EU i dagens aviser tirsdag den 18. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU må reagere på Trumps told – risiko for eskalerende handelskrig
Ifølge Ritzau udtaler Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, at EU må reagere, hvis USA's præsident, Donald Trump, indfører told på europæiske varer som champagne og vin. Efter et udenrigsministermøde i Bruxelles siger Løkke: "Vi forventer, at der kommer mere den 2. april. Det må vi også respondere på." EU-Kommissionen har allerede foreslået at svare igen med told på amerikanske varer for 26 milliarder euro. Dette modsvar inkluderer varer som fjerkræ, frugt og alkohol. Jyllands-Posten og Børsen skriver, at OECD's rapport fremhæver, at Trumps handelskrig rammer USA hårdere end Europa, med en forventet lavere vækst og højere inflation globalt. Væksten i eurozonen er nedjusteret, men en tysk investeringspakke kan styrke væksten i 2026. Las Olsen fra Danske Bank advarer om risikoen for en eskalerende handelskrig mellem USA og EU: "Det er der en stor risiko for." OECD forventer en inflation i eurozonen på 2,2 pct. i 2025, hvilket kan påvirke rentepolitikken i EU. Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad advarer underdirektør Alexander Søndergaard mod en boykot af amerikanske varer, da det kan skade danske arbejdspladser og forværre handelskrigen mellem USA og Europa. Søndergaard understreger, at Danmark bør reagere gennem EU for at sikre et "robust og proportionalt modsvar" til amerikanske toldsatser. Han udtaler, "Vi er bekymrede for den handelskrig, som USA har indledt," og opfordrer til at fastholde det transatlantiske bånd for at beskytte eksport og vækst. Ifølge en artikel fra Politiken har OECD nedjusteret vækstudsigterne for verdensøkonomien på grund af USA's handelskrig. EU er ikke direkte ramt i samme omfang som USA, Canada og Mexico, men væksten i euroområdet forventes at blive 0,3 procentpoint lavere. Allan Sørensen fra Dansk Industri bemærker: "OECD har ikke indregnet en potentiel handelskrig mellem EU og USA, hvilket vil svække væksten yderligere i de kommende år." Danmark er relativt godt rustet, men vil stadig blive påvirket af udviklingen.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag, s. 2; Børsen, tirsdag, s. 11; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 2; Politiken, tirsdag, s. 6,9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Kallas: Ruslands krav viser, at de ikke ønsker fred – EU vil støtte Ukraine med 40 mia. euro
Ifølge Ritzau udtaler EU's udenrigschef, Kaja Kallas, at Ruslands krav til en våbenhvile viser, at de ikke ønsker fred. Hun siger: "De betingelser, som Rusland har stillet, viser, at de ikke rigtig ønsker fred." Rusland kræver blandt andet, at Ukraine ikke bliver en del af Nato, hvilket strider mod Ukraines præsident Zelenskyjs fredsplan, der inkluderer Nato-medlemskab som en central garanti mod fremtidige angreb. Diskussioner om en våbenhvile fortsætter, mens USA's præsident forventes at tage emnet op med Putin. Ifølge Ritzau er der bred opbakning blandt EU-landene til en plan om at yde militær støtte til Ukraine for op til 40 milliarder euro. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler efter et møde i Bruxelles: "Alle forstår, at vi i denne situation skal vise vores vilje til at hjælpe Ukraine, så de kan forsvare sig selv." Danmark er blandt de lande, der fortsat støtter Ukraine militært. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger vigtigheden af at fortsætte opbakningen til Ukraine, selvom han ikke er optimistisk omkring en våbenhvile. Ifølge Ritzau udtrykker udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skepsis over for en våbenhvile i Ukraine forud for et EU-udenrigsministermøde i Bruxelles. Han understreger vigtigheden af fortsat europæisk støtte til Ukraine, især i lyset af usikker amerikansk støtte. EU-Kommissionens vicepræsident, Kaja Kallas, foreslår en fælles EU-militærstøtte på 40 milliarder euro til Ukraine. Kallas udtaler: “Det er vigtigt at huske, at EU-Rådet sagde, at vi skal rykke hurtigt, og det er det, vi gør.” Forslaget skal forhindre veto fra lande som Ungarn og Slovakiet.

Jacob Svendsen analyserer i sit debatindlæg i Politiken de diplomatiske forhandlinger mellem USA og Rusland om en mulig våbenhvile i Ukraine. Donald Trump og Vladimir Putin skal diskutere en våbenhvile, men det er uklart, hvilke indrømmelser Rusland har fået, og om der er taget hul på betingelser for en fredsaftale. Ukraine har accepteret en betingelsesløs våbenhvile i 30 dage, men Rusland har fremsat krav som ingen Nato-medlemskab for Ukraine. Trump har bekræftet, at forhandlingerne omfatter fordeling af landområder og kraftværker. »Vi vil se, om vi kan få stoppet den krig. Måske kan vi, måske kan vi ikke«, sagde Donald Trump.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Politiken, tirsdag, s, 1,4; Børsen, mandag; Ekstra Bladet, mandag

