslet i Teheran. […] Fængslet er kendt for sine systematiske overgreb mod ikke mindst politiske fanger, og mange slipper ikke derfra i live. Så man forstår glæden, da Johan Floderus og svenskiraneren Saeed Azizi blev sluppet fri lørdag som led i en opsigtsvækkende fangeudveksling. Det er dog langtfra en solstrålehistorie om retfærdigheden, der sejrede til sidst. Tværtimod var det en af de mest dramatiske og dilemmafyldte sager for nordisk diplomati i årtier. Og et eller andet sted også en regulær ydmygelse af den svenske regering: Med fangeudvekslingen gik den på kompromis med selve essensen af den internationale retsorden, der i forvejen er under pres fra flere sider. [... ] Det var principper versus menneskelige hensyn, og i dette åbenlyst vanskelige dilemma bøjede Sverige sig altså for det umiddelbare pres. [...] Når man lægger det hele sammen, kan det være svært at forstå EU's tøven med at placere hele den iranske Revolutionsgarde, og ikke bare udvalgte ledere, på sin terrorliste, ligesom USA for længst har gjort det. Og endelig bør det iranske gidseldiplomati én gang for alle få Vesten til at indse, at der er al mulig grund til at støtte de mange iranske kvinder og mænd, der hver dag og med både liv og førlighed som indsats forsøger at ændre systemet indefra. Der er et 'et andet Iran', men det undertrykkes massivt, og det iranske præstestyre går langt for at beskytte sine undertrykkere. En af dem er netop sluppet ud af et svensk fængsel."
Politiken, s. 2 (18.06.2024)

Økonomi

Kinas økonomiske nedtur kan påvirke danske boligejere
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Harald Bie, som blandt andet skriver: "De seneste tal fra den kinesiske økonomi understreger, at de strukturelle problemer tårner sig op. Det giver i første omgang lavere varepriser i Vesten. Men store handelskrige rykker tættere på. [...] De seneste tal for prisudviklingen i Kina afspejler, at der godt nok er sat gang i den sædvanlige finanspolitiske stimulans, men at der fortsat er alvorlig økonomisk modvind for husholdningerne og fabrikkerne. Inflationen har ikke bevæget sig afgørende væk fra nul, mens væksten i detailsalget ligger lavere, end det tidligere er set. [...] EU annoncerede i sidste uge varierende straftold på kinesiske elbiler, men jo sværere producenterne får ved at afsætte på det kinesiske marked, desto mere aggressivt vil de markedsføre sig her i Europa. Det betyder lavere priser og endnu mere presset indtjening hos producenterne. Og de vil i forskelligt omfang forsøge at absorbere straftolden for at blive ved med at have en prisfordel over for europæiske producenter. [...] Så mens skøn for den samlede økonomiske vækst fortsat ser pæne ud, så er de underliggende strømme stærkt negative. Det betyder i første omgang mulighed for lavere priser og renter her i de vestlige lande. Men det betyder også, at vi kun har set begyndelsen på en kommende handelskrig. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har i stigende grad sat fokus på EUs handelsunderskud med Kina - også selvom det er faldet i år. "Europa vil ikke vakle, når det gælder om at træffe hårde beslutninger, der er nødvendige for at beskytte vores økonomi og sikkerhed," udtalte hun i forbindelse med Kinas præsident Xi Jinpings besøg i Frankrig i maj. Det var også hovedbudskabet fra den daværende præsidentkandidat Donald Trump tilbage i 2015."
Berlingske, s. 6-7 (18.06.2024)