EU i dagens aviser tirsdag den 19. maj 2026

Dagens EU-tophistorier

Energi: EU frygter ny global energikrise
Jyllands-Posten skriver, at SAS’ manglende sikring mod stigende brændstofpriser kan koste flyselskabet 400-500 mio. kr. ekstra om måneden. Flere kilder vurderer, at udgifterne til flybrændstof kan stige til 14-16 mia. svenske kr. i regnskabsåret 2024-2025, efter oliepriserne er steget kraftigt som følge af konflikten i Mellemøsten. SAS har derfor aflyst tusindvis af afgange og står svagere end mange europæiske konkurrenter, som har hedget store dele af deres brændstofforbrug. Luftfartsanalytiker Hans Jørgen Elnæs ser dog ikke risiko for, at SAS bringes i eksistentiel fare.

Jyllands-Posten skriver, at luftfartsindustrien står over for en alvorlig krise forårsaget af voldsomt stigende flybrændstofpriser, som er fordoblet siden slutningen af februar. Krisen opstod efter en invasion af Iran af USA og Israel, hvilket forstyrrede skibstrafikken i Hormuzstrædet. EU's energikommissær, Dan Jørgensen, har foreslået en facilitet til at koordinere og omfordele flybrændstof mellem medlemslandene. Topchefer fra SAS og Norwegian udtrykker dog optimisme for sommertrafikprogrammet. Hans Jørgen Elnæs vurderer, at europæiske flyselskaber generelt har aflyst mellem 2 og 5 procent af deres afgange. Han udtaler: "Når man læser de aktuelle regnskaber for de store og mellemstore flyselskaber i Europa, har de ikke voldsomme problemer med likviditet."

Jyllands-Posten skriver, at Ryanairs topchef, Michael O’Leary, udtaler, at Europa er relativt godt forsynet med flybrændstof, som selskabet kan få leveret fra Vestafrika, Amerika og Norge. Brændstofpriserne er dog fordoblet på grund af krisen i Mellemøsten, og O’Leary forventer, at de forbliver høje. Ryanair har risikoafdækket 80 pct. af sit brændstof til ca. 67 dollars pr. tønde frem til april 2027, hvilket beskytter koncernens indtjening og udvider omkostningsfordelen i forhold til EU-konkurrenterne. Omsætningen steg med 11 pct. til 15,54 mia. euro i regnskabsåret 2026. O’Leary understreger, at det endelige resultat for regnskabsåret 2027 er udsat for negative eksterne forhold, herunder eskalering af konflikterne i Mellemøsten og Ukraine. 

Berlingske skriver, at chefen for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, advarer om, at kommercielle olielagre kan løbe tør inden for få uger på grund af Iran-krigen og stilstanden i Hormuzstrædet. IEA forventer ikke længere, at olieudbuddet kan leve op til efterspørgslen i 2026, og det globale udbud forventes at falde med næsten 4 millioner tønder olie om dagen i år. EU har også advaret om alvorlige konsekvenser, især for flybranchen, hvis konflikten mellem Iran og USA ikke løses. Ryanairs topchef Michael O'Leary udtaler: "Jeg tror, der vil være konkurser. Hvis det fortsætter med 150 dollar for en tønde til juli, august og september, vil du se europæiske flyselskaber gå konkurs."

Jyllands-Posten skriver, at energikrisen nærmer sig en farligere fase, mens stigende oliepriser får stadig flere lande til at indføre nødforanstaltninger. Cheføkonomen for investeringsforvalteren Aberdeen, Paul Diggle, vurderer, at Brent-olie kan stige til over 180 dollar pr. tønde, hvis konflikten i Mellemøsten fortsætter, og Hormuz-strædet forbliver delvist lukket. EU’s transportkommissær Apostolos Tzitzikostas advarede om risikoen for en global recession. Indien har blandt andet opfordret befolkningen til at begrænse udenlandsrejser og guldkøb for at beskytte valutareserverne.