Udenrigspolitik: Danmark donerer 660 mio. kr. til Syriens genopbygning – EU overvejer sanktionslempelse
Ifølge Ritzau donerer Danmark 660 millioner kroner til genopbygning af Syrien. Bidraget præsenteres ved en donorkonference i Bruxelles, hvor EU-lande mødes med Syriens præsident. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger, at genopbygning af Syrien også er i Europas interesse: "Et Syrien på fode er ikke bare i Syriens, men også Europas interesse." EU's engagement i regionen er afgørende for at sikre en stabil fremtid for både Syrien og de mange flygtninge i Europa.Ifølge Ritzau udtaler EU's udenrigschef, Kaja Kallas, at EU bevæger sig mod at ophæve sanktionerne mod Syrien for at give befolkningen håb og stabilitet. Hun siger: "Vi kommer helt sikkert til at diskutere det, men lige nu bevæger vi os hen imod at ophæve sanktionerne." Kallas understreger vigtigheden af, at syriske ledere tager ansvar for volden i landet. Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, fremhæver, at en fredelig fremtid i Syrien kræver plads til alle grupperinger. Konferencen i Bruxelles er den første siden Bashar al-Assads fald.

Kilder: B.T., mandag, Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Politiken, mandag; Altinget.dk, mandag

Andre EU-historier

Grundlæggande rettigheder: Ungarn vil forbyde prideparade
Ifølge nyhedsbureauet AP har Ungarns regeringsparti fremsat et lovforslag, der vil forbyde prideparaden i Budapest, Lovforslaget henviser til en omstridt lov fra 2021, der forbyder "fremvisning eller promovering" af homoseksualitet over for børn. EU har tidligere kritiseret denne lov. Premierminister Viktor Orbán har advaret mod at afholde paraden. "Hvad er dette, hvis ikke endnu et skridt mod et regime og diktatur i stil med det russiske?", udtaler parlamentsmedlem László Sebián-Petrovszki.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Politiken, mandag

Klima: EU og Danmark må være mere realistiske i klimamålene
I en analyse i Børsen framhæver Helle Ib behovet for større realisme i EU's og Danmarks klimamål. Hun kritiserer de storladne visioner, der ofte ikke realiseres, som de danske energiøer, der er udskudt. Ib påpeger, at EU står over for vigtige beslutninger på klimaområdet, og advarer mod at satse for ensidigt på teknologiske fremskridt, da "den nødvendige teknologi er meget dyr eller ikke kan implementeres i tilstrækkelig skala". Hun understreger, at EU's tilbageholdenhed over for landbruget kan føre til dyrere reduktioner andre steder. Ib opfordrer til større omtanke og åbenhed om omkostningerne i den grønne omstilling.

Kilder: Børsen, mandag

Det digitale indre marked: Schaldemose leder EU-forhandlinger om bedre beskyttelse af børn online
Artiklen fra Altinget.dk beskriver, hvordan Christel Schaldemose, en dansk socialdemokrat, skal lede forhandlingerne om bedre beskyttelse af børn og unge på online platforme som TikTok og Snapchat. EU-Parlamentet vil bygge videre på Digital Services Act for at sikre, at tech-giganter tager ansvar. Schaldemose udtaler: "Tech-giganterne designer bevidst deres platforme til at fastholde unge brugere og tjene på deres opmærksomhed. Det er på tide, at vi sætter klare rammer og sikrer, at de tager ansvar."

Kilder: Altinget.dk, mandag

Finansielle anliggender: Trumps kryptostøtte kan udløse global finanskrise
Ifølge Børsen advarer Frankrigs centralbankchef, Francois Villeroy de Galhau, der også er medlem af ECB's direktion, om, at præsident Donald Trumps støtte til kryptovaluta kan udløse en global finanskrise. Han udtaler: “Finanskriser starter ofte i USA for siden at blive spredt til resten af verden.” Villeroy de Galhau kritiserer Trumps politik, herunder oprettelsen af en strategisk bitcoin-reserve og SEC's frafald af retssager mod kryptoselskaber, som potentielle kilder til fremtidig økonomisk ustabilitet.

Kilder: Børsen, mandag

Udenrigspolitik: Norden bør fastholde værdier om lighed og retfærdighed i Afrika
I et debatindlæg i Information opfordrer Diane Gashumba, Rwandas ambassadør i de nordiske lande, de nordiske lande til at opretholde deres værdier om lighed og retfærdighed i deres tilgang til Afrika, især i relation til Rwanda og DR Congo. Ambassadøren kritiserer, at Rwanda ofte uretfærdigt bliver gjort til syndebuk for DR Congos problemer, og at internationale samfund ignorerer DR Congos manglende evne til at beskytte sine borgere. "Hvorfor reagerer det internationale samfund så forhastet nu, når det helt har set bort fra lignende lidelser andre steder i DR Congo?" spørger ambassadøren.

Kilder: Information, mandag

Nabopolitik: Massive demonstrationer i Serbien – EU tøver med kritik af Vučić
I en analyse i Information diskuterer Martin Gøttske de massive demonstrationer i Serbien mod præsident Aleksandar Vučić og hans autoritære styre. Demonstranterne kræver respekt for forfatningen og et fungerende demokrati. Vučić, der tidligere har fremstillet sig som EU-begejstret, har i stedet styrket båndene til Rusland. EU har været tilbageholdende i sin kritik af Serbiens autoritære udvikling, hvilket kan skyldes frygt for at skubbe Vučić mod Rusland. "Jeg giver ikke efter for afpresning," sagde Vučić, mens EU risikerer at miste sin rolle som allieret for de serbiske demonstranter, der kæmper for demokrati.

Kilder: Information, mandag