Kilder: Jyllands-posten.dk, mandag; Jyllands-Posten, s. 6-7, tirsdag; Berlingske.dk, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Energi: Lobbypres på EU’s energipolitik
Altinget skriver, at Dan Jørgensen er blandt de mest opsøgte personer i EU-Kommissionen med 278 registrerede lobbymøder siden december 2024. Energi fylder mest i møderne, fordi EU arbejder på lavere energipriser, udbygning af elnettet og mere vedvarende energi. Danske virksomheder og erhvervsorganisationer dominerer adgangen til kommissæren, mens civilsamfundet fylder mindre. Mødeaktiviteten toppede før store energi- og boligudspil i december 2025, hvor lobbyister forsøgte at påvirke EU’s politiske kurs.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Finansielle anliggender: Mellemøstkrise presser renterne op
Børsen skriver, at uroen i Mellemøsten har ført til markante rentestigninger globalt, hvilket især rammer 15.000 danske boligejere hos Totalkredit, der står over for en ny rentefastsættelse. Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit, udtaler: "Det er udviklingen i Mellemøsten, der dikterer renterne, og har gjort det siden krigen brød ud." Rentestigningerne skyldes frygt for højere inflation efter angreb på Iran og blokering af Hormuzstrædet, hvilket har fået oliepriserne til at stige. Den Europæiske Centralbanks rentemøde i juni vil være afgørende for de korte renter.

Børsen skriver, at globale obligationsrenter har nået de højeste niveauer i årevis, primært drevet af uroen i Mellemøsten og blokeringen af Hormuzstrædet, hvilket har sendt energipriserne i vejret. Økonomer peger også på finanspolitisk usikkerhed og centralbankernes reduktion af obligationsbeholdninger, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), som årsager. Mikael Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners, udtaler: "Når centralbankerne, herunder ECB, ikke længere køber op af obligationer, er det jo en køber, som er fjernet fra markedet." Udviklingen smitter af på Danmark, hvor renten på den tiårige statsobligation er steget.

B.T. skriver, at danske boligejere med korte, variabelt forrentede lån står over for usikkerhed om rentestigninger. Krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet har ført til stigende oliepriser og inflation i euroområdet, hvilket forventes at påvirke renten. Den Europæiske Centralbank (ECB) og dens chef, Christine Lagarde, er afgørende for renteniveauet. Nordea forventer fire rentestigninger fra ECB i år, mens Realkredit Danmark er mere optimistisk. Jyske Bank forventer, at ECB holder renten i ro, hvis Hormuzstrædet genåbnes, men ellers to stigninger. Investorerne forventer to-tre rentestigninger i år.

Kilder: Børsen.dk, mandag; B.T., mandag

Andre EU-historier


Sikkerhedspolitik: Norge styrker samarbejdet i Østersøen
Ritzau skriver, at Norge er blevet det niende medlem af EU’s strategi for Østersøregionen, hvilket EU-Kommissionen har besluttet. Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, udtaler, at medlemskabet styrker Norges samarbejde med EU og landets indflydelse i en region, der er blevet central for europæisk sikkerhed. Han tilføjer: "Det giver os nye muligheder for at deltage i arbejdet med maritimt samarbejde, overvågning og sikkerhed, og det bidrager til at styrke sammenholdet og modstandskraften i vores nærområder." Norge er det første land, der ikke er med i EU, som slutter sig til samarbejdet.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske.dk, mandag

Sikkerhedspolitik: Europa vil genopbygge forsvar og industri
I en debat i Altinget skriver Trine Rosengren Pejstrup, at verden bruger flere penge på militær end nogensinde før, mens diplomati og konfliktløsning fylder mindre. Hun fremhæver, at Danmark i 2025 var EU-landet med de højeste forsvarsudgifter per indbygger og nummer fem globalt. Oprustningen drives især af krigen i Ukraine, usikkerhed om USA’s Nato-engagement og ønsket om europæisk strategisk autonomi. Pejstrup advarer om, at stigende militærudgifter kan skabe nye sikkerhedsdilemmaer og svække investeringer i fredsopbygning.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Alex Arash S. Alsing Kalaee, at Europa er blevet forsvarsløst på grund af nedskæringer og en svag forsvarsindustri. Pentagon skuffede europæiske lande ved at sætte amerikanske missiler i restordre på grund af krigen i Iran, og det kan tage to år at skalere produktionen op. Den europæiske forsvarsindustri er i en værre forfatning end den amerikanske, hvilket gør Europa sårbart over for moderne nedslidningskrige. Den svage industri skyldes økonomisk politik efter finanskrisen i 2008, hvor nedskæringer og lav efterspørgsel i EU's indre marked har forhindret vækst. Løsningen er investeringsdrevet vækst, herunder offentlige investeringer i grøn forsyning og en nytænkt selskabsskat. "Uden en robust industri bag os er europæisk selvstændighed en illusion," skriver Kalaee.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Klima: Nordiske virksomheder forsvarer EU’s kvotehandel
Børsen skriver, at 80 nordiske virksomheder og investorer har sendt et fælles brev til EU's statsoverhoveder for at beskytte EU's handel med CO2-kvoter (ETS). Virksomhederne, herunder Ørsted og Danske Bank, advarer om, at en revision af kvotehandelssystemet kan skade investortilliden og bremse den industrielle omstilling i Europa. De opfordrer til at kanalisere indtægterne fra kvotehandlen tilbage til industrierne for at finansiere innovation. Samu Slotte fra Danske Bank udtaler: "At ændre et centralt finansielt styringsinstrument, såsom ETS, er ret skadeligt set fra en finansmands perspektiv." Klimarådet deler bekymringen for en svækkelse af systemet.

Kilder: Berlingske, s. 10, tirsdag

Det digitale indre marked: Norden skal koordinere EU-regler tættere
I en debat i Altinget skriver Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF, at Danmark bør tage initiativ til en nordisk implementeringsunion for at sikre mere ensartet håndhævelse af EU-regler. Hun mener, at forskellig national implementering skaber unødigt bureaukrati og svækker europæisk konkurrenceevne. Ifølge Peter-Hansen bør især Norden koordinere regler om blandt andet finans, bæredygtighed og digitalisering tættere for at styrke det indre marked, skabe vækst og gøre regionen mere konkurrencedygtig.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Industri: EU presses mod cirkulær økonomi
I en kronik i Børsen skriver Rasmus Nordqvist (SF), medlem af Europa-Parlamentet, at Europa står over for en industriel revolution, hvor en cirkulær økonomi er nødvendig for velstand og uafhængighed. Han fremhæver, at den nuværende 'brug og smid væk'-model belaster kloden og gør Europa sårbart. Nordqvist påpeger, at plast- og tekstilproduktion er problematiske områder, hvor det ofte er billigere at producere nyt end at genbruge. Han understreger, at der mangler en samlet europæisk strategi, og at politisk handling er nødvendig for at skabe et marked for sekundære råmaterialer og tiltrække investeringer. "Vi kan ikke fortsætte med at se cirkulær økonomi som et nichekoncept, som kun klimanørder går op i. Det er en nødvendighed for, at Europa skal kunne klare sig i fremtidens økonomi," skriver Nordqvist.

Kilder: Børsen, s. 21, tirsdag

Grundlæggende rettigheder: EU vil styrke retsstaten
I en debat i Altinget skriver fungerende europaminister Marie Bjerre og MEP Morten Løkkegaard, at Viktor Orbáns fald markerer et vendepunkt for EU efter år med illiberale angreb på retsstaten og europæisk samarbejde. De advarer om, at lignende strømninger stadig findes i flere EU-lande, og foreslår tre tiltag: skærpede krav til retsstat for at modtage EU-midler, mere konsekvent brug af artikel 7-procedurer og færre krav om enstemmighed i EU’s beslutninger for at styrke Europas handlekraft.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag